Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 22 Bilag 14
Offentligt
1437016_0001.png
Til lovforslag nr.
L 22
Folketinget 2014-15
Tillægsbetænkning afgivet af Kulturudvalget den 17. december 2014
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Genbeskikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra public
service-puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerindberetningspligten, ny ordning for ikkekommercielle
lokalradioer m.v.)
[af kulturministeren (Marianne Jelved)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 6. november 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Ud-
valget afgav betænkning den 3. december 2014. Lovforsla-
get var til 2. behandling den 9. december 2014, hvorefter det
blev henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
to skriftlige henvendelser fra Radio Klitholm.
Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforsla-
get stillet 2 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
Et af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar her-
på er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Udvalget lægger vægt på, at det fremgår af medieaftalen
for 2015-2018, at der med virkning fra den 1. januar 2016
gennemføres en ny ordning for ikkekommercielle lokalra-
dioer efter samme principper om lokal tilknytning m.v. som
den nye lokal-tv-ordning, som trådte i kraft den 1. januar
2014. I forlængelse heraf noterer udvalget sig, at der er op-
bakning fra såvel de kommercielle som de ikkekommerciel-
le lokalradioer til det grundlæggende princip i den nye lo-
kalradioordning om adskillelse af ordningerne for kommer-
ciel lokalradio og ikkekommerciel lokalradio.
Endvidere lægger udvalget vægt på, at det alene er ho-
vedprincipperne i den kommende ordning, som er beskrevet
i bemærkningerne til lovforslaget, og at der kommer en ef-
terfølgende proces, hvor de nærmere, mere detaljerede reg-
ler inden for de i lovforslaget fastlagte rammer skal beslut-
tes. Der henvises i forlængelse heraf til, at det fremgår af
bl.a. svaret på spørgsmål nr. 5, som er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen, at det er hensigten, at de nærmere reg-
ler om ordningen skal fastsættes i en bekendtgørelse, og at
et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring i løbet af
foråret 2015 og efterfølgende drøftet med partierne bag me-
dieaftalen inden udstedelse.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
Flemming Møller Mortensen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Rasmus Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) Troels Ravn (S)
Ole Sohn (S) Karin Gaardsted (S) Marlene Borst Hansen (RV) Lone Loklindt (RV) Zenia Stampe (RV)
AX016889
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437016_0002.png
2
Annette Vilhelmsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Kim Andersen (V) Anni Matthiesen (V)
nfmd.
Eva Kjer Hansen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Flemming Damgaard Larsen (V) Ellen Trane Nørby (V) Eyvind Vesselbo (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
Karin Nødgaard (DF) Pia Kjærsgaard (DF) Mette Bock (LA) Lars Barfoed (KF) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
47
47
22
17
12
12
9
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
8
1
1
1
1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437016_0003.png
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 22
Bilagsnr.
8
9
10
11
12
13
Titel
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet den 3. december 2014
Henvendelse af 9/12-14 fra Radio Klitholm
Udkast til tillægsbetænkning
Henvendelse af 10/12-14 fra Radio Klitholm
2. udkast til tillægsbetænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 22
Spm.nr.
4
5
Titel
Spm. om kommentar til henvendelse af 9/12-14 fra Radio Klitholm, til
kulturministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/12-14 fra Radio Klitholm,
til kulturministeren, og ministerens svar herpå
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437016_0004.png
4
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og kulturministerens svar herpå
Spørgsmålet og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Udvalget.
Spørgsmål 5:
»Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10. december 2014 fra Kontor Radio Klitholm, jf. L 22
– bilag 10.«
Svar:
Radio Klitholm har ved mail af 10. december 2014 fremsendt sine bemærkninger til kulturministerens
besvarelse af 10. december af spørgsmål nr. 4.
Det er Radio Klitholms opfattelse, at det ikke vil være muligt at udøve lokalradio i et tyndt befolket
område, som stationens nuværende tilladelsesområde, såfremt der alene er mulighed for at få rådighed
over én sendemulighed, som kun dækker et teoretisk, geografisk område på ca. 5 km fra sendepositionen.
