PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 25 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 25

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 0. december 2014

3. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)

[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget fra hen-

holdsvis ministeren for børn, ligestilling, integration og so-

ciale forhold, Venstre og Enhedslisten. Enhedslistens med-

lemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3. Mini-

steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

har stillet ændringsforslag nr. 4. Venstres medlemmer af ud-

valget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til

1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring. Den 8. oktober 2014 sendte ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkom-

ne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 20 spørgsmål til ministeren for børn,

ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-

relse, som denne har besvaret.

8 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt

som bilag 2. Endvidere er ministerens svar på S 260 og S

261 optrykt som bilag 3.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk

Folkeparti glæder sig over, at kommunerne nu bliver for-

pligtet til at tilbyde rehabiliteringsforløb på hjemmehjælps-

området med det formål at give modtageren af hjemmehjælp

en mere selvstændig hverdag. Alle mennesker skal have de

bedste muligheder for at klare sig uden eller med mindre

hjemmehjælp. Derfor ser S, RV og SF frem til, at kommu-

nerne fremadrettet ud fra konkrete og individuelle vurderin-

ger og med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov til-

byder rehabiliteringsforløb. S, RV og SF forventer naturlig-

vis, at kommunerne udmønter loven efter hensigten, og vil

derfor følge kommunernes implementering tæt.

På trods af, at Venstre ikke får gennemført sit forslag om

frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløb, ønsker Venst-

re at stemme for lovforslaget. Dette skyldes, at Venstre er

positiv stemt overfor rehabilitering. Formålet med rehabili-

tering er at øge den enkeltes livskvalitet gennem midlertidig

hjælp og støtte til at træne de færdigheder, der er nødvendi-

ge for helt eller delvist selv at kunne klare dagligdagen igen.

Det er klar Venstre-politik, at borgeren bliver i stand til at

klare sig selv igen og få mest mulig indflydelse på sin egen

hverdag.

For Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti er det som udgangspunkt positivt, at hjem-

mehjælpsmodtagere bliver tilbudt et rehabiliteringsforløb,

idet rehabilitering kan være med til at øge livskvaliteten hos

den enkelte, når kræfter genvindes til igen at klare opgaver,

DokumentId

Journalnummer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som borgeren af forskellige årsager har mistet evnen til at

klare.

For DF, LA og KF er det meget vigtigt at understrege, at

et rehabiliteringsforløb kun kan gennemføres succesfuldt,

såfremt borgeren er motiveret derfor og indstillet på, at det

er noget den enkelte kan få glæde af i hverdagen.

Det må aldrig være således, at en kommune kan fratage

en borger muligheden for at modtage hjemmehjælp såfremt

borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, jf. L 25

– svar på spm. 1 og 5 (se evt. bilag 2 til betænkningen), og

ministerens svar på spørgsmål S 260 (se evt. bilag 3 til be-

tænkningen). Såfremt en borger giver udtryk for at ville af-

bryde et rehabiliteringsforløb, uanset hvor længe dette har

fundet sted, og uanset årsag dertil, jf. L 25 – svar på spm. 6

(se evt. bilag 2 til betænkningen) skal dette respekteres af

kommunen og borgeren skal modtage den nødvendige hjem-

mehjælp, jf. L 25 – svar på spm. 14 (se evt. bilag 2 til be-

tænkningen). Omfanget af hjemmehjælpen skal altid være

tilpasset borgerens behov og vurderes ud fra borgerens aktu-

elle behov, jf. servicelovens § 83. Det må aldrig påvirke om-

fanget af hjemmehjælp, om borgeren har gennemført et på-

begyndt rehabiliteringsforløb eller ej. Omfanget af hjemme-

hjælp skal alene vurderes ud fra, hvilket behov borgeren har

for hjemmehjælp.

DF har bl.a. i Folketingets spørgetime den 5. november

2014 fået ministerens ord for at gennemførelsen af lovfor-

slaget om rehabilitering ikke, af kommuner, må opfattes

som et spareforslag. Ministeren afslutter debatten med føl-

gende: »Og jeg vil igen understrege: det her er ikke en spa-

reøvelse.«, jf. svar på spørgsmål S 261 og jf. L 25 – svar på

spm. 15 (se evt. bilag 2 og 3 til betænkningen, hvor hhv. L

25 – svar på spm. 15 og spørgsmål S 261 er optrykt).

DF, LA og KF ønsker løbende at holde øje med, at lov-

forslaget, når det træder i kraft, bliver overholdt af landets

kommuner, og at der i kommunerne ikke gås på kompromis

med lovtekst og –bemærkninger. Enhver borger, der har be-

hov for at få hjemmehjælp skal kunne modtage det efter en

konkret og individuel vurdering, uanset om et rehabilite-

ringsforløb er gennemført eller ej. Såfremt borgeren ikke er

tilfreds med omfanget af hjemmehjælp, skal det til enhver

tid være muligt at klage over det. DF, LA og KF forventer,

at der i en evaluering indgår forskellige parametre til at be-

lyse, hvorledes loven fungerer. For DF, LA og KF kan der

nemlig være flere forskellige områder, som kan være med til

at belyse en lovs effekt. Derfor forventer DF, LA og KF, at

der i en evaluering også inddrages brugererfaringer, herun-

der også med inddragelse af pårørende, såfremt den ældre

giver udtryk for ikke selv at kunne bidrage og ytrer ønske

om, at de pårørende skal involveres.

Endvidere forventer Dansk Folkeparti, at regeringen lø-

bende efter lovens ikrafttræden nøje følger, hvorledes loven

implementeres og overholdes af kommunerne, herunder

hvordan der arbejdes med tilbud om et rehabiliteringsforløb

og gennemførelse af et rehabiliteringsforløb i landets kom-

muner.

DF, LA og KF mener, at de præciseringer der er i rege-

ringens ændringsforslag i § 83 a stk. 4 (ændringsforslag nr.

4 i betænkningen) er et skridt i en bedre retning i forhold til

det lovforslag der blev fremsat den 8. oktober 2014 og før-

stebehandlet den 30. oktober 2014. Ændringsforslaget skal

sikre borgerens mulighed for at være herre i eget liv og i

sidste ende være den person, der kan afgøre om et rehabili-

teringsforløb er udbytterigt eller ej.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

I det under

nr. 1

foreslåede

§ 83, stk. 6,

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder, hvis modtageren ikke ønsker at del-

tage i et rehabiliteringsforløb.«

[Kommunen er forpligtet til at vurdere behovet for hjælp ef-

ter § 83 i de tilfælde, hvor modtageren ikke vil deltage i et

rehabiliteringsforløb. Modtageren har selvbestemmelsesret i

forhold til at deltage i et rehabiliteringskursus eller ej]

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 83 a

affattes

stk. 4, 1.

pkt.,

således:

»Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp

efter § 83 i forbindelse med et rehabiliteringsforløb med ud-

gangspunkt i modtagerens behov for hjælp og støtte.«

[Modtageren skal have mulighed for at påklage kommunal-

bestyrelsens afgørelse om hjælp efter § 83 i forbindelse med

et rehabiliteringsforløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse

sker med udgangspunkt i modtagerens samlede situation og

ikke kun med henblik på at nå de fastsatte mål for rehabilite-

ringsforløbet]

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 83 a

affattes

stk. 4, 3.

pkt.,

således:

»Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp ef-

ter § 83 alene med henvisning til, at modtageren ikke magter

eller ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb.«

[Modtageren har selvbestemmelsesret til at deltage i et reha-

biliteringsforløb, og kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at

give hjælp efter § 83, hvis modtageren ikke ønsker at delta-

ge i et rehabiliteringsforløb]

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale

forhold,

tiltrådt af

<>:

I den under

nr. 2

foreslåede

§ 83 a

ændres i

stk. 4, 3.

pkt.,

»Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på hjælp

efter § 83 alene med henvisning til, at modtageren ikke

magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet« til: »Hvis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal

kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp

efter § 83, jf. § 83, stk. 6«.

[Der er tale om en ændring, der præciserer borgerens rets-

stilling, hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsfor-

løbet]

Af et

mindretal

(V), tiltrådt af

<>:

Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 91, stk. 1, stk. 2, nr. 2,

stk. 5,

ændres »§ 83« til:

»§§ 83 og 83 a«.«

[Frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløb]

Bemærkninger

Til nr. 1

Enhedslisten vil med ændringsforslaget tydeliggøre, at

kommunalbestyrelsen er forpligtiget til at vurdere behovet

for hjælp efter § 83 selvom at modtageren ikke ønsker at

deltage i et rehabiliteringsforløb. Ændringsforslaget under-

streger modtagerens selvbestemmelsesret i forhold til delta-

gelse i et rehabiliteringsforløb. Således sikres det, at perso-

nens ønske har selvstændig retskraft.

Til nr. 2

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at borge-

ren under et rehabiliteringsforløb skal have den hjælp, som

borgeren har behov for, men at hjælpen skal ses som en

samlet del af rehabiliteringsforløbet med henblik på at nå de

opstillede mål for indsatsen. Endvidere fremgår det af be-

mærkningerne, at hjælpen under rehabiliteringsforløbet lø-

bende kan justeres op eller ned. Den hjælp og støtte, der gi-

ves under et rehabiliteringsforløb, kræver efter lovforslaget

ikke en selvstændig afgørelse fra kommunalbestyrelsen, og

borgeren kan således ikke påklage kommunalbestyrelsens

tilbud om hjælp under rehabiliteringsforløbet. Lovforslaget

lægger vægt på dialog og motivation mellem den ældre bor-

ger og kommunen – men hvis der opstår uenigheder om be-

hov for støtte og hjælp undervejs i rehabiliteringsforløbet,

har den ældre ingen rettigheder til at påklage kommunens

»tilbud« om støtte og hjælp eller mangel på samme.

Enhedslisten mener, at dette er en forringelse af borge-

rens retssikkerhed, og ønsker med ændringsforslaget at sik-

re, at borgeren altid har mulighed for at påklage kommunal-

bestyrelsens afgørelse om hjælp og ændring af hjælpens om-

fang.

Yderligere fremgår det af lovforslaget, at den hjælp, der

bevilges, kun skal gives med henblik på at nå de fastsatte

mål i rehabiliteringsforløbet.

Enhedslisten mener, at det er vigtigt, at kommunalbesty-

relsen bevilger hjælp efter borgerens samlede situation og

ikke kun med udgangspunkt i at nå de opsatte mål i rehabili-

teringsforløbet.

Samlet set mener Enhedslisten, at personer, der visiteres

til et rehabiliteringsforløb kan have vanskeligheder ved at

klare hverdagen selv, hvilket er årsagen til, at borgeren sø-

ger om hjemmehjælp. Der skal derfor være den fornødne

tryghed om at borgeren bliver hjulpet med de funktioner,

som borgeren ikke umiddelbart er i stand til at klare selv,

også mens rehabiliteringsforløbet pågår.

Til nr. 3

Af det fremsatte lovforslag fremgår det, at i tilfælde, hvor

kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren ikke magter at

deltage i et rehabiliteringsforløb, skal kommunen alligevel

sikre, at borgeren får den rette hjælp, efter § 83.

Enhedslisten ønsker med ændringsforslaget at tydeliggø-

re, at kommunalbestyrelsen også er forpligtiget til at vurdere

borgerens behov for hjælp, efter § 83 i de tilfælde, hvor bor-

geren ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb. Dette

er med til at sikre, at borgeren får den rette hjælp og støtte,

samt at borgerens selvbestemmelsesret med hensyn til delta-

gelse i rehabiliteringsforløb respekteres.

Til nr. 4

Der er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et

rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens

funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter §

83, stk. 1, og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgø-

relse om, hvilken hjælp borgeren har behov for.

Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 4, 3. pkt., præcise-

rer, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere mod-

tagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gen-

nemfører rehabiliteringsforløbet. Heri ligger også, at kom-

munalbestyrelsen har pligt til at tilbyde den hjælp efter § 83,

som borgeren har behov for.

Kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere modtagerens

behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tilde-

ling af hjælpen ud fra borgerens individuelle og konkrete

behov gælder uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke

gennemfører rehabiliteringsforløbet. Der kan være flere år-

sager til, at en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsfor-

løb. For eksempel kan borgeren blive syg under rehabilite-

ringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre

rehabiliteringsforløbet, eller borgeren kan have svært ved at

finde motivationen. Det kan også være fordi borgeren ikke

magter at gennemføre et rehabiliteringsforløb eller at borge-

ren modsætter sig.

Det er dermed borgerens aktuelle behov, der er afgørende

ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for

hjælp efter § 83 og ikke årsagen til, at borgeren ikke gen-

nemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal

endvidere vurdere borgere med samme behov ens, uanset

om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb eller ej

og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliterings-

forløbet ikke er blevet gennemført.

Det fremgår af lovforslagets § 83, stk. 6, at i forbindelse

med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal

kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp

efter § 83. Med ændringsforslaget bliver det tydeliggjort, at

kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere modtage-

rens behov for hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutning

af et rehabiliteringsforløb også gælder i de tilfælde, hvor

borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb – uanset

årsagen til, at rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere fremgår det af lovforslagets § 83 a, stk. 4, 1.

og 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren

af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og støtte

under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, og at

hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i mod-

tagerens funktionsevne. Det understeges dermed med den

foreslåede ændring, at borgeren både under og efter forløbet

skal have den hjælp og støtte, som borgeren har behov for.

Borgeren skal således under hele rehabiliteringsforløbet ha-

ve den nødvendige hjælp og støtte til de opgaver, borgeren

(endnu) ikke selv kan udføre, og borgeren skal også have

den hjælp, borgeren har behov for i forbindelse med afslut-

ningen af et rehabiliteringsforløb – også hvis borgeren ikke

gennemfører rehabiliteringsforløbet, uanset hvad årsagen er

til dette.

