PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 24 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 24

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 3. december 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Kulturministeriet

[af kulturministeren (Marianne Jelved)]

1. Ændringsforslag

Kulturministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovfor-

slaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til

1. behandling den 6. november 2014. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og kulturministeren sendte den 17. juni 2014

dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 159 (fol-

ketingsåret 2013-14). Den 8. oktober 2014 sendte kulturmi-

nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-

valget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til kulturministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål til kulturministeren og dennes svar

herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) ind-

stiller lovforslaget til

vedtagelse

med det stillede ændrings-

forslag.

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

lægger vægt på, at kulturministeren i sit svar på spørgsmål 2

forsikrer, at der ikke sker en centralisering, og at de lokale

institutioners fagmiljø og kunstfaglige profiler skal være

stærke. Det er afgørende, at institutionernes særpræg fast-

holdes for at sikre mangfoldighed og kreativitet i disse ud-

dannelser.

mindretal

i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

for-

kastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for

det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er grundlæg-

gende skeptiske over for centraliseringen af scenekunstud-

dannelserne, som lovforslaget vil medføre. Det er svært at se

meningen med at samle dem alle under en samlet ledelse.

Ministeren har ikke kunnet argumentere overbevisende for,

at det ikke vil føre til ensretning. Ministeren har heller ikke

på overbevisende vis kunnet argumentere for, at lovforslaget

ikke vil medføre en akademisering af uddannelserne og en

afskaffelse af mesterlæretraditionen, idet ministeren bare har

henvist til lovforslagets bemærkninger. Man vil kort sagt

nedtone det håndværksmæssige yderligere og centralisere

uddannelserne.

Lovforslaget indeholder dog også gode ting, fordi det gi-

ver scenekunstnerne bedre mulighed for at videreuddanne

sig gennem bachelor- og kandidatstrukturen. Herudover skal

man fortsat ikke have en studentereksamen for at blive opta-

get på en scenekunstuddannelse, hvilket er meget positivt,

men samlet set opvejer de gode ting ikke de kritiske, så der-

for stemmer Dansk Folkeparti imod lovforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-

givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og

havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger

eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

AX016645

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

kulturministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 14

stk. 1

indsættes to steder efter »udenlandske« ordet:

»videregående«.

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres, at ordet »videregående« indsættes efter

»udenlandske« begge steder, hvor »udenlandske« er nævnt i

§ 14, stk. 1. Præciseringen skal sikre, at det klart fremgår, at

uddannelsesinstitutionerne kun kan samarbejde med aner-

kendte udenlandske uddannelsesinstitutioner på videregåen-

de niveau om at tilrettelægge en uddannelse således, at dele

af uddannelsen kan gennemføres ved den udenlandske insti-

tution.

Flemming Møller Mortensen (S)

fmd.

Jan Johansen (S) Rasmus Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)

Ole Sohn (S) Karin Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)

Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V)

nfmd.

Hans Christian Schmidt (V) Michael Aastrup Jensen (V)

Flemming Damgaard Larsen (V) Bente Bendix (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)

Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 24

Bilagsnr.

Titel

Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Ændringsforslag, fra kulturministeren

Korrektion til lovforslag, fra kulturministeren

1. udkast til betænkning

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 24

Spm.nr.

Titel

Spm. om at sikre, at der ikke sker en akademisering af scenekunstud-

dannelserne, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om at undgå, at modellen med en fælles rektor ikke fører til cen-

tralisering og ensretning, til kulturministeren, og ministerens svar her-

på

Spm. om at redegøre for ansættelsesprocedurerne for fællesrektor og

for rektorer på de enkelte scenekunstuddannelser, til kulturministeren,

og ministerens svar herpå

Spm. om at sikre, at scenekunstuddannelsen fortsat er en mesterlæ-

reuddannelse, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2

Udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål 1:

Hvordan vil ministeren sikre, at der ikke sker en akademisering af scenekunstuddannelserne?

Svar:

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at scenekunstuddannelserne ved den nye scenekunst-

skole, Den Danske Scenekunstskole, vil bygge på et kunstnerisk grundlag, og at udviklingen af uddannel-

serne vil ske på grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Sce-

nekunstuddannelserne vil dermed som hidtil uddanne til det højeste kunstneriske niveau på et kunstnerisk

og håndværksmæssigt grundlag.

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der som hidtil vil være optagelsesprøve til

scenekunstuddannelserne, og at der ikke vil være krav om adgangsgivende gymnasial eksamen.

Overgangen til en bachelor- og kandidatstruktur vil dermed ikke medføre en teoretisering og akade-

misering af scenekunstuddannelserne på bekostning af deres praksisnære og kunstneriske elementer.

Spørgsmål 2:

Hvordan vil ministeren undgå, at modellen med en fælles rektor ikke fører til centralisering og ensret-

ning, og vil ministeren følge op på det årligt?

