Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 27 Bilag 1
Offentligt
1406895_0001.png
Dato: 8. oktober 2014
Sagsnr. 2014-631
Notat om bemærkninger til høringssvarene vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om social service (Forenkling af udmålingssystemet og
præcisering af anvendelsesområdet for merudgiftsydelsen til børn med
nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse)
Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt i høring den 23. juni 2014 med svarfrist den 15.
august 2014.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, BUPL
– Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, Bør-
nerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Socialrådgi-
verforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Fagligt Fællesforbund, Familieplejen Danmark, FOA –
Fag og Arbejde, Forældrelandsforeningen (FBU), HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Forening til Bistand
for Børn og Unge, Landsforeningen for Socialpædagoger, LO, Red Barnet,
Sjældne Diagnoser, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,
TABUKA og Ungdommens Vel. Herudover har lovforslaget været tilgængeligt
på Høringsportalen.
Modtagne høringssvar
Følgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporgani-
sationer, Den Danske Dommerforening, FOA – Fag og Arbejde,
HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL og Sjældne Diagnoser.
Side
1
af
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover er der modtaget svar fra Aalborg Kommune, Aarhus Kommune,
Forældrerepræsentanterne fra Forældrerådet under Handicapcenter Køben-
havn og Københavns Kommune.
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Den Danske Dommerforening og
FOA – Fag og Arbejde har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Ændringer på baggrund af høringsrunden
Ved gennemgangen af lovforslaget efter høringen er der foretaget nogle kor-
rekturmæssige og tekniske ændringer uden indholdsmæssig betydning.
Endvidere er der foretaget følgende indholdsmæssige ændringer på baggrund
af høringsrunden:
Hen gennem lovbemærkningerne ændres betegnelsen ”bagatelgrænsen” til
”minimumsgrænsen”, idet grænsen angiver det minimumsbeløb, som de skøn-
nede merudgifter mindst skal udgøre, før der kan ydes tilskud.
I afsnit 2.2.1 om gældende ret vedrørende anvendelsesområdet for servicelo-
vens § 41 i de almindelige bemærkninger er der foretaget en uddybning med
en beskrivelse af princippet om sektoransvar, og forholdet mellem anden hjælp
efter serviceloven og hjælp efter servicelovens § 41 er uddybet, ligesom der er
indsat yderligere henvisninger til den gældende vejledning på området.
Bemærkninger til lovforslaget
1.
Generelle bemærkninger
Aarhus Kommune, Advokatrådet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Han-
dicaporganisationer, HK/Kommunal, KL, Københavns Kommune og Sjældne
Diagnoser er overordnet positive over for intentionerne med lovforslaget.
KL og Københavns Kommune finder dog ikke, at forenklingen er vidtgående
nok og ser gerne, at lovforslaget følges op af yderligere tiltag, der kan gøre det
tydeligt for familierne, hvilken service de kan forvente, og som kan gøre det
lettere for kommunerne at administrere korrekt.
Kommentarer
Side 2 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med lovforslaget foretages en forenkling af udmålingssystemet for hjælp til
dækning af merudgifter til børn med funktionsnedsættelse eller indgribende
lidelse i servicelovens § 41 og en præcisering af anvendelsesområdet for mer-
udgiftsydelsen. Dette sker ved en ændring af udmålingssystemet, så den udbe-
talte ydelse fastsættes på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter og af-
rundes til det nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 100, og ved en
præcisering af, at hjælp efter § 41 er subsidiær til hjælp efter anden lovgivning
og andre bestemmelser i serviceloven.
Formålet med lovforslaget er at skabe en tættere sammenhæng mellem det
enkelte barns faktiske behov for hjælp til dækning af merudgifter og den udbe-
talte ydelse samt at lette kommunernes administration af ordningen.