Til nr. 5

Venstre vil med ændringsforslaget sikre, at borgeren har

ret til frit valg af leverandør af rehabiliteringsforløbet. Det

bekymrer Venstre, at rehabiliteringsforløbene efter § 83 a

ikke omfattes af det frie leverandørvalg. For borgeren kan

det betyde, at der kommer flere forskellige leverandører i

hjemmet, når der er frit valg af leverandør af hjælp efter §

83 (hjemmehjælp) og ikke efter § 83 a (rehabilitering). Sam-

menhængen i indsatsen kan forsvinde for borgeren, når man

som borger automatisk starter hos den kommunale leveran-

dør i et rehabiliteringsforløb.

Orla Hav (S)

fmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)

Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF)

Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V)

Anne-Mette Winther Christiansen (V)

nfmd.

Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V)

Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 25

Bilagsnr. Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-

gration og sociale forhold

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

1. udkast til betænkning

Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold

2. udkast til betækning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 25

Spm.nr.

Titel

Spm., om kommentar til artiklen fra Ritzaus Bureau den 30/10-14,

bragt i flere dagblade f.eks. Kristeligt Dagblad: »Kommuner kan tvin-

ge ældre til træning«, til ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren mener, at borgerens mulighed for frit valg af pri-

vate leverandører er tilgodeset i forhold til rehabiliteringsforløbet, til

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og mi-

nisterens svar herpå

Spm., om, hvor langt et forløb ministeren forventer, at den ældre skal

igennem, før det kan konstateres at rehabilitering ikke er en mulighed,

til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og

ministerens svar herpå

Spm., om, hvordan den ældres selvbestemmelsesret i de tilfælde, hvor

den ældre ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb sikres, til

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om hvorledes ministeren vil sikre, at kommunerne ikke kan fra-

tage ældre hjemmehjælpsmodtagere hjemmehjælp med den begrun-

delse at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb, til mini-

steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold , og ministe-

rens svar herpå

Spm. om, hvem der har ret til at afgøre, hvorvidt en ældre borger

»magter« eller ikke »magter« at deltage i et rehabiliteringsforløb, til

ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mi-

nisterens svar herpå

Spm. om, hvordan det sikres, at borgerens ønske om ikke at deltage i

et rehabiliteringsforløb har retskraft, til ministeren for børn, ligestil-

ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan borgerens selvbestemmelsesret sikres i forhold til

deltagelse i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spm. om at ingen ældre mister deres hjemmehjælp, såfremt de ikke vil

deltage i et rehabiliteringsforløb, til ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan borgerens retssikkerhed sikres, til ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvilke parametre vil ministeren finde relevante at få belyst

for at finde ud af, om loven fungerer efter hensigten, når den skal eva-

lueres om to år, til ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-

ale forhold, og ministerens svar herpå

Spm., om en kommune kan nægte en borger et rehabiliteringsforløb

under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi, til ministe-

ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens

svar herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre at implementeringen af lovfor-

slaget bliver modtaget positivt at de relevante parter, til ministeren for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens svar

herpå

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre borgere ikke kan blive frataget

hjemmehjælp, hvis borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsfor-

løb, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold,

og ministerens svar herpå

Spm. om, hvordan vil ministeren få forklaret lovforslaget, så det ikke

misforstås i kommunerne, til ministeren for børn, ligestilling, integra-

tion og sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der gi-

ver borgeren mulighed for frit valg af en privat leverandør til rehabili-

teringsforløbet i § 83 a, til ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om at kommentere Enhedslistens ændringsforslag nr. 1-3 i 2. ud-

kast til betænkning, til ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om en eventuel vedtagelse af ministerens ændringsforslag til § 1,

til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og

ministerens svar herpå

Spm. om Højesterets dom i den såkaldte »Køge-sag« i maj 2013 bliver

sat ud af kraft, til ministeren for børn, ligestilling, integration og socia-

le forhold, og ministerens svar herpå

Spm. om konsekvenserne for borgerens retssikkerhed, til ministeren

for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens

svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Otte af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og

dennes svar herpå

Spørgsmålene 1, 5, 11, 12, 13 14 og 15 og svarene herpå er optrykt efter ønske fra DF. Spørgsmål 2 og

svaret herpå er optrykt efter ønske fra V.

Spørgsmål 1:

Hvad er ministerens kommentar til artiklen fra Ritzaus Bureau den 30. oktober 2014, bragt i flere dag-

blade f.eks. Kristeligt Dagblad: ”Kommuner kan tvinge ældre til træning” (30. oktober 2014), hvori det

hævdes, at ældre kan tvinges til genoptræning, og at en række svage ældre, der har modtaget hjemme-

hjælp, risikerer at komme i klemme og fremadrettet mister deres hjemmehjælp, fordi de ikke kan eller

orker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?.

Svar:

Med lovforslaget L 25 får kommunalbestyrelsen en pligt til, forud for vurderingen af behovet for hjælp

efter servicelovens § 83 (hjemmehjælp), at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret reha-

biliteringsforløb. Tilbud om et rehabiliteringsforløb skal gives, hvis tilbuddet vurderes at kunne forbedre

modtagerens funktionsevne og dermed nedsætte borgerens behov for hjælp.

Lovforslaget tager udgangspunkt i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger om, at der tilvejebringes

et lovgrundlag, som understøtter kommunalbestyrelsen i at arbejde systematisk med rehabiliteringsforløb

ud fra en fælles og bred forståelsesramme. I dag arbejder stort set alle kommuner med rehabiliteringsfor-

løb men på meget forskellig vis og med hjemmel i forskellige bestemmelser i serviceloven. Formålet med

lovforslaget er derfor også at understøtte borgerens retssikkerhed ved at sikre, at rehabiliteringsforløb til-

deles indenfor en entydig lovgivningsmæssig ramme.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at sikre, at rehabiliteringsforløb tilby-

des på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i modtagerens behov og

ressourcer. Der skal både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Målgruppen for rehabili-

teringsforløb i henhold til lovforslaget er de borgere, som er omfattet af målgruppen for hjemmehjælp, og

hvor et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte be-

hovet for hjælp. Kommunens forpligtelse til at tilbyde rehabiliteringsforløb omfatter både »nye« borgere,

der søger om hjemmehjælp, samt borgere, der allerede modtager hjemmehjælp.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der skal være proportionalitet imellem den indsats, som

borgeren selv forventes at bidrage med, og det forventede resultat af den samlede indsats. Det fremgår

endvidere af lovforslaget, at det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb

kan skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Det indebærer efter lovforslaget en vurde-

ring af, om det er muligt at gøre noget ved de bagvedliggende årsager til funktionsnedsættelsen, eller om

det er muligt, på trods af funktionsnedsættelsen, at udvikle borgerens evne til at klare flere opgaver selv.

