PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 23 Bilag 10
Offentligt

Til Torben Nygaard

Svar på åbent brev

Vejle d. 11. november 2014

Kære Torben Nygaard

Som formand for DGI er det vel både ret og rimeligt, at jeg har nogle synspunkter på

spillelovgivningen, og hvordan den bør indrettes. Men når jeg er til bestyrelsesmøde i

Danske Spil koncentrerer jeg mig udelukkende om at bidrage til, at selskabet drives

forretningsmæssigt optimalt og forsvarligt i forhold til de rammer og opgaver, der er

fastsat i lovgivningen. Jeg skal også understrege, at flertallet i bestyrelsen i Danske Spil

ikke har relationer til kredsen af beløbsmodtagere.

Hestevæddeløbssporten adskiller sig fra det øvrige idrætsliv ved, at der i høj grad er

tale om heste som ejes af private personer og trænes af professionelle trænere. Ind-

tægterne er primært spil på hestevæddeløb og de entreindtægter, som opnås ved af-

holdelse af løbene. Pengene fra Danske Spil går til Hestevæddeløbsporten Finansie-

ringsfond (HFF), som har valgt at fordele midlerne til pengepræmier, støtte til avlsar-

bejde og til banernes drift. Jeg er udmærket klar over, at det langt fra er en guldrandet

forretning for flertallet af dem, der er beskæftiget med eller har investeret i sporten.

Det er snarere en dyr hobby. Men det er der så mange fritidsinteresser, der også er.

Hverken interesse for gamle amerikanerbiler, større husdyr, jagt eller Classic Car Race

er billigt. Og andre fritidsinteresser har i øvrigt også en væsentlig effekt på både job-

skabelse og samfundsøkonomi. Overskuddet fra Danske Spil har ikke til formål at støtte

erhvervsvirksomhed, men støtte almennyttige formål.

I forhold til anden professionel sport i Danmark, har hestevæddeløbssporten i øvrigt en

privilegeret stilling. Superligaen, speedway eller professionel boksning tilføres ikke pen-

ge fra Danske Spil på baggrund af den omsætning, der skabes ved spil på disse begi-

venheder.

I England, kan alle spilleselskaber, som har licens i landet, udbyde spil på hestevædde-

løb – herunder udbyde oddsspil på hestevæddeløb. Alle selskaber betaler en afgift på

deres bruttospilleindtægt på spil på hestevæddeløb, og denne afgift tilfalder så den

engelske pendant til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. Personligt finder jeg,

at det ville være den mest logiske model at indføre. Alle andre spil, som handler om at

gætte resultatet af en sportsbegivenhed, blev jo liberaliseret i 2011.

DGI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det er sagt, så anerkender jeg, at det er en tradition, at hestevæddeløbssport fi-

nansieres ved overskud på spil på hestevæddeløb. Men jeg har svært ved at finde

begrundelser for, at sporten skal tilføres tre gange så mange penge, som man kan

tjene på spil på hestevæddeløb.

Spillemarkedet er hele tiden i udvikling, og der opstår nye spilformer. Interessen for de

forskellige spilformer forskyder sig på baggrund af teknologisk udvikling, ændringer i

interesse og popularitet mellem de enkelte sportsgrene – herunder at fodbold tiltrækker

sig mere og mere interesse på bekostning af andre former for sport. Grundprincippet i

den danske lovgivning er, at spil, hvor man gætter på udfaldet af en kamp/begivenhed,

samt poker og kasino er liberaliserede spil, hvorimod lotto og andre spil, der udeluk-

kende handler om held, er i det monopoliserede område. Undtagelsen fra dette princip

er spil på hestevæddeløb, hvor man gætter på resultatet, men alligevel er det et mono-

pol. Og man spiller sit bud ind i en samlet pulje fremfor oddsspil, hvor den enkelte

vædder med selskabet. Denne model er som sagt skabt efter ønske fra hestevædde-

løbssporten, fordi man vurderer, at det vil skabe størst overskud.

Det er rigtigt at situationen er anderledes i Norge og Sverige – og igen anderledes i

Tyskland og England. Det er også korrekt at hestevæddeløbssporten, efter at man selv

havde drevet Dantoto op igennem 90érne uden succes, i 2001 ønskede at gå sammen

med det svenske spilleselskab ATG, som er stor i Sverige – bl.a. fordi de udbyder spillet

Harry Boy. Den svenske udgave af Harry Boy er et lynspil som ligner lynlotto, bort set

fra, at det er placering af heste som giver vindernumre fremfor en maskine med pla-

stikkugler. Kuponen udskrives af en maskine fremfor at spilleren selv gætter på resulta-

tet. I Sverige var dette spil en stor succes, og det har medført, at det svenske lotto er

forholdsvis noget mindre end i Danmark. Samtidig ønskede man ikke at skabe et yder-

ligere pres fra EU på at liberalisere spillelovgivningen ved at åbne for at et udenlandsk

spilleselskab kunne operere i Danmark, når andre internationale spilleselskaber ikke

kunne på lov på andre spilleområder. Der var således – og efter min mening med god

almennyttig begrundelse - ikke flertal for at åbne for ATG med den reelle risiko, at der

ville blive flyttet væsentlig omsætning fra Lotto til et lottolignende spil, hvor pengene

alene ville gå til hestesporten på bekostning af penge til foreningsidræt og spejdervirk-

somhed m.m.