Yderligere tiltag med henblik på forenkling af regelsættet og lettelse af kommu-
nernes administration har været overvejet, men der er på nuværende tidspunkt
endnu ikke fundet ændringer ud over de i lovforslaget foreslåede, som det efter
ministeriets vurdering vil være teknisk eller fagligt muligt at gennemføre.
2. Udmålingssystemet, herunder minimumsgrænsen
Aalborg Kommune er enig i betragtningen om, at det ændrede udmålingssy-
stem vil mindske under- og overkompensationen, ligesom systemet vil være
lettere at forstå for borgerne, men det vurderes ikke, at det vil indebære en
lettelse af administrationen i kommunerne.
Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,
Forældrerepræsentanterne fra Forældrerådet under Handicapcenter Køben-
havn, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, KL og Københavns
Kommune støtter en forenkling af udmålingssystemet.
Ankestyrelsen foreslår, at der på børneområdet indføres samme afrundingsreg-
ler som på voksenområdet. Herudover foreslås, at ordet ”skønnede”, jf. det
foreslåede § 41, stk. 3, ændres til ”sandsynliggjorte” med henblik på at skabe
øget klarhed. Endvidere bemærkes, at det er usikkert, om de konkrete eksem-
pler på merudgifter, som er nævnt i forslaget til selve lovteksten, giver øget
klarhed, eller om det medfører risiko for modsætningsslutning.
Ankestyrelsen anfører, at formuleringen af selve lovteksten omkring bagatel-
grænsen kan give anledning til misforståelser, når der er tale om flere børn, og
det anbefales, at det kommer til at fremgå, om nugældende praksis ved flere
Side 3 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
børn ønskes opretholdt. Danske Handicaporganisationer gør opmærksom på,
at betegnelsen ”bagatelgrænsen” er misvisende og foreslår i stedet betegnel-
sen ”minimumsgrænse” anvendt. Endvidere gives udtryk for et ønske om en
væsentlig nedsættelse af minimumsgrænsen. Københavns Kommune udtryk-
ker undren over, at beløbsgrænserne i § 41 fastholdes i stedet for at harmoni-
sere til voksenområdet.
Kommentarer
Formålet med det foreslåede ændrede udmålingssystem er at skabe en tættere
sammenhæng mellem den udmålte ydelse og det konkrete behov for hjælp,
idet omfanget af over- og underkompensation vil blive mindsket i forhold til det
nuværende system. Forslaget vil desuden skabe en administrativ lettelse for
kommunerne, idet det komplicerede udmålingssystem med afrunding til nær-
meste antal ottendedele af standardbeløbet afskaffes.
Det bemærkes i forhold til det foreslåede § 41, stk. 2, hvor der er angivet ek-
sempler på merudgifter, at der alene er tale om eksempler, jf. også ordlyden af
bestemmelsen. Der vil i den kommende vejledning blive anført flere eksempler
på merudgifter, som vil kunne dækkes, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det kan endvidere oplyses, at ministeriet ikke er bekendt med, at den tilsva-
rende formulering i servicelovens § 100, stk. 2, om merudgifter til voksne skulle
have givet anledning til tvivl, herunder modsætningsslutninger.
Formuleringen ”skønnede merudgifter” i det foreslåede § 41, stk. 3, 1. pkt.,
svarer til den formulering, der anvendes i den tilsvarende bestemmelse på
voksenområdet, nemlig servicelovens § 100, stk. 3. Ministeriet er ikke bekendt
med, at formuleringen skulle have ført til uklarheder, hvorfor den fastholdes af
hensyn til ensartet sproganvendelse.
Omkring anvendelsen af ordet ”bagatelgrænsen” i lovbemærkningerne er mini-
steriet enigt i, at betegnelsen er misvisende, idet grænsen angiver det mini-
mumsbeløb, som de skønnede merudgifter mindst skal udgøre, før der kan
ydes tilskud. Betegnelsen ”bagatelgrænsen” er derfor hen gennem lovbe-
mærkningerne ændret til ”minimumsgrænsen”.
