PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

21. november 2014

2013-1646

L 21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund –

vurdering efter habitatdirektivet artikel 6, stk. 4

1. Indledning

Det fremgår af forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, at

den kommende forbindelse etableres syd om Frederikssund og føres over Ros-

kilde Fjord på en højbro, svarende til VVM-redegørelsens forslag S1. Den

kommende forbindelse vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt, hvorfor

projektet er omfattet af pligten til at foretage en forudgående vurdering af virk-

ningerne af projektet på Natura 2000-området efter artikel 6, stk. 3, i Rådets

direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (herefter ”habitatdirektivet”).

Der er den 14. maj 2014 afsagt en dom (C-521/12) ved EU-Domstolen, der har

betydning for vurderingen af anlægsprojekter i forhold til Natura 2000-

områder. Dette har konkret betydning for projektet om en ny fjordforbindelse,

da der trods fremskreden planlægning af projektet ikke ved domsafsigelsen var

truffet en endelig beslutning i form af en vedtaget anlægslov. Dommen betyder

kort fortalt, at den planlagte udformning af projektet skal opfylde de betingel-

ser, der gælder efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, om at fravige beskyttel-

sen for Natura 2000-områder. Disse betingelser var ikke eksplicit forudsat i

forbindelse med arbejdet med VVM-redegørelsen i 2010.

Vejdirektoratet har derfor i forbindelse med behandling af lovforslaget i Folke-

tinget (L 21, fremsat 8. oktober 2014) foretaget en supplerende vurdering af de

i VVM-undersøgelsen vurderede alternativer set i lyset af den nu gældende

fortolkning af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Den naturfaglige vurdering er

samlet i en særskilt rapport, der er vedlagt som bilag, hvor de 6 alternativer,

der blev undersøgt i VVM-redegørelsen, systematisk gennemgås i lyset af arti-

kel 6, stk. 4.

Rapporten fokuserer på projektets konsekvenser for Natura 2000-områderne,

dvs. påvirkning af forskellige arter og naturtyper på Natura 2000-områdets

udpegningsgrundlag. Disse påvirkninger udgør en delmængde af de miljøeffek-

ter, som er analyseret i VVM-redegørelsen, og som også omfatter støj, land-

skab, plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-områder, kulturarv mv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dette notat indeholder i det følgende en nærmere gennemgang af de betingel-

ser, der stilles efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Dernæst følger en op-

samling af resultaterne af rapportens analyse af alternativernes påvirkning af

Natura 2000-områder. Til sidst foretages en samlet vurdering i lyset af de by-

dende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, der er baggrun-

den for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund.

2. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4.

Habitatdirektivet har overordnet til formål at danne grundlag for udpegning og

beskyttelse af et sammenhængende europæisk, økologisk net af særlige beva-

ringsområder under betegnelsen "Natura 2000". Habitatdirektivets beskyttel-

sesbestemmelser omfatter samtidig også de fuglebeskyttelsesområder, der er

udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147).

I medfør af direktiverne er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttel-

sesområder, herunder Natura 2000-område nr. 136 "Roskilde Fjord og Jæ-

gerspris Nordskov", som omfatter habitatområderne H120 og H199 samt fug-

lebeskyttelsesområderne F105 og F107. VVM-redegørelsen indeholder vurde-

ringer af, i hvilken udstrækning de forskellige alternativer for fjordforbindelsen

påvirker udpegningsgrundlagene, dvs. de arter og naturtyper, som de respekti-

ve beskyttelsesområder er udpeget for at beskytte.

Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a.

anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på et

Natura 2000-område ("konsekvensvurdering"), såfremt projektet efter en fore-

løbig vurdering rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området væ-

sentligt. Hvis det på grundlag af konsekvensvurderingen ikke kan afvises, at

projektet vil skade Natura 2000-områdets integritet (udpegningsgrundlag),

kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i direktivets artikel

6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.

Vurderingerne i VVM-redegørelsen er foretaget inden for rammerne af habitat-

direktivets artikel 6, stk. 3, i overensstemmelse med hidtidig dansk praksis.

Efter denne praksis har der i nogle situationer, for at afværge en skade i direk-

tivets forstand inden for samme Natura 2000-område og som en integreret del

af projektet, kunnet udlægges erstatningsnatur, der fuldt ud inden for kort tid

vil opveje tabet af de naturtyper, der ødelægges ved projektet.