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om centralisering, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at der

vil blive fastlagt nærmere regler for styrelsen af Den Danske Scenekunstskole, som sikrer de enkelte ud-

dannelsessteder faglig og organisatorisk medbestemmelse til at udvikle den lokale afdeling mest hensigts-

mæssigt inden for rammerne af den samlede institution. Ligeledes vil der blive sikret en struktur for kolle-

giale organer, studienævn m.v., som sikrer lokal repræsentation og lokal beslutningskraft, hvor det giver

bedst faglig og administrativ mening.

Med hensyn til spørgsmålet om ensretning af uddannelserne fremgår det ligeledes af bemærkningerne

til lovforslaget, at der skal udbydes uddannelse på alle de lokaliteter, der eksisterer i dag, så aktivitetsni-

veauet på de nuværende lokaliteter fastholdes, og at eksisterende eller påtænkt samarbejde mellem de nu-

værende uddannelsesinstitutioner og andre uddannelses- og kulturinstitutioner skal videreføres, samt at

den nye institution skal have stærke, lokale fagmiljøer og kunstfaglige profiler.

Når rektor for Den Danske Scenekunstskole ansættes, vil der blive lagt vægt på, at en væsentlig del af

ledelsesopgaverne bliver at sikre og støtte de lokale afdelinger og deres lokale samarbejder. Dette vil der

blive fulgt op på i den løbende kommunikation med ledelsen for den nye statsinstitution. På rektors årlige

formelle ledelsessamtaler med Kulturministeriet er hele institutionens udvikling og mål til drøftelse, og

der vil naturligt være fokus på, om ledelsen lever op til at skabe faglig sammenhængskraft i den samlede

institution og samtidig har sikret, at de lokale afdelinger fortsat udvikler sig fagligt.

Kulturministeriet vil endvidere indgå en rammeaftale med Den Danske Scenekunstskole, af hvilken det

blandt andet vil fremgå, at der skal ske en udvikling af den samlede institution, herunder af institutionens

lokale afdelinger, med respekt for intentionerne bag lovforslaget, som fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger. Kulturministeriet vil årligt følge op på, om Den Danske Scenekunstskole opfylder de mål, der er

fastsat i rammeaftalen.

Spørgsmål 3:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeren bedes gøre rede for ansættelsesprocedurerne for fællesrektor og rektorer på de enkelte scene-

kunstuddannelser.

Svar:

Alle rektorer for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner ansættes af kul-

turministeren. Som det fremgår af lovforslaget, vil det således fremover være kulturministeren, der ansæt-

ter rektor for Den Danske Scenekunstskole.

Når der ansættes rektorer for Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, er

der praksis for, at et ansættelsesudvalg indstiller en kandidat til ministeren, som så træffer endelig beslut-

ning om ansættelse. Der er også praksis for, at ansættelsesudvalget ud over embedsmænd fra Kulturmini-

steriet består af repræsentanter for ledelse og medarbejdere ved institutionen samt af eksterne medlemmer

med særlig ekspertise, fx inden for ledelse eller det kunstneriske fagområde, som institutionen dækker.

I den aktuelle situation vil jeg være særligt opmærksom på at sammensætte ansættelsesudvalget, så der

tages hensyn til den nye institutions geografiske og uddannelsesmæssige spredning, samt at der i ansæt-

telsesforløbet er fokus på, at en væsentlig del af den kommende rektors ledelsesopgave bliver at sikre og

støtte de lokale afdelinger og deres lokale samarbejder.

Der skal kun være én rektor for den samlede institution. Den nye rektor fastlægger i dialog med de for-

skellige geografiske enheder den interne organisering af den nye samlede institution og tager stilling til,

hvem der skal ansættes som lokal leder. Ansættelsesprocedurerne tilrettelægges således, at der, jf. lovbe-

mærkningerne, sikres lokal medindflydelse på ansættelsen.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil ministeren sikre, at scenekunstuddannelsen fortsat vil være en mesterlæreuddannelse?

Svar:

Jeg vil understrege, at man ikke kan læse sig til at blive scenekunstner. At blive scenekunstner kræver,

at man øver sig, lærer af andre og gør sig erfaringer sammen med andre. På scenekunstuddannelserne bli-

ver der lagt vægt på det praktiske og på samarbejde, og i den forstand bygger uddannelserne på principper

fra mesterlæren.

De scenekunstneriske uddannelser er karakteriseret ved at have et meget tæt forhold til scenekunst-

branchen og de udøvende kunstnere, da størstedelen af underviserne er ansat på deltid eller som timelære-

re og i øvrigt har deres hovedbeskæftigelse i branchen.

Disse centrale værdier for scenekunstuddannelserne bliver videreført med lovforslaget. Af bemærknin-

gerne til lovforslaget fremgår det således, at scenekunstuddannelserne skal bygge på et kunstnerisk grund-

lag, og at udviklingen af uddannelserne skal ske på grundlag af kunstnerisk praksis, faglig praksis og

kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Det fremgår også af bemærkningerne, at eftersom det væsentligste

grundlag for uddannelserne er praksis, skal underviserne deltage i eller have aktiv kontakt med relevante

kunstneriske praksis- og udviklingsmiljøer.

Scenekunstuddannelserne vil derfor som hidtil uddanne til det højeste kunstneriske niveau på et kunst-

nerisk og håndværksmæssigt grundlag.