Det bemærkes omkring forslagene om ændret minimumsgrænse, at hvis mini-
mumsgrænsen hæves til samme niveau som for merudgiftsydelsen til voksne,
vil det medføre en indsnævring af målgruppen for børnemerudgiftsydelsen,
som regeringen ikke ønsker at foretage. En nedsættelse af minimumsgrænsen
vil omvendt ikke kunne foretages inden for den nuværende økonomiske ramme
Side 4 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for lovforslaget, ligesom det heller ikke vil være muligt inden for den økonomi-
ske ramme at indføre samme afrundingsregler på børneområdet som på vok-
senområdet.
I forhold til minimumsgrænsen ved merudgiftsydelse til flere børn i samme fa-
milie sker der ingen ændringer med dette lovforslag. Det nugældende vejled-
ningspunkt herom, hvorefter der ved beregningen tages udgangspunkt i famili-
ens samlede udgifter ved vurderingen af minimumsgrænsen, vil derfor blive
videreført i den kommende vejledning.
3. Satsregulering
Aarhus Kommune anfører, at forslaget til formulering af servicelovens § 182,
stk. 1, kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om årlig satsregule-
ring af en families merudgifter, eller om der er tale om satsregulering af mini-
mumsbeløbet.
Kommentarer
Det bemærkes, at det fremgår direkte af ordlyden i den foreslåede § 182, stk.
1, at det er de beløb, der er nævnt i § 41, stk. 3, 1. pkt., der satsreguleres. Dis-
se beløb refererer til minimumsgrænsen, der er angivet som kronebeløb. Der
vurderes således ikke at kunne opstå tvivl i forhold til familiernes merudgifter,
der er omtalt i § 41 som ”skønnede merudgifter”, og som ikke er omfattet af §
182, stk. 1, om satsregulering.
4. Omberegning
Aarhus Kommune, HK/Kommunal og KL kan tilslutte sig forslaget, og Køben-
havns Kommune er umiddelbart positiv. HK/Kommunal tilføjer, at dette er ud
fra bemærkningen om, at der sker regulering af tilskuddet til borgeren med
tilbagevirkende kraft, hvis beregningen viser en stigning i de sandsynliggjorte
merudgifter. KL anbefaler, at det uddybes, hvilke konsekvenser forslaget for-
ventes at få for familierne og for kommunernes administration af reglerne.
Aalborg Kommune, Ankestyrelsen, KL og Københavns Kommune ønsker afkla-
ret, om reglen om omberegning også finder anvendelse, hvis der opstår nye
hjælpebehov i løbet af året, eller om den alene gælder ved stigninger i de mer-
udgifter, som danner grundlag for den oprindelige beregning.
Side 5 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Socialrådgiverforening og Sjældne Diagnoser ønsker, at det bør være
muligt at foretage omberegning løbende, og Institut for Menneskerettigheder
finder, at der bør indføres en mulighed for undtagelsesvist at få foretaget en ny
fastsættelse af merudgiftsydelsen tidligere, end forslaget lægger op til.
Danske Handicaporganisationer og Forældrerepræsentanterne fra Forældrerå-
det under Handicapcenter København finder forslaget kritisabelt, og Sjældne
Diagnoser finder, at der er risiko for, at reglen vil stille borgerne ringere end i
dag. Forslaget udgør et retssikkerhedsmæssigt problem med tvivl om, hvorvidt
afholdte udgifter – både ved stigninger i allerede bevilgede udgifter og nye
udgiftstyper - kan forventes dækket efterfølgende. Forslaget kan endvidere
give vanskeligt stillede familier økonomiske udfordringer i forhold til afholdelse
af nye udgifter frem til næste omberegning. Der spørges også, hvilke konse-
kvenser forslaget vil få for muligheden for at få dækket en enkeltstående mer-
udgift ved en enkeltstående udbetaling uden regulering af den månedlige ydel-
se.