Imidlertid har EU-Domstolen i dommen af 14. maj 2014 i sag C-521/12, T. C.

Briels m.fl., for første gang taget stilling til afgrænsningen mellem artikel 6, stk.

3, og stk. 4, i forholdet til anvendelsen af sådanne afværgeforanstaltninger. I

dommen fastslog Domstolen bl.a., at beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat

i et projekt med henblik på at kompensere for de negative virkninger af det

pågældende projekt på en Natura 2000-lokalitet, ikke kan tages i betragtning i

forbindelse med den vurdering af virkningerne af det omhandlede projekt, som

Side 2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er foreskrevet i artikel 6, stk. 3. Domstolen fandt således, at foranstaltninger,

som ikke tilsigter at undgå eller reducere projektets negative virkninger på na-

turtypen, men efterfølgende at kompensere for dets skadevirkning (f.eks. ved

udlægning af erstatningsnatur), har karakter af kompensationsforanstaltninger

som omhandlet i artikel 6, stk. 4. Der er derfor tale om en situation, som skal

behandles efter direktivets fravigelsesprocedure, hvilket forudsætter, at betin-

gelserne i artikel 6, stk. 4 er opfyldt.

Af artikel 6, stk. 4, fremgår, at "Hvis

en plan eller et projekt, på trods af at

virkningerne på lokaliteten vurderes negativt, alligevel skal gennemføres af

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af

social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, træf-

fer medlemsstaten alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sik-

re, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes. Medlemsstaten un-

derretter Kommissionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træf-

fes. Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype og/eller en

prioriteret art, kan der alene henvises til hensynet til menneskers sundhed og

den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller,

efter udtalelse fra Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væ-

sentlige samfundsinteresser."

Der er ikke afsagt domme fra EU-Domstolen, der nærmere belyser, hvilke al-

ternative løsninger der skal overvejes, og hvordan disse alternative løsninger

skal vurderes og afvejes over for de bydende nødvendige væsentlige samfunds-

interesser, som en plan eller et projekt skal gennemføres af hensyn til.

EU-Domstolen fandt i dom af 26. oktober 2006 i sag C-239/04, Kommissionen

mod Portugal (”Castro Verde”), at Portugal havde tilsidesat artikel 6, stk. 4, idet

Portugal havde gennemført et motorvejsprojekt, hvis linjeføring gik gennem

det særligt beskyttede område, Castro Verde, uanset at vurderingen af indvirk-

ningen på miljøet var negativ, og uanset at det ikke var bevist, at der ikke forelå

nogen alternativ løsning for nævnte linjeføring. De portugisiske myndigheder

havde ikke undersøgt løsninger, der lå uden for det beskyttede område, selv om

det ikke på forhånd kunne udelukkes, at disse løsninger ville være alternative

løsninger, som omhandlet i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

Af generaladvokat Juliane Kokotts forslag til afgørelse af 27. april 2006 i sagen

fremgår bl.a. (betragtning 43 - 46), at kravene til udelukkelse af alternative

løsninger øges, i det omfang de er egnede til at opfylde projektets målsætnin-

ger, uden at medføre åbenbare – uden rimelig tvivl – uforholdsmæssigt skade-

lige virkninger. Blandt de afgrænsede tilbageværende alternative løsninger,

som valget skal træffes mellem, skal valget ikke nødvendigvis træffes efter,

hvilken løsning der påvirker lokaliteten mindst. Derimod skal det træffes efter

en afvejning af de skadelige virkninger for lokaliteten og de i hvert enkelt til-

fælde relevante hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det afgørende er

derfor, om bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser kræ-

Side 3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ver gennemførelse af netop denne alternative løsning, eller om disse hensyn

også kan tilgodeses ved en anden alternativ løsning, som skader lokaliteten

mindre. EU-Domstolen berører ikke direkte disse spørgsmål i dommen.

Der findes ikke praksis fra EU-Domstolen eller vejledning fra Kommissionen,

som direkte vedrører spørgsmål om fravalg af alternativer, som ikke er reali-

serbare på grund af helt uforholdsmæssige meromkostninger.

