PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 25 Bilag 1
Offentligt

Social‐ og integrationsministeriet,

Holmens Kanal 22

1060 København K

København, den 16. september 2014

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service (Rehabilite‐

ringsforløb og hjemmehjælp).

Alzheimerforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. den foreslåede

ændring af Servicelovens bestemmelser om rehabilitering og hjemmehjælp.

Vi har tidligere afgivet høringssvar om Hjemmehjælpskommissionens afrapportering og vil

for de generelle betragtninger om fremtidens hjemmehjælp henvise til dette. Det skal dog

understreges, at Alzheimerforeningen bakker op om lovforslagets præmis om, at fremtidens

hjemmehjælp skal tage afsæt i at ældre er forskellige. Konkret må det betyde



at den fremtidige hjemmehjælp – herunder også tilbud om rehabiliteringsforløb til

mennesker med en demenssygdom ‐ skal tage afsæt i de særlige forhold og udfor‐

dringer, som en person med en fremadskridende demenssygdom har.

Desværre er de foreslåede lovændringer uklare på dette punkt. Lovforslaget vil derfor højst

sandsynligt føre til en meget forskellig kommunal fortolkning og dermed også en forskellig

praksis i kommunerne. Lovforslaget kommer således til at modvirke selve formålet med

lovændringen, der ifølge de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1 netop er at: ”… understøt‐

te, at kommunerne arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse

af de grundlæggende principper for rehabiliteringsforløb.”

I de almindelige bemærkninger til lovforslagets pkt. 2.1.2.1. præciseres det, at: ”Ingen borgere

er på forhånd udelukket fra at blive tilbudt et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliterings‐

forløb.” Bemærkningerne henviser til en bred tilgang til funktionsevne, der indebærer, at

der både skal ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne og understreger, at også

borgere med en demensdiagnose vil kunne omfattes af tilbud om et rehabiliteringsforløb.

Alzheimerforeningen hilser denne præcisering velkommen, men frygter, at lovforslagets

formuleringer om formålet med rehabiliteringsforløb og vedligeholdelsestræning i praksis

vil betyde, at den brede tilgang til vurdering af funktionsevne træder i baggrunden til fordel

for en stram fortolkning, der svarer til den kommunale praksis i dag, hvor personer med en

demenssygdom i flere kommuner de facto udelukkes fra rehabilitering og vedligeholdelses‐

træning. (For yderligere dokumentation henvises til høringssvarets afsnit om begrundelser).

Alzheimerforeningen skal derfor foreslå, at Servicelovens kommende bestemmelser om

rehabiliteringsforløb strammes op således, at også mennesker med en demenssygdom kan

få gavn af de kommunale rehabiliteringsforløb.

Alzheimerforeningen, Ny Kongensgade 20, st. tv., 1557 København V

tlf.: 3940 0488, e‐mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkret skal Alzheimerforeningen foreslå:



at der i den foreslåede § 83, stk. 3 indsættes følgende (i kursiv): ” … om et tilbud efter

§ 83 a vil kunne forbedre, fastholde eller forsinke tab af personens funktionsevne ….”



at der i den foreslåede § 83a, stk. 1 indsættes følgende (i kursiv): ” … rehabiliterings‐

forløbet vurderes at kunne forbedre, fastholde eller forsinke tab af personens funkti‐

onsevne ...”



at der indføres en ny § 83 a stk. 5 med følgende ordlyd: ”Kommunalbestyrelsen skal

til personer med en demenssygdom, der ikke kan deltage i tilbud efter § 83a stk. 1, til‐

byde et

rehabiliteringsforløb, der kan fører til en afklaring af hvilke former for

ved‐

ligeholdende træning efter § 86 stk. 2 personen

fremover skal tilbydes for at opnå en

værdig og meningsfuld hverdag.”

Argumentation og begrundelser

I forslagets § 83, stk. 3 og § 83a, stk. 1 henvises der til, at kommunalbestyrelse skal vurdere

om de foreslåede rehabiliteringsforløb vil kunne forbedre personens funktionsevne. At det

er en konkret vurdering af mulighederne for at forbedre personens funktionsevne, der er

det afgørende for at kunne få et tilbud om et rehabiliteringsforløb, understreges endvidere

af de almindelige bemærkninger til lovsforslaget pkt. 2.1.2.1 samt af de konkrete bemærk‐

ninger til lovsforslagets § 83, stk. 3.

Det fremgår således, at tilbud om rehabiliteringsforløb alene skal tilbydes til personer, der

har et potentiale for at forbedre funktionsevnen. Dermed risikerer mennesker med en frem‐

adskridende demenssygdom at blive udelukket fra de kommunale tilbud om rehabilite‐

ringsforløb hvis kommunalbestyrelen efter en individuel vurdering antager, at der ikke vil

være et forbedringspotentiale pga. sygdommens fremadskridende proces.

Socialminister Manus Sareen har i et svar til Alzheimerforeningen den 7. juli 2014 henvist til

Servicelovens § 86, stk. 2 vedr. vedligeholdelsestræning der gør det muligt at tilbyde træ‐

ningsforløb til hjemmeboende borgere med en demensdiagnose. Henvisningen til at § 86,

stk. 2 fortsat vil være gældende og derfor vil kunne anvendes til at tilbyde vedligeholdelses‐

træning til personer med en demensdiagnose fremgår også af de almindelige bemærkninger

til lovforslaget pkt. 2.1.2.1.

Men erfaringerne fra kommunernes praksis mht. tilbud til demenspatienter efter § 86, stk. 2

viser desværre, at mange kommuner i dag – og modsat ministerens påpegning ‐ anlægger en

fortolkning, der de facto udelukker personer med en demenssygdom fra at få tilbud om

vedligeholdelsestræning.

Fx fremgår det af Køge Kommunes kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter Ser‐

vicelovens § 86, stk. 2 at: ” Visitator foretager en individuel og konkret vurdering af borgerens

funktionsevne og potentiale for at fastholde og udvikle sine færdigheder.”

Egedal Kommu‐

nes kvalitetsstandard for tilbud efter Servicelovens § 86 stk. 2 står der: ” At der vurderes at

funktionsevnen kan forbedres.” samt: ” at borgeren skal kunne forstå, huske og følge en in‐

struktion”. I Roskilde kommune står der i kvalitetsstandarden vedr. § 86: ”For at få bevilget

genoptræning eller vedligeholdelsestræning skal dit funktionstab være opstået for nyligt”.

Alzheimerforeningen, Ny Kongensgade 20, st. tv., 1557 København V

tlf.: 3940 0488, e‐mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er i alle tilfælde tale om betingelser mange mennesker med en fremadskridende de‐

menssygdom vil have svært ved at leve op til.

Tilsvarende formuleringer, der kan betyde, at mennesker med en demenssygdom udelukkes

fra kommunale tilbud om rehabilitering eller vedligeholdelsestræning, findes også i kvali‐

tetsstandarder for vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2 i bl.a. Frederiksberg, Viborg,

Aabenraa, Haderslev, Lyngby‐Taarbæk, Ballerup, Høje Tåstrup, Thisted, Vejle, Vordingborg

m. fl.

Fastholdes lovforslagets skelnen mellem på den ene side potentiale for forbedring af funkti‐

onsevnen som adgangskrav til rehabiliteringsforløb og på den anden side mulighederne for

en meget forskellig kommunal fortolkning af vedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2 til

mennesker med en demensdiagnose, vil den nuværende praksis, hvor demenspatienter

mange steder de facto udelukkes fra rehabiliteringsforløb, risikere at fortsætte.

Alzheimerforeningen håber derfor, at der er forståelse for nødvendigheden af en præcise‐

ring af lovteksten samt for behovet for særlige tiltag, der skal sikre, at mennesker med en

demenssygdom vil kunne få gavn af de forbedringer i den fremtidige hjemmehjælp, som de

foreslåede ændringer tilsigter.

Har ministeriet spørgsmål eller kommentarer til ovenstående bemærkninger står vi natur‐

ligvis til rådighed herfor.

Med venlig hilsen

Birgitte Vølund

Landsformand

Alzheimerforeningen

Nis Peter Nissen

Direktør

Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen har alene undersøgt formuleringerne i de offentliggjorte kvalitetsstandarder, som de

fremstår på de kommunale hjemmesider.

Alzheimerforeningen, Ny Kongensgade 20, st. tv., 1557 København V

tlf.: 3940 0488, e‐mail: post@alzheimer,dk; hjemmeside: www.alzheimer.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Arbejdsgiverforening

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

hold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: [email protected] og Charlotte Søderlund, [email protected]

16. september 2014

Høring om ændring af lov om social service (rehabiliteringsforløb

og hjemme-

hjælp)

Dansk Erhverv har fået udkast til Forslag til Lov om ændring af Lov om social service (herefter

lovudkastet) vedrørende rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp.

Dansk Erhverv arbejder overordnet for en effektiv offentlig sektor, hvor private og selvejende ak-

tører kan tilbyde alternativer til den offentlige opgaveløsning. På velfærdsområdet repræsenterer

Dansk Erhverv bl.a. en lang række medlemmer, der er private leverandører af ydelser som per-

sonlig pleje eller praktisk hjælp til hjemmeboende borgere efter Servicelovens § 83.

Lovudkastet er et resultat af den politiske aftale, som regeringen indgik den 19. juni 2014 sammen

med Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det konservative

Folkeparti.

Generelle kommentarer:

Dansk Erhverv er overordnet enig i lovudkastets fokus på en styrket og faglig stærkere rehabilite-

ringsindsats.

Dansk Erhverv efterlyser dog, at den nye lovgivning også udstyrer borgeren med et frit valg af le-

verandør, når det gælder det nye rehabiliteringsforløb. Sker dette ikke, advarer Dansk Erhverv

mod, at lovudkastet risikerer at hæmme bedre sammenhæng og nærhed på tværs af indsatser for

den ældre.

Nyt rehabiliteringsforløb forud for hjælp efter § 83 – indsættelse af ny paragraf 83a



Med lovudkastet forpligtes kommunerne til at sikre, at borgen modtager et rehabilite-

ringsforløb forud for hjælp efter § 83. Dansk Erhverv mener, at et styrket fokus på rehabi-

litering er rigtigt set og understøtter den udvikling med effektbaseret rehabilitering, som

allerede sker i dag i kommunerne.



Dansk Erhverv støtter, at der arbejdes systematisk med forløb ud fra en fælles faglig for-

ståelse af rehabilitering, at der er tale om ”et korterevarende og tidsafgrænset rehabilite-

ringsforløb” samt at vurdering skal være individuel med udgangspunkt i borgerens res-

RLL

Side 1/4

Dato: 16. september 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sourcer og behov. Men hvad den maksimale længde af et korterevarende og tidsafgrænset

forløb må være, bør præciseres i selve lovparagraffen.

Dette uddybes i afsnittet med specifikke bemærkninger.

Forslaget risikerer at modvirke ambition om sammenhæng



Dansk Erhverv mener, at sammenhæng på tværs af indsatser risikerer at gå tabt, når bor-

geren automatisk starter hos den kommunale leverandør i et rehabiliteringsforløb. Dette

fordi forslaget

ikke

udstyrer borgeren med en egentlig rettighed til frit at vælge blandt to

eller flere leverandører, som det er tilfældet med hjemmepleje efter § 83.

I dag vælger hver tredje modtager af hjemmehjælp efter servicelovens § 83 en privat leve-

randør

. De private leverandører har vist sig at bidrage med nye arbejdsgange, lavere sy-

gefravær og måske derfor og vigtigst af alt en højere brugertilfredshed.

Dansk Erhverv mener, at flere private leverandører i dag besidder den fornødne faglighed

og har en række eksempler på, at kommuner og private i dag netop samarbejder om

sundhedsfremme og rehabilitering for samme målgruppe.

Dette uddybes i afsnittet med specifikke bemærkninger.

Ændring af hjemmehjælpsbestemmelsen (servicelovens § 83)



Dansk Erhverv er tilfreds med, at det med lovudkastet slås fast, at hjemmehjælp også

fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet.



Det er positivt, at der foreslås målfastsættelse for hjælp efter § 83. Det er positivt, at

kommunalbestyrelsen forpligtes til at fastsætte individuelle mål for den enkelte borger

som redskab til en mere fokuseret og koordineret indsats. Bl.a. i samarbejde med kom-

munerne arbejder mange private leverandører allerede i dag med faste mål og delmål for

forbedringen af borgerens funktionsevne.