Kommentarer
Reglen om omberegning vil, hvis lovforslaget vedtages, blive fastsat i den
kommende bekendtgørelse på området, og den vil blive uddybende beskrevet i
den kommende vejledning. Såvel udkast til den kommende bekendtgørelse
som udkast til vejledning vil blive udsendt i særskilt ekstern høring med henblik
på specifik kommentering. Dette er også baggrunden for, at reglen ikke er om-
talt mere detaljeret i lovbemærkningerne, men følgende kan oplyses om reg-
lens konkrete udformning:
Den regel om omberegning, som påtænkes fastsat, vil svare til den, der aktuelt
gælder for merudgiftsydelsen til voksne i servicelovens § 100, jf. § 8 i bekendt-
gørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelo-
ven.
Formålet med den kommende regel om omberegning er at sikre, at det fore-
slåede ændrede udmålingssystem ikke medfører øget administration i kommu-
nerne. Endvidere er formålet at sikre, at ydelsesmodtagerne inden for en rime-
lig periode kan forlange at få fastsat deres ydelse på ny, hvis der sker stignin-
ger i de sandsynliggjorte merudgifter.
Reglen påtænkes udformet således, at det indledningsvis fastslås, at hvis der
sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kom-
munens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overens-
Side 6 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stemmelse hermed. I forlængelse heraf vil det fremgå, at uanset stigninger i de
sandsynliggjorte merudgifter, kan ydelsesmodtageren dog ikke kræve at få
tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsæt-
telse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger
ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynlig-
gjorte merudgifter fandt sted.
Den indledende bestemmelse om ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter
vil omfatte ændringer i såvel opadgående som nedadgående retning. En kom-
mune vil derfor godt kunne ændre en udmåling i opadgående retning, selv om
ydelsesmodtageren ikke har anmodet om det, f.eks. hvis der opstår nye hjæl-
pebehov. Dermed er det muligt for kommunen at omberegne tidligere end ved
1-årsperiodens udløb.
I forlængelse af den indledende bestemmelse vil det blive fastslået, at ydel-
sesmodtageren har et egentligt retskrav på omberegning inden for en periode
på et år, hvis der er sket stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som lig-
ger til grund for den tidligere beregning. Dermed kommer ydelsesmodtageren
højst til at bære ekstra merudgifter et år, hvorefter der skal ydes hjælp med
tilbagevirkende kraft. Men det vil kun ske i de tilfælde, hvor kommunen ikke
selv har ændret i løbet af året, f.eks. ved nye hjælpebehov. Er der derimod tale
om, at merudgifterne skal sættes ned, er det kommunen, der bærer risikoen,
indtil den træffer en ny afgørelse om omberegning. Her vil kommunen ikke
kunne kræve tilbagebetaling til det tidspunkt, hvor faldet i merudgifterne blev
konstateret.
Den kommende regel om omberegning vil finde anvendelse ved såvel stignin-
ger i de merudgifter, der indgår i den oprindelige bevilling, som ved stigninger i
merudgifterne som følge af nye hjælpebehov. Men særligt i forhold til nye hjæl-
pebehov vil det være relevant for kommunen at anvende muligheden for ombe-
regning tidligere end et års-periodens udløb. Reglen om omberegning berører
ikke muligheden for at modtage hjælp til en enkeltstående merudgift ved en
enkeltstående udbetaling uden regulering af den løbende ydelse. Reglen om
enkeltstående merudgifter vil derfor blive videreført uændret ved siden af om-
beregningsreglen.
5. Subsidiaritet
Aalborg Kommune, Aarhus Kommune, KL og Københavns Kommune anfører,
at forslaget om subsidiaritet for servicelovens § 41 i forhold til anden hjælp efter
serviceloven ikke vil være en præcisering af retstilstanden, men derimod en
Side 7 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ændring. KL og Københavns Kommune henviser til et brev fra ministeriet til
Københavns Kommune, hvoraf det bl.a. fremgår, at kammeradvokaten har
vurderet, at det er tvivlsomt, om støtte efter § 41 kan siges at være subsidiær til
støtte efter andre bestemmelser i serviceloven. Københavns Kommune henvi-
ser også til Ankestyrelsens principafgørelse nr. 85-12. KL anbefaler derfor, at
forslaget om subsidiaritet udgår af lovforslaget, men hvis forslaget bevares, bør
det fremgå, at der er tale om en ændring af retstilstanden.
