PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 25 Bilag 1
Offentligt

Dato: 25. september 2014

Ansvarlig: IVR/CHS

Sagsnr. 2014-4918

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om social service

(Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v.)

Indledning

Lovforslaget om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp m.v. har i perioden 19.

august 2014 til 16. september 2014 været i høring hos følgende organisationer:

Alzheimerforeningen, Boligforeningernes Landsforening, BUPL, Center for

Sund Aldring (KU), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk center for Aldrings-

forskning (SDU), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Ældreråd, DemensKoordinatorer i Danmark, De Samvirkende Menighedspleje-

re, Det Centrale Handicapråd, EGV, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af

offentligt ansatte (FOA), Foreningen af ledere ved institutioner, der udbyder

erhvervsrettet social- og sundhedsuddannelse, Foreningen af kommunale soci-

al-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Folkesundhedsvidenskab (Køben-

havns Universitet), Institut for Statskundskab (Aalborg Universitet), KL,

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KORA, Kost &

Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende fore-

byggende hjemmebesøg (SUFO), Lederforum, Foreningen til fremskaffelse af

boliger for ældre og enlige, LOs Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt

Videnscenter for Demens, OK-Fonden, PLO, Pårørendegruppen for svage æl-

dre, Rektorkollegiet for professionshøjskoler, Rådet for frivilligt socialt arbej-

de, Selveje Danmark, SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Soci-

alpædagogernes Landsforbund, ÆldreForum og Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra

Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Center for Sund Aldring, Dansk Ar-

bejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeu-

ter, Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i

Danmark, DI Service, Ergoterapeutforeningen, LOs Faglige Seniorer, FOA,

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, KL, Kost & Ernæringsforbundet, Kommunale Tjenestemænd og Over-

enskomstansatte (KTO), Nationalt Videnscenter for Demens, Selveje Danmark,

SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Lands-

forbund, ÆldreForum og Ældre Sagen.

Side

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ikke modtaget høringssvar fra

Boligforeningernes Landsforening, BUPL, Dansk center for Aldringsforskning

(SDU), Dansk Industri, Danske Diakonhjem, Danske Regioner, Danske Senio-

rer, De Samvirkende Menighedsplejere, Det Centrale Handicapråd, EGV, For-

eningen af ledere ved institutioner, der udbyder erhvervsrettet social- og sund-

hedsuddannelse, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), In-

stitut for Folkesundhedsvidenskab (Københavns Universitet), Institut for Stats-

kundskab (Aalborg Universitet), KORA, Landsforeningen for ansatte i sund-

hedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO), Lederforum, Foreningen

til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Lægeforeningen, OK-Fonden,

PLO, Pårørendegruppen for svage ældre, Rektorkollegiet for professionshøj-

skoler og Rådet for frivilligt socialt arbejde.

Indhold

Dansk Arbejdsgiverforening og Ældre Forum har oplyst, at de ikke ønsker, at

afgive høringssvar. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

(KTO), SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Ankestyrelsen har

ingen bemærkninger til lovforslaget.

De øvrige høringsparters bemærkninger til lovforslaget og kommentarer hertil

er samlet under nedenstående overskrifter:

1. Målgruppen

2. Kommunernes tilrettelæggelse af hjemmehjælp og rehabiliteringsfor-

løb

3. Afgørelse og klage

4. Ophævelse af kontaktpersonsordningen

5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Om lovforslaget

Loven træder i kraft pr. 1. januar 2015.

Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelsen til, forud for vurderingen af

behovet for personlig og praktisk hjælp samt madservice efter § 83, at tilbyde

et tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis

rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre modtagerens funktionsevne

og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83. Lovforslaget forpligter end-

videre kommunalbestyrelsen til at fastsætte individuelle mål for den enkelte

modtager i forhold til hjælp efter § 83. Derudover ophæves sondringen mellem

midlertidig og varig personlig og praktisk hjælp, og kontaktpersonordningen

ophæves.

Høringsparternes overordnede bemærkninger

Der er i høringssvarene generelt set en positiv opbakning til lovforslaget.

Dansk Erhverv, Danske fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutfor-

eningen, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark og Kost og Ernæringsforbundet

bakker generelt op om de fore-

Side 2 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

slåede lovgivningsmæssige rammer for rehabiliteringsforløb på hjemmehjælps-

området.

DemensKoordinatorer i Danmark

er alt overvejende positive i forhold

til lovforslaget, ligesom

FOA

finder, at lovforslaget generelt afspejler den

grundlæggende tanke i rehabilitering.

Center for Sund Aldring, Danske Ældreråd og Faglige Seniorer

er generelt

tilfredse med lovforslaget, som de finder i væsentlig grad følger Hjemme-

hjælpskommissionens anbefalinger.

DI Service

støtter ambitionen om, at fremtidens hjemmehjælp i højere grad skal

fokusere på at hjælpe den enkelte borger til at klare sig selv. Ligesom

som

udgangspunkt er positiv indstillet overfor lovforslaget, da de nye bestemmelser

sætter borgeren i centrum, og der sættes et stærkt fokus på individuelle målsæt-

ninger i forhold til borgeren.

mener endvidere, at ændringen er i naturlig

forlængelse af de rehabiliteringstiltag som stort set alle kommuner allerede

anvender i dag.

Ældre Sagen

støtter, at der gives tilbud om rehabiliteringsforløb til personer

med behov for hjemmehjælp, og finder det positivt, at der bliver tale om forløb,

som er baseret på en individuel og helhedsbaseret vurdering af borgerens situa-

tion.