Det er også positivt, at det i lovudkastet præciseres, at hjemmehjælpen også skal bidrage

til at vedligeholde borgerens færdigheder. Altså et forebyggende sigte.

Dansk Erhverv er enig i den foreslåede ophævelse af sondringen mellem midlertidig og

varig personlig og praktisk hjælp efter § 83.



Specifikke bemærkninger:

Specifikke bemærkninger til ny rehabiliteringsbestemmelse (§ 83a)



I den politiske aftale fra juni 2014, som er udgangspunktet for dette lovudkast, er det en

målsætning, at hjælpen netop skal være sammenhængende og koordineret. Det skal bl.a.

være ”mere forudsigeligt for den ældre, hvem der kommer og hvornår”

DST: (AED12,

Modtagere visiteret til hjemmehjælp, frit valg, der benytter privat leverandør efter område, ydelsestype, alder og køn)

”Det skal være mere forudsigeligt for den ældre, hvem der kommer og hvornår”, ministercitat fra pressemeddelelse på sm.dk den 19. juni 2014.

Side 2/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Erhverv bakker op om den ambition. Sammenhæng og regelmæssighed er vigtige

kvalitetsparametre for støtten til den ældre, hvilket hjemmehjælpskommissionens rapport

fra 2013 også peger på.

Men muligheden for sammenhæng og regelmæssighed mindskes, når borgeren må for-

ventes at starte i et kommunalt rehabiliteringsforløb og

først derefter

ved evt. visitation til

hjemmepleje efter § 83 kan vælge mellem en eller flere leverandører.

Såfremt der i behandlingen af det videre lovforslag ikke er politisk opbakning til at udvide

det frie valg af leverandør til § 83 a, bør lovudkastet i stedet tydeliggøre, at kommunen

kan inddrage eventuelle private leverandører i rehabiliteringsindsatsen, jf. denne del af

den politiske aftale:

”Den nærmere tilrettelæggelse af forløb med hjælp til selvhjælp bliver op til kommunerne. Det

gælder også i forhold til muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører”.

(Aftale om fremtidens Hjemmehjælp, 2014, side 3)

Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at der blandt private leverandører eksisterer den for-

nødne sundhedsfaglighed og peger på, at private leverandører allerede i dag har samar-

bejde med kommunerne om konkrete sundhedsydelser.

Dansk Erhverv mener også, at private leverandører, i lighed med den kommunale, vil

kunne formå løbende at observere borgerens fremskridt og formidle den viden til den visi-

terende myndighed. Det sker allerede i dag på hjemmeplejeområdet, som en del af leve-

randørens tilbagemeldingsforpligtelse, som er kontraktslig forpligtet til – som en del af

kommunens tilsynsforpligtelse efter bl.a. § 151.



Det fremgår af lovudkastets særlige bemærkninger (bemærkningerne til 83 a, stk.1), at et

rehabiliteringsforløb skal ” være tidsafgrænset og korterevarende, indbefatter dels, at der

skal sættes en tidsramme for det samlede forløb, og dels at der skal være tale om et inten-

sivt forløb, som er overskueligt for borgeren, og som samtidig understøtter en fokuseret

indsats (typisk af 8-12 ugers varighed)” samt at ”tidsrammen vil afhænge af den enkelte

modtagerens behov og ressourcer”.

Dansk Erhverv ønsker, at dette præciseres i selve lovteksten for at skabe en mere klar

retsstilling for borgeren.

Fokus på bekæmpelse af social isolation blandt ældre.

Centralt i aftalen om ”fremtidens hjemmehjælp” fra juni 2014, fremgår det, at der er behov for

mere opmærksomhed på den sociale dimension i hjemmeplejen, så medarbejderne mere aktivt

gør brug af deres kendskab til borgerne og støtter ensomme ældre i at deltage i forebyggende og

sociale aktiviteter.

Lovudkastet rummer kun enkelte passager i forhold til, hvad en helhedsbaseret tilgang kan bestå

af. Men skal derudover ses i sammenhæng med det kommende udviklingsprojekt, hvor mellem 10

Side 3/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og 15 kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal arbejde med at støtte ældre, som

har vanskeligt ved at opretholde et socialt aktivt liv, i at deltage i aktivitets- og foreningstilbud.

Dansk Erhverv er enig i, at det regelmæssige møde med et andet menneske, hjemmehjælperen,

bidrager til at bryde social isolation – og at det udgør en vigtig del af samfundets indsats sammen

med eksempelvis frivillige besøgsvenner eller lignende.

Derfor er det afgørende, at også de private leverandører, som udgør en tredjedel af den samlede

hjemmehjælp, inviteres ind i det udviklingsarbejde på lige fod med andre relevante dele af sam-

fundet. Det er eksempelvis ikke tilfældet for så vidt aktstykke 138, Folketinget 2013-14 (tiltrådt af

Finansudvalget den 28. august 2014).

Jeg står naturligvis til rådighed for en uddybelse af ovenstående høringssvar.

Med venlig hilsen

Rasmus Larsen Lindblom

Velfærdspolitisk chefkonsulent

Side 4/4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold

Att. Charlotte Søderlund

Den 12. september 2014

Sagsnr.: 1408-0016

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service

Dansk Sygeplejeråd kan bakke op om de foreslåede ændringer i lov

om social service, der fremover forpligter kommunerne til at tilbyde

rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at modtageren kan forbedre

sin funktionsevne

Dansk Sygeplejeråd ser generelt positivt på, den øgede brug af reha-

bilitering til de ældre frem for, at kommunerne kun yder kompense-

rende hjælp. Som det fremgår af lovbemærkningerne, så er ældre-

gruppen i dag og i fremtiden langt mere differentieret, end vi har væ-

ret vant til tidligere, og derfor giver det god mening, at anvende et

rehabiliteringsperspektiv, hvor formålet er at fastholde den ældre så

selvhjulpen som muligt, og hvor hjælpen er fleksibel i forhold til den

enkeltes behov.

Med forslaget til lovændringerne, er der lagt nogle fornuftige retnings-

linjer ned for indsatsen, bl.a. at forløbet skal tilrettelægges og udføres

helhedsorienteret og tværfagligt, og at hjælpen løbende skal tilpasses

modtagerens behov.

Dansk Sygeplejeråd vil dog anbefale, at der laves en tilføjelse til lov-

forslagets § 83, hvoraf det fremgår, at en vurdering af den ældres

behov for hjælp skal ske i samarbejde med den ældre. For at rehabili-

teringsindsatsen skal lykkes er det afgørende, at den ældre også selv

forstår og kan se mulighederne i indsatsen.

The Danish Nurses’

Organization

Sankt Annæ Plads 30

DK-1250 København K

Ekspedition:

mandag-torsdag 9.00-16.00

fredag 9.00-15.00

Tlf: +45 33 15 15 55

Fax: +45 33 15 24 55

www.dsr.dk

[email protected]

Med venlig hilsen

Grete Christensen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K.

[email protected]

/ [email protected]

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social

service

Danske Fysioterapeuter har med stor interesse læst forslaget om indførelse af

en ret til rehabilitering i lov om social service.

Vi hilser lovændringen velkommen. Det er ingen tvivl om, at det store para-

digmeskift i tilgangen til hjemmehjælp og rehabilitering er til glæde og gavn for

den enkelte borger. Bestemmelsen understreger, at hverdagsrehabilitering er

omsorg på linje med anden pleje.

Danske Fysioterapeuter er særligt tilfreds med, at alle borgere – også demen-

te – får ret til at få vurderet mulighederne for at indgå i et rehabiliteringsforløb.

Der er nemlig fagligt ingen tvivl om, at rehabilitering tilrettelagt på den rigtige

måde og med de rigtige mål kan bidrage til forbedret livskvalitet for langt de

fleste borgere. Selv de svageste borgere kan have glæde af rehabilitering,

mens de samtidig får ordentlig og værdig pleje og bistand til de ting, som de

ikke kan klare.

Danske Fysioterapeuter noterer sig, at lovforslaget indebærer, at rehabilite-

ringsforløb, herunder målfastsættelse, skal ske i samarbejde med borgeren.

Denne præcisering finder vi særdeles vigtig, fordi det fagligt ikke giver mening

at tale om rehabilitering imod borgerens ønske. Sagt lidt firkantet: Et rehabili-

teringsforløb kan ikke medføre ’tvangstræning’ af borgeren, og vi forstår lov-

forslaget som udtryk for denne erkendelse. Af samme årsag er vi tilfredse

med, at lovforslaget understreger, at en kommune ikke kan afvise at yde

hjemmehjælp alene med henvisning til, at en borger modsætter sig at deltage i

rehabiliteringsforløb. Med denne klare tilkendegivelse kan kommunerne ikke

tvinge borgere ind i forløb, hvilket dels er i modstrid med rehabiliteringstanken

dels vil kunne skabe modstand imod rehabilitering på et forkert grundlag.

Danske Fysioterapeuter står til rådighed for uddybende bemærkninger.

Venlig hilsen

Tina Lambrecht

Formand

Dato:

12. september 2014

E-mail:

[email protected]

Tlf. direkte:

+45 33 41 46 35

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold,

e-mail:

[email protected]

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

Fax: +45 3675 1403

[email protected]

www.handicap.dk

Taastrup, den 15. september 2014

Sag 17-2014-00524 – Dok. 170842 TO/mmh/kft

Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar til forslag

om lov om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

DH takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget om

rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp. Overordnet mener DH, at følgende ændringer bør

indarbejdes i lovforslaget:



Personer med handicap og deres behov for hjemmehjælp bør afspejles bedre i

bemærkningerne til loven, da personer med handicap i alle aldre modtager

hjemmehjælp – også personer, som lever et helt andet liv end mange ældre

mennesker.



Det skal sikres, at rehabiliteringsforløbet bliver en ret og ikke en forudsætning for at

modtage hjemmehjælp. Der skal være en tydelig ret i loven til at sige nej til et

rehabiliteringsforløb.



Der skal stilles krav til kvaliteten og indholdet af rehabiliteringsforløbet i form af

faglige retningslinjer mv.



Det skal være muligt at klage, hvis kommunen ændrer rehabiliteringsforløbet uden

tilstrækkelig inddragelse af borgeren.

Generelle bemærkninger

DH mener, at det er positivt, at der med lovforslaget kommer fokus på rehabilitering og på,

at den enkelte borger bliver så selvhjulpen som muligt. Der er dog behov for at nuancere de

forskellige livsvilkår, der ligger til grund for modtagerne, herunder personer med handicap.

Personer med handicap skal nævnes i lovbemærkningerne

DH må beklage, at personer med handicap og deres behov for hjemmehjælp stort set ikke er

nævnt i lovbemærkningerne. Hjemmehjælp er ikke betinget af alder, og der er derfor

personer med handicap i alle aldre, der modtager hjemmehjælp, men som lever et helt andet

liv end mange ældre mennesker. Personer med handicap overses ofte, når der snakkes om

hjemmehjælp, ligesom kommunens visitatorer ofte har 'ældrekasketten' på, når de visiterer

til hjemmehjælp. På trods af, at behovene er vidt forskellige afhængig af, om du er en ung

25-årig person, der er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet, eller om du er 85 år og

har levet tilbagetrukket fra arbejdsmarkedet i mange år. Det kan eksempelvis dreje sig om

DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •

Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •

Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme

• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/

Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med

Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

personer, der på grund af en kronisk progredierende lidelse midlertidigt eller permanent har

brug for kompensation for at klare sin dagligdag. Der kan være tale om børnefamilier, hvor

den ene forælder eksempelvis har sclerose, som viser sig enten fysisk eller kognitivt, og

hvor rehabilitering ikke løser behovet for den praktiske eller personlige hjælp.

Lovforslaget tager da også udgangspunkt i hjemmehjælpskommissionens forslag, som heller

ikke omfattede personer med handicap og deres livssituation. Det fremgår kort af

lovbemærkningerne, at hjemmehjælp er en vigtig del af hjælpen til personer med handicap,

men herefter fokuseres stort set kun på ældre og deres behov. Fx nævnes, at:

’Fremtidens

hjemmehjælp skal tage afsæt i, at ældre er forskellige”

og det fastslås at,

’hjemmehjælp også

fremover skal være en kerneydelse på ældreområdet’.

