Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar. (Ændring af beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse).

Af justitsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som Venstres ordfører.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, vedrører spørgsmålet om beregning af erhvervsevnetab, og i den forbindelse er situationen den, at det jo som hovedregel er det tab, man har lidt, som man også skal have erstattet. Det er hovedreglen.

Problemet er, at det kan være lidt svært i relation til mange uddannelsesforløb at finde ud af, hvad det fremtidige tab egentlig er. Højesteret havde sagen oppe at vende i forbindelse med en elev på handelsskolens grundforløb, og for den elev fastsatte man en skønsmæssig fremtidig indkomst. Der var jo ingen, der, da han var i begyndelsen af grundforløbet, vidste, hvad det her ville ende med, og hvad han ville tabe på længere sigt.

Det virker lidt paradoksalt, når man af lovteksten eller i hvert fald bemærkningerne til erstatningsansvarsloven kan se, at for en gymnasieelev fastsættes lønnen til det, der hedder normalårslønnen, altså 393.000 kr. i dag. Det giver en gevaldig forskel, og det er den, ministeren nu søger at udjævne med det her forslag, som vi fuldt ud kan støtte. Man skal jo huske, at vi ganger de her tal op, de her årslønninger, med ti, så det bliver faktisk til rigtig store beløb. Lovforslaget sidestiller unge på den tidlige del af en ungdomsuddannelse, så det synes vi egentlig er vældig fint.

Når det er sagt, er det et skridt i den rigtige retning, men det er lidt paradoksalt, at er man på den tidlige del af sin ungdomsuddannelse, skal tabet fastsættes efter det, der hedder en normalårsløn, og den har man fastsat p.t. til 393.000 kr., men er man på den sene del af sin uddannelse, skeler domstolene til praksis, i forbindelse med hvor man må forvente at få sin indkomst fremover. Og der er jo rigtig, rigtig mange, der på den baggrund vil få fastsat en årsløn, der ligger lavere end den her normalløn.

Så man kan altså sige, at hvis uheldet er ude på en tidlig del på uddannelsen, fastsættes erstatningen til 393.000 kr., og på den sene del af uddannelsen fastsættes den for de fleste mennesker til et lavere beløb. Det er et paradoks. Det må vi kigge på, når vi skal revidere erstatningsansvarsloven på et senere tidspunkt.

Men det, ministeren kommer med her, kan vi fra Venstres side fuldt ud tilslutte os.

Tak til ordføreren. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Rasmus Madsen var handelsskoleelev og bare 19 år, da han blev ramt af en modkørende bil. Rasmus endte totalt invalideret på et plejehjem, og for at det ikke skulle være urimeligt nok, fik den unge mand 1,3 mio. kr. mindre i erstatning, fordi han gik på en handelsskole og ikke på et gymnasium. Det er uretfærdigt. Og jeg husker stadig følelsen af urimelighed, som jeg mærkede, da jeg blev konfronteret med historien – en følelse, der vender tilbage, når vi igen i dag bliver mindet om, hvor lidt ligestilling der er i vores erstatningssystem.

Det er på grund af den urimelighed, som Rasmus oplevede, at vi behandler dette lovforslag i Folketingssalen i dag. Formålet med lovforslaget er i højere grad at ligestille unge på de forskellige ungdomsuddannelser ved beregningen af erhvervsevnetabserstatning. Forslaget sikrer, at alle unge i starten af deres ungdomsuddannelse som udgangspunkt tilkendes samme erhvervsevnetabserstatning, uanset om de går på en erhvervsskole eller på et gymnasium. Dermed sender vi et klart signal til alle. Til alle Danmarks unge skal det lyde, at de er vores fremtid, at de er lige vigtige, uanset om de vil være tømrere, SOSU-hjælpere eller butiksmedarbejdere eller de vil i gymnasiet for at følge drømmen om at blive biolog eller skolelærer. Vi er som samfund afhængige af, at vores unge vælger ungdomsuddannelserne, både de faglige og de mere boglige, og derfor er det også helt rimeligt, at vi værdisætter de unges liv ens, hvis det frygtelige skulle ske, at de kommer ud for en invaliderende ulykke.