Det fremgår af lovforslaget, at for nogle borgere kan årsagerne til den nedsatte funktionsevne samt

tyngden og kompleksiteten af denne have en sådan karakter, at det ikke vil være realistisk at igangsætte et

rehabiliteringsforløb. Det følger af forslaget, at disse borgere skal tilbydes anden relevant hjælp, der mod-

svarer behovet – typisk hjælp efter § 83 (hjemmehjælp).

Når en borger er tildelt et rehabiliteringsforløb, følger det af lovforslaget, at tilrettelæggelsen af rehabili-

teringsforløbet skal være helhedsorienteret og tværfagligt, og at der skal sættes mål for det enkelte forløb.

Målene skal fastsættes i samarbejde med borgeren. Det fremgår af bemærkninger, at det er borgerens eg-

ne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med målfastsættelsen. Kravet om, at målfast-

sættelsen skal ske i samarbejde med borgeren, betyder, at kommunen forpligtes til at arbejde med borge-

rens motivation, samt at der skal være en dialog mellem borgeren og kommunen om, hvad der skal til, for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed og bedre livskvalitet. Det er således afgø-

rende, at et rehabiliteringsforløb baserer sig på en konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens sam-

lede situation. Borgerens egne ønsker om f.eks. selv at kunne klare personlig hygiejne eller at kunne gen-

optage udadvendte sociale aktiviteter vil ofte være den motiverende faktor i forhold til at indgå i et reha-

biliteringsforløb.

Kommunalbestyrelsen kan under rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurdering af borgerens behov,

ressourcer og motivation konstatere, at borgeren ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb. Der kan

være flere årsager til, at en borger ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren

blive syg under rehabiliteringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre rehabiliteringsforlø-

bet, eller borgeren kan have svært ved at finde motivationen. Det kan også være, fordi borgeren ikke mag-

ter at gennemføre et rehabiliteringsforløb, eller at borgeren modsætter sig. Hvornår under rehabiliterings-

forløbet kommunalbestyrelsen ud fra en samlet vurdering kan konstatere, at rehabiliteringsforløbet ikke

kan gennemføres, vil afhænge af det konkrete rehabiliteringsforløb.

For at tydeliggøre denne retstilstand har jeg fremsat et ændringsforslag. Dermed vil det fremgå direkte

af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83,

hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet, og at kommunalbestyrelsen dermed har pligt til at

tilbyde den hjælp efter § 83, som borgeren har behov for, uanset hvad årsagen er til, at borgeren ikke

gennemfører rehabiliteringsforløbet. Jeg kan yderligere henvise til bemærkningerne til ændringsforslaget.

Spørgsmål 2:

Mener ministeren, at borgerens mulighed for frit valg af private leverandører er tilgodeset i forhold til

rehabiliteringsforløbet, jf. § 83 a, og hvor fremgår det konkret af lovforslaget, at brugen af private leve-

randører er en mulighed.

Svar:

Det fremgår af lovforslagets afsnit 2.1.2 Den foreslåede ordning, at ”det er op til den enkelte kommu-

nalbestyrelse at tilrettelægge rammerne for, indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene. Det

gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører”. Lovforslaget er så-

ledes ikke til hinder for, at den enkelte kommune vælger at inddrage private leverandører i udførelsen af

rehabiliteringsforløb.

Lovforslaget omfatter også borgere, der allerede får hjælp efter § 83, hvoraf nogle borgere har valgt at

modtage hjælpen fra en privat leverandør, jf. muligheden for frit valg for modtagere af hjælp efter § 83 i

medfør af servicelovens § 91. Efter servicelovens § 91 skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at

modtagere af hjælp efter § 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene

leverandør kan være kommunal.

For disse borgere kan der være behov for, at kommunerne er særlig opmærksomme på, om rehabilite-

ringsforløbet kan tilrettelægges med inddragelse af den private leverandør, der i forvejen kommer i borge-

rens hjem. Kommunalbestyrelsen bør derved ved tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene have fokus

på at sikre størst mulig kontinuitet i hjælpen for de borgere, som allerede modtager hjælp efter § 83 og har

anvendt det frie leverandørvalg. Kommunerne bør generelt overveje, om de lokale forhold – herunder le-

verandørsituationen – giver mulighed for at inddrage private leverandører i rehabiliteringsforløbene, her-

under for at sikre kontinuiteten for modtagere af hjælp efter § 83, som allerede har valgt en privat leveran-

dør.

Baggrunden for, at der ikke stilles lovkrav om frit leverandørvalg, er Hjemmehjælpskommissionens

overvejelser. Kommissionen kom frem til, at der er stor forskel på de private leverandører i forhold til

størrelse, kompetencer og faglig spændvidde. Kommissionen vurderede derfor, at kravene til tværfaglig-

hed og koordinering, som rehabilitering stiller, vil være en for stor udfordring for en stor del af de private

leverandører bl.a. for de private leverandører, der primært har erfaring med levering af praktisk hjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er vigtigt, at de fornødne kompetencer er til stede fra start til slut, når en borger skal indgå i et reha-

biliteringsforløb. Derfor vil der også være flere fagpersoner indover, som støtter og motiverer borgeren.

Det skal sikre, at borgeren får et fagligt funderet og trygt forløb. Nogle af de kompetencer, der er vigtige i

et rehabiliteringsforløb, er derfor både viden om, hvilke fagpersoner som er relevante at inddrage i det

enkelte rehabiliteringsforløb, samt at kunne koordinere forløbet herunder inddragelsen af de forskellige

fagpersoner. Den enkelte kommune har mulighed for at inddrage private leverandører i det omfang, den

private leverandør har kompetencer til det.

Vi ved, at nogle kommuner allerede i dag inddrager private leverandører ved rehabilitering, og at der er

private leverandører, som har kompetencerne til at gennemføre et rehabiliteringsforløb. Men generelt er

der behov for at de private leverandørers kompetencer udvikles i forhold til at kunne gennemføre rehabili-

teringsforløb.

Efter ændringen af fritvalgsreglerne, der trådte i kraft 1. april 2013, er det endvidere blevet muligt for

kommunerne at samle udbud af hjemmehjælpsydelser med andre driftsområder, f.eks. hjemmesygepleje.

Kommunerne har derfor også mulighed for at samle udbud af hjemmehjælp med rehabiliteringsforløb.

Det er oplagt, at udviklingen af kompetencer kan ske i et tæt samarbejde mellem kommunerne og de

private leverandører. Det kan dels være med til at gøre de private leverandører klar til rehabiliteringsop-

gaverne og dels give kommunerne input til mulige nye måder at planlægge og udføre ydelsen på.

Som led i vækstpakken for sundheds- og velfærdsløsninger iværksættes der et projekt, hvor kommuner

og private leverandører skal indgå innovationspartnerskaber om rehabilitering. Formålet er at udvikle mo-

deller for offentlig-privat samarbejde om rehabilitering og dermed skabe grobund for markedsmodning på

området.