DH mener,

at det er afgørende, at lovens bemærkninger også afspejler, hvordan

hjemmehjælp indgår som en del af den handicapkompenserende hjælp til personer med

handicap, herunder unge mennesker, med henblik på at give lige muligheder for deltagelse i

samfundet. For personer med handicap kan der eksempelvis være forhold, hvor det vil være

nødvendigt med akut hjemmehjælp. Eksempelvis kan der være tale om en midlertidig

forværring af funktionsevnen, fx i forbindelse med en udskrivning. Her skal et

akutberedskab fungere og borgeren skal ikke først igennem en vurdering af, hvorvidt der

skal igangsættes et rehabiliteringsforløb, før man kan få hjemmehjælp. I den forbindelse vil

DH gerne gøre opmærksom på formålsbestemmelsen i serviceloven § 81, hvor det fremgår,

at der skal tilbydes en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, herunder at kompensere for den enkeltes handicap. Der bør i

bemærkningerne gives eksempler på forskellige livssituationer og hvordan hjemmehjælp

benyttes i forhold til personer med handicap, som skal indgå i kommunernes vurdering af et

rehabiliteringsforløb frem for hjemmehjælp. DH kommer gerne med eksempler på dette.

Rehabiliteringsforløb forud for hjemmehjælp – en ret, ikke tvang

DH mener, at det er positivt, at der kommer fokus på rehabilitering og på, at den enkelte

borger bliver så selvhjulpen som mulig. Det er dog væsentligt, at rehabiliteringsforløbet er

en ret, som den enkelte får, og ikke en pligt. DH mener, at der kan opstå tvivl om dette pga.

visse formuleringer i lovbemærkningerne.

Eksempelvis fremgår det, at: ”Kravet

om, at målfastsættelsen skal ske i samarbejde med

borgeren, betyder, at kommunen forpligtes til at arbejde med borgerens motivation. En

kommune kan ikke alene afvise at yde hjemmehjælp med henvisning til, at borgeren

modsætter sig at deltage i et rehabiliteringsforløb”.

Med denne formulering får man

nærmest indtryk af, at kommunen skal arbejde med alle midler, for at borgerne accepterer et

rehabiliteringsforløb.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det skal vurderes, om det er realistisk, at et

rehabiliteringsforløb kan skabe de ønskede forbedringer, inden rehabiliteringsforløbet sættes

i værk. DH mener, at det er uklart, hvordan denne vurdering skal foretages, og hvordan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

borgeren inddrages i denne vurdering, så det sikres, at borgeren ikke opfatter det som et pres

at begynde et rehabiliteringsforløb.

DH mener,

at det skal fremstå tydeligt af selve loven, at der er tale om en ret til et

rehabiliteringsforløb og dermed, at kommunen ikke kan afvise at tilbyde hjemmehjælp, hvis

en borger takker nej til et rehabiliteringsforløb. Dette bør ikke kun fremgå af

bemærkningerne.

Derudover tages der i bemærkningerne ikke stilling til, hvor mange gange der skal

iværksættes rehabiliteringsforløb, førend borgeren kan modtage hjemmehjælp. Kan

kommunen fratage hjemmehjælpen og iværksætte rehabiliteringsforløb hver gang borgerens

hjælp revurderes? Og hvor længe kan et sådan forløb fortsætte, hvor borgeren skiftevis

modtager hjemmehjælp eller rehabilitering?

Kvalitet i rehabiliteringsforløbet

Det er helt nødvendigt, at der sikres kvalitet i det enkelte rehabiliteringsforløb, og at de rette

fagkompetencer er til stede, hvis et rehabiliteringsforløb skal have en effekt. Der henvises i

bemærkningerne

til

Hvidbogens

definition

rehabilitering,

samt

Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger. Dette mener DH dog ikke er tilstrækkeligt,

hvis man samtidig ønsker, at kommunerne laver en systematisk, helhedsorienteret og

tværfaglig indsats. Det er DH’s erfaring, at kommunernes fortolkning af

rehabiliteringsbegrebet er meget forskelligartet, ligesom vejledningen vedr. kommunal

rehabilitering heller ikke i tilstrækkeligt omfang støtter op om en ensartet forståelse. DH

mener derfor, det er vigtigt, at der udarbejdes faglige retningslinjer for rehabiliteringsforløb.

Her kan der bl.a. søges inspiration hos både Social- og Sundhedsstyrelsens arbejde med hhv.

forløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer/forløbsprogrammer for rehabilitering af

hjerneskadede.

I forlængelse af dette er det vigtigt, at der stilles krav til kommunernes kvalitetsstandarder,

så de omfatter de faglige retningslinjer. DH erfarer, at kvalitetsstandarderne i mange tilfælde

bliver benyttet som retningsgivende for ’det man kan få’ frem for, at de er vejledende for

den konkrete, individuelle vurdering.

Nødvendig hjælp og støtte under rehabiliteringsforløbet

Det fremgår, at borgeren skal modtage den nødvendige hjælp og støtte under

rehabiliteringsforløbet, samtidig med, at fastsættelsen af målene for hjælp efter § 83 bør ses

i sammenhæng med anden hjælp, som borgeren eventuelt får. DH mener, at det er helt

essentielt, at den nødvendige hjælp og støtte tilvejebringes under et rehabiliteringsforløb,

idet det ellers ikke vil have den ønskede virkning. DH opfordrer til, at der følges særligt op

på denne del, når lovforslaget evalueres i 2016/2017.

Retssikkerhed ved fejlbehandlinger

DH mener, at det er uklart, hvordan borgeren er stillet i forbindelse med evt. fejlbehandling

eller forkert træning, der fører til skader mv., fx hvis personalet ikke har den tilstrækkelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

viden i forhold til personer med handicap og de særlige forhold, der kan gøre sig gældende

her. Kan der ligesom i forhold til behandlinger i sundhedssystemet eksempelvis klages til

patientombuddet? Dette bør afklares, så borgeren ikke efterlades uden retssikkerhed ift.

fejlbehandling.

Økonomien

Det fremgår, at ændringerne menes at kunne holdes inden for den nuværende økonomiske

ramme. DH har svært ved at gennemskue, om dette er realistisk, hvis man ønsker at

iværksætte helhedsorienteret og tværfaglige rehabiliteringsforløb, samtidig med, at de

borgere, der har behov for hjemmehjælp, fortsat kan modtage den nødvendige hjælp.

Konkrete bemærkninger

§ 83a

DH mener, at det er uklart, hvad der menes med ”korterevarende” og ”tidsafgrænset”

rehabiliteringsforløb. Selvom bemærkningerne nævner, at et forløb typisk vil vare 8-12

uger, er der ikke nogen grænse for, hvor langt et forløb kan/skal være. DH kan frygte, at der

vil være 98 forskellige udlægninger af dette, hvorved man risikerer, at visse borgere

”tvinges og presses” bedre, end godt er – hvorimod andre måske ikke gives den nødvendige

og rette tid til udvikling.

DH mener,

at der bør indføres en konkret tidsangivelse vedr. varigheden på

rehabiliteringsforløbet, med mulighed for forlængelse og med krav om opfølgning i

samarbejde med modtageren forud for en eventuel forlængelse.

§ 83a, stk. 2

DH mener, at det er uklart, hvorvidt borgeren kan klage over en ændring af

rehabiliteringsforløbet, eksempelvis hvis borgeren ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i

ændringerne, som loven forudsætter. Herudover savnes en nærmere præcisering af, hvordan,

eller på hvilken måde, modtageren skal inddrages. Skal dette eksempelvis foregå ved en

samtale eller et statusmøde? Kan man være repræsenteret af pårørende m.m. Det er vigtigt,

at overordnede begreber omkring inddragelse af borger, opfølgning af indsatser m.v. bliver

så præcise som muligt, uden at blive rigide.

For uddybende bemærkninger kontakt

[email protected]

eller tlf.nr.: 2445 1557.

konsulent

Maria

Holsaae

på

e-mail:

Med venlig hilsen

Thorkild Olesen

Formand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Ministeriets sagsnr. 2014-4918

Til [email protected] ;

[email protected]

DANSKE ÆLDRERÅD takker for muligheden for at afgive høringssvar til ændring af servicelovens

bestemmelser om rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp.

DANSKE ÆLDRERÅD finder ministerens forslag meget positivt, fordi det i væsentlig grad formår at

omsætte Hjemmehjælpskommissionens forslag til 8 grundprincipper for rehabiliteringsforløb til lovforslag.

DANSKE ÆLDRERÅD har følgende bemærkninger til lovforslagene:

Til § 83, stk. 3:

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfredse med, at rehabiliteringsforløb som udgangspunkt tilbydes alle borgere,

der modtager hjælp eller ansøger om hjælp efter § 83. Herved kan rehabiliteringsforløb også tilbydes til

demente borgere, ligesom det skal tilbydes både til borgere der ansøger om praktisk hjælp såvel som

personlig pleje. DANSKE ÆLDRERÅD lægger vægt på, at ingen udelukkes på forhånd, og finder det

væsentligt, at vurdering foretages af tværfagligt og kvalificeret personale.

Til § 83, stk. 5:

Om inddragelse af pårørende: DANSKE ÆLDRERÅD finder det hensigtsmæssigt, at bemærkningerne

fastslår, at pårørende så vidt muligt inddrages i samtale og planlægning af hjælpen og

rehabiliteringsforløbet. Det bør dog fremgå tydeligt af bemærkningerne, at pårørende under ingen

omstændigheder inddrages fysisk i selve opgaven.

Til § 83 a, stk. 1:

Om målgruppen:

DANSKE ÆLDRERÅD ønsker en tilføjelse til bestemmelsen, som understreger at den også gælder for

borgere i plejeboliger. Det kunne for eksempel gøres ved at tilføje sidste punktum følgende: ”uanset

boform”.

Til § 83 a, stk. 2:

Om velfærdsteknologi:

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det skal vurderes om velfærdsteknologi eller

hjælpemidler kan øge borgerens selvstændighed og selvhjulpenhed.

DANSKE ÆLDRERÅD finder dog, at bestemmelsen mangler en stillingtagen til, hvem der skal betale for

anskaffelse af velfærdsteknologien eller hjælpemidlet. Efter organisationens opfattelse bør det fremgå, at

hvis anskaffelsen medfører sparet tid for offentligt ansatte, da bør betalingsforpligtelsen påhvile borgerens

kommune/region.

Om retten til at takke nej:

DANSKE ÆLDRERÅD er tilfredse med, at borgerens individuelle standpunkt fortsat respekteres, således

at hjælpen ikke kan inddrages, alene fordi borgeren ikke vurderer at kunne profitere af et

rehabiliteringsforløb.

Om proportionalitet:

På samme vis er DANSKE ÆLDRERÅD tilfredse med, at det direkte fremgår af bemærkningerne, at der

skal være et rimeligt forhold imellem de krav man stiller til borgeren set i lyset af de forbedringer, der

forsøges opnået. Det er væsentligt, at borgeren og kommunen finder fælles fodslaw.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til § 83 a, stk. 3:

DANSKE ÆLDRERÅD finder det positivt og væsentligt, at bestemmelsen fastslår kommunens pligt til at

sørge for nødvendig pleje og praktisk hjælp til borgere, som endnu ikke har været igennem et

rehabiliteringsforløb. Det virker smidigt og ubureaukratisk, at der ikke skal træffes særskilt afgørelse om

den foreløbige hjælp, idet den indgår som en del af det samlede forløb.

Til § 151, stk. 1:

DANSKE ÆLDRERÅD er yderst tilfredse med, at rehabiliteringsforløb efter § 83 a, også indgår i

kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandard frodi det giver ældreråd en mulighed for at tage stilling

til og rådgive kommunalbestyrelsen om det foreslåede kommunale niveau.

Med venlig hilsen

Formand Bent Aa. Rasmussen”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vanløse d. 15. september

Høringssvar på

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service –

rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) takker for muligheden for at afgive høringssvar

på ovennævnte.

DKDK er alt overvejende positive ift. lovforslaget og bemærker med tilfredshed og glæde,

at den sociale rehabilitering har fået en så fremtrædende plads i forslaget.