Penge kan aldrig erstatte Rasmus eller andre, der måtte komme slemt til skade, men i respekt for de pårørende og for de unge kan vi sørge for, at alle er lige for loven, og derfor er der grund til at glæde sig over det her lovforslag, der gør Danmark til et mere lige samfund.

Med de ord skal jeg meddele, at Socialdemokraterne varmt støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak for det. Det er jo en sag, der har været omtalt temmelig meget, og man kan vist roligt sige, at det er med rette. Det er jo en grotesk sag, som også de øvrige ordførere har været inde på, og det er godt, at regeringen nu endelig får taget sig sammen til at ændre loven. Vi er jo nogle stykker her i Folketinget, som gerne vil styrke erhvervsuddannelserne, og så kan det jo ikke nytte noget, at de bliver forskelsbehandlet på den måde, når det drejer sig om erstatningsansvar.

Der er dog nogle småting, som fortæller, at ligestillingen ikke er der helt. Hvis jeg lige kigger i lovbemærkningerne, kan jeg se, at der jo står, at reglerne i højere grad end i dag vil understøtte ligestilling, og der står, at det vil være hovedreglen, at der kommer ligestilling. Men der vil fremover stadig væk være et skøn, og der vil fremover stadig væk blive fastsat en skønsmæssig årsløn. Det, der sker, er jo, at hvis erhvervsskoleeleven får en praktikaftale f.eks. som frisør, elektriker eller kok, vil det stadig væk blive en skønsmæssig vurdering. Så ligestillingen er der jo ikke helt, og det kan godt undre, for vi ved jo, at der er en del gymnasieelever, som med en studentereksamen går ud i et ufaglært arbejde. Derfor bliver ministeren simpelt hen nødt til lige at forklare mig, hvorfor ligestillingen ikke er hundrede procent.

Det andet, jeg godt kunne tænke mig at ministeren lige forklarer mig, er, hvorfor der er gået så lang tid med at få ændret loven, for det er jo en forholdsvis lille ændring.

Men bortset fra disse indvendinger vil Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte lovændringen. Det er godt for erhvervsskoleeleverne, at de i højere grad bliver ligestillet. Men hvis ministeren lige kunne fortælle, hvorfor ligestillingen ikke er hundrede procent, vil det være fint. Tak for det.

Tak til ordføreren. Fru Mie Bergmann som radikal ordfører.

Det drejer sig om forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar (Ændring af beregningsprincipperne for erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse). Med lovforslaget tilsigtes det, at navnlig unge mennesker, der påføres et erhvervsevnetab, mens de er i den tidlige del af deres uddannelsesforløb, som udgangspunkt tilkendes den samme erhvervstabserstatning, uanset hvilken generel uddannelse de er optaget på.

Som de øvrige ordførere kan de fleste af os jo huske sagen fra 2013, der handlede om Rasmus, der kom til skade ved en trafikulykke og fik tilkendt en erstatning, der var langt mindre end den, Rasmus ville have fået, hvis nu Rasmus havde gået i gymnasiet. Rasmus gik på en handelsuddannelse, og derfor fik han en mindre erstatning. Og den sådan almindelige retfærdighedssans hos de fleste er, tror jeg nok, sådan, at der er mange, der vil være enig med mig i, at det var meget, meget underligt.

Derfor er det også meget glædeligt at konstatere, at der er et lovforslag på vej, som retter op på den uretfærdighed, for ens livsindkomst kan jo falde meget fald meget forskelligt ud. Intet er afgjort det første år under en uddannelse. Der er så mange forskellige faktorer, som har indflydelse på ens livsindkomst.

De Radikale kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Karl H. Bornhøft som SF's ordfører.

Tak. Jeg skal på vegne af vores ordfører gøre opmærksom på følgende:

SF bakker op om forslaget om at ændre lov om erstatningsansvar, så unge, uanset hvilken ungdomsuddannelse de går på, som udgangspunkt tilkendes samme erstatning for tabt arbejdsevne udregnet på baggrund af normalårslønnen. Det er vigtigt og rimeligt. Med lovændringen får vi jo lukket et hul, som har skabt en uheldig og helt urimelig ulighed. At unge, der f.eks. går på handelsskole eller erhvervsskole, får en mindre erstatning, hvis de mister arbejdsevnen, end unge, der går i gymnasiet, er jo fuldstændig uacceptabelt og uforståeligt. Unge, der udsættes for en ulykke, skal have så gode muligheder som muligt.