Det er i forlængelse heraf Radio Klitholms opfattelse, at det ikke er realistisk at påregne, at de nuværen-
de foreninger bag Radio Klitholm og Radio Ådalen lægges sammen til én forening, som herefter søger
programtilladelse, når sendemulighederne udbydes efter omlægningen af ordningen, fordi der er næsten 1
times kørsel mellem de to stationer i henholdsvis Hvide Sande og Skjern, hvilket efter stationens opfattel-
se ikke vil gøre det sandsynligt, at de frivillige medarbejdere vil flytte med i den fortsættende forening.
Dertil kommer, at der er kulturelle forskelle på de to lokalradioer og dermed på stationers programprofi-
ler.
Endelig peger Radio Klitholm på, at det – fordi der er for få frivillige til at lave programmerne – ikke er
muligt at udfylde en hel sendeflade på op til 168 timer om ugen.
I forlængelse af mit svar på spørgsmål nr. 4 kan jeg oplyse, at Kulturministeriet har været i dialog med
Radio Klitholm og med Kulturstyrelsen, der er sekretariat for Radio- og tv-nævnet, som fører tilsyn med
de lokale radiostationer.
Det er i denne dialog blevet klart, at der i den foreliggende sag ikke alene er tale om ikkekommercielle
lokale radiostationer, som ministeriet gik ud fra i min besvarelse af spørgsmål nr. 4 i anledning af Radio
Klitholms henvendelse af 9. december 2014, herunder i lyset af, at den del af det foreliggende forslag,
som vedrører lokalradio, alene handler om den kommende nye ordning for de ikkekommercielle lokale
radioer, og således ikke vedrører de kommercielle stationers forhold.
Radio Klitholm er således en kommerciel lokalradio, medens Radio Ådalen er en ikkekommerciel lo-
kalradio. Det er alene Radio Ådalen, som modtager støtte fra Radio- og tv-nævnet fra tilskudspuljen til
ikkekommercielt lokal radio og tv.
Bestemmelserne i det foreliggende lovforslag om lokalradio handler som nævnt alene om ikkekommer-
ciel lokalradio. Den gældende ordning for kommerciel lokalradio ændres ikke, hvilket jeg nok desværre i
mit tidligere svar er kommet til at skabe tvivl om, da ministeriet gik ud fra, at Radio Klitholm var en ikke-
kommerciel radio, fordi lovforslaget som nævnt alene vedrører denne form for lokalradio.
For så vidt angår de kommercielle lokalradioer har partierne bag medieaftalen den 12. september 2014
besluttet at forlænge de eksisterende kommercielle lokalradioers programtilladelser til udgangen af 2019,
hvor det er besluttet at slukke for FM-båndet, såfremt det medio 2018 kan konstateres, at minimum 50 %
af radiolytningen sker på digitale platforme, jf. i øvrigt punktet herom i medieaftalen for 2015-2018.
Radio Klitholm vil således kunne få sin programtilladelse forlænget på uændrede vilkår frem til udgan-
gen af 2019 og er derfor ikke direkte berørt af det foreliggende lovforslag. Radio Klitholm vil dog ikke
kunne fortsætte sit programmæssige networkingsamarbejde med de ikkekommercielle stationer i Ringkø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437016_0005.png
5
bing-Skjern Kommune på deres sendemuligheder. De kommercielle radiostationer, herunder Radio Kli-
tholm, vil fremover kunne sende på alle de sendemuligheder, som stationerne hidtil har haft programtilla-
delse til at sende på, og der er ikke lagt op til, at de kommercielle radioer skal lægges sammen med ikke-
kommercielle radioer eller andre kommercielle radioer, som Radio Klitholm synes at have fået opfattel-
sen af.
Den kommende lokalradioordning er baseret på et grundliggende princip om adskillelse af kommerciel
og ikke kommerciel lokalradio, jf. beslutningen i medieaftalekredsen den 2. maj 2013. Programtilladelse
til kommerciel og ikkekommerciel lokalradioprogramvirksomhed vil som følge heraf ikke kunne gives til
den samme sendemulighed. Endelig vil sendemulighederne til ikkekommerciel lokalradio for fremtiden
alene blive udbudt som såkaldt hele sendemuligheder, dvs. 168 timer om ugen, der ikke kan deles mellem
flere tilladelseshavere.
