Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 22 Bilag 6
Offentligt
1424690_0001.png
I forbindelse med et kursus har jeg talt med Tove Videbæk, der har anbefalet
mig, at skrive en mail til dig vedr. de vanskeligheder, som de kristne
lokalradioer kan komme ud i, hvis en kommende lovgivning bliver udmøntet
ud fra det lovudkast, som foreligger. – Jeg tillader mig derfor i vedhæftet fil, at
fremsende nogle konkrete kommentarer/spørgsmål med relation til de
praktiske problemer, der vil opstå, hvis fra/til og om/med princippet
gemmenføres så strengt, som det er formuleret.
Vi kan frygte for, at den påtænkte lovgivning (især om/med-princippet) vil
betyde en kraftig begrænsning i de kristne lokalradioers ytrings og
forkyndelsesfrihed, som jo er, for os at se, en grundlovssikret ret. Ingen har jo
forhindret nogen i at lave Muhammed-tegninger m.v (og det kristne budskab
er fred og forsoning), så vi forventer at den nye lovgivning vil se bort fra
om/med kravet.
Desuden finder vi det underligt, at der er lagt op til, at vi skal til at have indsigt
i lokale politiske dagsordner. Skal lokalradioerne rundt om i landet være
”borgmesterradioer” ? Vi mener
I øvrigt, at der med det nye lovforslag er lagt op til en slags professionel
tilgang til lokalradioprogrammerne, ”markedsføring”, dokumentation, store
omkostninger til ansættelser, hvilket i sig selv kan knække de små
lokalradioer, som i øvrigt gennem 30 år har været baseret på ulønnet
fritidsbeskæftigelse. Hvis du mener, at der er ting, som ikke er godt nok belyst
må du meget gerne skrive til mig.
Tak for din velvillighed !
Venlig hilsen
Hans Peter Hansen
51 92 46 28
Stationsleder
Lumi Radio Aalborg
Webradio på http://www.aalborg.lumi-radio.dk
E- mail: [email protected]
Uddrag fra
Kulturministeriets Forslag til ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirk-somhed af 3. juli 2014
afsnit øverst på side 14.
Beslutningen indebærer, at den nye ordning for ikkekommerciel lokalradio skal
rumme stærkere krav om, at programmerne skal have lokalt indhold. Det skal således
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
være en forudsætning for tilladelse og tilskud til lokalradio, at programmerne er
produceret fra og til og
om/med befolkningen i lokalområdet,
som med den nye
ordning afgrænses efter kommunegrænserne. Beslutningen indebærer endvidere, at
antallet af programtilladelser skal begrænses. Et loft over antallet af tilladelseshavere
i hvert tilladelsesområde betyder, at tilskudsmidlerne derfor vil blive fordelt på færre
lokalradiostationer, som derved får bedre mulighed for at producere radio af højere
kvalitet.
Vedrørende sætningen
om/med befolkningen i lokalområdet
Spørgsmål 1:
Betyder det, at programindholdet godt kan være bibelundervisning/forkyndelse ?
Spørgsmål 2:
Hvis ja til sp. 1: Er det så udelukket, at møder/gudstjenester/foredrag m.fl med
prædikanter/præster/foredragsholdere, der bor uden for kommunen/sendeområdet,
regnes for at være lokalt forankrede ?
Spørgsmål 3:
Eksempel: En præst/prædikant/foredragsholder m.fl, medens de er bosiddende i sen-
deområdet, påbegynder produktion af en programserie, og flytter på et tidspunkt uden
for kommunen/sendeområdet. Programserien bliver ikke færdiggjort, men vedkom-
mende vil godt gøre den færdig fra sin nye bopæl. – Kan de programmer, som han
laver fra sin nye bopæl gælde som lokalt forankrede, selvom bopælen er uden for
kommunen/sendeområdet ?
Spørgsmål 4:
Vil programmer/dele af programmer, der på udsendelsestidspunktet opfyldte fra/til og
om/med kriteriet, men ikke gør det på genudsendelsestidspunktet kunne godkendes
som værende lokalt forankrede ?
Spørgsmål 5:
Hvor meget musik må der være i et program for at det stadig opfylder fra/til og
om/med kriterierne ?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål 6:
Hvis der laves en reportage fra landsdækkende organisations lokale afdeling vil en
sådan reportage være lokal forankret, hvis man optager foredrag og interviews med
personer, der ikke er bosiddende i sendeområdet ?
Næstsidste afsnit på side 14 i Kulturministeriets forslag til ny medie-
lovgivning.
Det anses af afgørende betydning for at sikre det lokale indhold i programudbuddet,
at programmerne produceres af foreninger m.v. hjemmehørende i det pågældende
tilladelsesområde. Tilknytning og tilstedeværelse i området giver indsigt i
lokale
politiske dagsordner,
kontakt med lokalbefolkningen og
mulighed for direkte kontakt
med centrale aktører
i området med heraf følgende viden om, hvad der optager
befolkningen i kommunen og mulighed for at producere lokalradio, der
aktuelt og
faktisk relaterer sig til og udspringer af lokalområdet.
Den ikkekommercielle
lokalradio-programvirksomhed skal således foregå udenfor et konkurrerende marked.
Vedrørende sætningen
lokale politiske dagsordner
Spørgsmål 1:
Skal lokalradioerne fremover være talerør for de politiske partier, og deres repræsen-
tanter i byråd/kommunalbestyrelser etc. ?
Spørgsmål 2:
Hvis ja til spørgsmål 1: Hvem skal kontrollere, at lokalradioerne dækker lokalpoliti-
kernes behov og ønsker i tilstrækkelig grad ?
Spørgsmål 3:
Hvis ja til spørgsmål 1: Vil det ikke blive en ret kraftig begrænsning i ytringsfriheden
hvis en bestemt procentdel af programmerne skal være politiske ?
Vedrørende sætningen
mulighed for direkte kontakt med centrale aktører
Spørgsmål 4:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Betyder direkte kontakt, at der vil blive lagt vægt på at det i overvejende grad er de
kilder, der har direkte tilknytning til det/de emner, og den/de aktører, der findes i den
pågældende virksomhed/organisation ?
Spørgsmål 5:
Betyder centrale aktører de ledende personer indenfor f.eks kommunalpolitik,
erhverv, og foreninger m.fl ?
Spørgsmål 6:
Hvis de lokale aktører henviser til beslægtede organisationer uden for sendeområdet
for information/besvarelse af spørgsmål til radioprogrammerne vil disse så stadig
kunne betegnes som lokalt forankrede ?
Spørgsmål 7:
Skal centrale aktører i lokalsamfundet have adgang til selv at komme i
studiet og producere programmer ?
Vedrørende sætningen
aktuelt og faktisk relaterer sig til og udspringer af lokalom-
rådet.
Spørgsmål 8:
Er det emnet, der bestemmer om det er aktuelt, eller er det tidspunket, hvor tingene
sker ?
Spørgsmål 9:
Hvad skal der til for at ”gamle nyheder” igen kan blive aktuelle ?
Spørgsmål 10:
Hvordan kan programmer med kristen forkyndelse og bibelundervisning på én og
samme tid være aktuel og faktisk relatere sig til og udspringe af lokalområdet ?