Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 31 Bilag 3
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 31
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 20. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning
(Styrkelse af vildtudbytteindberetning m.v.)
[af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2014 og var til
1. behandling den 4. november 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 19. juni 2014
dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2013-14) MIU
alm. del – bilag 405. Den 9. oktober 2014 sendte miljømini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke-
partis medlemmer af udvalget støtter umiddelbart lovforsla-
get om en ændring af lov om jagt og vildtforvaltning, da det
sikrer en øget vildtindberetning og derved et bedre data-
grundlag for den danske vildtbestand.
V, DF og KF ser med stor tilfredshed på, at man i løbet af
det efterfølgende år kan få sit jagttegn fornyet, såfremt vildt-
indberetningen er udført. Dette betyder, at jægere, som ikke
får indberettet deres vildtindberetning inden jagttegnets ud-
løb, har mulighed for at indberette i løbet af året og herefter
modtage jagttegn. Partierne lægger ligeledes vægt på, at jæ-
gere, der ikke har fået indberettet, modtager en påmindelse
om deres manglende indberetning.
Endvidere konstaterer V, DF og KF, at lovforslaget ikke
medfører ændringer, for så vidt angår våbenbesiddelse.
Uffe Elbæk (UFG) støtter lovforslaget, idet en styrkelse
af indberetningerne til vildtudbyttestatistikken vil betyde en
styrkelse af den generelle naturforvaltning i Danmark.
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Yildiz Akdogan (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S)
Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV)
fmd.
Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Johan Lund Olsen (IA) Uffe Elbæk (UFG) Erling Bonnesen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V)
AX016576