En række høringsparter

(DH, Faglige Seniorer, FOA, Socialpædagogerne og

Ældre Sagen)

finder dog ikke, at lovforslaget i sin nuværende form i tilstræk-

kelig grad sikrer borgerens ret til hjemmehjælp, hvis borgeren modsætter sig

eller ikke magter at indgå i et rehabiliteringsforløb

Ad 1. Målgruppen

Personer med demens

Generelt udtrykkes tilfredshed med, at alle borgere – også demente – omfattes

af den nye lovning, og dermed også vil kunne få vurderet mulighederne for at

indgå i et rehabiliteringsforløb.

En række høringsparter har konkrete forslag til ændringer:

DemensKoordinatorer i Danmark

anfører, at det bør understreges i vejlednin-

gen, at borgere, der lider af demens kan indgå i et rehabiliteringsforløb.

Alzheimerforeningen

foreslår, at der i stedet for ”forbedre personens funktions-

evne” i den foreslåede § 83, stk. 3 og § 83 a, stk. 1, indsættes ”forbedre, fast-

holde eller forsinke tab af personens funktionsevne”.

Alzheimerforeningen

fo-

reslår endvidere, at der indføres en ny § 83 a, stk. 5, med følgende ordlyd:

”Kommunalbestyrelsen skal til personer med en demenssygdom, der ikke kan

deltage i tilbud efter § 83 a, stk. 1, tilbyde et rehabiliteringsforløb, der kan føre

til en afklaring af, hvilke former for vedligeholdende træning efter § 86, stk. 2

Side 3 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personen fremover skal tilbydes for at opnå en værdig og meningsfuld hver-

dag”.

Nationalt Videnscenter for Demens

anfører, at formålet med rehabilitering af

personer med demens i højere grad vil være at fastholde, forsinke eller udskyde

tab af funktionsevne end at forbedre funktionsevnen.

Ældre Sagen

anfører, at man skal være opmærksom på de specielle forhold, der

gør sig gældende for personer med demens, og at det i loven eller bekendtgø-

relsen bør beskrives nøjere, hvorledes rehabilitering kan anvendes i forhold til

demente.

Personer med handicap

beklager, at personer med handicap og deres behov for hjemmehjælp stort

set ikke er nævnt i lovbemærkningerne.

mener, at det er afgørende, at lo-

vens bemærkninger også afspejler, hvordan hjemmehjælp indgår som en del af

den handicapkompenserende hjælp til personer med handicap, herunder unge

mennesker, med henblik på at give lige muligheder for deltagelse i samfundet.

anfører, at der i bemærkningerne bør gives eksempler i forhold til personer

med handicap.

Personer i plejeboliger

I forhold til § 83 a ønsker

Danske Ældreråd

DemensKoordinatorer i Dan-

mark,

at der i lovforslaget understreges, at bestemmelsen også gælder for bor-

gere i plejeboliger ved for eksempel at tilføje ”uanset boform” til paragraffen.

Pårørende

Ældre Sagen

anfører, at det bør præciseres i bemærkningerne, at pårørende kan

inddrages, hvis borgeren og de pårørende ønsker det. Endvidere bør det i be-

mærkninger præciseres, at hvis borgeren er indforstået, bør pårørende altid

orienteres om det rehabiliteringsforløb, der sættes i gang. Derudover bør det

præciseres, at pårørende kun bør inddrages i kvalificeringen af et givent rehabi-

literingsforløb, i det omfang de selv og borgeren ønsker det.

Danske Ældreråd

finder det hensigtsmæssigt, at bemærkningerne fastslår, at

pårørende så vidt muligt inddrages i samtale og planlægning af hjælpen og

rehabiliteringsforløbet. Desuden foreslår

Danske Ældreråd,

at det tydeligt

fremgår af bemærkningerne, at pårørende under ingen omstændigheder inddra-

ges fysisk i selve opgaven.

Nationalt Videnscenter for Demens

anfører, at nære pårørende til hjemmeboen-

de personer med demens rutinemæssigt bør inddrages i samarbejdet om fast-

sættelsen af individuelle mål for rehabiliteringsforløbet.

Nationalt Videnscenter

for Demens

anfører endvidere, at ved fastsættelsen af individuelle mål for reha-

bilitering af personer med demens i plejeboliger/plejecentre bør de nærmeste

omsorgsgivere (plejepersonale og nære pårørende) inddrages i vurderingen af

personens potentiale for fastholdelse eller forsinkelse af tab af funktionsevne.

Side 4 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at et rehabiliteringsforløb skal baseres på en indi-

viduel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af borgerens samlede situati-

on, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Det

fremgår videre af lovforslaget, at den brede tilgang har til formål at sikre, at

bl.a. også borgere med en demensdiagnose vil kunne omfattes af tilbud om

rehabiliteringsforløb. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at resultaterne af et

rehabiliteringsforløb vil variere i forhold til den enkelte modtagers behov og

ressourcer. Som et eksempel på, hvad et rehabiliteringsforløb kan resultere i, er

nævnt, at for nogle modtagere af indsatsen kan et rehabiliteringsforløb betyde,

at modtageren kan blive bedre til at håndtere hverdagen med en given funkti-

onsnedsættelse.

Samtidigt fremgår det af lovforslaget, at det skal indgå i vurderingen, om det er

realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan skabe de ønskede forbedringer af bor-

gerens funktionsevne.

Derudover fremgår det af lovforslaget, at servicelovens nuværende regler om

vedligeholdelsestræning § 86, stk. 2, fortsat gælder.

På baggrund af høringssvarene vil det blive tydeliggjort i bemærkningerne til

lovforslaget, hvordan forbedring af borgerens funktionsevne skal forstås i for-

hold til vurderingen af, om personer med demens skal tilbydes et rehabilite-

ringsforløb.

I forhold til at indføre rehabiliteringsforløb før tildeling af hjælp efter § 86, stk.