Vi har ligeledes med tilfredshed bemærket, at borgere, der lider af demens, ikke vil blive

stillet ringere end andre borgere. Vi mener dog, at det bør understreges kraftigt i

vejledningen, da vi frygter at det ellers ikke vil blive gennemført i de enkelte kommuner.

Dette kan evt. ske ved at indsætte følgende passus fra lovforslaget i vejledningen.:

Det forudsættes, at også borgere med et stort plejebehov og beboere i plejeboliger/plejecentre kan

have gavn af et rehabiliteringsforløb, fx borgere med en demensdiagnose. Ingen borgere er på

forhånd udelukket fra at blive tilbudt et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb. Et

rehabiliteringsforløb skal baseres på en individuel, helhedsorienteret og tværfaglig vurdering af

borgerens samlede situation, hvor der både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Den brede tilgang har til formål at sikre, at bl.a. også borgere med en demensdiagnose vil kunne

omfattes af tilbud om et rehabiliteringsforløb.

I forhold til paragraf 83A ønsker DKDK, at der i lovforslaget tilføjes et ”uanset boform”. Se

følgende:

”§ 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset

rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis

rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og

dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være

individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov –

uanset boform.

Når DKDK ønsker denne tilføjelse skyldes det et ønske om at understrege at paragraffen

også gælder for borgere i plejeboliger.

På vegne af bestyrelsen i DKDK

Marianne Lundsgaard

Faglig sekretær

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15. September 2014

Ministeriet for B0rn, Ligestilling, Danish Service Industries Federation

Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 Kobenhavn K

Sendt som e-mail til:

[email protected] og [email protected]

Horing om forslag til lov om aendring af lov om social service

DI Service har modtaget horingsmaterialet den 19. august 2014 og takker for

muligheden for at afgive bemaerkninger.

DI Service st0tter ambitionen om, at fremtidens hjemmehjselp i hojere grad skal

fokusere pa at hjaelpe den enkelte borger til at klare sig selv. Det kan forslaget om

indforelsen af korterevarende og tidsafgrsensede reliabiliteringsforl0b med individuelt

fastlagte mal bidrage til at understotte.

Lovforslaget laegger op til, at rehabiliteringsforlobet skal tilrettelsegges og udfores

helhedsorienteret og tvaerfagligt. Det er et omrade, hvor danske virksomheder har

kompetencer og erfaringer at byde ind med. Det gselder bade i forhold til indforelsen af

ny teknologi og tilrettelseggelsen af en effektiv opgavelosning med borgeren i centrum.

Udviklingen af ny teknologi sker i de private virksomheder, men udviklingen er afh^ngig

af et t^t samspil med den offentlige sektor. Samspillet afd^kker nye losningsbehov og

sikrer, at losningerne afproves.

Derfor bor lovforslaget efter DI Service' opfattelse give private leverandorer bedre

mulighed for at varetage rehabiliteringsforlobene. Det er ikke tilstr^kkeligt at lade det

vaere op til den enkelte kommune at beslutte, hvorvidt den onsker at inddrage private

leverand0rer.

Erfaringerne med borgernes frie valg i forhold til den hjselp, der visiteres til efter lovens

§ 83, viser, at borgerne i stadigt stigende grad vselger private leverandorer til at udfore

opgaverne med en meget hoj tilfredshed til folge.

Pa den baggrund foreslar DI Service konkret, at rehabiliteringsforlobene omfattes af det

frie valg, som er gaeldende for den hj^lp, der visiteres til efter lovens § 83 saledes, at

borgeren far mulighed for at vaelge mellem minimum to leverand0rer.

Det frie valg bor desuden udvides til at omfatte de genoptraeningsydelser og

vedligeholdende traeningsydelser, der visiteres til efter lovens § 86, samt

H. C. Andersens Boulevard 18

(+45) 3377 3377

[email protected]

service.di.dk

1787 KobenhavnV

Danmark

CVR:16 07 75 93

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hjemmesygepleje efter sundhedslovens § 138.

Et udvidet frit valg vil give de private savel som de kommunale leverand0rer mulighed

for at tilbyde sammenhsngende forl0b for borgeren, hvor fokus flyttes fra afgrsensede

ydelser og visiterede timer til de samlede resultater af hjaelpen i form af eksempelvis

borgerens funktionsevne eller antallet af ind- og genindlseggelser. Det vil samtidig give

mulighed for at indfore nye incitamentsmodeller, hvor en del af betalingen til

leverand0rerne er bundet op pa opnaelsen af bestemte resultatmal.

Det bor vsere rettesnoren i tUrettelaeggelsen af fremtidens hjemmehjselp.

DI Service har ikke yderligere bemaerkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Anders Brondum

Chefkonsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Ergoterapeutforeningen

Nørre Voldgade 90

DK-1358 København K

Tlf: +45 88 82 62 70

Fax: +45 33 41 47 10

cvr nr. 19 12 11 19

etf.dk

Den 16. september 2014

Side 1

Ref.: nbl

E-mail: [email protected]

Direkte tlf: 53 36 49 23

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 19. au-

gust 2014 sendt forslag til lov om ændring af lov om social service (Rehabilite-

ringsforløb og hjemmehjælp) i høring. Ergoterapeutforeningen har med stor inte-

resse læst lovforslaget om ret til rehabilitering efter serviceloven.

Ergoterapeutforeningen ser meget positivt på, at der foreslås en ny bestemmelse,

der fastsætter de lovgivningsmæssige rammer for rehabiliteringsforløb på hjem-

mehjælpsområdet. Således bakker Ergoterapeutforeningen op om, at kommu-

nerne med forslaget forpligtes til at tilbyde et tidsafgrænset, korterevarende og

målorienteret rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at modtageren kan forbedre

sin funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.

Formålet med lovforslaget er at understøtte, at kommunerne arbejder systematisk

med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de grundlæggende princip-

per for rehabiliteringsforløb. Samtidig er formålet at understøtte borgerens rets-

sikkerhed, idet lovforslaget sikrer, at rehabiliteringsforløb tildeles inden for en en-

tydig lovgivningsmæssig ramme.

Ergoterapeutforeningen finder det positivt, at der i lovforslaget lægges op til, at

rehabiliteringsforløb skal tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurde-

ring, der tager udgangspunkt i modtagerens behov og ressourcer, og hvor der

både ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne.

Efter forslaget skal tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløbet være helhedsorien-

teret og tværfagligt, og der skal sættes mål for det enkelte rehabiliteringsforløb.

Målene skal fastsættes i samarbejde med borgeren. Ergoterapeutforeningen me-

ner, at denne præcisering er vigtig, da det fagligt set ikke giver mening at arbejde

med rehabilitering, uden at det foregår i samarbejde med borgeren.

Ergoterapeutforeningen glæder sig videre over, at det forudsættes, at også bor-

gere med et stort plejebehov og beboere i plejeboliger/plejecentre kan have gavn

af et rehabiliteringsforløb, fx borgere med en demensdiagnose. Rehabilitering til-

rettelagt med de rette mål kan hjælpe til bedre livskvalitet for de fleste borgere.

De svageste borgere kan også have gavn af rehabilitering, hvis de samtidig får

ordentlig pleje og hjælp til det, som de ikke længere kan klare.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere glæder Ergoterapeutforeningen over, at ministeriet i forslaget lægger

op til at anskue rehabilitering med afsæt i ”Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet”

(Marselisborg Centret i samarbejde med Rehabiliteringsforum Danmark, 2004).

Ergoterapeutforeningen står til rådighed for yderligere kommentarer, hvis der er

behov for det.

Med venlig hilsen

Gunner Gamborg

Formand

2/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialministeriet

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]; [email protected]

Høringssvar vedrørende Lovforslag til Lov om ændring af lov om

social service

FOA – Fag og Arbejde takker for henvendelsen, og vil gerne benytte

lejligheden til at kommentere på nærværende høringsforslag.

Dato:

15.09.2014

Sagsnummer:

Vi finder, at lovforslaget generelt afspejler den grundlæggende tanke i

rehabilitering nemlig, at rehabiliteringsforløbet skal være helhedsorien-

teret og tværfagligt, og der skal ske en løbende opfølgning og tilpas-

ning af den hjælp, som borgeren modtager i samarbejde med borgeren

med udgangspunkt i borgerens ressourcer og med borgerens livskvali-

tet for øje. Endvidere afspejles den grundlæggende tanke, at borgere

med omfattende plejebehov tilbydes kompenserende koordineret

hjælp. Lovforslaget understøtter borgerens retssikkerhed, idet lov-

forslaget sikrer, at når rehabiliteringsforløb tilbydes, så tilbydes disse

indenfor en entydig lovgivningsmæssig ramme. Hvis dette skal lykkes,

forudsætter det samtidig, at kommunerne er indstillet på, at dette lov-

forslag ikke er et besparelsesforslag, men er et lovforslag, der skal ta-

ge udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, således at rehabi-

literingsmålet afspejles i den leverede hjælp. Siden 2008 er der skåret

5.5 mio. hjemmehjælpstimer i kommunerne. I perioden 2008 til 2013

er antallet af ansatte på ældreområdet faldet med 5.000 stillinger om-

regnet til fuld tid.

Ældreområdet presses i disse år og vil i fremtiden være karakteriseret

af de ’’nye gamle’’, som ønsker at være selvstændige i eget liv længst

muligt. Men også af, at flere ældre rammes af demens. Et værdigt liv

med demens stiller store krav til personalenormeringer, pårørende, ud-

dannelse, bygninger m.v. 100.000 ældre er ramt af demenssygdomme

og der kommer 15.000 nye demenstilfælde hvert år. Det er ældre med

14/146068

Ref.:

kman/ulro

FOA

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Telefon

Telefax

Kontonr.

4697 2626

4697 2300

5301-0476807

E-mail

[email protected]

www.foa.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

særlige behov, som skal have en særlig indsats, hvilket man bør med-

tænke i udformningen af hjemmehjælpstilbud på ældreområdet.

I bemærkningerne til lovudkastet 2.1.2.1 fremgår det at, der er tale

om et tilbud til den enkelte borger. Både før, under og efter tilbud om

rehabiliteringsforløb. Spørgsmålet er så, hvad hvis en borger ikke kan

motiveres til at modtage og deltage i et rehabiliteringsforløb? Hvorle-

des kan borgeren da modtage hjælp efter § 83? For FOA er det vigtigt,

at der er tale om et reelt tilbud, der sikrer borgerens ret til hjælp, også

når man takker nej til rehabilitering som hjælp. Vi er optaget af, at

borgeren fortsat modtager hjælp og omsorg med udgangspunkt i bor-

gerens behov. Man kunne forestille sig det eksempel, at en borger kan

deltage i støvsugning af sin stue ved at sidde på en stol, men efterføl-

gende er så træt, at vedkommende ikke orker at deltage i en social ak-

tivitet, som at få besøg af sin besøgsven eller drikke kaffe med naboen.

Det er den afvejning af en borgers livskvalitet, der er så vigtig i visita-

tionen til rehabiliteringsforløbene. Derfor er det utrolig vigtigt, at ingen

kommune kan tolke denne lovgivning, som en besparelsesmulighed,

men, at det er en lovgivning der skal sikre borgerens rettigheder om at

kunne modtage hjælp efter § 83 med udgangspunkt i borgerens situa-

tion og behov.

I bemærkningerne til lovudkastet afsnit 2.1.2 fremgår det, ’’det er op

til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for indholdet i og

opfølgningen på rehabiliteringsforløbene. Det gælder også i forhold til

muligheden for at inddrage eventuelle private leverandører’’ endvidere

fremgår det ’’Det er fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

medarbejderne har de rette kompetencer til at levere den hjælp, som

imødekommer borgerens behov’’. Her vil vi henvise til Hjemmehjælps-

kommissionens anbefaling 20, hvor det fremgår ’’ At det fremadrettet

sikres, at medarbejderne hos både kommunale og private leverandører

har de nødvendige faglige kompetencer og relevante uddannelser til at

udføre de nye opgaver på hjemmehjælpsområdet’’. FOA – Fag og Ar-

bejde vil foreslå, at man i lovforslaget skærper det således, at ’’Det er

fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at medarbejderne har

de rette faglige kompetencer og relevante uddannelser til at levere en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

hjælp, som imødekommer borgerens behov. Dette uagtet om borgeren

modtager hjælp fra kommunale eller private leverandører’’. Det er en

nødvendig præcisering, således at borgeren er sikret samme kvalitet

uagtet, om hjælpen leveres kommunalt eller privat.