SF bakker for det første op om forslaget, fordi lovændringen er en forbedring for de unge, der er så uheldige at komme ud for en ulykke, at de mister deres arbejdsevne; unge, som på det tidspunkt er i gang med at tage en uddannelse, og som, indtil ulykken sker, har hele livet, også arbejdslivet, foran sig. Det er jo heldigvis en relativt lille gruppe, men selv om det er en lille gruppe, er det vigtigt for dem, at vi sikrer et ordentligt liv efterfølgende, når de er kommet ud for en ulykke.

SF bakker for det andet op om forslaget, fordi det er med til at udligne den ulighed, som vi ser på uddannelsesområdet. Det er et lille, men vigtigt skridt. Det er nemlig vigtigt at skabe lighed mellem de forskellige ungdomsuddannelser.

Vi ved jo godt, at søgningen til erhvervsskolerne i dag er for lille, og vi ved, at gymnasierne har højere status end f.eks. erhvervsuddannelserne. Vi ved, at mange forældre hellere ser, at deres børn går på gymnasiet, end at de tager en erhvervsuddannelse. En undersøgelse fra KL fra 2012 viser f.eks., at kun 7 pct. af forældrene helst vil have, at deres børn tager en erhvervsuddannelse. Så ligestillingen er helt nødvendig.

Retssager som den, der har været omtalt af f.eks. Rasmus, og som vi så sidste år, viser jo lige præcis, hvor urimeligt det kan være, og hvor nødvendigt det er at få ændret den her lovgivning, så vi opnår en større grad af ligeværdighed omkring de unge og deres uddannelse. Lighed på ungdomsuddannelsesområdet er vigtigt for SF, og vi ser den kommende reform af gymnasiet som en god mulighed for at udligne den skæve status endnu mere, end det sker i dag.

Så jeg skal sluttelig understrege, at værdien af et ungt menneske ikke skal være ringere, fordi hun eller han har valgt en bestemt uddannelsesvej, og det er derfor, vi bakker op om lovforslaget og ser frem til drøftelserne. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Sarah Nørris som Enhedslistens ordfører.

Tak for det. På vegne af Enhedslistens sædvanlige ordfører på området læser jeg følgende op:

I dag beregnes en eventuel erhvervsevnetabserstatning til unge under uddannelse ud fra, hvad man forventer de vil tjene i fremtiden. Det betyder i praksis, at unge, der er optaget på en erhvervsuddannelse, og som er så uheldige at komme ud for en ulykke, miste førligheden eller på anden vis lide tab af erhvervsevne, vil få en mindre erstatning, end hvis de er optaget på en gymnasial uddannelse. Det er et princip, at man udregner erstatning for tabt arbejdsevne ud fra et estimat om, hvad den tilskadekomne ville have tjent, hvis skaden ikke var sket – en skønsmæssig fastsat årsløn med andre ord.

Forslaget tilsigter ikke, at man generelt ændrer på dette princip, men regeringen vil med forslaget lade unge på en ungdomsuddannelse, uanset om den er alment gymnasial eller en erhvervsuddannelse, få erstatning beregnet efter den såkaldte normalårsløn efter erstatningsansvarslovens § 8. Det gælder dog ikke, hvis der er sket en specialisering, det vil sige, hvis man kan forudse, hvad man med uddannelsen højst sandsynligt ville være endt med at have tjent.

Enhedslisten er enig i, at der er tale om gældende regler, der fører til en urimelig forskelsbehandling. Enhedslisten er også enig i, at metoden til at sikre sig mod dette er ved at lade normalårslønnen gælde for alle unge på en ungdomsuddannelse, og vi vil derfor støtte forslaget.

Vi vil dog i udvalgsbehandlingen stille et enkelt spørgsmål. Vi er nemlig bekymret for, at de unge mennesker, der tager en gymnasial uddannelse, i praksis specialiserer sig, vælger levevej så at sige, langt senere. Vil forslaget om kun at lade normalårslønnen gælde, indtil der er sket en specialisering, betyde, at der for unge, der er længere på deres uddannelse, fortsat vil være en forskelsbehandling? Der er muligvis behov for en lille rettelse i forslaget på dette punkt. Men som sagt støtter Enhedslisten forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Peter Laigaard som Liberal Alliances ordfører.