2, for personer med en demenssygdom, der ikke kan deltage i tilbud efter § 83

a, stk. 1, er der tale om en væsentlig udvidelse af kommunalbestyrelsens for-

pligtelse til at tilbyde rehabiliteringsforløb efter § 83 a, som ikke indgår i afta-

len om fremtidens hjemmehjælp, som er baggrunden for lovforslaget og heller

ikke indgår i Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, som den politiske

aftale er opfølgningen på. Som det fremgår af lovforslaget, vil servicelovens

nuværende regler om vedligeholdelsestræning § 86, stk. 2, fortsat gælde.

Det vil blive yderligere fremhævet i bemærkninger, at mennesker med handi-

cap også er målgruppe for hjælp efter § 83 og dermed også omfattes af mål-

gruppen for rehabiliteringsforløb efter § 83 a. Der skelnes ved eksemplerne i

lovforslaget ikke mellem, om det er ældre eller mennesker med handicap. Dette

følger af, at servicelovens bestemmelser generelt retter sig mod den enkelte

borgers individuelle behov for hjælp. Eksemplerne gælder således både i for-

hold til personer med handicap samt ældre, hvis deres individuelle behov for

hjælp som følge af deres funktionsnedsættelse omfattes af § 83.

Det vurderes uhensigtsmæssigt, at tilføje ”uanset boform” i § 83 a, da § 83 a,

som de andre ydelser efter kapitel 16 i serviceloven, ikke skelner mellem hvil-

ken bolig borgeren har. En tilføjelse om uanset boform er derfor ikke nødven-

dig, og ville kunne skabe forvirring i forhold til gældende ret ved ydelser, hvor

det ikke er tilføjet.

Side 5 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af lovforslaget, at fastsættelsen af mål i videst muligt omfang bør

ske i samarbejde med modtageren af hjælpen, og eventuelle pårørende bør ind-

drages, hvis de pårørendes kendskab til modtageren og modtagerens behov kan

være med til at kvalificere målene.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at der bør være opmærksomhed på, om

det er relevant også at inddrage eventuelle pårørende i forbindelse med rehabi-

literingsforløbet, da de pårørendes kendskab til modtageren og dennes hverdag

kan være med til at kvalificere forløbet. Der bør endvidere være opmærksom-

hed på, om de pårørende bør orienteres om det forløb, der sættes i gang, da det

kan betyde ændringer i hverdagen for modtageren af hjælpen.

På baggrund af høringssvarene vil det blive præciseret i lovforslagets bemærk-

ninger, at inddragelsen af pårørende bør ske i det omfang, som borgeren selv

ønsker det.

Ad 2. Kommunernes tilrettelæggelse af hjemmehjælp og rehabiliterings-

forløb

Der er generelt positive tilkendegivelser omkring forslaget om, at der indføres

lovgivning, som forpligter kommunerne til at tilbyde rehabiliteringsforløb til

borgere med behov for hjemmehjælp. Der er generel opbakning til at satse på at

give hjælp til selvhjælp, så flere kan klare sig uden at være afhængig af hjælp

fra andre. Der er ligeledes generelt positive tilkendegivelser omkring, at rehabi-

literingsforløb skal gives ud fra en individuel og helhedsorienteret vurdering af

borgerens samlede situation, og at målfastsættelsen for et rehabiliteringsforløb

skal ske i samarbejde med borgeren, således at det er borgerens egne behov og

ønsker for hverdagen, der er i centrum for mål og indsatser. Der er også generel

opbakning til, at rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helheds-

orienteret og tværfagligt.

Flere høringsparter er tilfredse med, at lovforslaget understreger, at en kommu-

ne ikke kan afvise at yde hjemmehjælp alene med henvisning til, at en borger

modsætter sig at deltage i rehabiliteringsforløb. En række høringsparter

(DH,

Faglige Seniorer, FOA, Socialpædagogerne og Ældre Sagen)

finder dog ikke,

at lovforslaget i sin nuværende form i tilstrækkelig grad sikrer borgerens ret til

hjemmehjælp, hvis borgeren modsætter sig eller ikke magter at indgå i et reha-

biliteringsforløb.

Bl.a.

Ældre Sagen

anfører, at der er brug for, ikke blot i bemærkningerne, men

i selve lovteksten, at indskrive en ”kattelem”, som understreger, at borgere, der

ikke er trygge ved eller ikke magter at gennemgå et selvhjælpsforløb i stedet

tilbydes almindelig hjemmehjælp.

Ældre Sagen

foreslår, at der efter sidste linje

i udkastet til lovforslagets § 83 a, der lyder: ”Vurderingen skal være individuel

og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov”, tilføjes

sætningen ”En kommune kan ikke afvise at yde hjemmehjælp med henvisning

til, at en borger modsætter sig at deltage i et rehabiliteringsforløb”.

Side 6 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Sygeplejeråd

anbefaler, at det fremgår, at en vurdering af den ældres

behov for hjælp skal ske i samarbejde med den ældre, da det er afgørende for at

rehabiliteringsindsatsen skal lykkes, at den ældre også selv forstår og kan se

mulighederne i indsatsen.

Ældre Sagen og DH

anfører, at der er behov for at få præciseret, på hvilken

måde borgeren skal inddrages.