I henhold til afskaffelse af kontaktpersonordningen (på myndigheds ni-

veau) er det vigtigt, at den enkelte borger helt præcist ved, hvor og

hvordan de skal henvende sig med spørgsmål eller klager i forbindelse

med leveringen af den visiterede hjælp. Denne ordning bør være så

enkel og ligetil som mulig for borgeren.

Venlig hilsen

Karen Stæhr

Sektorformand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Høringsvar vedr. høring over forslag om ændring af lov

om social service

KL har den 19. august 2014 modtaget høringsmateriale vedrørende lov om

ændring af lov om social service (rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp).

Lovændringen er en del af opfølgningen på aftale om fremtidens hjemme-

hjælp af juni 2014, og lovforslaget og introduktionen af den nye §83a giver

en mere en mere entydig lovhjemmel i forhold til hverdagsrehabiliterings-

forløb, som hidtil har været visiteret efter enten §83 (hjemmehjælp) eller

§86 (genoptræning).

KL er som udgangspunkt positivt indstillet over for lovforslaget. De nye

bestemmelser sætter borgeren i centrum og der sættes et stærkt fokus på

individuelle målsætninger i forhold til borgeren. Det er meget positivt, at

der nu gennemføres et fokusskifte fra tid hos borgeren til resultater hos

borgerne.

Med lovforslaget vil kommunerne, såfremt borgeren vurderes at ville have

gavn heraf, blive forpligtet til at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsfor-

løb, inden der tages stilling til ydelser efter §83. Denne ændring er i naturlig

forlængelse af de rehabiliteringstiltag som stort set alle kommuner allerede

anvender i dag.

Den rehabiliterende tankegang bygger på, at man tager udgangspunkt i

borgernes egne ressourcer. Færdigheder, som ikke trænes og vedligeholdes,

ender til sidst mad at forsvinde. Derfor er det vigtigt at man i videst muligt

omfang anvender borgernes egne færdigheder, og hvis det er muligt, hjælper

borgerne til at genvinde mistede færdigheder.

Borgerne har en klar interesse i at fastholde deres funktionsevne på det

højest mulige niveau. Dermed bliver de mindre afhængige af hjælp og bliver

højere grad i stand til at tilrettelægge livet efter egne ønsker.

Den 20. august 2014

Sags ID: SAG-2014-04758

Dok.ID: 1896218

[email protected]

Direkte 3370 3588

Mobil 2383 1547

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rehabiliteringsforløbet vil kunne iværksættes med en enkelt afgørelse, hvor

det efterfølgende løbende er muligt at justere forholdet mellem kompense-

rende ydelser og rehabiliterende ydelser, som skal dække hele forløbet. Det

giver den nødvendige fleksibilitet i forhold til at sætte borgeren i centrum

og tilrettelægge forløbene individuelt.

Fokus i forhold til rehabiliteringsforløbene bliver de individuelle mål sat

sammen med borgeren. Dermed kommer borgerenes egne ønsker til deres

funktionsniveau i centrum for indsatsen. Den kommunale indsats kan her-

ved tilrettelægges med henblik på at nå disse mål. Forløbet kan fx inddrage

velfærdsteknologi for at hjælpe borgeren til mindre afhængighed af hjælp.

Lovforslaget lægger samtidig op til en højere grad af sammenhæng mellem

social- og sundhedstilbud til især de svageste ældre med omfattende og

komplekse plejebehov, som ikke meningsfyldt vil kunne indgå i et rehabili-

teringsforløb. KL er meget positivt indstillet over for at prioritere indsatsen

på hjemmeplejeområdet til fordel for de svageste og mest syge ældre.

Anvendelsen af den nye bestemmelse (§83a) vil blive obligatorisk og vil

kunne indgå som en del af grundlaget for den kommunale myndigheds-

udredning. Afgørelser efter §83 vil herefter blive truffet på baggrund af en

mere omfattende viden om den enkelte borgers ressourcer og muligheder.

For de eksisterende hjemmeplejebrugere skal kommunerne inden 1. januar

2017 have udredt og gennemført rehabiliteringsforløb. KL vurderer at to år

er tilstrækkeligt til at tilbyde alle eksisterende hjemmeplejebrugere, som har

ressourcer til det, et rehabiliteringsforløb.

KL tager forbehold for senere politisk behandling af høringssvaret og for-

beholder sig mulighed for at komme med supplerende kommentarer i den

anledning.

Med venlig hilsen

Christian Harsløf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Holmens Kanal 22

1060 København K

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social

service

Kost & Ernæringsforbundet er positive over for forslag til høring om æn-

dring af lov om social service. Vi noterer os med tilfredshed forslaget om

at sætte ind med korte rehabiliteringsforløb, som skal ske helhedsoriente-

ret og med tværfaglig håndtering.

Her ser vi muligheden for også at sætte hurtigt ind i forhold til kost og

ernæring, som vi ved har betydning for menneskers funktionsevne og

livskvalitet. Vi mener i forlængelse heraf, at der bør være forpligtende

foranstaltninger for kost og ernæring i den kommunale tilrettelæggelse af

rehabiliteringsforløb.

Socialstyrelsen har netop udgivet en rapport ’Cost-effectiveness studie af

tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre’

(gennemført i Frederiksberg Kommune), som konkluderer, at sufficient

ernæring er en forsætning for en effektiv rehabilitering. Vi ved dog samti-

dig, at det kniber med dette fokus i mange kommuner og for så vidt også i

regionerne.

Kost & Ernæringsforbundet udgav sammen med ARLA tidligere på året

publikationen ’Underernæring – det skjulte samfundsproblem’. Denne

publikation ridser problemerne omkring det manglende fokus på ernæring

op. Den rette ernæring har stor indflydelse på sygdomsforløb, på genop-

bygning af legement og spiller en faktor i forhold til rehabilitering.

Der henvises i høringsudkastet til hvidbogen og hjemmehjælpskommissi-

onen. Begge forholder sig i begrænset omfang til ernæring.

Vi finder det fordelagtigt, at der ligeledes henvises til den nationale hand-

lingsplan for den ældre medicinske patient – herunder den nyligt publice-

rede

nationale handlingsplan for mad og måltider.

15. september 2014

Kost & Ernæringsforbundet

Holmbladsgade 70

2300 København S

D: 31636609

M: 4031 8784

E: [email protected]

www.kost.dk

facebook.com/forbundet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kost & Ernæringsforbundet står til rådighed for uddybning og yderligere

kommentarer. Kost & Ernæringsforbundet bidrager gerne til den nærmere

udmøntning af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ghita Parry

Formand

2/2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. september 2014

Høringssvar

Fra: Nationalt Videnscenter for Demens

Til: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Vedrørende: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service

Nationalt Videnscenter for Demens takker for invitationen til at afgive høringssvar vedrørende det

fremsendte ændringsforslag af Serviceloven. Vi har en indgående interesse i rehabilitering og

hjemmehjælp til ældre med demens, og vi noterer os med tilfredshed, at tilbuddet også omfatter

denne målgruppe. Vi finder det rigtigt, at tilbyde rehabilitering til personer med demens, da der i

mange tilfælde vil være et potentiale for at fastholde eller forsinke tab af pågældendes

funktionsevne.

Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Vedr. den foreslåede § 83, stk. 3: Kommunalbestyrelsens vurdering af, om et tilbud om

rehabilitering vil kunne forbedre personens funktionsevne, må ikke have opsættende virkning i

forhold til iværksættelse af hjælp efter § 83, stk. 1. Mange personer med demens henvender sig i

forvejen for sent til kommunen med anmodning om hjælp og har på tidspunktet for henvendelsen et

akut behov for hjælp.

Vedr. den foreslåede § 83a: Rehabilitering af personer med fremadskridende demenssygdom udgør

en speciel problemstilling, idet funktionsevnen må forventes at aftage med tiden trods iværksættelse

af rehabilitering. Formålet med rehabilitering af personer med demens vil i højere grad være at

fastholde, forsinke eller udskyde tab af funktionsevne end at forbedre funktionsevnen.

Rehabilitering kan i mange tilfælde forventes at forsinke tempoet for tab af funktionsevne, men

rehabilitering kan ikke forventes helt at bremse tabet af funktionsevne eller medføre væsentlig

forbedring af funktionsevnen på længere sigt.

Vedr. den foreslåede § 83a, stk. 2: Nære pårørende til hjemmeboende personer med demens bør

rutinemæssigt inddrages i samarbejdet om fastsættelse af individuelle mål for pågældendes

rehabiliteringsforløb. Personer med demens kan være præget af mangelfuld indsigt i deres egen

sygdom og livssituation, hvilket kan medvirke til at svække motivationen for at indgå i et

rehabiliteringsforløb. Nære pårørende vil i mange tilfælde kunne bidrage med relevante oplysninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om den demente persons ressourcer og begrænsninger, og derved gøre det lettere at formulere

realistiske mål for rehabiliteringen.

Ved fastsættelse af individuelle mål for rehabilitering af personer med demens i

plejeboliger/plejecentre bør de nærmeste omsorgsgivere (plejepersonale og nære pårørende)

inddrages i vurderingen af pågældendes potentiale for fastholdelse eller forsinkelse af tab af

funktionsevne. Vi anbefaler endvidere, at der udpeges en fast kontaktperson for personen med

demens, der kan støtte vedkommende i samarbejdet om rehabiliteringsforløbet.

Kontaktperson: Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent

e-mail:

[email protected],

tlf. 3545 7947

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialministeriet

Holmens Kanal 22

1610 København K

Att: Charlotte Søderlund

18. september 2014

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om social service vedr. rehabilitering og

hjemmehjælp

Selveje Danmark har gennemgået forslaget til ændring af lov om social service og har i den forbindelse

følgende gererelle bemærkninger:

Behov for entydige regler og retssikkerhed

Lovforslaget berører en gruppe borgere der på mange måder kan betragtes som ganske svage. Der er

tale om ældre mennesker, med forskellige plejebehov, behov for støtte og f.eks. demens eller andre

sygdomme, der kan svække deres mulighed for nidkært at varetage egne interesser. Det er derfor

Selveje Danmarks helt overordnede holdning, at regler der omhandler den eller lignende

persongrupper bør være klare, entydige og have fokus på den enkeltes retssikkerhed.

Rehabilitering eller det at understøtte at det enkelte menneske kan klare sig selv er som udgangspunkt

positivt, mens det samme ikke nødvendigvis kan siges om rehabilitering, i det omfang det bruges som

et alternativ til at give den enkelte borger det tilbud borgeren faktisk har ret til efter lovgivningen,

herunder muligheden for – efter et rimeligt rehabiliteringsforløb - frit at kunne vælge den praktiske

bistand borgeren ønsker.

Behov for inddragelse af ikke-offentlige aktører

Selveje Danmark skal envidere pege på behovet for at kommunerne skal inddrage andre ikke-offentlige

aktører i den faktiske gennemførsel af rehabiliteringsforløb. Det kan være de aktører, der i kommunen

i forvejen er godkendt som leverandør af praktisk eller personlig bistand, og som derfor naturligt vil

kunne indgå i arbejdet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Specifikke bemærkninger

§ 83 og 83a

Bestemmelsen i § 83, giver sammenholdt med bemærkningerne til lovforslaget kommunalbestyrelsen

mulighed for at udskyde en beslutning om tildeling af hjælp efter § 83, indtil forsøg med rehabilitering

er gennemført.

Det er ikke i bestemmelsen klart defineret hvor lang den proces må være, hvilket ud fra et

retssikkerhedsperspektiv er ganske problematisk. Af bemærkningerne fremgår at et forløb typisk er af

8 – 12 ugers varighed, men kan det følges op af et andet forløb, eller er rehabiliteringen hermed

afsluttet. Det er uklart og dermed er det også ganske uklart, hvornår man som borger faktisk har ret til

hjælp efter § 83, stk. 1 og 2. En sådan uklarhed gør det endog meget vanskeligt at tage stilling til

udfaldet af en eventuel klage over den kommunale afgørelse.