Som det fremgår af lovforslaget vil der blive fulgt op på udviklingen på baggrund af det foreslåede re-

gelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. I den forbindelse vil det være rele-

vant at undersøge, hvordan og i hvilket omfang, de private leverandører inddrages i udførelsen af rehabili-

teringsforløb.

Spørgsmål 5:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren, efter debatten og de udmeldinger der kom fra flere parti-

ers side ved førstebehandlingen af L 25, vil sikre at kommunerne ikke kan fratage ældre hjemmehjælps-

modtagere hjemmehjælp med den begrundelse, at de ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb,

som fx Københavns kommunes sundheds- og omsorgsborgmester har meldt ud vil kunne ske, jf. TV 2

Nyhederne kl. 19 den 30.10.2014.

Svar:

Jeg henviser til besvarelsen på spørgsmål nr. 1 ad L 25.

Spørgsmål 11:

Er ministeren indstillet på, at der er flere faktorer, der skal vurderes, når loven skal evalueres om to år,

og at det ikke kun må blive et spørgsmål om antallet af anmeldte sager til Ankestyrelsen, og såfremt mini-

steren er indstillet derpå, hvilke parametre vil ministeren da finde relevante at få belyst for at finde ud af,

om loven fungerer efter hensigten? Vil ministeren i evalueringen også inddrage de ældre borgeres erfarin-

ger med rehabiliteringsforløbene?

Svar:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge implementeringen af lovfor-

slaget tæt.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, følges der op på udviklingen på baggrund af det fore-

slåede regelsæt med henblik på politiske drøftelser i Folketingsåret 2016/2017. Det fremgår endvidere af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bemærkningerne, at der ved opfølgningen blandt andet ses på kommunerne praksis omkring målfastsæt-

telse samt tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb. Det skal endvidere indgå, om den nødvendige hjælp og

støtte tilvejebringes under et rehabiliteringsforløb.

Som det nævnes i spørgsmålet, vil Ankestyrelsen derudover fra lovens ikrafttræden føre statistik over

udviklingen i antallet af klager over kommunernes afgørelser efter § 83 og § 83 a. Ankestyrelsens klage-

statistik er blot én måde at følge udviklingen på, men udviklingen vil også blive belyst på andre måder.

Det vil være en oplagt mulighed at inddrage de ældre borgereres erfaringer med rehabiliteringsforløbe-

ne, men hvilke konkrete parametre, der skal belyses ved opfølgningen, vil jeg tage endelig stilling til, når

lovgivningen har virket i ca. et år. Det vil være mere klart på dette tidspunkt, hvilke parametre som er

relevante at belyse. I denne sammenhæng kan det være relevant at afholde et dialogmøde med deltagelse

af aftaleparterne og med inddragelse af relevante interessenter på området,

Spørgsmål 12:

Kan en kommune, såfremt L 25 vedtages, nægte en borger, der selv vurderer at have behov for rehabili-

tering, et rehabiliteringsforløb under henvisning til, at kommunen har en dårlig økonomi?

Svar:

Efter lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset reha-

biliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne for-

bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Dermed lovfæstes kom-

munalbestyrelsens forpligtelse, og den enkelte kommune kan ikke med henvisning til økonomien beslutte

ikke at tilbyde rehabilitering. Efter de nugældende regler er det op til kommunalbestyrelsen, om der tilby-

des rehabiliteringsforløb.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til at sikre, at reha-

biliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, der tager udgangspunkt i

modtagerens behov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsev-

ne. Det er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne for-

bedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.

Spørgsmål 13:

Hvorledes vil ministeren sikre, at implementeringen af L 25 om rehabiliteringsforløb vil blive modtaget

på en positiv måde hhv. hos de relevante hjemmehjælpsmodtagere og hos kommunerne, herunder det per-

sonale, der skal stå for dialogen med borgeren, således at det bliver til gavn for alle parter?

Svar:

Det er kommunalbestyrelsens opgave at implementere det vedtagne lovforslag i den enkelte kommune i

overensstemmelse med lovforslagets intentioner, således som de udmøntes i forslagets bemærkninger til-

lige med de tilkendegivelser, der fremkommer under behandlingen i Folketinget, og indgår i betænknin-

gen fra Socialudvalget.

For at understøtte kommunernes implementering vil Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold udarbejde en vejledning til kommunerne om tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbene,

herunder hvilke kriterier der skal indgå. I denne vejledning vil lovens forarbejder i form af lovbemærk-

ninger og betænkningsbidrag blive indarbejdet.

Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på

ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-

gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-

ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 14:

Ministeren bedes oplyse, hvorledes det er sikret, at uanset hvilken begrundelse en borger giver for ikke

at gennemføre et rehabiliteringsforløb, kan en kommune ikke fratage en borger den hjemmehjælp, borge-

ren har behov for.

Svar:

Med det ændringsforslag, som jeg har fremsat, vil det fremgå direkte af lovforslaget, at kommunalbesty-

relsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gennemfører

rehabiliteringsforløbet.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at

vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tildeling af hjælpen ud fra

borgerens individuelle og konkrete behov uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke gennemfører re-

habiliteringsforløbet.

Som det yderligere fremgår af bemærkningerne til ændringsforslaget er det dermed borgerens aktuelle

behov, der er afgørende ved kommunalbestyrelsens vurdering af borgerens behov for hjælp efter § 83 og

ikke årsagen til, at borgerne ikke gennemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvi-

dere vurdere borgere med samme behov ens, uanset om borgeren har gennemført et rehabiliteringsforløb

eller ej og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliteringsforløbet ikke er blevet gennemført.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren præcisere overfor kommunerne, at L 25 ikke må betragtes som et spareforslag, men et

forslag der skal højne borgerens livskvalitet, og såfremt ministeren er enig deri, hvorledes vil ministeren

da kommunikere det videre til kommunerne?

Svar:

Jeg er enig i, at der er tale om et lovforslag, der skal højne borgerens livskvalitet, hvilket også fremgår

af lovforslagets bemærkninger. Formålet med at fremsætte lovforslaget er at bidrage til at gøre de borge-

re, der har potentialet, mere selvhjulpne. Det at blive bedre til at klare sig selv er et væsentligt bidrag til

bedre livskvalitet.

Lovforslaget blev fremsat på baggrund af den politiske aftale som regeringen, Dansk Folkeparti, Socia-

listisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 19. juni 2014 om fremti-

dens hjemmehjælp. Som det fremgår af aftalen om fremtidens hjemmehjælp og af lovforslagets indleden-

de bemærkninger er det vigtigt at hjælp til selvhjælp gør en positiv forskel for den enkelte borger og reelt

bidrager til en mere selvstændig hverdag for borgeren – med mere livskvalitet til følge.

Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger, at der skal være en dialog mellem borger og

kommune omkring, hvad der skal til, for at borgeren kan få en bedre hverdag med større uafhængighed.