Indstilling

Lovforslaget er afbalanceret i sin tilgang til, hvordan kommunerne skal arbejde

med rehabiliteringsforløb, og i forhold til hvor stort fokus der er på at sætte

borgeren i centrum for hele forløbet. Med forslaget forpligtes kommunerne til

at sikre, at rehabiliteringsforløb tilbydes på baggrund af en individuel og kon-

kret vurdering, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ressour-

cer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Det skal indgå i vurderingen, om det er realistisk, at et rehabiliteringsforløb kan

skabe de ønskede forbedringer af borgerens funktionsevne. Efter forslaget skal

tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet være helhedsorienteret og tværfag-

ligt, og der skal sættes mål for det enkelte rehabiliteringsforløb. Det fremgår

klart, at målene skal fastsættes i samarbejde med borgeren, og at det er borge-

rens egne mål og behov, som skal være omdrejningspunktet for arbejdet med

målfastsættelsen. Det fremgår endvidere klart, at kravet om, at målfastsættelsen

skal ske i samarbejde med borgeren, betyder, at kommunen forpligtes til at

arbejde med borgerens motivation. Det fremgår endvidere, at de konkrete mål

for forløbet og det nærmere indhold og omfang af den hjælp og støtte, som

borgeren skal have undervejs i forløbet, vil variere i forhold til den enkelte

borgers behov og ressourcer. Det fremgår også, at modtagerens funktionsevne

kan udvikle sig i op- eller nedadgående retning under rehabiliteringsforløbet,

og at der derfor løbende skal ske tilpasninger i forhold til udviklingen i modta-

gerens funktionsevne. Endelig fremgår det klart, at der skal være den nødven-

dige hjælp og støtte undervejs i forløbet.

På baggrund af høringssvarene præciseres det i lovteksten til § 83 a, at kom-

munalbestyrelsen ikke kan give afslag på hjælp efter § 83 alene med henvis-

ning til, at modtageren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet. Det

skrives ind i lovbemærkninger, at der skal være en dialog mellem borger og

kommune om, hvad der skal til for, at borgeren kan få en bedre hverdag med

større uafhængighed. Det er således afgørende, at et rehabiliteringsforløb base-

rer sig på en konstruktiv dialog med udgangspunkt i borgerens samlede situati-

on. Det vil endvidere fremgå af lovbemærkningerne, at hvis kommunalbesty-

relsen under rehabiliteringsforløbet ud fra en samlet vurdering af borgerens

behov, ressourcer og motivation vurderer, at borgeren ikke magter at gennem-

føre rehabiliteringsforløbet, skal kommunen vurdere borgerens behov for hjælp

efter § 83.

Det vil på baggrund af høringssvarene endvidere blive skrevet ind i bemærk-

ningerne til lovforslaget, at Socialstyrelsen som led i et større rehabiliterings-

projekt på ældreområdet udarbejder en håndbog til brug for kommunernes til-

rettelæggelse af rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Håndbogen bygger på

Side 7 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragel-

se af borgeren i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.

Længden af rehabiliteringsforløbet

Dansk Erhverv, DH, Selveje Danmark

Ældre Sagen

anfører, at det bør præ-

ciseres i selve lovparagraffen, hvor langt rehabiliteringsforløbet må være.

Selv-

eje Danmark

anbefaler, at § 83 a, stk. 4 (i det fremsatte lovforslag § 83, stk. 6),

omformuleres, så den lyder: ”Vurderes modtageren af et rehabiliteringsforløb

at have behov for hjælp efter § 83, skal kommunalbestyrelsen sideløbende med

rehabiliteringen sikre at borgeren modtager den hjælp efter de almindelige be-

stemmelser herom. Den hjælp kan ned- eller opjusteres i løbet af rehabilite-

ringsforløbet, hvis behovet herfor ændres. Når det planlagte rehabiliteringsfor-

løb er afsluttet skal der på ny tages stilling til eventuel hjælp efter § 83.”

Indstilling

Det fremgår klart af lovforslaget, at rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges

på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers be-

hov og ressourcer, og hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale

funktionsevne. Det fremgår endvidere, at rehabiliteringsforløbet skal være tids-

afgrænset og korterevarende, og at det dels indbefatter, at der skal sættes en

tidsramme for det samlede forløb, og dels at der skal være tale om et intensivt

forløb, som er overskueligt for borgeren, og som samtidig understøtter en foku-

seret indsats. Som retningsgivende er der i bemærkningerne nævnt en typisk

tidsramme på ca. 8-12 uger – baseret på nuværende praksis i kommunerne. Det

understreges i bemærkningerne, at tidsrammen vil afhænge af den enkelte mod-

tagers behov og ressourcer.

Hvis der lovgives specifikt om, hvor langt et rehabiliteringsforløb skal være,

bryder det grundlæggende med princippet om den individuelle, konkrete vurde-

ring af den enkelte borgers behov og ressourcer. Desuden vil en sådan specifik

lovgivning kunne gøre det vanskeligt at tilrettelægge forløb, hvor længden af

forløbet - også i mere atypiske situationer - passer til borgerens behov. Det er

vurderingen, at såvel lovtekst som bemærkninger i tilstrækkelig grad både sik-

rer den konkrete og individuelle tilpasning af forløbet i forhold til den enkelte

borger, og samtidig sætter tilstrækkeligt klare retningslinjer for, hvad der me-

nes med ”et korterevarende og tidsafgrænset forløb”.

I forhold til anbefalingen fra Selveje Danmark om, at omformulere § 83 a, stk.

4 (i den fremsatte lovforslag § 83, stk. 6), er det vurderingen, at forslagets § 83

a, stk. 4, i tilstrækkelig grad sikrer modtageren af et rehabiliteringsforløb den

nødvendige hjælp og støtte under forløbet. Dels fremgår forpligtelsen til at give

den nødvendige hjælp og støtte under forløbet klart i forslagets bestemmelse,

og dels fremgår også, at hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen

af modtagerens funktionsevne.

Inddragelse af private/ikke-offentlige aktører

DI Service

anbefaler, at lovforslaget bør give private leverandører bedre mulig-

hed for at varetage rehabiliteringsforløbene.

DI Service

mener ikke, at det er

tilstrækkeligt at lade det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt

Side 8 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den ønsker at inddrage private leverandører.

Selveje Danmark

peger på behovet

for, at kommunerne skal inddrage ikke-offentlige aktører i den faktiske gen-

nemførsel af rehabiliteringsforløb

DI Service og Dansk Erhverv

foreslår, at rehabiliteringsforløbene omfattes af

det frie leverandørvalg, som gælder for § 83.

