Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 23
Offentligt
1415262_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
3. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 23. oktober 2014, efter ønske fra Anni Matthiesen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 6 (L 23), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hestesportens Finansierings Fond oplyser, at der ikke er overensstemmelse
mellem de tal, der oplyses i stemmeaftalen om idræt og teksten i lovforslaget.
I stemmeaftalen er grundlaget for nedskæringen 97,6 mio. kr. I lovforslaget er
dette omgjort til ”i forhold til den procentdel fonden efter gældende ret er berettiget
til, men beregnet med udgangspunkt i det samlede udlodningsbeløb for det aktuelle år.
Denne forskel vil koste hestevæddeløbssporten yderligere 2 mio. kr. Kan ministeren
bekræfte dette og oplyse årsagen til uoverensstemmelsen mellem stemmeaftalen og
lovforslaget?
Svar:
Tilskuddet til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) er i den politiske
stemmeaftale om idræt af 6. maj 2014 og forslaget til lov om udlodning af overskud fra
lotteri samt heste- og hundevæddemål beregnet efter samme principper men med
udgangspunkt i forskellige udlodningsbeløb. I stemmeaftalen 2014 er tilskuddet
beregnet ud fra startudlodningsbeløbet i 2013, mens lovforslagets beregning af HFF’s
tilskud er baseret på det samlede udlodningsbeløb for det aktuelle år.
Jeg skal henvise til det bilag om økonomiske konsekvenser af politisk stemmeaftale om
idræt, som blev uddelt til partierne bag stemmeaftalen den 6. maj 2014, hvoraf fremgår:
”Bevillingsgrundlag: Udlodningsniveau 2013. Der kan ske mindre justeringer i de
endelige beløb til udlodning, når udlodningsniveauet for 2015 kendes.”
Udlodningen til alle modtagere er afhængig af overskuddet fra Danske Spil A/S og
udbyttet fra Det Danske Klasselotteri A/S. Overskuddet har de sidste år udvist en
Dok. nr. 2393714
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
nedadgående tendens, som betyder, at alle modtagere, herunder også HFF, opnår en
nedgang i deres tilskud.
Med udgangspunkt i finanslovforslagets prognose for udlodningen i 2015 kan
udlodningsbeløbet til HFF i 2015 beregnes til ca. 80,1 mio. kr. Det svarer til en nedgang
på ca. 1,5 mio. kr. i forhold til det tilskud, som HFF ville have modtaget, hvis
udlodningsbeløbet var uændret i forhold til 2013.
Marianne Jelved