Retsudvalget 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
1424911_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
24. november 2014
Kontor:
Færdselskontoret
Sagsbeh: Jacob Guldborg Ras-
mussen
Sagsnr.: 2014-0037-0085
Dok.:
1389563
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af færdselsloven (Letbaner m.v.) (L 30), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2014. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Christiansen (DF).
Mette Frederiksen
/
Jessika Heltberg Auken
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af færdselslo-
ven (Letbaner m.v.) (L 30) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for reglerne for bilers vigepligt i
forhold til sporvogne og svare på, hvorfor der ikke er ubetinget
vigepligt for biler i forhold til sporvogne, som der er i flere an-
dre lande.”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at der i færdselslovens § 26, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 med senere ændringer,
er fastsat regler om kørendes, herunder bilers, vigepligt i trafikken.
Det fremgår af færdselslovens § 26, stk. 1, at kørende ved vejkryds skal
iagttage særlig forsigtighed.
Ved kørsel ind på eller over en vej har den kørende vigepligt for den kø-
rende færdsel fra begge sider (ubetinget vigepligt), såfremt dette er tilken-
degivet ved afmærkning i medfør af færdselslovens § 95, jf. stk. 2. Ubetin-
get vigepligt gælder efter stk. 3, endvidere ved udkørsel fra parkerings-
plads, ejendom eller grundstykke, tankstation eller andet lignende område
uden for vej, fra sti, gågade, markvej eller lignende og ved enhver udkørsel
fra vej, der sker over fortov, cykelsti eller rabat, som er hævet over køre-
banen på den vej, der køres ind på.
Når kørende i andre tilfælde færdes på en sådan måde, at deres færdsels-
retninger skærer hinanden, har føreren af det køretøj, der har det andet kø-
retøj på sin højre side, vigepligt (højrevigepligt), medmindre andet følger
af færdselslovens § 18 om vending, bakning og vognbaneskift mv., jf. stk.
4.
Efter stk. 5 skal kørende, som har vigepligt, på tydelig måde ved i god tid
at nedsætte hastigheden eller standse tilkendegive, at de vil opfylde vige-
pligten. Kørslen må kun fortsættes, når det under hensyn til andre køretø-
jers, herunder letbanekøretøjer, placering på vejen, afstanden til dem og
deres hastighed kan ske uden fare eller ulempe.
Det fremgår endvidere af stk. 6, at kørende ikke må svinge til venstre, før
det kan ske uden ulempe for modkørende færdsel.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig er det fastsat i stk. 7, at kørende, som nærmer sig eller kører ind i
vejkryds, skal køre således, at der ikke opstår unødig ulempe for færdslen
på den krydsende vej, såfremt vedkommende tvinges til at standse i kryd-
set. I kryds, hvor færdslen reguleres ved signalanlæg, må den kørende, selv
om signalet viser grønt lys, ikke køre ind i krydset, hvis den pågældende
på grund af færdselsforholdene på stedet må indse, at krydset ikke vil kun-
ne forlades, inden signalet har skiftet til grønt lys for krydsende færdsel.
2.
Reglerne om kørendes vigepligt mv. gælder i det omfang, der ikke gives
anden anvisning for færdslen ved færdselstavler, afmærkning på køreba-
nen, signalanlæg og anden afmærkning eller indretning på eller ved vej til
regulering af eller til vejledning for færdslen, jf. § 95, stk. 2, jf. stk. 1. Så-
danne anvisninger skal i så fald efterkommes forud for færdselsreglerne, jf.
§ 4, stk. 3.
Trafikanter skal dog uanset afmærkning, der tilkendegiver ubetinget vige-
pligt, rette sig efter signalanlæg, der regulerer færdslen i det pågældende
vejkryds, jf. § 4, stk. 4.
3.
Vedrørende spørgsmålet om ubetinget vigepligt i forhold til sporvogne
henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende lov-
forslaget.
3