Dansk Erhverv

anfører videre, at

såfremt det frie valg ikke udvides til at omfatte § 83 a, bør lovudkastet i stedet

tydeliggøre, at kommunen kan inddrage eventuelle private leverandører i reha-

biliteringsindsatsen.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

anfører, at det set i et borgerperspektiv kan betyde flere leverandørskift,

når der er frit valg af leverandør på hjælp efter § 83 og ikke § 83 a.

Derudover foreslår

DI Service,

at det frie valg udvides til at omfatte genoptræ-

ningsydelser og vedligeholdende træningsydelser, der visiteres til efter lovens §

86 samt hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at det er op til den enkelte kommune at tilrettelæg-

ge rammerne for, indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene. Det

fremgår, at det også gælder i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle

private leverandører. Lovforslaget er således ikke til hinder for, at den enkelte

kommune vælger at inddrage private leverandører i udførelsen af et rehabilite-

ringsforløb.

Lovforslaget tager på dette punkt afsæt i Hjemmehjælpskommissionens over-

vejelser om brug af private leverandører i rehabiliteringsforløb. Kommissionen

gør opmærksom på, at netop kravene om tværfaglighed og koordinering udfor-

drer de private leverandører. Kommissionen oplyser, at der i dag er stor forskel

på de private leverandører hvad angår størrelse, kompetencer og faglig spænd-

vidde. Hjemmehjælpskommissionens vurdering er, at der formentlig kun er en

lille del af de private leverandører, som i dag vil kunne løfte komplekse og

tværfaglige rehabiliteringsforløb.

På den baggrund indføres der ikke en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til

at inddrage private leverandører ved rehabiliteringsforløb efter 83a. Kommu-

nerne har mulighed for at inddrage private leverandører, idet omfang de har

kompetencer til at gennemføre rehabiliteringsforløb, og ligeledes har kommu-

nerne mulighed for at vælge, at borgeren har frit leverandørvalg ved rehabilite-

ringsforløb

Lovforslaget ændrer ikke på det frie leverandørvalg ved hjælp efter § 83.

Det ligger uden for aftalen om fremtidens hjemmehjælp,

som er baggrun-

den for lovforslaget, at indføre frit leverandørvalg på § 86, og det ligger derud-

over uden for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds

ressort område at indføre frit leverandørvalg på sundhedslovens § 138.

Side 9 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Velfærdsteknologi og hjælpemiddel

Ældre Sagen

mener, at Hjemmehjælpskommissions rapportens anbefaling 25

om velfærdsteknologi bør medtages i lovforslaget. Kommissionen anbefaler

bl.a., at brugerne sættes i centrum for arbejdet med velfærdsteknologi på

hjemmehjælpsområdet.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

anfører, at forslaget griber ind i hjælpemiddelsparagraffen i § 112, og

såfremt hjælpemidler skal inddrages i de foreslåede rehabiliteringsforløb, vil

det medføre, at der bliver behov for en lovhjemmel til midlertidig bevilling af

hjælpemidler i forbindelse med forløbene.

Danske Ældreråd

finder, at bestemmelsen om rehabiliteringsforløb mangler en

stillingtagen til, hvem der skal betale for anskaffelse af velfærdsteknologien

eller hjælpemidlet.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at et rehabiliteringsforløb for eksempel kan resul-

tere i, at modtageren af indsatsen bliver helt selvhjulpen, således at den pågæl-

dende person selv kan varetage alle gøremål i dagligdagen, eventuelt understøt-

tet af hjælpemidler eller velfærdsteknologi.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at

det altid bør være en del af vurde-

ringen omkring det enkelte rehabiliteringsforløb, om brug af velfærdsteknologi

eller hjælpemidler kan bidrage til øget selvstændighed og selvhjulpenhed i

modtagerens hverdag. Det er understreget i lovbemærkningerne, at det er vig-

tigt, at ny teknologi introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med

modtageren. Der skal være balance mellem hensynet til at bruge de potentialer,

der ligger i teknologien, og modtagerens parathed.

Elementer fra Hjemmehjælpskommissionens anbefaling 25 om velfærdstekno-

logi er dermed medtaget i lovforslaget.

Hvis betingelserne i § 112 om hjælpemidler er opfyldt herunder, at der er tale

om personer med varigt nedsat funktionsevne, kan de tildeles hjælpemidler i

forbindelse med et rehabiliteringsforløb efter § 83 a.

Betalingen for hjælpemidler eller velfærdsteknologi i forbindelse med et reha-

biliteringsforløb vil følge de gældende regler i serviceloven.

Medarbejdernes kompetencer

Danske Ældreråd

finder det væsentligt, at vurderingen foretages af tværfagligt

kvalificeret personale.

FOA

foreslår, at man i lovforslaget skærper afsnittet om medarbejdernes kom-

petencer, og indsætter: ”Det er fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

medarbejderne har de rette faglige kompetencer og relevante uddannelser til at

levere en hjælp, som imødekommer borgerens behov. Dette uagtet om borgeren

modtager hjælp fra kommunale eller private leverandører.”

Side 10 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældre Sagen

anfører, at der bør stilles krav om faglige kompetencer og uddan-

nelse til det personale, der skal vurdere, tilrettelægge og udføre rehabiliterin-

gen.

Ældre Sagen

anfører, at hvis man ikke vil kræve, at det skal være sund-

hedsfagligt uddannet, autoriseret og kvalificeret personale, der skal forestå

rehabiliteringen, bør man i det mindste beskrive, hvilke kvalifikationer perso-

nalet bør have.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at de involverede medarbejdere skal samarbejde på

tværs i forløbet for at sikre en helhedsorienteret indsats, der er nødvendigt i

forhold til den enkelte modtager. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at det

fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har de rette

kompetencer til at levere en hjælp, som imødekommer borgerens behov.