Den retssikkerhedsmæssige problemstilling afhjælpes ikke af § 83, stk. 4, der blot siger, hvad der skal

ske når rehabiliteringsforløbet er slut, ikke hvornår det er tilfældet.

Selveje Danmark skal derfor anbefale at § 83a, stk. 4, omformuleres, således at den lyder

”Vurderes modtageren af et rehabiliteringsforløb at have behov for hjælp efter § 83, skal

kommunalbestyrelsen sideløbende med rehabiliteringen sikre at borgeren modtager den hjælp efter

de almindelige bestemmelser herom. Den hjælp kan ned- eller opjusteres i løbet af

rehabiliteringsforløbet, hvis behovet herfor ændres.

Når det planlagte rehabiliteringsforløb er afsluttet skal der på ny tages stilling til eventuel hjælp

efter § 83”

Den nye tekst sikre, at den enkelte borger vil modtage den hjælp vedkommende har ret til og behov

for, og at rehabilitering ikke kan udskyde dette, hvilket igen vil understøtte retssikkerheden for en i

forvejen svag gruppe.

§ 89, stk. 2 – fjernelse af kontaktpersonordningen

Det medgives, at kontaktpersonordning ikke synes at have fungeret optimalt. Men det skyldes

antageligvis i højere grad administrative problemer end, at de berørte borgere ikke har kunne finde ud

af kun at ringe til en person.

Selveje Danmark er grundlæggende af den opfattelse, at kompleksiteten i det offentlige er så stor at det

kan være ganske vanskeligt for borgere at navigere rundt. En fast kontakt er derfor både en tryghed og

en hjælp for den enkelte borger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selveje Danmark skal derfor anbefale at ordningen fastholdes, og at kommuner i arbejdet med

rehabilitering sikre at kontaktpersonen er borgerens vej ind i forvaltningen i forhold til samtlige tiltag

efter §§ 83, og 83a.

Det var bemærkningerne til lovforslaget fra Selveje Danmark.

Med venlig hilsen

Jon Krog

Branchedirektør

Selveje Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialpædagogernes

Landsforbund

Brolæggerstræde 9

1211 København K

Telefon 72 48 60 00

Fax 72 48 60 01

Email: [email protected]

Girokonto 402-3951

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att. Charlotte Søderlund

Mail:

[email protected]

Ref.

Dok.nr.

Sag.nr.

16. sep 2014

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social

service – rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har den 19.

august 2014 bedt Socialpædagogernes Landsforbund om eventuelle

bemærkninger til lovudkastet om ændringer i serviceloven vedrørende

rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp.

Med forslaget vil der blive indført en ny bestemmelse i serviceloven, som

betyder, at kommunerne – før en vurdering af en borgers behov for

personlig og praktisk hjælp samt madservice efter § 83 i serviceloven – skal

tilbyde borgeren et ”tidsafgrænset, korterevarende og målorienteret

rehabiliteringsforløb, hvis det vurderes, at modtageren kan forbedre sin

funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83.” Forløbet

skal tilbydes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, som ifølge

bemærkningerne til lovudkastet skal tage udgangspunkt i borgerens behov

og ressourcer, og hvor der både skal ses på den fysiske, psykiske og sociale

funktionsevne.

Ifølge Hjemmehjælpskommissionens afrapportering fra juli 2013 har 92 ud

af 98 kommuner allerede etableret rehabiliteringsforløb målrettet ældre,

som henvender sig om eller modtager hjemmehjælp. Typisk varer

rehabiliteringsforløbene tre måneder. I de pågældende kommuner tages der

efter forløbet stilling til, om borgeren er blevet selvhjulpen og ikke længere

har brug for hjemmehjælp, eller om der (fortsat) er behov for

hjemmehjælp.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nævnes i lovforslagets bemærkninger, at målene for et

rehabiliteringsforløb skal fastsættes i samarbejde med borgeren, og at det

er borgerens egne mål og behov, der skal være omdrejningspunktet for

arbejdet med målfastsættelsen. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår

det også, at en kommune ikke kan afvise at yde hjemmehjælp til en borger

alene med en henvisning til, at borgeren modsætter sig at deltage i et

rehabiliteringsforløb.

For Socialpædagogerne er det dog noget uklart, om muligheden for at

deltage i et rehabiliteringsforløb er en ret eller en pligt? Vil en dement mand

på 87 år under alle omstændigheder være forpligtet til at deltage i et

rehabiliteringsforløb, hvis hans kommune efter en individuel og konkret

vurdering finder, at det skal han, fordi der er mulighed for at forbedre hans

funktionsevne?

Efter Socialpædagogernes opfattelse er der brug for, at retstilstanden for de

borgere, der bliver omfattet af bestemmelsen, er helt tydelig. Er der

mulighed for at sige nej til et rehabiliteringsforløb uden at blive mødt med

sanktioner i form af ingen eller en reduceret hjemmehjælp?

Den nuværende bestemmelse i serviceloven om, at der skal være en fast

person i kommunen, som en borger kan kontakte, hvis han eller hun har

brug for svar på spørgsmål om hjælpen, foreslås ophævet. Begrundelsen er,

at Hjemmehjælpskommissionen i sin afrapportering fandt frem til, at

”reglerne om en fast kontaktperson på myndighedsniveau ikke bidrager

væsentligt til at skabe mere sammenhængende og mere kvalitet for

borgerne. Der bør i stedet være fokus på koordinering blandt de forskellige

udførende medarbejdere, og disse bør arbejde ud fra en fælles, overordnet

plan for indsatsen.”

Efter Socialpædagogernes opfattelse er der imidlertid tale om to vidt

forskellige fokuspunkter, - det ene handler om at sikre en indsats, der er

koordineret og sammenhængende mv. mens det andet handler om, at en

borger skal have en let tilgængelig mulighed for at komme i kontakt med

kommunen/systemet.

Det er Socialpædagogernes generelle erfaring, at borgerne på det sociale

område i mange tilfælde kan have meget vanskeligt ved at finde ud af, hvad

det egentlig er, der foregår. Her viser erfaringerne, at det hjælper med en

fast kontakt, som borgeren kender, der kvalificeret kan fortælle om, hvad

der sker. - Denne mulighed foreslås nu afskaffet som en kommunal

forpligtelse. Det vil Socialpædagogerne advare meget imod. Efter

Socialpædagogernes opfattelse vil det desuden være godt, hvis det også er

kontaktpersonen, der har ansvaret for at koordinere rehabiliteringsforløbet.

Med venlig hilsen

Benny Andersen

Forbundsformand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Att.: [email protected] og [email protected]

15. september 2014

Ældre Sagens bemærkninger til udkast til forslag om ændring af

lov om social service (Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp).

Styrkelse af rehabiliteringen er positiv og vigtig.

Ældre Sagen støtter, at der gives tilbud om rehabiliteringsforløb til personer med behov

for hjemmehjælp. Det er rigtigt at satse på at give hjælp til selvhjælp, så flere kan klare

sig uden at være afhængige af hjælp fra andre.

Vi finder det positivt, at der bliver tale om forløb, som er baseret på en individuel og

helhedsbaseret vurdering af borgerens situation, og at både borgere og pårørende bliver

inddraget i tilrettelæggelsen af forløbet.

Lovforslagets formål som udtrykt i bemærkningerne er afgørende for Ældre Sagens

støtte; den hjælp-til-selvhjælp der gives, skal gøre en positiv forskel for den enkelte

borger og reelt bidrage til en mere selvstændig hverdag for borgeren – med mere

livskvalitet til følge.

Vi støtter ligeledes tilkendegivelsen af, at aftaleparterne har slået fast, at

hjemmehjælpen også fremover vil være en kerneydelse på ældreområdet. Det er vigtigt,

at det slås fast, at der skal ydes hjemmehjælp til de borgere, der ikke har potentiale for

at gennemføre et selvhjælpsforløb, eller som efter endt forløb fortsat har brug for hjælp.

Det er afgørende for Ældre Sagen, at ingen borgere, der pga. funktionsnedsættelse

ansøger om hjælp, bliver tabt på gulvet – at alle kan regne med at få den hjælp, de har

brug for, hvad enten det handler om gennemførelse af selvhjælpsforløb eller modtagelse

af hjemmehjælpsydelser.

Brugen af rehabilitering (selvhjælpsforløb) i hjemmehjælpen er indtil nu sket på vidt

forskellige måder i landets 98 kommuner, og der foreligger – som også

Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K

Tlf.: 33 96 86 86 · Fax 33 96 86 87 · [email protected] · www.aeldresagen.dk

Gavebeløb til Ældre Sagen kan fratrækkes efter gældende skatteregler · Giro 450-5050

Protektor: Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmehjælpskommissionen påpeger – kun ret beskeden dokumentation og evidens for

effekterne heraf. Dette taler for ikke at indføre disse forløb ”med en bulldozer”, men

under hele processen at være meget opmærksom på og lydhør over for borgernes ønsker

og behov.

Kommunerne har i de senere år foretaget betydelig reduktion af hjemmehjælpen,

således at andelen af hjemmeboende 65+, der modtager hjemmehjælp, er faldet fra ca.

19 pct. i 2008 til ca. 14 pct. i 2012. Ca. 1/3 af timerne til praktisk hjælp er skåret væk i

samme periode og over 12 pct. af timerne til personlig pleje. Samtidig har en

undersøgelse fra SFI vist, at 1/3 af alle hjemmehjælpsmodtagere over 82 år mener, at

de får for lidt hjælp, samt at 10% af mændene og 20% af kvinderne i samme

aldersgruppe, som ikke modtager hjemmehjælp, angiver, at de

har

brug for

hjemmehjælp.

Vi står således over for et plejebehov, der er kraftigt underdækket, og det er derfor

afgørende, at indførelsen af selvhjælpsforløb ikke sker med det formål at opnå yderligere

budgetbesparelser.

Rehabilitering bør være et tilbud - aldrig en tvang.

Ældre Sagen savner, at der i selve lovteksten er en klarere sikring af den svækkede

borgers retsstilling og værdighed – det, vi har kaldt en ”kattelem”.

Der har fra bl.a. Kommunernes Landsforenings side været tolkninger af lovforslaget, hvor

man ikke mener, ”at man kan sige nej til rehabilitering og så forventer hjemmehjælp fra

kommunen”. Ligeledes har vi på baggrund af en sagsafgørelse fra Ankestyrelsen kunnet

konstatere, at en kommune kan fratage en kræftramt ældre kvinde hjemmehjælp med

den begrundelse, at hun ikke vil deltage i et rehabiliteringsforløb.

Dette viser desværre med al tydelighed, at der er brug for –

ikke blot i bemærkningerne

– men i selve lovteksten

at indskrive en ”kattelem”, som understreger, at borgere, der

ikke er trygge ved eller ikke magter at gennemgå et selvhjælpsforløb, eller hvor forløbet

forekommer borgeren udsigtsløst, efter eget ønske skal kunne afslå det af kommunen

tilbudte selvhjælpsforløb, og i stedet tilbydes almindelig hjemmehjælp. For os er det

afgørende, at rehabiliteringen er en ret til et tilbud og ikke en pligt for

hjemmehjælpsmodtageren.

Formålet med en kattelem er at sikre tryghed for borgerne, således at alle borgere har

mulighed for at:

- Afslå tilbuddet om selvhjælpsforløb, fordi de ikke ønsker/har mulighed

for at deltage i et sådant forløb,

- Afbryde et i første omgang accepteret tilbud

(fx fordi de undervejs vurderer,

at de ikke magter det, eller fordi resultaterne udebliver).

- At vende tilbage og blive tilbudt et selvhjælpsforløb, selvom de i første

omgang har afslået.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der kan her drages en parallel til processen omkring fritagelse for Digital Post. Det er her

muligt at blive fritaget enten permanent eller for en 2-årig periode. Uanset fritagelsens

art er det dog muligt at ophæve den igen, hvis man bliver i stand til at tilgå sin post

digitalt, ligesom det altid er muligt at bede om fritagelse, selvom man tidligere har været

i stand til at anvende Digital Post. Ældre Sagen har heldigvis et indtryk af, at de borgere,

der har søgt om fritagelse for Digital Post, har fået det, og at det er en let proces at gå

igennem uden videre undersøgelse af, hvorfor man ikke kan anvende Digital Post. På

samme måde ønsker vi, at det skal være let for borgere at takke nej til tilbud om

selvhjælpsforløb, hvis de enten ikke føler sig trygge ved det, ikke magter det, eller

mener, at det er udsigtsløst at gennemgå et forløb.