I Europa-Kommissionens vejledninger vedrørende habitatdirektivet

fremgår,

at anvendelsen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, kræver,



at alle gennemførlige alternativer undersøges, navnlig hvad angår deres

virkninger for bevaringsmålsætningerne for lokaliteten, områdets inte-

gritet og dets bidrag til den globale sammenhæng i Natura 2000-nettet,

at denne undersøgelse skal foretages uden hensyn til omkostninger, po-

tentiel forsinkelse af projektet mv., hvorfor andre vurderingskriterier,

såsom økonomiske kriterier, derfor ikke kan tilsidesætte de økologiske

kriterier, og

at det i overensstemmelse med nærhedsprincippet er op til de kompe-

tente nationale myndigheder at bedømme virkningerne af de alternati-

ve løsninger på det pågældende område.

Side 4/11



Af vejledningerne fremgår endvidere, at de væsentlige samfundsinteresser, der

kan begrunde gennemførelsen af et projekt, på trods af, at virkningerne på en

lokalitet er vurderet negativt, bl.a. er folkesundhed, regional økonomisk udvik-

ling, miljøbeskyttelse samt forfølgelsen af berettigede økonomi- og socialpoliti-

ske mål.

De væsentlige samfundsinteresser kan dog kun være væsentlige, hvis der er tale

om varetagelse af interesser på lang sigt. Kortsigtede økonomiske interesser

eller andre interesser, som kun kan have fordele for samfundet på kort sigt, vil

ikke være tilstrækkelige til at opveje de langsigtede bevaringsinteresser, direk-

tivet varetager.

3. Opsummering af de undersøgtes alternativers påvirkning af

Natura 2000-områder

I VVM-redegørelsen er der foretaget en fuld VVM-analyse af 6 alternativer (og

varianter hertil), som omfatter to nordlige løsninger ved den eksisterende

Kronprins Frederiks Bro (N1 og N2) samt 4 sydlige alternativer (S1, S2, S3 og

Forvaltning af Natura 2000 områder: Habitat direktivets artikel 6 92/43/EØF, (2000), afsnit 5.3.1., Assessment of

plans and projects significantly affecting Natura 2000 sites - Methodological guidance on the provisions of Article 6(3)

and (4) of the Habitats Directive 92/43/EEC” (2001), afsnit 3.3.1., (ikke tilgængelig på dansk), og Vejledning vedrøren-

de artikel 6, stk. 4, I 'habitatdirektivet' 92/43/EØF (2007/2012), side 7.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

S6), som omfatter 4 forskellige udformninger af forbindelser mellem Marbæk

og Tørslev Hage, udformet som bro eller forskellige former for tunneler.

I VVM-redegørelsens indledende fase blev der først gennemført indledende

screeninger af ca. 50 alternativer, hvor det bl.a. blev undersøgt, om linjeføring

syd om Tørslev Hage – både ved Skuldelev og længere sydpå – vil kunne opfyl-

de behovet for en aflastning af Kronprins Frederiks Bro. Linjeføringer ved og

syd for Skuldelev blev fravalgt, idet en fjordforbindelse så langt sydpå i højere

grad vil have karakter af en ny regional forbindelse i stedet for at fungere som

en aflastning for Kronprins Frederiks Bro. Trafikberegninger viste, at en ny

fjordforbindelse ved Skuldelev vil aflaste Kronprins Frederiks Bro med ca.

3000 køretøjer færre i forhold til en fjordforbindelse ved Tørslev Hage. Tilsva-

rende vil en udbygning af vejnettet syd om Roskilde Fjord heller ikke udgøre et

reelt alternativ i forhold til formålet om aflastning af Kronprins Frederiks Bro.

De 6 alternativer, der blev udvalgt til detaljerede konsekvensvurderinger i

VVM-redegørelsen, blev udvalgt på baggrund af bl.a. trafikale og miljømæssige

effekter, krav til vejteknisk udformning, besejlingsmæssige forhold, hydrauliske

forhold, arealmæssige konsekvenser mv.

Ingen af de undersøgte alternativer for en ny fjordforbindelse ved Frederiks-

sund vil skade prioriterede arter eller naturtyper, hvor der i henhold til habi-

tatdirektivet gælder særligt strenge krav til begrundelsen for at fravige beskyt-

telsen. Endvidere vil ingen af de undersøgte alternativer påvirke de marine

naturtyper

sandbanke, strandvold

vadeflade,

samt den terrestriske natur-

type

rigkær,

som findes inden for Natura 2000-området omkring eller i nær-

heden af de undersøgte alternativer.