Serviceloven regulerer ikke, hvilke krav der stilles til medarbejdernes kompe-

tencer og faglige kvalifikationer og faglige kvalifikationer. Det følger af det

kommunale selvstyre, at det er den enkelte kommune, der har ansvaret for at

sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til at levere en hjælp, som

imødekommer borgernes behov. Det vurderes endvidere ikke hensigtsmæssigt

at lovgive om uddannelser, da uddannelserne på området udvikler sig dyna-

misk, og da medarbejdernes kompetencer afhænger af flere forskellige ting,

herunder også deres efteruddannelse og erfaringsgrundlag.

På baggrund af høringssvarene vil afsnittet om medarbejdernes kompetencer

blive skærpet, og det vil fremgå, at de rette kompetencer skal være til stede

både når borgeren modtager hjælp fra kommunale og private leverandører.

Kvalitet

Ældre Sagen

foreslår, at der udarbejdes faglige retningslinjer for rehabi-

literingsforløb.

Ældre Sagen

anfører, at det skal præciseres, hvilke kriterier der

skal ligge til grund for vurderingen af borgerens potentiale for at indgå i et

selvhjælpsforløb.

Ældre Sagen

anfører endvidere, at den individuelle vurdering

bør foregå i forhold til fagligt fastsatte/kliniske retningslinjer eller tjeklister,

som kan være med til at sikre en ensartet og god kvalitet i vurderingen af bor-

gerens rehabiliteringspotentialer samt udformningen af rehabiliteringsforløbet.

Danske Ældreråd

er yderst tilfredse med, at rehabiliteringsforløb efter § 83 a,

også indgår i kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandard.

Ældre

Sagen

anfører, at der bør stilles krav om, at de faglige retningslinjer indgår i

kommunens kvalitetsstandard.

Center for Sund Aldring

anfører, at det generelle behov for tværgående sek-

torarbejde, der bl.a. er anderkendt i sundhedslovgivningen om sundhedsaf-

taler, også burde afspejles og uddybes i lov om social service med mere

konkrete krav og bemærkninger, som afspejler nødvendigheden af et tvær-

gående samarbejde mellem sundheds- og socialsektorerne.

Ældre Sagen

anfører, at det er glædeligt, at man i lovforslaget understreger, at der skal ske

en tværfaglig og tværsektoriel koordinering, og at planlægningen af rehabilite-

Side 11 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ringsforløbene skal ske med inddragelse af øvrige sundhedsmæssige og sociale

tiltag.

Kost og Ernæringsforbundet

anfører, at der bør være forpligtende foranstalt-

ninger for kost og ernæring i den kommunale tilrettelæggelse af rehabiliterings-

forløb. Kost og Ernæringsforbundet anfører endvidere, at de finder det fordel-

agtigt, at der henvises til den nationale handlingsplan for den ældre medicinske

patient – herunder den nyligt publicerede nationale handlingsplan for mad og

måltider.

Center for Sund Aldring

anfører, der mangler en vurdering af, om lovforslaget

reelt vil skabe større ensartethed i indsatsen på tværs af landet.

Center for Sund

Aldring

savner konkrete krav til sikring af, at forslaget ikke vil bidrager yderli-

gere til større ulighed i funktionsniveau og sundhed – ikke mindst blandt de

ældre.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at det er op til den enkelte kommune at tilrettelæg-

ge rammerne for indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at kommunalbestyrelsens vedtagne kva-

litetsstandarder også skal omfatte rehabiliteringsforløb efter § 83 a. Derudover

fremgår det, at rehabiliteringsforløb efter § 83 a omfattes af den stedlige kom-

munes tilsynsforpligtelse.

Det er således den enkelte kommune, der har ansvaret for at udarbejde kvali-

tetsstandarder for 83 a samt at føre tilsyn.

Der vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse blive udarbejdet vejledende

materiale til kommunerne, som vil vejlede om tilrettelæggelsen af rehabilite-

ringsforløbene, herunder hvilke kriterier der skal indgå samt eksempelvis be-

tydningen af kost og ernæring. Socialstyrelsen udarbejder som led i et større

rehabiliteringsprojekt på ældreområdet en håndbog til brug for kommunernes

tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Håndbogen bygger på

kortlægning af eksisterende viden og praksis bl.a. om motivation og inddragel-

se af borgeren i forbindelse med et rehabiliteringsforløb.

Lovforslaget vil sikre, at rehabiliteringsforløb tildeles inden for en entydig lov-

givningsmæssig ramme. Efter lovforslaget skal vurderingen ved rehabilite-

ringsforløb være individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens

ressourcer og behov. Samtidig ydes både hjælpen efter § 83 og § 83a ud fra

individuelt fastsatte mål for den enkelte modtager.

Opfølgning efter rehabiliteringsforløb

Ældre Sagen

anfører, at det bør indskrives i lovgivningen, at kommunerne efter

et endt selvhjælpsforløb er forpligtet til løbende at følge op på borgerens situa-

tion, fx 3, 6 og 12 måneder efter endt forløb, med henblik på at vurdere og evt.

justere hjælpen.

Side 12 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indstilling

I de tilfælde, hvor borgeren fortsat har brug for hjælp efter et afsluttet rehabili-

teringsforløb følger det allerede af serviceloven, at hjælpen løbende skal tilpas-

ses modtagerens behov.

Hvis borgeren efter et afsluttet rehabiliteringsforløb er i stand til at klare sig

selv, vil en pligt til, at kommunen skal følge op, være en væsentlig udvidelse af

kommunernes forpligtelse på servicelovens område. Den enkelte borger har

mulighed for at henvende sig til kommunen, hvis borgeren efter rehabiliterings-

forløbet oplever en forringet funktionsevne.