Ankestyrelsen og HK/Kommunal er enig i en præcisering i forhold til subsidiari-
tet. Ankestyrelsen finder supplerende, at det bør fremgå, at dette ikke gælder
undtagelsesfrit, hvilket en ren ordlydsfortolkning kan tyde på. Der henvises
herved til samspillet med princippet om sektoransvar og samspillet med aktiv-
lovens regler, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
Dansk Socialrådgiverforening og Danske Handicaporganisationer anfører, at
lovbemærkningernes præcisering i forhold til aktivlovens regler om trangsbe-
stemt hjælp er meget vigtig, og der anmodes om, at præciseringen kommer til
at fremgå direkte af vejledningen.
Kommentarer
Det er ministeriets opfattelse, at hjælp efter servicelovens § 41 om merudgifter
er subsidiær til hjælp efter anden lovgivning og andre bestemmelser i service-
loven, og denne retstilstand ønskes præciseret med nærværende lovforslag.
Ministeriets opfattelse er baseret på princippet om sektoransvar, som er et af
de grundlæggende principper bag udformningen af dansk handicappolitik
sammenholdt med subsidiaritetsprincippet. Ifølge princippet om sektoransvar
er den sektor, der stiller en ydelse til rådighed for borgerne generelt, ansvarlig
for, at ydelsen også er tilgængelig for borgere med funktionsnedsættelse. I
forlængelse heraf fastslår subsidiaritetsprincippet, at hjælp efter den sociale
lovgivning er subsidiær til hjælp efter anden lovgivning.
Tilsvarende gælder, at hjælp efter servicelovens § 41 er subsidiær til hjælp
efter andre bestemmelser i serviceloven i de tilfælde, hvor samme behov kan
dækkes efter såvel en specialbestemmelse som efter § 41. Det gælder såle-
des, at hvis en specialbestemmelse i serviceloven specifikt omhandler en be-
stemt type støtte, f.eks. aflastning, skal denne specialbestemmelse anvendes
forud for servicelovens § 41, som har karakter af en generel bestemmelse,
hvorefter der kan ydes hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af et barn med
handicap eller sygdom.
Side 8 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Denne opfattelse af retstilstanden fremgår også af ministeriets vejleding på
området, f.eks. i afsnittene om respirationshjælp (punkt 217-219 i vejledning nr.
3 til serviceloven), i afsnittene om aflastning (punkt 203-208 i samme vejled-
ning) og i afsnittene om befordring (punkt 184-188 i samme vejledning).
I pkt. 217 om respirationshjælp fremgår således, at hjælp efter specialregler
som sundhedslovgivning, lovgivning om hjemmesygepleje, specialbestemmel-
ser i serviceloven om personlig hjælp og pleje, aflastning mv. går forud for an-
vendelse af den generelle regel i servicelovens § 41 om dækning af nødvendi-
ge merudgifter. I pkt. 184 fremgår det, at befordringsydelser efter servicelovens
§ 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Endelig
fremgår det af pkt. 203 om aflastning, at udgangspunktet er, at anvendelse af
en af de øvrige aflastningsordninger i serviceloven skal gå forud for anvendel-
sen af servicelovens § 41 til aflastningsformål.