Derfor vil vi foreslå, at der efter sidste linje i udkastet til lovforslagets §83a, der

lyder; ”Vurderingen skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i

modtagerens ressourcer og behov”, tilføjes sætningen ”En kommune kan ikke

afvise at yde hjemmehjælp med henvisning til, at en borger modsætter sig at

deltage i et rehabiliteringsforløb”.

Bemærkningerne bør uddybes med fortolkningen af denne kattelem jf. ovenstående.

Det er afgørende for os, at lovteksten er krystalklar på dette punkt for at undgå, at

svækkede ældre tvinges ind i rehabiliteringsforløb, som de ikke magter, og som er

udsigtsløse fordi borgeren ikke er motiveret. Med en klar ”kattelem” i lovteksten vil en

kommune få en stærk tilskyndelse til at sikre, at borgeren er motiveret, hvilket jo meget

stærkt øger sandsynligheden for et vellykket rehabiliteringsforløb.

Vi vil opfordre til, at der vises den berettigede tillid til, at mennesker ønsker at være

uafhængige af hjælp så længe som muligt og leve et selvstændigt liv - og at de derfor

med glæde vil tage imod et godt og motiverende rehabiliteringstilbud.

Hvis ikke der ikke er politisk vilje til at gennemføre en generel bestemmelse, som

udelukker tvang af borgeren, - hvad vi meget håber - bør andre muligheder overvejes.

Kan der f.eks. i forhold til grupper med mere udbredt funktionsevnetab – f.eks. målt i

forhold til funktionsevnegrupperingerne i Fællessprog – og borgere med alvorlige

sygdomme, åbnes op for mulighed for, at kunne sige nej tak til rehabiliteringen uden at

blive ramt af sanktioner i form af f.eks. reduktioner i hjælp?

Dette skal ses i lyset af, at ambitionerne i dette lovforslag jo ikke kun er, at nye

ansøgere om hjemmehjælp skal rehabiliteres, men at også de ca. 147.000 eksisterende

hjemmehjælpsmodtagere skal gennem en rehabiliteringsvurdering inden 1. januar 2017.

Ligeledes er det i bemærkningerne til lovforslaget fastslået, at man ser rehabilitering som

en mulighed på mange stadier af funktionsevnesvækkelse. Det forudsættes således s. 7

under bemærkninger, at ”også borgere med et stort plejebehov og beboere i

plejeboliger/plejecentre kan have gavn af rehabiliteringsforløb”….

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rehabilitering kan således også tænkes iværksat over for meget svækkede mennesker,

og der er derfor brug for en særlig sikring af disse gruppers muligheder for at få

rehabilitering, såvel som deres ret til at sige nej tak til rehabilitering.

Rehabiliteringen bør kvalitetssikres bedre.:

Lovforslaget er meget uklart, hvad angår de mekanismer, der skal kvalitetssikre hele

processen omkring rehabiliteringsforløbene. Det konstateres f.eks. blot i

bemærkningerne, at ”det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for,

indholdet i og opfølgningen på rehabiliteringsforløbene…” Vedr. medarbejderne

konstateres det lakonisk blot, at ”det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

medarbejderne har de rette kompetencer til at levere en hjælp, som imødekommer

borgerens behov”.

Ældre Sagen foreslår derfor:



Bindende fagligt fastsatte retningslinjer for rehabilitering.

Det skal præciseres,

hvilke kriterier der skal ligge til grund for vurderingen

af borgerens potentiale

for at indgå i et selvhjælpsforløb. ’Potentiale’ er et

meget uklart begreb, og det er afgørende for både kommunerne og den enkelte

borger, at der i lovgivningen bliver skabt klarhed over, hvordan ’potentiale’ forstås

og vurderes.

Det er således fint, at lovforslaget præciserer, at vurderingen skal være individuel

og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov, men der

savnes reference til, at den individuelle vurdering bør foregå

i forhold til fagligt

fastsatte/kliniske retningslinjer eller tjeklister, som kan være med til at

sikre en ensartet og god kvalitet i vurderingen af borgerens

rehabiliteringspotentialer, samt udformningen af rehabiliteringsforløbet.

Retningslinjer kan bidrage til at forebygge dårlige rehabiliteringsforløb og

fejlvurderinger i forbindelse med visitationen og kan også danne baggrund for

vurdering af, om der har været tale om kvalificerede rehabiliteringstilbud, hvis

f.eks. der opstår klager eller problemer.

Det forudsætter selvfølgelig, at der også udarbejdes et sæt af bindende

retningslinjer for rehabilitering.

Forløbsbeskrivelser og kliniske retningslinjer/forløbsprogrammer kendes fra andre

områder – f.eks. hjerneskadede, hvorfra man kan hente inspiration. Der bør også

stilles krav om, at disse faglige retningslinjer indgår i kommunens

kvalitetsstandarder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Krav til faglige kompetencer/autorisation

Der bør stilles krav om faglige kompetencer og uddannelse til det personale, der

skal vurdere, tilrettelægge og udføre rehabiliteringen. Det er helt centralt, at

personalet er klædt på til at vurdere netop hvilke træningsmetoder, der bedst

egner sig i forhold til, hvilke funktionssvigt borgeren har, at man kender til såvel

fysisk-, som mental- og social rehabilitering og konsekvenserne af f.eks. forkerte

rehabiliteringsøvelser i forhold til de meget svækkede ældre, der også tænkes

omfattet af forslaget.

Hvis ikke man direkte vil kræve, at det skal være sundhedsfagligt uddannet,

autoriseret og kvalificeret personale, der skal forestå rehabiliteringen, bør man i

det mindste beskrive, hvilke kvalifikationer personalet bør have.



Øget retssikkerhed i forbindelse med fejlbehandlinger eller træning med

negative (ikke-intenderede) konsekvenser for borgeren.

Da forslaget sigter mod rehabiliteringsforløb også for meget svækkede borgere, er

det naturligt at stille spørgsmålet, hvordan borgeren er stillet i forbindelse med

evt. fejlbehandling, træning der fører til ledskader, rygskader e.lign.

Der synes ikke at være nogen mulighed for f.eks. at få behandlet en klagesag ved

patientombuddet, således at der kan placeres et ansvar for en evt. fejlbehandling

og udbetaling af erstatning, hvis f.eks. et svækket ældre menneske får skader

ved forkert træning. Der bør derfor ske en afklaring, så borgeren ikke efterlades i

et retssikkerhedsmæssigt vakuum her.



Mulighed for en second opinion.

I forbindelse med afgørelser om rehabiliteringsforløb og indsatser foreslås det, at

borgeren kan få en vurdering fra en uafhængig sundhedsfaglig person med

henblik på en second opinion i forbindelse med en evt. klage.

Ressourcer til helhedsorienteret rehabiliteringsindsats.

Ældre Sagen har i lang tid kæmpet for et bredt rehabiliteringsbegreb. Det er en stor

fordel, at der i forslaget tages udgangspunkt i at rehabiliteringsforløbet skal være

helhedsorienteret og tværfagligt og at der tages udgangspunkt i bl.a. ”Hvidbog om

rehabiliteringsbegrebet”´s brede forståelse af rehabilitering.

Vi støtter således bemærkningerne til lovforslagets understregning af, at der både skal

ses på den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. For os giver det f.eks. ikke

mening, hvis man forsøger, at motivere en borger til fysisk træning, hvis vedkommende

f.eks. ikke kan overkomme dette pga. psykiske problemer, der ikke er afdækket, eller

mangel på motivation fordi livet føles meningsløst pga. ensomhed og social isolation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi stiller dog samtidig spørgsmålstegn ved, om kommunerne vil være i stand til inden for

et ofte presset økonomisk budget at kunne løfte denne opgave effektivt.

Kommunernes indsats har hidtil især orienteret sig mod den fysiske rehabilitering, og det

vil kræve ekstra ressourcer, hvis man for alvor skal foretage en kvalificeret afdækning og

rehabilitering på det mentale og sociale område.

I de økonomiske konsekvensberegninger for forslaget er der ikke på nogen måde taget

højde for en sådan ekstra indsats. Tværtimod regner man i lovforslagets bemærkninger

om de økonomiske konsekvenser udelukkende med en millionbesparelse som følge af, at

man sparer kontaktpersonordningen væk.

Ældre Sagen opfordrer derfor til, at man genovervejer, om ikke der bør afsættes midler

til, at kommunerne rent faktisk i højere grad sættes i stand til at løfte udfordringen med

det brede rehabiliteringsbegreb.

Det er således fint, at man refererer til Hjemmehjælpskommissionens 8 grundprincipper

for rehabiliteringsforløb, men her savnes måske en understregning af et 9. princip –

nemlig, at der skal være tilstrækkelig med tid og ressourcer som en forudsætning for at

realisere mange af de øvrige målsætninger.

Demente må ikke blive glemt.

Ældre Sagen støtter formuleringerne i lovforslagets bemærkninger om, at f.eks. borgere

med en demensdiagnose kan have gavn af et rehabiliteringsforløb. Man skal dog være

opmærksom på de specielle forhold, der gør sig gældende for denne gruppe. I

begyndelsen af sygdommen – når man kun er let eller meget let dement – vil det

kognitive niveau kunne vedligeholdes med støtte fra hjemmehjælpen og pårørende, så

man

lidt

længere kan klare nødvendige daglige ting.

Hvor

længe afhænger også af

personlighed, viljestyrke, mestringsevne og andre egenskaber, som er forskellige fra

person til person.

Men generelt kan demente ikke genoptrænes, så de bliver selvhjulpne, når sygdommen

først er manifest. Dvs. at blodpropper eller plaque (ved Alzheimer) blokerer for

nerveimpulser og blodgennemstrømning i hjernens neurale netværk. Man må således

ikke forvente, at kommunerne kan spare penge ved at genoptræne eller rehabilitere

demente, som udgør hovedparten af plejehjemsbeboerne og 25 pct. af

hjemmehjælpsmodtagerne. Men træning kan f.eks. være med til at opretholde fysisk

mobilitet mv. længst muligt, og det er også en væsentlig livskvalitetsmæssig gevinst for

den demente. Det bør derfor i loven eller bekendtgørelsen beskrives nøjere, hvorledes

rehabilitering kan anvendes i forhold til demente.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgifter i forbindelse med træningen.

Vi foreslår, at det præciseres, at evt. udgifter i forbindelse med rehabiliteringsforløbet

afholdes af kommunen – det gælder også kørselsudgifter mv., hvis træning ikke foregår i

eget hjem.

Ophævelse af sondringen mellem midlertidig og varig personlig og

praktisk hjælp.

Ældre Sagen har noteret sig, at ophævelsen indebærer, at betalingen for midlertidig

hjemmehjælp bortfalder, hvilket vi bakker op om. Ophævelsen af skellet mellem varig og

midlertidig hjemmehjælp og introduktionen af rehabiliteringsforløbene skaber dog en

række retssikkerhedsmæssige problemer jf. herunder.

Varighed og indhold af rehabiliteringsforløbet – opgør med

borgeren i en retssikkerhedsmæssig uafklaret tilstand.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser s. 14 fremgår det at

rehabiliteringsforløbet skal være tidsafgrænset, korterevarende og overskueligt for

borgeren. Der er dog ikke sat nogen form for bindende grænse eller forpligtelse vedr.,

hvornår kommunen skal komme med en afgørelse om hjælp efter §83 ud over, at det i

parentes nævnes, at rehabiliteringsforløb typisk kan have en varighed på 8-12 uger.

Af hensyn til borgerens retssikkerhed og for at undgå, at borgeren kan komme til at

svæve i en limbotilstand uden afgørelse i for lang tid, bør der fastsættes en tidsgrænse,

hvorefter kommunen skal komme med en afgørelse vedr. behov og tildeling af

hjemmehjælp. Denne hjælp kan evt. blive suppleret med fortsat træning. Det er

afgørende, at borgeren har en afgørelse at forholde sig til og også et grundlag, som man

evt. kan klage over, hvis man mener, at ens behov for hjælp ikke er imødekommet. Det

bør desuden indskrives i lovgivningen, at

borgeren kan klage over afgørelser vedr. selvhjælpsforløb og hjemmehjælp til

Ankestyrelsen, og at klagen skal have opsættende virkning.