Serviceniveauer

Ældre Sagen

opfordrer til, at der indføjes en bestemmelse om, at ”hjælpen til

den enkelte borger alene kan reduceres, hvis ændringer i dennes individuelle

forhold tilsiger det”.

Indstilling

Der er tale om en væsentlig udvidelse, der ikke indgår i aftalen om fremtidens

hjemmehjælp, som er baggrunden for lovforslaget, og som heller ikke indgår i

Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, som den politiske aftale er opfølg-

ningen på.

Efter serviceloven skal hjælpen løbende tilpasses borgerens behov. Hjælpen

bevilliges på baggrund af en konkret og individuel vurdering med afsæt i det

kommunalt fastsatte serviceniveau. En ændring i kommunens serviceniveau

kan medføre, at hjælpen reduceres, selvom borgerens tilstand ikke er ændret.

Men det skal altid sikres, at den ændrede hjælp fortsat dækker det aktuelle be-

hov.

Ad 3. Afgørelse og klage

anfører, at det giver den nødvendige fleksibilitet i forhold til at sætte borge-

ren i centrum og tilrettelægge forløbene individuelt, at rehabiliteringsforløbet

vil kunne iværksættes med en enkelt afgørelse, hvor det efterfølgende løbende

er muligt at justere forholdet mellem kompenserende ydelser og rehabiliterende

ydelser, som skal dække hele forløbet.

Danske Ældreråd

anfører, at det virker

smidigt og ubureaukratisk, at der ikke skal træffes særskilt afgørelse om den

foreløbige hjælp, idet den indgår som en del af det samlede forløb.

Ældre Sagen

mener, at det er uklart, hvorvidt borgeren kan klage over

en ændring af rehabiliteringsforløbet.

Ældre Sagen

anfører, at denne klagead-

gang bør sikres i loven.

Ældre Sagen

anfører, at det bør skrives ind i lovgivnin-

gen, at borgeren kan klage over afgørelser vedrørende selvhjælpsforløb og

hjemmehjælp til Ankestyrelsen, og at klagen skal have opsættende virkning.

Nationalt Videnscenter for Demens

anfører, at kommunalbestyrelsens vurde-

ring af, om et tilbud om rehabilitering vil kunne forbedre personens funktions-

evne, ikke må have opsættende virkning i forhold til iværksættelse af hjælp

efter § 83, stk. 1.

Side 13 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældre Sagen

anfører, at der bør ske en afklaring af, hvordan borgeren er

stillet i forbindelse med evt. fejlbehandling, og træning der fører til skader.

Ældre Sagen

foreslår, at borgeren i forbindelse med afgørelser om rehabilite-

ringsforløb og indsatser kan få en vurdering fra en uafhængig sundhedsfaglig

person med henblik på en second opinion i forbindelse med en evt. klage.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at borgerens retssikkerhed sikres ved, at borgeren

har mulighed for at klage over afgørelsen om kommunens tilbud om et rehabili-

teringsforløb. Borgeren kan ligeledes klage over afgørelsen om hjælp efter § 83

efter afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at en afgørelse om et tilbud efter den

foreslåede § 83 a, betyder, at der er tildelt et samlet forløb. Afgørelsen vedrører

tildelingen af forløbet men ikke de konkrete indsatser, der ydes i forløbet, samt

omfanget heraf. Det betyder, at det er muligt at op- og nedjustere hjælp og støt-

te undervejs i forløbet uden fornyet afgørelse. Afgørelsen om tildeling af et

rehabiliteringsforløb kan påklages, jf. servicelovens § 166.

Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, at der skal træffes afgørelse, hver

gang hjælpen og støtten op- eller nedjusteres i rehabiliteringsforløbet, da hjæl-

pen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne.

Det følger af serviceloven, at borgeren skal have den hjælp, som borgeren har

behov for. Kommunen skal derfor altid være opmærksom på, om borgeren har

et akut behov for hjælp.

Der indføres ikke særlige klageregler i forhold til et rehabiliteringsforløb.

Ad 4. Ophævelse af kontaktpersonsordningen

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

anfører, at forslagets eneste reelle ændring vil blive, at man i stedet for at

oplyse et nummer på en konkret person blot henviser til en afdeling. FSD me-

ner derfor ikke, at der reelt opnås en besparelse ved ophævelsen.

Selveje Danmark

medgiver, at kontaktpersonordningen ikke synes at have fun-

geret optimalt, men det skyldes i højere grad administrative problemer, end at

de berørte borgere ikke har kunnet finde ud af at ringe til en kontaktperson.

Selveje Danmark anbefaler, at ordningen fastholdes, da en fast kontakt både er

en tryghed og hjælp for den enkelte borger, og anbefaler, at en kontaktperson

sikrer borgerens vej ind i forvaltningen i forhold til samtlige tiltag efter §§ 83

og 83a.

FOA

mener, at det er vigtigt, at den enkelte borger helt præcist ved, hvor, hvor-

dan og til hvem de skal henvende sig med spørgsmål eller klager i forbindelse

med leveringen af den visiterede hjælp. FOA anfører, at ordning bør være så

enkel som muligt for borgeren.

Side 14 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialpædagogerne

mener, at borgere på det sociale område i mange tilfælde

kan have meget vanskeligt ved at finde ud af, hvad det egentlig er, der foregår.

En fast kontaktperson, som borgeren kender, kan kvalificeret fortælle om, hvad

der sker. Socialpædagogerne er derfor i mod, at kontaktpersonsordningen af-

skaffes.

Socialpædagogernes

anbefaler også, at det er kontaktpersonen, der har

ansvaret for at koordinere rehabiliteringsforløbet.

