Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt
Biodiversitet og arter
J.nr. NST-300-00044
Ref. jacbe
Den 26. august 2014
Høringsnotat
vedrørende
lovforslag om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning (styrkelse af
vildtudbytteindberetning m.v.)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jagt- og vildtforvaltning
(styrkelse af vildtudbytteindberetning m.v.) blev sendt i høring den 18. juni
2014. Høringsfristen udløb den 12. august 2014.
Naturstyrelsen har modtaget i alt 10 høringssvar, hvoraf 7 myndigheder og
organisationer oplyser, enten at man ikke har bemærkninger til
lovforslaget, eller at man ønsker lovforslaget velkomment.
I det følgende gennemgås de to høringssvar, hvor der var egentlige
bemærkninger. Kommentarer hertil er anført i kursiv, herunder om
høringssvarene har givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar, der lægges på
høringsportalen.
Danmarks Jægerforbund (DJ)
støtter lovforslaget, men har nogle
bemærkninger af mere teknisk karakter primært med henblik på den
efterfølgende revision af bekendtgørelse om jagttegn. DJ finder også, at det
er afgørende, at understøttende IT-systemer, herunder Jagtportalen, kan
håndtere de elektroniske indberetninger af vildtudbytte i
spidsbelastningsperioder. Hvis det ikke kan garanteres, at IT-systemerne
fungerer efter hensigten, bør lovens ikrafttrædelse udskydes. DJ
bemærker, at den nuværende frist for indberetning af vildtudbytte pr. 31.
marts, jf. jagttegnsbekendtgørelsens § 44, kan give logistiske udfordringer
som følge af lovforslaget. DJ finder således, at det er meget vigtigt, at der
bliver mulighed for at foretage indberetning efter 31. marts. DJ
understreger, at organisationen gerne vil bidrage til at løfte
informationsopgaven med hensyn til formidling af lovforslagets
konsekvenser blandt forbundets medlemmer. DJ finder endelig, at det er
problematisk, at indbetalt jagttegnsafgift ikke kan tilbagebetales til de
jægere, der får trukket jagttegnsafgiften via betalingsservice, og som ikke
indberetter vildtudbytte. Som følge af lovforslaget vil disse personer have
betalt for jagttegn, men vil ikke kunne modtage det, fordi de ikke
indberetter deres evt. udbytte.
Naturstyrelsens bemærkninger:
Naturstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 30 00 • Fax 39 27 98 99 • CVR 33157274 • EAN 5798000873100 • [email protected] • www.nst.dk