Derfor ønskede man i stedet, at Danske Spil skulle opkøbe Dantoto, og at hestesporten

kom på fordelingsnøglen med en procentsats, som svarede til det beløb, som man for-

udsatte at Danske Spil ville kunne skabe som overskud på Spil på hestevæddeløb. Man

oprettede samtidig HFF, som skulle udvikle hestevæddeløbssporten – bl.a. skulle man

se på antallet af baner og om man kunne gøre oplevelserne på banerne mere interes-

sante. Ved at tage Hestevæddeløbssporten på fordelingsnøglen ville man sikre, at der

var et incitament i Danske Spil til at optimere omsætningen på heste, fordi det ville

komme alle til gode, hvis spil på hestevæddeløb voksede. Det man glemte var, at man

tilsvarende svækkede incitamentet til inonovation og produktudvikling i hestevædde-

løbsporten, fordi der ikke længere var en direkte kobling mellem evne til at skabe at-

traktive løb på banerne og de penge, som tilflød sporten.

Danske Spil har måttet konstatere, at det har været svært at hæve omsætningen på

spil på hestevæddeløb, og at især interessen for at spille på løb på danske baner er

faldet. I dag stammer indtjeningen på spil på hestevæddeløb primært fra spil på løb på

norske og svenske baner. Det er muligt, fordi Danske Spil samarbejder med de norske

og svenske selskaber. Danske Spil er ved at udskifte hele sin IT platform, hvilket er en

stor investering og en kompliceret øvelse. Når den er tilendebragt vil man kunne spille

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på hestevæddeløb på alle Danske Spils terminaler. Det vil formentligt give et løft til spil

på hestevæddeløb, men der er desværre ikke så meget, der tyder på at væksten vil

komme fra spil på løb på danske baner.

Det er nu næsten to år siden Niels Nygaard og jeg holdt møde med Nick Elsass og Bent

Knie Andersen om fremtiden. Her gjorde vi det klart, at DIF og DGI helt principielt ikke

betragtede hestevæddeløb på linje med de almennyttige foreninger og formål, der i

øvrigt modtager tilskud via udlodningsloven. Vi udtrykte også vores støtte til, at heste-

væddeløb kunne indtage en særstatus i forhold til anden professionel idræt. Vi har for-

ståelse for den nuværende indhegning af spil på hestevæddeløb, og at denne særstatus

begrundes af traditionen for, at spil på hestevæddeløb er en del af finansieringen af

hestevæddeløb. Men vi finder det grundlæggende forkert, at man i dag modtager tre

gange så mange penge, som det er muligt at tjene på spil på hestevæddeløb.

Hvis et sådant synspunkt skal være rimeligt, så kræver det naturligvis, at spil på heste-

væddeløb skal drives effektivt og moderne. Danske Spil er åben overfor en analyse af,

om spil på hestevæddeløb kan udbydes endnu bedre og mere profitabel i en anden

sammenhæng. Der er udarbejdet et kommissorium herfor.

Der er ikke særlig meget forskel i dag på de spillemuligheder som udbydes i Danmark,

Norge og Sverige. Den store forskel er den gennemslagskraft, som hestevæddeløbs-

sporten har i befolkningen og medierne. Jeg tror, at man skal være opmærksom på, at

der er forskellige faktorer, som spiller ind på hvordan og hvor meget, der bliver spillet

på bestemte idrætsgrene/begivenheder. Det er f.eks. faktorer som tilskuerinteresse for

den givne sport (antal aktive er med til at generere tilskuerinteresse). Men andre fakto-

rer som medieinteresse, mode og konkurrence med andre begivenheder om opmærk-

somhed etc. spiller også ind. Vi kan se stor forskel fra land til land med hensyn til hvil-

ke sportsgrene, der fylder i bevidstheden. Eksempelvis er rugby og cricket meget store

i England, men fylder ikke meget i Danmark. Boksning på amatørplan trak rigtig mange

tilskuere for 50 år siden. I dag er det kun Mikkel Kessler, som kan vække opmærksom-

hed. Nedturen for dansk hestevæddeløbssport startede altså længe før, man blev en

del af Danske Spil. Skal hestevæddeløbssporten relanceres, tror jeg, det kræver andet

og mere end at fokusere på spilledelen. Men det er jo andre, der har ansvaret for at

tage fat på den opgave, og det ønsker jeg held og lykke med.

Med venlig hilsen

Søren Møller

Landsformand

Side 3