Det blev som bekendt samtidig besluttet, at der med virkning fra 1. januar 2016 skal gennemføres en ny
ordning for ikkekommerciel lokalradiovirksomhed efter samme principper om lokal tilknytning mv., som
den ordning for ikkekommercielt lokal-tv, der trådte i kraft den 1. januar 2014. Denne beslutning er efter-
følgende bekræftet i medieaftalen for 2015-2018.
Baggrunden for beslutningen om at adskille ordningerne for kommerciel og ikke kommerciel lokalradio
er – som der nærmere er redegjort for i Kulturstyrelsens ”Rapport om ny ordning for lokal radio og tv” fra
marts 2013 – at de to former for radiovirksomhed er karakteriseret ved en række forskelle for så vidt an-
går både formål, professionalisme, lyttere, økonomi og ikke mindst det indhold, der udsendes. Den fælles
ordning har givet anledning til en række administrative problemstillinger og for tilladelseshaverne deraf
følgende uhensigtsmæssigheder gennem tiden – særligt i forbindelse med tildeling af nye tilladelser.
Baggrunden for beslutningen om at programtilladelse til kommerciel og ikkekommerciel lokalradiopro-
gramvirksomhed ikke gives til den samme sendemulighed, samt at sendemulighederne for fremtiden ale-
ne udbydes som såkaldt hele sendemuligheder, dvs. 168 timer om ugen, der ikke kan deles mellem flere
tilladelseshavere, skal ses i forlængelse heraf.
Denne beslutning om en mere forenklet ordning hænger sammen med princippet om, at der i den nye
ordning for de ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer bør gives et større tilskud, men til gengæld
til færre stationer. Som det fremgår af den ovennævnte rapport, har der fra lokalradio/tv-side været ud-
trykt ønske om, at en nyordning indebærer et markant løft af tilskuddet pr. nyproduceret programtime,
idet tilskuddet efter den gamle ordning er så lille, at det er vanskeligt for stationerne at producere kvali-
tetsprogrammer, som er attraktive for lytterne/seerne. Der har endvidere været peget på vanskeligheder –
især for tv – ved at skabe en sammenhængende og attraktiv sendeflade, når sendefladen – som nu – er
opdelt i små af hinanden uafhængige stationers programmer. På denne baggrund lægges der op til en re-
duktion af antallet af lokale stationer. De stationer, som opnår tilladelse efter den nye ordning, vil til gen-
gæld have flere sendetimer til rådighed og kunne opnå tilskud til flere af disse timer end hidtil, og derned
et bedre grundlag for dels at kunne skabe en sammenhængende sendeflade, dels at kunne producere pro-
grammer af højere kvalitet.
Det ovennævnte princip om større tilskud til færre stationer er som bekendt allerede gennemført på lo-
kal-tv-området pr. 1. januar 2014.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at navnlig de kommercielle lokale radiostationers interesseorgani-
sation Danske Medier har bakket op om beslutningen om separate ordninger for henholdsvis ikkekom-
merciel og kommerciel lokalradiovirksomhed.
Beslutningen om at forlænge tilladelserne til kommerciel lokalradio til udgangen af 2019 betyder, at de
sendemuligheder, som enten helt eller delvist er tildelt til kommerciel lokalradiovirksomhed, fastholdes til
denne form for lokalradiovirksomhed efter gennemførelsen af den nye ordning for ikkekommercielle lo-
kalradioer pr. 1. januar 2016. Dette følger af, at det som nævnt ovenfor er hensigten, at sendemuligheder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1437016_0006.png
6
til ikkekommerciel lokalradiovirksomhed for fremtiden alene udbydes som såkaldt hele sendemuligheder,
dvs. 168 timer om ugen. De sendemuligheder, som i dag alene er tildelt til ikkekommerciel lokalradio-
virksomhed, vil således også fremover blive anvendt til denne form for lokalradiovirksomhed.
