Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 27 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 27
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 4. december 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om social service
(Forenkling af udmålingssystemet og præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med nedsat
funktionsevne eller indgribende lidelse m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget af ministe-
ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Den 8. oktober 2014 sendte ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget og den 30. oktober 2014 et
supplerende høringssvar.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
2 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget finder, at det er fornuf-
tigt at forenkle udmålingssystemet, og de foreslåede rettelser
i reglerne vedrørende børn og unge med behov for særlig
støtte er ligeledes fornuftige.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, hvor formålet er at skabe en tættere sammenhæng
mellem det enkelte barns faktiske behov for hjælp til dækn-
ing af merudgifter og den udbetalte ydelse samt at lette
kommunernes administration af ordningen.
Dansk Folkeparti vil gerne sikre, at ingen familier kom-
mer til at stå i en vanskelig situation, og har derfor fået mi-
nisterens bekræftelse på, at der kan ske en omberegning af
familiens merudgifter inden for 1 år; se eventuelt de svar,
der er optrykt i bilag 2. Dermed sikres det, at familier med et
barn med handicap ikke stilles i en vanskelig økonomisk si-
tuation eller kommer i økonomisk uføre, hvor de ikke har
råd til at betale for de nødvendige merudgifter til barnet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget havde helst set, at
det var muligt at få genberegning af merudgifter hurtigere
end et interval på 1 år, såfremt nogle familier har behov for
det.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
lovforslaget og gør opmærksom på, at kommunerne har mu-
lighed for at omberegne merudgifterne, inden der er gået 1
år, hvis merudgifterne overstiger familiens økonomiske rå-
derum, således at familier ikke er tvunget til at vente i op til
1 år på at få deres udgifter dækket.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold,
tiltrådt af
udvalget:
AX016669