Derudover fremgår det af lovforslaget, at indførelse af en ny bestemmelse om rehabiliteringsforløb og

fastsættelse af individuelle mål for hjælp i § 83, samt afskaffelse af betalingen for midlertidig hjemme-

hjælp samlet set ikke vurderes, hverken at medføre besparelser eller merudgifter for kommunerne.

I øvrigt var det en del af den samlede aftale om fremtidens hjemmehjælp, at besparelsen på ophævelsen

af reglerne om fast kontaktperson i § 89, stk. 2 i lovforslaget, ligeledes skal anvendes for at højne borge-

rens livskvalitet med et initiativ om mere sammenhæng og tryghed for borgerne og en styrket indsats mod

ensomhed. L 25 er dermed ikke et spareforslag. Formålet med L 25 er ikke at spare penge, men det er min

opfattelse, at man kan opnå en bedre indsats for de samme midler.

Der vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive udsendt en orienteringsskrivelse til kommuner-

ne om lovændringen, samt udarbejdet vejledende materiale til kommunerne om tilrettelæggelsen af reha-

biliteringsforløbene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere udarbejder Socialstyrelsen som led i et større satspuljefinansieret rehabiliteringsprojekt på

ældreområdet en håndbog til brug for kommunerne tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløbene. Håndbo-

gen bygger på kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragelse af borger-

ne i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3

To mundtlige § 20 spørgsmål og ministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra DF.

Spm. nr. S 260

Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Karin Nødgaard (DF):

Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer

om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-

rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin

hjemmehjælp?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Værsgo.

Karin Nødgaard (DF):

Vil ministeren redegøre for, om det er i overensstemmelse med regeringens nyere lovgivningsinitiativer

om rehabilitering og hjemmehjælp, at Københavns Kommunes sundheds- og omsorgsborgmester i medie-

rne melder ud, at såfremt en borger ikke ønsker at deltage i et rehabiliteringsforløb, kan denne fratages sin

hjemmehjælp?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Tak for spørgsmålet. Det er rigtigt, at der er nye lovgivningsinitiativer, som vi er sammen om. Det vil vi

selvfølgelig gerne kvittere for, for jeg synes, det er rigtig glædeligt, at vi er blevet fælles omkring en afta-

le.

Med hensyn til spørgsmålet er det jo sådan, at borgeren skal have den hjælp eller støtte til nødvendige

praktiske opgaver i hjemmet, som borgeren har behov for. Det var rent faktisk også det, der var svaret til

hr. Finn Sørensen på hans § 20-spørgsmål, S 38, om lige præcis rehabilitering i Københavns Kommune.

Kommunalbestyrelsen skal således altid foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov

for hjælp til de opgaver, borgerne ikke selv kan udføre. Jeg forventer, at kommunerne også i de tilfælde,

hvor borgerne tilbydes rehabiliterende indsatser, foretager en konkret og individuel vurdering af borge-

rens behov for hjælp. Kommunalbestyrelsen skal se på borgerens samlede situation ved vurderingen af

borgerens konkrete behov for hjælp og støtte. Ved vurderingen skal der både ses på borgerens ressourcer

og naturligvis også på behovene.

Lovforslaget om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. bygger også på, at kommunen altid skal fo-

retage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Lovforslaget blev som bekendt

førstebehandlet forrige torsdag, og jeg opfattede også helt klart, at vi havde en rigtig god og positiv debat.

Jeg tilkendegav også, at jeg i forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget vil se på, om lovfor-

slaget er tilstrækkelig tydeligt omkring borgerens retsstilling, og det er vi ved at kigge på lige i øjeblikket.

Tak.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Tak til ministeren. Jeg vil gerne her understrege, at det for Dansk Folkeparti er utrolig vigtigt, at vi får

lavet den bedst mulige lovgivning på ældreområdet. Vi har også haft nogle bekymringer, det noterede jeg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også at ministeren registrerede under førstebehandlingen, og at der arbejdes videre med det. Dansk Folke-

parti indgår i den her aftale, der er lavet i maj måned. Vi ser også frem til, at vi kan få lavet en ordning,

som forhåbentlig kan være til gavn og glæde for ældre, som har gavn af et rehabiliteringsforløb.

Jeg synes faktisk også, at Dansk Folkeparti har bidraget temmelig godt til det. Vi har jo også stillet

spørgsmål osv. efterfølgende, og derfor vælger jeg faktisk også at stille nogle spørgsmål i dag til ministe-

ren her i salen, for det, der bekymrer mig utrolig meget, er – jeg er godt bekendt med det svar, som mini-

steren refererer til – når vi så får nogle meldinger og i medierne har hørt bl.a. den nævnte borgmester sige,

at man faktisk godt kan fratage en borger hjemmehjælp, hvis det er, at vedkommende modsætter sig at

deltage i et rehabiliteringsforløb. Det er sådan noget, som Dansk Folkeparti ikke kan acceptere. Det må

aldrig være sådan, at en borger, der har behov for hjemmehjælp, bliver ladt i stikken. Der kan jo sådan set

være mange årsager til, at man ikke kan klare at gennemføre et rehabiliteringsforløb.

Derfor er jeg jo selvfølgelig meget optaget af at høre, om ministeren i dag kan komme med nogle gode

bemærkninger, nogle gode kommentarer, med hensyn til hvordan man sikrer, at der ikke er nogen kom-

muner i Danmark, der, hvis det her lovforslag bliver gennemført, kan komme og sige: Jamen vi fratager

dig bare din hjemmehjælp, fordi du ikke vil indgå i et rehabiliteringsforløb. Det er jeg meget, meget opta-

get af at vi får en fuldstændig klar udmelding fra ministeren om i dag, fordi det er så altafgørende for

Dansk Folkeparti, at den her lov bliver til glæde og gavn for alle.

Jeg vil også gerne understrege, at for os er det meget, meget vigtigt, at det her ikke ender med at blive et

eller andet spareforslag fra kommunernes side. Det har jeg selvfølgelig også behov for at høre ministerens

kommentar til.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Ja, tak for det. Jeg tror ikke, man kan tage patent på, om det skal være den bedst mulige lovgivning. Der

er vi fuldstændig enige, det skal det, og derfor vil jeg selvfølgelig også kvittere for alle de forhandlings-

møder, der har været, det seneste i går, hvor vi også lige præcis talte om det her. Jeg blev selvfølgelig

overrasket over – men det har jeg jo fortalt – at jeg skal ned her og svare på spørgsmål om noget af det, vi

sidder og forhandler om vi i øjeblikket.

Vi er fuldstændig på linje med, at der ikke er nogen, der skal lades i stikken. Det er vi enige om. Mit

ministerium har også været i kontakt med Københavns Kommune, som telefonisk har oplyst, som jeg og-

så redegjorde for i går, at kommunens afgørelse omkring tildeling af hjælp efter servicelovens § 83 altid

sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, og derfor mener jeg helt

klart, at der lige præcis i de tilfælde bør være grund til, at vi kan tage det roligt og selvfølgelig arbejde

videre med det gode forslag, som vi i fællesskab har udarbejdet.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Altså, jeg kan ikke forstå, at ministeren siger, at han er overrasket over at blive kaldt i salen i dag.