Tak for det. Formålet med det her lovforslag er jo ikke alene at sikre unge under uddannelse en erstatning, men at skabe ligestilling mellem de forskellige ungdomsuddannelser.

I den pågældende sag, hvilket de andre ordførere også har nævnt, er forskellen i udbetaling af den erstatning, man kan få som erhvervsuddannelseselev og gymnasieelev, næsten 50 pct. mindre for en erhvervsuddannelseselev. Det kan selvfølgelig ikke passe, at vi i dagens Danmark har så markant forskel på det erstatningsansvar og de erstatninger, man kan modtage, i de forskellige ungdomsuddannelser.

Som loven er nu, tager den udgangspunkt i normalårslønnen, som den pågældende uddannelse sandsynligvis ville have ledt til. Problemet er jo selvfølgelig, at man i nutidens Danmark ikke længere kan være sikker på, hvilket arbejde en uddannelse leder til, da der er mange forskellige muligheder fremadrettet. Så der bør altså ikke differentieres imellem erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser, da der ikke er særligt grundlag for at forvente en højere eller lavere fremtidig årsindtægt, inden der er sket en nærmere specialisering. Så for at undgå den her negative forskelsbehandling, bør erstatningssager af den her type tage udgangspunkt i normalårslønnen, som det er foreslået af justitsministeren.

Så jeg skal meddele, at Liberal Alliance stemmer for forslaget.

Tak for det. Fru Mai Mercado som konservativ ordfører.

Ganske kort kan jeg sige, at Det Konservative Folkeparti kan støtte det her lovforslag – et lovforslag, som sikrer, at unge, der påføres et erhvervsevnetab, mens de er i den tidlige del af deres uddannelsesforløb, som udgangspunkt tilkendes den samme erhvervsevnetabserstatning, uanset hvilken generel ungdomsuddannelse de er optaget på. Der vil således ske en ligestilling mellem unge optaget på forskellige ungdomsuddannelser ved beregning af erhvervsevnetabserstatning. Og Konservative kan støtte forslaget.

Tak for det. Justitsministeren.

Tak for det. Man kan sige, at modsat det lovforslag, vi behandlede før på dagsordenen, er det her jo ikke et teknisk lovforslag. Tværtimod, det er et meget politisk lovforslag, og jeg er meget, meget glad for, at alle Folketingets partier bakker op om det.

Jeg kan også godt huske Rasmus, som den socialdemokratiske ordfører talte om, og som flere andre ordførere refererede til. Og jeg husker sådan set også meget klart fornemmelsen af, at noget var helt uretfærdigt: Skal vi virkelig gøre forskel på unge, alt afhængigt af hvilken uddannelse de er i, når de kun er startet på uddannelsen, ikke har valgt deres levevej og endnu ikke har besluttet sig for, hvad uddannelsen skal resultere i? Derfor er jeg meget enig med den socialdemokratiske ordfører, når fru Trine Bramsen siger, at det her, som jo er et lille lovforslag, men alligevel principielt vigtigt, faktisk bevæger Danmark i en mere lige retning. Så tak for opbakningen.

Jeg vil også gerne prøve at opklare de konkrete spørgsmål, der bliver stillet, men jo helt grundlæggende tilkendegive, at vi med lovforslaget sikrer en højere grad af ligestilling end i dag ved udmåling af erhvervsevnetabserstatning til unge optaget på forskellige grundlæggende ungdomsuddannelser. Og det er nødvendigt ikke mindst på baggrund af nogle af de konkrete sager, der har været fremme.

Dansk Folkeparti spørger til to ting, for det første, hvorfor der er gået så lang tid. Det skal jeg ikke kunne svare på, andet end at jeg håber, at man så kan glæde sig over, at lovforslaget nu er under behandling i Folketinget, og at vi snart kan få det vedtaget. Der bliver også spurgt til, om der fortsat vil kunne være situationer, hvor erstatning vil skulle fastsættes på baggrund af en skønsmæssig årsløn. Det var i hvert fald sådan, jeg forstod spørgsmålet.

