Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 25
Offentligt
1423465_0001.png
Folketingets Socialudvalg
2014-4918
Dato: 20. november 2014
”Hvad er ministerens kommentar til artiklen fra Ritzaus Bureau den 30. oktober
2014, bragt i flere dagblade f.eks. Kristeligt Dagblad: ”Kommuner kan tvinge
ældre til træning” (30. oktober 2014), hvori det hævdes, at ældre kan tvinges til
genoptræning, og at en række svage ældre, der har modtaget hjemmehjælp,
risikerer at komme i klemme og fremadrettet mister deres hjemmehjælp, fordi
de ikke kan eller orker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?”.
Med lovforslaget L 25 får kommunalbestyrelsen en pligt til, forud for vurderin-
gen af behovet for hjælp efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp), at tilbyde et
tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb. Tilbud om
et rehabiliteringsforløb skal gives, hvis tilbuddet vurderes at kunne forbedre
modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp.
Lovforslaget tager udgangspunkt i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger
om, at der tilvejebringes et lovgrundlag, som understøtter kommunalbestyrelsen
i at arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles og bred for-
ståelsesramme. I dag arbejder stort set alle kommuner med rehabiliteringsforløb
men på meget forskellig vis og med hjemmel i forskellige bestemmelser i ser-
viceloven. Formålet med lovforslaget er derfor også at understøtte borgerens
retssikkerhed ved at sikre, at rehabiliteringsforløb tildeles indenfor en entydig
lovgivningsmæssig ramme.
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at
rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering,
Side 1 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
der tager udgangspunkt i modtagerens behov og ressourcer. Der skal både ses
på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Målgruppen for rehabilite-
ringsforløb i henhold til lovforslaget er de borgere, som er omfattet af målgrup-
pen for hjemmehjælp, og hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbed-
re borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp. Kommunens
forpligtelse til at tilbyde rehabiliteringsforløb omfatter både ”nye” borgere, der
søger om hjemmehjælp, samt borgere, der allerede modtager hjemmehjælp.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal være proportionalitet
imellem den indsats, som borgeren selv forventes at bidrage med, og det forven-
tede resultat af den samlede indsats. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at
det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan
skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Det indebærer efter
lovforslaget en vurdering af, om det er muligt at gøre noget ved de bagvedlig-
gende årsager til funktionsnedsættelsen, eller om det er muligt, på trods af
funktionsnedsættelsen, at udvikle borgerens evne til at klare flere opgaver selv.
Det fremgår af lovforslaget, at for nogle borgere kan årsagerne til den nedsatte
funktionsevne samt tyngden og kompleksiteten af denne have en sådan karak-
ter, at det ikke vil være realistisk at igangsætte et rehabiliteringsforløb. Det føl-
ger af forslaget, at disse borgere skal tilbydes anden relevant hjælp, der modsva-
rer behovet – typisk hjælp efter § 83 (hjemmehjælp).
Når en borger er tildelt et rehabiliteringsforløb, følger det af lovforslaget, at til-
rettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfag-
ligt, og at der skal sættes mål for det enkelte forløb. Målene skal fastsættes i
samarbejde med borgeren. Det fremgår af bemærkninger, at det er borgerens
egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættel-
sen. Kravet om, at målfastsættelsen skal ske i samarbejde med borgeren, bety-
der, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens motivation, samt at
der skal være en dialog mellem borgeren og kommunen om, hvad der skal til,
for at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed og bedre
livskvalitet. Det er således afgørende, at et rehabiliteringsforløb baserer sig på
en konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens samlede situation. Borge-
rens egne ønsker om f.eks. selv at kunne klare personlig hygiejne eller at kunne
genoptage udadvendte sociale aktiviteter vil ofte være den motiverende faktor i
forhold til at indgå i et rehabiliteringsforløb.
Kommunalbestyrelsen kan under rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurde-
ring af borgerens behov, ressourcer og motivation konstatere, at borgeren ikke
kan gennemføre et rehabiliteringsforløb. Der kan være flere årsager til, at en
borger ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren
blive syg under rehabiliteringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gen-
nemføre rehabiliteringsforløbet, eller borgeren kan have svært ved at finde moti-
vationen. Det kan også være, fordi borgeren ikke magter at gennemføre et reha-
biliteringsforløb, eller at borgeren modsætter sig. Hvornår under rehabiliterings-
forløbet kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering kan konstatere, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
rehabiliteringsforløbet ikke kan gennemføres, vil afhænge af det konkrete reha-
biliteringsforløb.
For at tydeliggøre denne retstilstand har jeg fremsat et ændringsforslag. Dermed
vil det fremgå direkte af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at
vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gennemfø-
rer rehabiliteringsforløbet, og at kommunalbestyrelsen dermed har pligt til at
tilbyde den hjælp efter § 83, som borgeren har behov for, uanset hvad årsagen
er til, at borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet. Jeg kan yderligere
henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget.
Manu Sareen
/Eva Pedersen