Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 26 Bilag 2
Offentligt
1409557_0001.png
02-10-2014
Adoption
Statsforvaltningens bemærkninger til udkast af 19. september 2014 til Forslag til Lov om ændring af
adoptionsloven (Adgang for samlevende til at adoptere sammen)
Statsforvaltningen har i mail den 13. januar 2014 meddelt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold, at Statsforvaltningen ikke havde bemærkninger til forslaget.
Statsforvaltningen har ved fornyet gennemgang af forslaget følgende bemærkninger :
Adoptionslovens § 4a om stedbarnsadoption
Med forslaget til ændring af bestemmelsen i adoptionslovens § 4 a, er der åbnet mulighed for, at en
ansøger, som fortsat er gift/frasepareret, men som har etableret nyt samliv, både kan opfylde
betingelserne for stedsbarnsadoptere sin ægtefælles barn, og en ny samlevers barn. Konsekvenserne heraf
ses ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget.
Adoptionslovens § 5 - særligt vedrørende fremmedadoption
De nugældende regler medfører, at hvis en eneadoptant, som er godkendt til adoption indgår nyt
ægteskab inden adoptionen gennemføres, skal denne igennem en ny godkendelsesproces sammen med sin
ægtefælle med henblik på, at de godkendes til at kunne adoptere sammen.
Samlevende par - der ved ansøgningen om adoption ikke har boet sammen i mindst 2�½ år - vil
imidlertid ofte på grund af, at den godkendte eneadoptant står på venteliste til et barn - automatisk
komme til at have boet sammen i mere end 2�½ år når adoptionsbevillingen skal udstedes. Lovforslaget
stiller her krav om, at det samlevende par så skal adoptere sammen. Det betyder, at de skal igennem en ny
fælles godkendelsesprocedure. Konsekvenserne heraf ses ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne til
lovforslaget.
Statsforvaltningen finder, at det bør fremgå af lovteksten til § 5, hvilke kriterier der er afgørende for, om
samlevende personer skal adoptere sammen/ikke kan adoptere sammen. Kriteriet i bemærkningerne til
lovforslaget afsnit 2.4, 2. afsnit om, at samlevende par, der lever i et stabilt parforhold af ægteskabslignede
karakter, skal adopteres sammen, foreslås derfor indarbejdet i lovteksten.
Retsvirkninger
Der ses ikke med bemærkningerne til lovforslaget at være taget stilling til, hvordan
forældremyndighedsforholdene bliver for et barn, der er adopteret af et samlevende par eller for et barn,
som er stedbarnsadopteret af en forælders samlever, idet samlevende par som udgangspunkt ikke har
fælles forældremyndighed over mindreårige børn efter forældreansvarsloven.
Adoptionskontoret d. 2. oktober 2014
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2