PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 22 Bilag 15
Offentligt

Bestemmelserne i det foreliggende lovforslag om

lokalradio handler som nævnt alene om

ikkekommerciel lokalradio. Den gældende ordning

for kommerciel lokalradio ændres ikke, hvilket jeg

nok desværre i mit tidligere svar er kommet til at

skabe tvivl om, da ministeriet gik ud fra, at Radio

Klitholm var en ikkekommerciel radio, fordi

lovforslaget som nævnt alene vedrører denne form

for lokalradio.

Det er korrekt, at Radio Klitholm er en

kommerciel radio, men vi er kommet i

tvivl om, om Folketinget er klar over, at

kommercielle

lokale

radioer er nøjagtig

som ikkekommercielle radioer f.s.v.

angår programvalg, frivillige medarbej-

dere og at være foreningsdrevne - blot

med den forskel, at en stor del af

indtægten kommer fra radioreklame?

Radio Klitholm vil i højeste grad blive

berørt af lovforslaget. Vi sender først

fra kl. 12, men indgår i sendesamvirker,

som sender om

morgenen/formiddagen. Disse

stationer har en lidt anden profil m.h.t.

medlemsindflydelse o.s.v. end os. Vi vil

stadig komme i den situation, at vi ikke

kan sende flere timer, idet det kræver

flere frivillige medarbejdere, og det er

ikke noget, man umiddelbart bare kan

få mange flere af.

Radio Klitholm vil således kunne få sin

programtilladelse forlænget på uændrede vilkår frem

til udgangen af 2019 og er derfor ikke direkte berørt

af det foreliggende lovforslag. Radio Klitholm vil dog

ikke kunne fortsætte sit programmæssige

networkingsamarbejde med de ikkekommercielle

stationer i Ringkøbing-Skjern Kommune på deres

sendemuligheder. De kommercielle radiostationer,

herunder Radio Klitholm, vil fremover kunne sende

på alle de sendemuligheder, som stationerne hidtil

har haft programtilladelse til at sende på, og der er

ikke lagt op til, at de kommercielle radioer skal

lægges sammen med ikkekommercielle radioer eller

andre kommercielle radioer, som Radio Klitholm

synes at have fået opfattelsen af.

Baggrunden for beslutningen om at adskille

ordningerne for kommerciel og ikke kommerciel

lokalradio er – som der nærmere er redegjort for i

Kulturstyrelsens ”Rapport om ny ordning for lokal

radio og tv” fra marts 2013 – at de to former for

radiovirksomhed er karakteriseret ved en række

forskelle for så vidt angår både formål,

professionalisme, lyttere, økonomi og ikke mindst

det indhold, der udsendes. Den fælles ordning har

givet anledning til en række administrative

problemstillinger og for tilladelseshaverne deraf

følgende uhensigtsmæssigheder gennem tiden –

særligt i forbindelse med tildeling af nye tilladelser.

At den fælles ordning kan give nogle

administrative problemstillinger, bør

vel ikke betyde, at foreninger skal

nedlægges????

Var det ikke vigtigere at stille krav om

lokal tilknytning, lokal produktion og

lokale medarbejdere, og ikke skelne

mellem, om radiostationerne er

kommercielle eller ikkekommercielle?

Og tillade sendesamvirker, hvis disse

forhold er opfyldt?...og ikke nøjes med

at nedlægge muligheden, fordi det

giver administrative problemer?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne beslutning om en mere forenklet ordning

hænger sammen med princippet om, at der i den

nye ordning for de ikkekommercielle lokale radio- og

tv-stationer bør gives et større tilskud, men til

gengæld til færre stationer. Som det fremgår af den

ovennævnte rapport, har der fra lokalradio/tv-side

været udtrykt ønske om, at en nyordning indebærer

et markant løft af tilskuddet pr. nyproduceret

programtime, idet tilskuddet efter den gamle

ordning er så lille, at det er vanskeligt for

stationerne at producere kvalitetsprogrammer, som

er attraktive for lytterne/seerne. Der har endvidere

været peget på vanskeligheder – især for tv – ved at

skabe en sammenhængende og attraktiv

sendeflade, når sendefladen – som nu – er opdelt i

små af hinanden uafhængige stationers

programmer. På denne baggrund lægges der op til

en reduktion af antallet af lokale stationer. De

stationer, som opnår tilladelse efter den nye

ordning, vil til gengæld have flere sendetimer til

rådighed og kunne opnå tilskud til flere af disse

timer end hidtil, og derned et bedre grundlag for

dels at kunne skabe en sammenhængende

sendeflade, dels at kunne producere programmer af

højere kvalitet.

Da vi laver radio alene med frivillige,

lokale medarbejdere, har vi svært ved

at forstå, at et højere tilskud kan blive

det, der løfter kvaliteten. Tværtimod vil

det blot betyde, at der bliver færre

lokale radiostationer, idet det er svært

for stationerne at sende hele dagen.

Netop derfor har sendesamvirker

været en god idé for de små

radiostationer. Vi ved godt, at det

nogle steder har været ikkelokale

stationer, der er indgået samarbejde

med, men det må være vigtigere at se

på den lokale tilknytning end på det

kommercielle.

Som vi tidligere har skrevet, er det

problematisk at sammenligne tv og

radio, idet måden de bliver brugt og

valgt på er meget forskellig. Så selv om

en opsplitning er en god idé for tv, er

det ikke automatisk det samme for

radio, hvor det er vigtigt, at der er

udsendelser hele dagen/ugen for at

fastholde lytterne. At høre radio er ikke

nødvendigvis et spørgsmål om at lytte

intenst, men også bare en mulighed for

at have en lydkulisse - fx på

arbejdspladsen.

Vi har ikke tidligere været opmærksom

på, at dette lovforslag har været

undervejs, hvorfor vi ikke tidligere har

reageret på det. Dermed har vi heller

ikke kunnet fremsætte nogle ønsker.

Hvorfor de kommercielle lokale

radiostationer skulle have noget at

indvende overfor sendesamvirker, kan

vi ikke gennemskue, idet de vel ikke er

- eller har været - nødt til at skulle

indgå dem?

Partierne bag medieaftalen har som nævnt

besluttet, at et af de grundliggende principper i den

nye ordning skal være en adskillelse mellem de to

former for lokalradio, og at der – som konsekvens

heraf - ikke længere skal være sendemuligheder

med såvel kommercielle som ikkekommercielle

radiostationer. Hermed imødekommes som nævnt

ovenfor et længe næret ønske fra de navnlig de

kommercielle lokale radiostationer. Det

foreliggende lovforslag har været i bred høring i

sommeren 2014, og der blev ikke i den forbindelse

fremsat ønske om videreførelse af den gældende

ordning. Efterfølgende har et høringsnotat – bilagt

et revideret lovudkast – været forelagt for partierne

bag medieaftalen, som ikke havde indholdsmæssige

bemærkninger hertil. Det er derfor min opfattelse,

at de trufne beslutninger – herunder princippet om

at der ikke kan være både kommercielle og

ikkekommercielle radioer på samme frekvens - bør

fastholdes, og lovforslaget derfor vedtages i den

foreliggende form. De lokale radioer må herefter

tilpasse deres virksomhed i lyset af de nye regler.