Det er jo helt rigtigt, som også ordføreren for Dansk Folkeparti siger, at det med lovforslaget foreslås, at der fremadrettet skal tages udgangspunkt i normalårslønnen ved beregning af erhvervsevnetabserstatning til unge i den tidlige del af et grundlæggende uddannelsesforløb. Men der vil fortsat kunne være situationer, hvor der skal fastsættes en skønsmæssig årsløn, når der konkret er anledning hertil. Ved vurderingen af, om det er relevant eller ej, vil man se på, om den skadelidte er i en uddannelsessituation, hvor man må lægge til grund at der er foretaget et endeligt valg af levevej og beskæftigelse. Og den levevej skal være konkretiseret på en sådan måde, at det er muligt at foretage et realistisk skøn over, hvad der vil være den forventede årsløn.

Sagt med andre ord vil det afhænge af, hvor langt man er i sit valg af endelig uddannelse, og det synes jeg sådan set er fornuftigt nok. Vi kan sige, at den diskussion, der blev rejst, bl.a. på grund af Rasmus' sag, jo netop handlede om, at man er på et meget tidligt tidspunkt i uddannelsesforløbet, hvor man stadig væk er meget ung, og hvor man ikke helt ved, hvor man så at sige kommer til at ende på vores arbejdsmarked. Men jeg svarer også meget gerne skriftligt på spørgsmålet, hvis der er et ønske derom.

Men tusind tak for den brede opbakning. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får rettet op på en helt åbenlys uretfærdighed med det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak til ministeren for svaret. Jeg tror, vi bliver nødt til at kigge lidt nærmere på det og få det uddybet skriftligt. Det virker lidt mystisk, at man ikke ligestiller helt, for en erhvervsuddannelse varer jo 4-5 år og er en ungdomsuddannelse, også når man er i hovedforløbet. Vi ved også, at der er en del med en studentereksamen, der går ud i ufaglært arbejde. De bliver bedre stillet, selv om erhvervsskoleeleven har taget sig en ungdomsuddannelse.

Så jeg forstår ganske enkelt ikke bevæggrunden for, at man ikke ligestiller alle, der tager en ungdomsuddannelse. Det kunne man jo gøre i stedet for det her med »i højere grad« og den her skønsmæssige vurdering. For selv om man tager en erhvervsuddannelse og efter 4 år går ud som frisør, har man jo fremover i højere grad mulighed for at videreuddanne sig. Så man er ikke fastlåst. Så kunne ministeren ikke overveje, om man ikke kunne kigge på det og skærpe det endnu mere?

Ministeren.

Altså, man kan sige, at hele erstatningssystemet jo beror på, hvad det er, man kan forvente at lægge til grund at vedkommende måtte komme til at tjene i en situation, hvor vedkommende ikke havde været udsat for eksempelvis en ulykke. Og der er jo forskellige lønscenarier, alt afhængigt af hvilken vej man vælger. Men vi skal selvfølgelig være sikre på, at snittet er lagt rigtigt. Det tror jeg det er med lovforslaget her, hvor vi altså kommer til at skelne imellem, om man er startet op på en ungdomsuddannelse, eller om man så at sige har valgt, hvad det er, man kommer til at beskæftige sig med.

Så vil der jo altid være undtagelser, der bekræfter denne regel, fordi man aldrig helt kan forudse, hvordan ens arbejdsliv bliver, og det kommer vi nok aldrig til helt at kunne tage højde for.

Alex Ahrendtsen.

Jeg tror alligevel, det er nødvendigt, at vi kigger på det, for alting er jo ikke fastlåst i dag. Det er jo ikke en verden af i går. De unge hopper frem og tilbage mellem uddannelserne, og det ved ministeren også godt. Så jeg vil egentlig bare opfordre ministeren til at sikre, at der bliver en højere grad af ligestilling, end det fremgår af lovforslaget. Og ministeren vil komme til at svare på det skriftligt. Lad os se, om vi ikke kan finde ud af det i forbindelse med førstebehandlingen.

Ministeren.

Jeg gennemgår meget gerne, hvad det er, vi forestiller os, på skrift, men jeg har som udgangspunkt tænkt mig at holde fast i den opdeling, kan man sige, som lovforslaget lægger op til. Men lad os endelig tage et udvalgsspørgsmål på det også. Jeg skal nok svare skriftligt.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.