For det første refererer jeg ikke til nogle interne forhandlingsmøder, overhovedet ikke, jeg refererer til et

langt forløb, der har været, siden vi i starten af foråret begyndte at snakke om det her emne, om rehabilite-

ring. Og for det andet synes jeg faktisk kun, ministeren skal være glad for, at han får mulighed for at

komme i Folketingssalen og redegøre for sine synspunkter i forhold til det her.

Jeg vil gerne høre, hvorledes man fra ministerens side agter at indgå i dialog med KL – som repræsen-

tant for kommunerne – for at få præciseret det, som ministeren nu sagde i sit første svar. Det synes jeg er

utrolig vigtigt at vi får med i debatten i dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Jeg er nu overrasket, fordi jeg aldrig tidligere har oplevet at blive kaldt i salen for at svare på spørgsmål

om en forhandling, som vi er i fuld gang med.

Med hensyn til KL vil jeg sige, at vi er i konstant dialog med KL. Og det, som jeg ikke lige fik svaret på

tidligere, og heller ikke den her gang, er, at det jo netop er tydeliggjort i lovteksten – og det har vi gjort i

fællesskab – at en borger ikke kan fratages eller få afslag på hjemmehjælp alene med henvisning til, at

borgeren ikke magter f.eks. at gennemføre det her rehabiliteringsforløb eller hjælp til selvhjælp, afhæn-

gigt af hvad man nu vil kalde det. Det har vi jo netop fået skrevet ind, fordi der ikke skal herske nogen

som helst tvivl om, at man ikke kan lave den kobling, hvis borgeren ikke magter det.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Jeg skal ikke kunne sige, om ministeren ikke har været kaldt i salen før for at skulle kommentere noget,

som vi er i gang med at arbejde med. Egentlig tænker jeg, at alt, hvad vi laver herinde, er sådan kontinu-

erligt osv. Vi har haft en førstebehandling, og jeg synes, at der under førstebehandlingen kom nogle ting

frem, som gjorde, at der var bred enighed blandt partierne om, at der var noget, der skulle belyses ekstra,

og derfor stillede jeg skriftligt dette spørgsmål i sidste uge, som vi så skulle have en mundtlig besvarelse

af i dag.

Jeg synes måske ikke helt, at det fremgik klart nok, hvorledes ministeren havde tænkt sig at kommuni-

kationen med KL skulle foregå. Men jeg vil egentlig gerne lige holde fast i det med, at hvis en borger

ikke kan gennemføre et rehabiliteringsforløb, vil det så sige, at borgeren faktisk allerede på måske dag to

kan sige, at det kan vedkommende simpelt hen ikke gennemføre, og så vil vedkommende være sikker på

at få den hjemmehjælp, som vedkommende har behov for?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Altså, det er ikke kun mig, der er overrasket. De af mine kollegaer, som jeg har spurgt, er nu også over-

raskede over det. Jeg spurgte lige skatteministeren, om han har prøvet det før, og han sagde, at det er førs-

te gang, han er i salen – så det var måske ikke særlig godt at spørge ham om det.

Det er i sagens natur sådan, at er der et forløb – og de kan jo være forskellige alle sammen – hvor man

af forskellige årsager ikke magter et rehabiliteringsforløb, så skal kommunen ind og vurdere hjemmehjæl-

pen – fuldstændig som de skal, når man skal have hjemmehjælp. Så skal man vurdere efter behov, og

hvad der ellers er, som man lægger til grund for, om der skal tilbydes hjemmehjælp. Og sådan bliver det

selvfølgelig ved med at være. Og jeg går jo ikke ud fra – hvilket jeg også har spurgt ordføreren om tidli-

gere – at man vil lave om på det bærende princip, som der er ude i de enkelte kommuner.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Tak til ministeren. Så har vi færdigbehandlet spørgsmål nr. 16.

Vi går videre til spørgsmål nr. 17, som også er stillet af fru Karin Nødgaard.

Spm. nr. S 261

Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Karin Nødgaard (DF):

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de

ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Værsgo.

Karin Nødgaard (DF):

Hvorledes vil ministeren sikre, at der fortsat ikke er nogen borgere, der fratages hjemmehjælp, fordi de

ikke ønsker at gennemføre et rehabiliteringsforløb?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Endnu en gang tak. Den 19. juni 2014 indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som bekendt en aftale om fremtidens hjem-

mehjælp. Det er denne aftale, der er baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget om rehabiliteringsfor-

løb, hjemmehjælp m.v.

Jeg opfattede, som jeg også sagde under det tidligere spørgsmål, at vi havde en meget, meget positiv

debat ved førstebehandlingen, og som jeg oplyste, ser jeg selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen. Ved

afslutningen på debatten ved førstebehandlingen tilkendegav jeg, at jeg er villig til i udvalgsbehandlingen

af lovforslaget at se på, hvordan vi kan få tydeliggjort borgerens retsstilling. Det er vi, som sagt under

forrige spørgsmål, lige nu i fuld gang med at se på.

Det er vigtigt, at borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for både under et rehabiliteringsforløb

og ved rehabiliteringsforløbets afslutning. Det gælder selvfølgelig også i de tilfælde, hvor borgeren ikke

gennemfører rehabiliteringsforløbet, uagtet hvad der er årsagen til, at forløbet ikke gennemføres.

Samtidig er det rigtig vigtigt for mig at holde fast i, at det er kommunalbestyrelsen, der i sidste ende

træffer afgørelsen om den hjælp, som borgeren skal have, samt om omfanget heraf. Det er et grundlæg-

gende princip for alle ydelserne i serviceloven, og det ændrer vi på ingen måde på. Det er til gengæld

understreget flere steder i lovforslaget, at det er vigtigt, at det lige præcis omkring et rehabiliteringsforløb

er i en dialog og i en motivationproces mellem borger og kommune.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Ja tak. Når jeg vælger at stille et opfølgende spørgsmål, er det selvfølgelig, fordi jeg synes, at det er

vigtigt, at vi får en lidt længere dialog om det her emne, og uanset om skatteministeren ikke har prøvet det

før eller ej, og hvordan og hvorledes, så vil jeg sige, at skatteministeren også er forholdsvis ny i embedet.

Men jeg mener nu godt at jeg kan erindre det, for er der noget, som ligger os meget på sinde i Dansk

Folkeparti, er det, at vi er sikre på, at den lovgivning, vi gennemfører, også er i orden i forhold til den

målgruppe, der nu bliver berørt af den, og her er det primært de ældre.

Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne i forbindelse med det her høre ministeren: Har ministeren overve-

jet, hvordan vi skal sikre, at den ældre bliver motiveret; at der bliver indgået en dialog; at medarbejderne

er udrustet til at håndtere situationen, sådan at den ældre ikke oplever det som at få trukket et eller andet

ned over hovedet og faktisk ikke oplever at få nogen – hvad skal man sige – profit af at indgå i et rehabili-

teringsforløb. Det var den ene del af det.

Så til den anden del: Jeg har netop noteret, hvad f.eks. Københavns Kommunes borgmester på området

har været ude og sige, og der kan jeg jo godt frygte, at det egentlig drejer sig om, at det så måske ender

med at blive en form for et spareforslag for nogle kommuners vedkommende. Og i den forbindelse vil jeg

gerne høre ministeren om, hvordan ministeren vil sikre, at det her ikke er et spørgsmål om at udstyre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kommunerne med en eller anden form for mulighed for at sige: Nu sparer vi en masse penge, for nu kan

vi bare lade hr. Jensen klare sig selv osv.

Hvordan sikrer vi, at det er borgerens bedste, borgerens øgede livskvalitet ,der skal stå som det allerø-

verste på dagsordenen i forhold til det her forslag, når det formentlig på et eller andet tidspunkt bliver

vedtaget?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Jeg synes, at hele lovforslaget gennemsyres af lige præcis den tankegang, at det her er noget – det er

mange ting i øvrigt – der skal ske i dialog med den enkelte borger, og ordføreren ved selvfølgelig også, at

jeg har den holdning, at det her ikke er en spareøvelse, men til gengæld noget, som øger livskvaliteten for

rigtig mange borgere – og så skal jeg lige hilse og sige, at det jo allerede foregår ude i rigtig mange kom-

muner. Der er jo ikke noget nyt i det med hensyn til selve rehabiliteringsdelen, det foregår rigtig, rigtig

mange steder. Det, som vi selvfølgelig ændrer og udvider den med, er, at vi tilbyder det til alle, i forbin-

delse med at behovet for hjemmehjælp skal vurderes, hvilket sker lige inden.

Jeg vil også bare gerne sige, at det her har vi jo været fælles om hele vejen igennem, i alle de forhand-

linger, der har været, og vel at mærke nogle gode forhandlinger faktisk. Det er jo ikke kun Dansk Folke-

parti, det ligger på sinde at gøre det her ordentligt og komme med et rigtig godt lovforslag, det gør sig

rent faktisk gældende for samtlige de partier, der var med.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Nu er det jo ministeren, der repræsenterer regeringen – jeg står her og repræsenterer Dansk Folke-

parti. Derfor er det jo klart, at jeg udtaler mig på Dansk Folkepartis vegne, også i forhold til hvordan vi

gerne vil kunne se os selv i øjnene i forhold til det resultat, der så til sidst vil foreligge, når det her skal

implementeres.

I den forbindelse vil jeg jo faktisk gerne have, at ministeren prøver at præcisere, hvordan ministeren

betragter borgerens retssikkerhed som sikret i forbindelse med det her, sådan at vi ikke står i den situa-

tion, at vi om et halvt eller helt år har nogle borgere, der simpelt hen siger: Det her blev trukket ned over

hovedet på os, det er simpelt hen ikke i orden.

Derudover vil jeg også gerne spørge i forhold hele ankesystemet, fordi vi ved jo godt, at der er mange,

som ikke vil have de psykiske ressourcer til at anke over noget. Har ministeren overvejet, hvordan man

kan sikre, at der ikke er nogen, der føler sig ladt i stikken?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Jamen, altså, jeg er stadig væk lidt overrasket over det, for det virker lidt, som om ordføreren har glemt,

at vi har siddet og forhandlet det her i fællesskab, og at vi så sent som i går sad og forhandlede det her i

fællesskab. Så sent som ved forrige spørgsmål sagde spørgeren selv, at hun ikke ville referere fra møder

og forhandlinger, og alligevel skal jeg så forholde mig til lige præcis elementer i det her lovforslag, som,

hvis jeg svarer på spørgsmålet, betyder, at jeg kommer til at udtale mig om lige præcis de forhandlinger.

Men det, jeg vil sige, er, at vi følger udviklingen rigtig, rigtig tæt. Og så har man jo mulighed for inden

for Ankestyrelsens klageinstanser at påklage sin sag. Sådan har det været tidligere, sådan er det i dag, og

sådan bliver det også ved med at være i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er det fru Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard (DF):

Tak. Jeg ville egentlig gerne have været gået en lille smule dybere i forhold til det med retssikkerheden.

Jeg havde håbet, at ministeren ville have svaret lidt mere på det, fordi det er det, der er så vigtigt i forhold

til det her. Vi ved, at det her nok drejer sig om en type af borgere, som måske ikke har de allerstørste

ressourcer til at indgå i et større klageforløb osv., og det var egentlig derfor, jeg gerne høre ministerens

kommentar til det omkring retssikkerheden.

Ministeren må selv klare det der med at udtale sig. Jeg har valgt simpelt hen at sige, at vi har været

igennem et forløb, og jeg har behov for få præciseret nogle ting, for at vi – os alle sammen, også de andre

ordførere; det undrer mig faktisk, at der ikke er flere, der er kommet og har stillet spørgsmål – den dag,

hvor der er tredje behandling af sådan et forslag, netop er hundrede procent sikre på, at det her bliver en

forbedring og ikke en forringelse for de ældre medborgere, der skal rehabiliteres.

Til sidst vil jeg gerne høre: Vil ministeren bekræfte, at ministeren vil tage kontakt til kommunerne og

sige, at det her aldrig må ende med at blive et spareforslag?

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Ministeren.

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):

Spørgeren undrer sig over, at der ikke andre ordførere til stede – måske skyldes det det enkle faktum, at

de andre ordførere rent faktisk fik svar på deres spørgsmål i går under forhandlingerne, og at de andre

ordførere forhåbentlig også får svar på de spørgsmål, som de stillede. Vi gør selvfølgelig, som vi plejer at

gøre, altså sender svar løbende den efterfølgende dag eller så hurtigt, vi nu kan. Det er jo den måde, vi

altid har forhandlet på. Jeg tror – jeg har i hvert fald en mistanke om – at det er derfor, der ikke er andre

ordførere. Og igen vil jeg bare understrege: det her er ikke en spareøvelse.

Fjerde næstformand (Per Clausen):

Så er vi blevet færdige med spørgsmål 17. Jeg vil sige tak til fru Karin Nødgaard, jeg kan også sige tak

til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Nu skal vi videre til den næste minister, og det er skatteministeren. Det er spørgsmål nr. 18, og det er hr.

Torsten Schack Pedersen, der stiller spørgsmålet. Her er også en medspørger, nemlig hr. Preben Bang

Henriksen. Så må vi se, om formanden kan finde ud af det, men det ændrer i hvert fald ikke noget ved, at

hr. Torsten Schack Pedersen starter med spørgsmålet.