I Ringkøbing-Skjern kommune vil der efter gennemførelse af den nye ordning – udover sendemulighe-
derne til de kommercielle lokalradioer – efter de foreliggende oplysninger fra Kulturstyrelsen være i alt
fire sendemuligheder til rådighed for ikkekommerciel lokalradiovirksomhed.
Det kan desuden nævnes, at Kulturstyrelsen er i dialog med Erhvervsstyrelsen om mulighederne for at
tilvejebringe yderligere sendemuligheder til lokalradioformål. Disse sendemuligheder vil kunne anvendes
til at afhjælpe eventuelle uhensigtsmæssigheder for så vidt angår fordelingen mellem sendemuligheder til
kommerciel lokalradiovirksomhed og sendemuligheder til ikkekommerciel lokalradiovirksomhed på bag-
grund af beslutningen om, at sendemuligheder, der i øjeblikket anvendes til begge former for lokalradio-
virksomhed, videreføres som sendemuligheder til kommercielle anvendelse i den kommende ordning.
Spørgsmålet om anvendelsen af disse nye sendemuligheder til dette formål vil i givet fald skulle drøftes
med partierne bag medieaftalen.
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 4, er alle forhold vedrørende den nye lokalradioordning
endnu ikke fastlagt i detaljer på nuværende tidspunkt. Der vil således være mulighed for – inden for ram-
merne af det foreliggende lovforslag - at tilpasse ordningen i lyset af de ønsker, som måtte fremkomme
senere i processen. Det er alene hovedprincipperne i omlægningen, der er fastlagt i bemærkningerne i det
foreliggende lovforslag. Der er således – som det også fremgår af mit svar på spørgsmål nr. 4 – ikke taget
stilling til, om ledige sendemuligheder til ikkekommerciel lokalradiovirksomhed i en kommune med flere
sådanne sendemuligheder skal udbydes samlet eller hver for sig. Afslutningsvis henledes opmærksomhe-
den på, at det ikke er tanken at fastsætte en pligt for de lokale radioer til at sende 24 timer med nye pro-
grammer alle ugens dage, dvs. 168 timer ugentligt. Der er ikke taget endelig stilling til udformningen af
den nye lokalradiotilskudsordning, men det må nok forventes, at der også efter den nye ordning vil være
muligt at udfylde en del af sendetiden med genudsendelser, således at flere får mulighed for at høre de
støttede programmer.
Det er som tidligere nævnt hensigten, at de nærmere regler om ordningen skal fastsættes i en bekendtgø-
relse udstedt af kulturministeren. Et udkast til bekendtgørelse vil blive sendt i høring i løbet af foråret
2015 og efterfølgende drøftet med partierne bag medieaftalen inden udstedelsen.
Partierne bag medieaftalen har som nævnt besluttet, at et af de grundliggende principper i den nye ord-
ning skal være en adskillelse mellem de to former for lokalradio, og at der – som konsekvens heraf - ikke
længere skal være sendemuligheder med såvel kommercielle som ikkekommercielle radiostationer. Her-
med imødekommes som nævnt ovenfor et længe næret ønske fra de navnlig de kommercielle lokale ra-
diostationer. Det foreliggende lovforslag har været i bred høring i sommeren 2014, og der blev ikke i den
forbindelse fremsat ønske om videreførelse af den gældende ordning. Efterfølgende har et høringsnotat –
bilagt et revideret lovudkast – været forelagt for partierne bag medieaftalen, som ikke havde indholds-
mæssige bemærkninger hertil. Det er derfor min opfattelse, at de trufne beslutninger – herunder princip-
pet om at der ikke kan være både kommercielle og ikkekommercielle radioer på samme frekvens - bør
fastholdes, og lovforslaget derfor vedtages i den foreliggende form. De lokale radioer må herefter tilpasse
deres virksomhed i lyset af de nye regler.
Jeg tillader mig afslutningsvis at henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 1, 2, 3 og 4, som alle
omhandler den nye lokalordning m.v.