Faglige Seniorer

er betænkelige ved forslaget om at ophæve reglen om en fast

kontaktperson og foreslår, at den ældre og dennes pårørende som minimum er

tilknyttet et fast, mindre team, der kan kontaktes.

Ældre Sagen

synes, det er vigtigt, at den ældre og de pårørende har en gen-

nemgående myndighedsperson, som er inde i den pågældende ældres behov og

sag, og som hurtigt kan handle, hvis der skal ske ændringer for borgeren.

Indstilling

Med lovforslaget ophæves kravet om, at kommunalbestyrelsen skal oplyse

modtagere af personlig og praktisk hjælp efter § 83 om, hvilken person på

myndighedens vegne der kan kontaktes, hvis modtageren af hjælpen har

spørgsmål vedrørende den personlige og praktiske hjælp.

Det fremgår af lovforslaget, at modtageren af hjælpen fortsat skal oplyses om,

hvordan han eller hun skal forholde sig, hvis hjælpen ikke leveres i overens-

stemmelse med afgørelsen, herunder hvor den pågældende kan henvende sig.

Med ophævelse af kontaktpersonsordningen skal borgeren fortsat vide, hvor

borgeren kan rettes henvendelse til, men kommunalbestyrelsen er ikke længere

forpligtet til , at give kontaktoplysninger på en bestemt person.

For borgeren kan det betyde, at det er lettere, at komme hurtigt i kontakt med

en person, der kan svare på borgerens spørgsmål, set i forhold til sårbarheden

ved en bestemt person, fx i forhold til ferie, sygdom, omorganisering mv.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den nuværende kontaktpersonordning

ikke er en casemanager i forhold til borgeren, men alene kontaktoplysninger på

en bestemt person.

Ad 5. Økonomiske og administrative konsekvenser

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark

anfører, at lovforslaget efter deres mening vil medføre en række udgif-

ter for kommunen. FSD anfører videre, at den indledende finansiering af

opstarten af rehabiliteringsforløbene efter § 83 a utvivlsomt vil medføre, at

kommunerne pålægges en ikke uanselig udgift til opstarten, som vil skulle

afholdes med det samme, men som man først vil se effekten af på sigt. At

rehabiliteringsforløb omfattes af den stedlige kommunes tilsynsforpligtelse

antages også af FSD at ville medføre en større stigning i antallet af kommu-

nale tilsyn.

Side 15 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har svært ved at gennemskue, om ændringerne kan holdes inden for den

nuværende økonomiske ramme, hvis kommunerne samtidig skal iværksætte

helhedsorienteret og tværfaglige rehabiliteringsforløb og hjælpe borgere,

der har behov for hjemmehjælp.

FOA

anfører, at lovforslaget ikke er et besparelsesforslag, men et lovforslag

der skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, således at

rehabiliteringsspørgsmålet afspejles i den leverede hjælp.

Ældre Sagen

opfordrer til, at afsættes flere midler, så kommunerne i højere

grad sættes i stand til at løfte udfordringen med det brede rehabiliteringsbe-

greb.

Overgangsbestemmelse

vurderer, at to år er tilstrækkeligt til at tilbyde alle eksisterende hjem-

meplejebrugere, som har ressourcer til det, et rehabiliteringsforløb.

Opfølgning på loven

Faglige Seniorer

anfører, at vurderingen af, hvordan kommunerne håndterer

målene i forbindelse med opfølgning på loven, er så vigtig, at den bør stå i sel-

ve lovteksten. Faglige Seniorer foreslår et supplement, hvoraf det fremgår, at

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold skal sikrer, at

der udarbejdes måltal for, hvor mange der vil kunne få en forbedret funktion

ved rehabilitering. Kommunerne bør efterfølgende indberette antallet, således

at ministeriet kan undersøge eventuelle årsager til en eventuel afvigelse mellem

skøn og praksis.

mener, at det i forbindelse med at lovforslaget evalueres i 2016/2017 skal

følges op på, om den nødvendige hjælp og støtte tilvejebringes under et rehabi-

literingsforløb.

Ældre Sagen

anfører, at der op til de politiske drøftelser i Folketingsåret

2016/2017 bør sikres et ordentligt grundlag i form af en uafhængig evaluering

af ordningens virkning. Desuden anbefaler Ældre Sagen, at processen med

indførelse af selvhjælpsforløb løbende overvåges og evalueres. Ældre Sagen

foreslår, at der fx kunne nedsættes en uafhængig ekspertgruppe med dette for-

mål. Ældre Sagen anfører videre, at der bør skrives en egentlig revisionsbe-

stemmelse ind i loven.

Indstilling

Det fremgår af lovforslaget, at indførelse af en ny bestemmelse om rehabilite-

ring og præcisering af bestemmelsen om hjemmehjælp i § 83, samt afskaffelse

af betaling for midlertidig hjemmehjælp vurderes samlet set ikke at medføre

merudgifter for kommunerne. De administrative ændringer, der følger af de

foreslåede regler om rehabilitering, vurderes således at kunne gennemføres

inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Side 16 af 17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af lovforslaget, at aftaleparterne finder det vigtigt, at der følges op

på udviklingen på baggrund af det foreslåede regelsæt med henblik på politiske

drøftelser i Folketingsåret 2016/2017.

På baggrund af høringssvarene tilføjes til bemærkningerne, at der ved opfølg-

ningen bl.a. skal ses på kommunernes praksis omkring målfastsættelse, tilrette-

læggelse af rehabiliteringsforløb, samt om den nødvendige hjælp og støtte til-

vejebringes under et rehabiliteringsforløb.

Der skrives ikke en revisionsbestemmelse ind i loven, da det vurderes at være

unødig bureaukratisk. Med den nuværende formulering om opfølgning på ud-

viklingen er der sikret en politisk opfølgning.

Side 17 af 17