Ovenstående er indskrevet som en uddybning i afsnit 2.2.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Det kan supplerende oplyses, at Kammeradvokaten på ministeriets forespørg-
sel til brug for vurderingen i en konkret sag har vurderet, at det er overvejende
sandsynligt, at domstolene under en evt. retssag vil nå frem til, at støtte efter
servicelovens § 41 er subsidiær til støtte efter anden lovgivning, men at det er
mere tvivlsomt, om støtte efter servicelovens § 41 kan siges at være subsidiær
til støtte efter andre bestemmelser i serviceloven. Kammeradvokaten har dog
også understeget, at der hverken er grundlag for klart at antage, at § 41 er
subsidiær
eller
at den ikke er. Den konkrete sag handlede om netop respirati-
onshjælp og dette var også baggrunden for, at vejledningen efterfølgende er
blevet ændret i forhold til dette specifikke punkt.
Afslutningsvis bemærkes, at retstilstanden, som kan udledes af Ankestyrelsens
praksis, hvorefter aktivlovens regler om trangsbestemt hjælp er subsidiær til
hjælp efter servicelovens § 41, vil blive beskrevet i den kommende vejledning.
Ligeledes vil den retstilstand, der kan udledes af praksis om samspillet mellem
servicelovens § 41 og samme lovs § 52 a om økonomisk støtte i forbindelse
med iværksatte støtteforanstaltninger, hvorefter retten til dækning af merudgif-
ter ikke kan begrænses ved, at der også kan iværksættes støtteforanstaltninger
efter servicelovens regler herom.
6. Private sundhedsforsikringer
Side 9 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ankestyrelsen er enig i hensigtsmæssigheden af en ensretning med reglerne
på voksenområdet og foreslår herved, at reguleringen foretages på bekendtgø-
relsesniveau ligesom på voksenområdet i stedet for i en vejledning.
Aarhus Kommune anfører, at overvejelserne omkring denne del af forslaget
ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Forældrerepræsentanterne fra Forældrerådet under Handicapcenter Køben-
havn støtter forslaget, men det er vigtigt, at det bliver pointeret, at kommunerne
ikke kan kræve, at der er/vil blive tegnet en privat forsikring.
Kommentarer
Det bemærkes, at dette punkt ikke fremgår af lovforslagets bemærkninger, da
punktet alene var tiltænkt at være på vejledningsniveau. Ministeriet vil, jf. for-
slaget herom i forbindelse med høringsrunden, indsætte en regel om private
sundhedsforsikringer i den bekendtgørelse, som vil blive udstedt, hvis lov-
forslaget vedtages. Dette vil skabe parallelitet til reglerne om merudgifter til
voksne, hvor dette spørgsmål også er reguleret på bekendtgørelsesniveau.
Ydermere vil der ske en uddybning i den kommende vejledning.
Udkast til bekendtgørelse og udkast til vejledning vil blive sendt i ekstern høring
i overensstemmelse med ministeriets sædvanlige praksis herfor, hvor det vil
være muligt at kommentere på den specifikke udformning af reglen og den
uddybende beskrivelse i vejledningen.
7. Ikrafttræden
Danske Handicaporganisationer spørger, hvorledes familier, der har fået revur-
deret deres merudgifter før den foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2015, er
stillet med hensyn til genvurdering.
Dansk Socialrådgiverforening og Danske Handicaporganisationer forventer, at
den kommende vejledning på området ligger klar samtidig med lovændringen.
Kommentarer
Familier, der har fået revurderet deres merudgifter før den 1. januar 2015 vil
med den foreslåede ændring skulle have genvurderet deres merudgifter og
indplaceres i det ændrede udmålingssystem senest den 1. januar 2016. Når
indplaceringen har fundet sted, vil genvurderingen fremadrettet skulle følge den
foreslåede regel om omberegning.
Side 10 af 11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er ministeriets forventning, at den kommende vejledning, hvis lovforslaget
vedtages, kan udsendes i umiddelbar tilknytning til lovændringens ikrafttræden
den 1. januar 2015. Der vil endvidere i forlængelse af lovforslagets vedtagelse
blive udsendt en orienteringsskrivelse til kommunerne med en beskrivelse af
lovændringen.
Side 11 af 11