Dette skyldes også, at borgeren jf. forslagets bemærkninger godt nok har mulighed for

at klage over selve afgørelsen om visitation til et rehabiliteringsforløb og senere over

afgørelsen vedr. hjælp efter §83.

Men det er uklart, i hvilket omfang borgeren kan klage over selve indholdet eller den

kombination af hjælp og rehabilitering, som gives under selve rehabiliteringsforløbet og

som løbende kan ændres efter kommunens vurdering.

Hvad er mulighederne for borgeren for at få ændret en visitation til rehabilitering, der

f.eks. indebærer, at man mister kompenserende hjælp og dette erstattes af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

utilstrækkelig rehabilitering i løbet af rehabiliteringsforløbet, hvis det først er, når der

foreligger en endelig afgørelse, at der er grundlag for borgeren af klage ud fra?

Der tages heller ikke stilling til om hjemmehjælpsmodtageren, hver gang der skal ske

revurdering af hjælpen – hvilket jo sker jævnligt i kommunerne – skal igennem et nyt

rehabiliteringsforsøg, hvorunder hjælpen måske igen midlertidigt reduceres eller

fratages. Denne mulighed for gentagne rehabiliteringsforsøg synes der ikke at være taget

højde for. Der må være grænser for, hvor tit borgeren kan pålægges igen og igen at stå

til rådighed for ”arbejdsprøvninger”.

Sikring af borgerens inddragelse i rehabiliteringsforløbet

For at sikre motivation og et godt rehabiliteringsresultat er det afgørende, at det er

borgerens egne mål og ønsker for forløbet, der står i centrum.

Ældre Sagen har med glæde noteret sig, at det flere steder understreges, at ”det er

borgerens egne mål og behov, som er omdrejningspunktet for arbejdet med

målfastsættelsen” og at målfastsættelsen skal ske i samarbejde med den enkelte

modtager af forløbet (§83a, stk. 2).

Men der er et behov for at få præciseret, på hvilken måde borgeren skal inddrages. Har

borgerne altid ret til en bisidder? Er kommunen forpligtet til at afholde et antal samtaler

med borgeren, eller til at inddrage de pårørende?

Samtidig bør det præciseres, at formuleringen om, ”at kommunen forpligtes til at

arbejde med borgerens motivation” ikke indebærer, at der lægges pres på borgeren

direkte eller indirekte.

Det fremgår heller ikke, om borgeren kan klage over en ændring af

rehabiliteringsforløbet, hvis borgeren f.eks. ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget i

ændringerne. Denne klageadgang bør sikres i loven.

Opfølgning og ny ulighed bør forebygges

Det er helt afgørende, at det nøjere beskrives, hvordan kommunen forpligtes til at følge

op på og tage hånd om en borger efter rehabiliteringsforløbets afslutning. Hvis

funktionsevneniveauet f.eks. igen hastigt daler efter, at rehabiliteringsforløbet er

afsluttet, og hjemmehjælpen er reduceret eller helt frataget den ældre.

Der bør påhvile kommunen en forpligtelse til at følge op på, om der også er en mere

langvarig, holdbar effekt af hjælpen og sikre, at den ældre ikke lades i stikken, hvis dette

ikke er tilfældet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør derfor indskrives i lovgivningen, at kommunerne efter et endt selvhjælpsforløb er

forpligtet til løbende at følge op på borgerens situation, fx 3, 6 og 12 måneder efter endt

forløb, med henblik på at vurdere og evt. justere hjælpen.

Samtidig bør kommunerne være opmærksomme på, at det nye hjælp-til-selvhjælps

regime ikke forstærker en ny ulighed mellem dem, som har ressourcer - f.eks. i form af

netværk og pårørende såvel som personlige forudsætninger – til at leve op til de normer

og mål som en hjælp-til-selvhjælpsordning lægger op til og dem, der har svært ved at

leve op til forventningerne. Det må ikke skabe skyldfølelse, nederlag og dårligere service

for dem, der ikke kan ”performe” i forhold til idealerne om at holde sig ”fit for fight”.

I forhold til den sidste gruppe bør kommunerne have særlig opmærksomhed, og der bør

satses på en særlig differentieret indsats, der sikrer, at denne gruppe ikke bliver taber i

fremtidens selvhjælpsregime.

Samarbejde mellem sektorer

Ældre Sagen har mange gange pointeret nødvendigheden af et godt samarbejde mellem

sygehus, praktiserende læge og den kommunale hjemmepleje, når det drejer sig om

behandling og pleje af ældre medicinske patienter. Vi lægger vægt på, at man som

patient ikke skal opleve unødig ventetid pga. overgang mellem sektorer.

Dette er ligeledes vores holdning, når vi taler om borgere, der tilbydes selvhjælpsforløb i

stedet for hjemmehjælp. Mange af de borgere, der søger om hjemmehjælp, er ældre

medicinske patienter og har derfor forløb på både hospital og i kommunen. Det er

afgørende, at disse borgere ikke kastes rundt i systemet, men at selvhjælpstilbud bliver

tilrettelagt og implementeret i samarbejde mellem de implicerede sektorer. Dette vil efter

vores opfattelse både øge sandsynligheden for succesfulde selvhjælpsforløb og højne

borgernes livskvalitet generelt.

Det er derfor glædeligt, at man i lovforslaget understreger, at der skal ske en tværfaglig

og tværsektoriel koordinering, og at planlægningen af rehabiliteringsforløbene skal ske

med inddragelse af øvrige sundhedsmæssige og sociale tiltag.

Proportionalitet

Ældre Sagen støtter bemærkningerne i lovforslaget om, at der skal være proportionalitet

mellem indsatsen og de resultater, der kan forventes, således at borgeren ikke udsættes

for urimelige anstrengelser i forhold til meget ringe gevinster for livskvaliteten for den

enkelte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Pårørendes inddragelse

Det bør præciseres, at pårørende kan inddrages, hvis borgeren og de pårørende ønsker

det i afsnit 5, s.13 i bemærkningerne.

På side 15, afsnit 6 bør det præciseres, at hvis borgeren er indforstået, bør pårørende

altid orienteres om det rehabiliteringsforløb, der sættes i gang. Endvidere bør det

præciseres, at pårørende kun bør inddrages i kvalificeringen af et givent

rehabiliteringsforløb, i det omfang de selv og borgeren ønsker det.

Kontaktpersonordningen spares væk

Kontaktpersonordningen spares væk i forslaget. Man regner med en besparelse på 11,2

millioner kr. årligt i kommunerne. Ældre Sagen synes, det fortsat er vigtigt, at den ældre

og de pårørende har en gennemgående myndighedsperson, som er inde i den

pågældende ældres behov og sag og som hurtigt kan handle, hvis der skal ske ændringer

for borgeren. Vi kan frygte, at besparelsen vil medføre, at det bliver vanskeligere for

borgeren og evt. pårørende at få hurtig behandling af opståede problemer,

sagsbehandling mv. i kommunen.

Velfærdsteknologi

Da dette lovforslag må ses som en opfølgning på Hjemmehjælpskommissionens

anbefalinger, undrer det, at f.eks. velfærdsteknologi kun nævnes ganske perifert s. 14-

15 i bemærkningerne, med en bemærkning om, at ”det er vigtigt, at ny teknologi

introduceres på en tryg og værdig måde og i dialog med modtageren. Der skal være

balance mellem hensynet til at bruge de potentialer, der ligger i teknologien, og

modtagerens parathed”.

Her mener vi, at Hjemmehjælpskommissionsrapportens anbefaling 25 bør medtages i

lovforslaget. Velfærdsteknologi vil i stigende grad være en del af hjemmehjælps-

ydelserne, og det er afgørende, at anbefalingen bliver en del af den nye lovgivning om

hjemmehjælp. Særligt vigtig er følgende punkt i anbefalingen:

’Hvis en borger ikke kan gøres tryg ved eller ikke magter at bruge teknologien,

eller hvis teknologien ikke på fornuftig vis løser borgerens behov for hjælp, skal

kommunen finde andre løsninger’.

Løbende evaluering

Ældre Sagen har noteret sig, at lovforslaget lægger op til, at det er vigtigt, at der følges

op på udviklingen på baggrund af det foreslåede regelsæt med henblik på politiske

drøftelser i Folketingsåret 2016/17.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

positivt, me bør supp

pleres med bemærkninger om, at der op til de politisk

Det er p

drøftels

ser, bør sikr et ordentligt grund

res

dlag i form af uafhængig evaluer

ring af ordn

ningens

virkning bl.a. i lys af den beskedne d

set

dokumentat

tion og evid

dens for eff

fekterne af

rehabilitering på læ

ængere sigt, der forel igger i dag. Desuden bør proces

ssen med

lse

hjælpsforløb løbende o

overvåges og evaluere Der kun

es.

nne f.eks.

indførel af selvh

nedsæt

ttes en uafh

hængig eks

spertgruppe med dette formål. Der bør såle

edes indskrives en

egentlig revisionsb

bestemmels i loven.

Borge

errettigh

heder

dte

Til sidst skal vi påpege, at de som kon sekvens af den såkald Køge-do eksisterer en

fundam

mental usikk

kerhed blan borgere der får be

ndt

evilget hjælp til perso nlig pleje og

praktisk hjælp. Kø

øge-domme slog fast at kommunerne alen af økono

omiske årsager

kan frat

tage hjemm

mehjælpen til borgere uden at der er sket forbedringe i

funktion

nsevnen og deraf afledt et mindr behov fo hjælp hos den enke

elte borger. Dette

er et stort hul i ret

tssikkerhed

den og skab efter Ældre Sagen opfattels en uantagelig

ber

gerne. Sam

mtidigt er de også spø

ørgsmålet om, at hvis en kommu

une kan

retsstilling for borg

visning til kommunens økonomi, kan rehab

bilitering

skære i hjælpen udelukkende med henv

tes

så også beskæres eller nægt blot på baggrund af økonomi? Både når det gælder

rehabilitering og h

hjemmehjæ er dette ikke accep

ælp

ptabelt.

kender, at der kan ske forbedrin

nger i den enkelte borg

gers funktio

onsevne og

Vi anerk

helbred (fx som ko

onsekvens af selvhjæ lpsforløb og indførelse af velfærd

dsteknologi) og

dermed mulighede for i høje grad at kunne klare sig selv i hverdage Det bør

ere

en.

imidlert klart fre

tid

emgå af lovgivningen, at hvis der skal reduc

ceres i den bevilligede

hjælp, s

skal det ske på baggrund af tyde

elige forbed

dringer i bo

orgerens sit

tuation. Det bør

ligelede ikke vær muligt at skære ned i rehabilit

teringen blo med hen

nvisning til

kommu

unens økono

omi.

rdrer derfor til, at der i nu forbin

ndelse med den aktuel lovgivnin om

lle

Vi opfor

hjemme

ehjælpen in

ndføjes en bestemmel

lse om, at ’Hjælpen til den enkel borger alene

lte

kan red

duceres, hvis ændringer i dennes individuelle forhold tilsiger det’ .

Dette m også gæ

må

ælde for reh

habiliteringe

en.

hilsen

Venlig h

Bjarne Hastrup

strerende d

direktør

Adminis

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ([email protected]), Charlotte Søderlund ([email protected])

Martina Henze ([email protected])

Høringssvar

03-09-2014 09:37:47

Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service

Tak for den tilsendte lovforslag om ændring af lov om social service fremsendt den 19. august 2014.

ÆldreForum afgiver som udgangspunkt ikke høringssvar og betragter derfor det tilsendte materiale som orientering.

Rådet modtager fortsat meget gerne udkast til bekendtgørelser, lovforslag og vejledninger m.m., der vedrører ældre,

da disse informationer er et vigtigt element i den sum af viden og erfaringer, som rådet baserer sit arbejde på.

Med venlig hilsen

Martina Henze

Fuldmægtig

ÆldreForums Sekretariat

Mobil: +45 4174 0036

E-mail: [email protected]

--------------------------------------

ÆldreForum

Edisonsvej 18, 1 sal

5000 Odense C

Telefon: +45 72 42 39 90

Fax: +45 72 42 39 91