I tabel 1 sammenfattes de forskellige alternativers arealinddragelse af naturty-

per i Natura 2000-områderne målt i hektarer (ha.). Den angivne arealinddra-

gelse omfatter både de arealer, der inddrages midlertidigt som arbejdsareal

samt de arealer, der inddrages permanent. Arealinddragelsen for de enkelte

naturtyper skal ses i forhold til, at Natura 2000-området sammenlagt består af

ca. 9829 ha. bugt, ca. 600 ha. strandeng og ca. 60 ha. kalkoverdrev.

Tabel 1:

Inddragelse af areal (ha.)

Marine naturtyper

Bugt (1160)

Terrestriske naturtyper

Strandeng (1330)

Kalkoverdrev (6210)

1,34

(0)

1,00

(0)

0,37

0,16

0,12

0,11

0,20

0,06

(0)

Alternativer

N1 N2

5,1

2,7

2,5

13,0

12,2

(0)

Side 5/11

angiver arealinddragelse for varianten S3a, jf. særskilt vedlagt rapport.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sammenfattende skema over arealinddragelse (målt i ha, omfattende både midlertidig

inddragelse og permanent inddragelse) af naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget

for Natura 2000-området Roskilde Fjord.

Side 6/11

I det følgende resumeres konsekvenserne af de øvrige påvirkninger i forbindel-

se med de forskellige alternativer. Ingen af alternativerne vurderes at medføre

påvirkning af bevaringsstatus for de af udpegningsgrundlagets ynglefugle og

rastefugle, der potentielt kunne blive påvirket. Derudover kan det på baggrund

af gennemgangen konstateres, at det eneste undersøgte alternativ, der ikke

påvirker disse naturtyper i Natura 2000-området, er S6, en boret tunnel.

N1, 4-sporet klapbro, og N2, 2-sporet klapbro

Der inddrages areal for den marine naturtype

bugter,

som udgør det meste af

fjorden. For forslag N1 er påvirkningen af et omfang, der ifølge habitatdirekti-

vet vurderes som en skade på bugter i Natura 2000-området. For forslag N2

vurderes påvirkningen på bugter at udgøre en ubetydelig påvirkning, derefter

en konkret vurdering ikke vil skade områdets integritet.

Af alle de undersøgte alternativer inddrager de nordlige broløsninger det stør-

ste areal af naturtypen

strandeng,

der for begge alternativers vedkommende

efter en konkret vurdering karakteriseres som en skade på Natura 2000-

området.

S1, en sydlig højbro

Der vil være inddragelse af areal for den marine naturtype

bugter,

men det

vurderes, at der er tale om en påvirkning af et så begrænset og ubetydeligt om-

fang, at påvirkningen efter en konkret vurdering ikke vil skade områdets inte-

gritet.

S1 vil desuden inddrage arealer for naturtyperne

strandeng

kalkoverdrev.

Arealinddragelsen med naturtypen

kalkoverdrev,

som findes på Tørslev Hage,

følger af etablering af bropillefundament, arbejdsarealer og skyggevirkning fra

broen. Inddragelsen af strandeng og kalkoverdrev udgør efter en konkret vur-

dering en skade på Natura 2000-området, men der er tale om begrænset areal-

inddragelse.

S2, Kort sænketunnel, og S3, Lang sænketunnel

I anlægsfasen for de sydlige tunnelforslag S2 og S3 forventes konsekvenser for

naturtypen

bugter

i forbindelse med sedimentspild. Desuden vil sænketunne-

lerne beslaglægge og permanent ændre et større areal af havbunden. Forslag S2

og S3 vurderes derfor samlet set konkret at medføre en skade på naturtypen

bugter i Natura 2000-området. Påvirkningen af naturtypen bugter vil værre

større for sænketunnelløsningerne S2 og S 3 end for bro-løsningerne (N1, N2

og S1), da der inddrages større areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

S2 og S3 inddrager desuden areal af naturtypen

strandeng

på både øst- og

vestsiden af fjorden samt areal af naturtypen

kalkoverdrev

til anlæg af tunnel

og arbejdsareal. Inddragelsen af strandeng og kalkoverdrev vurderes som ud-

gangspunkt som en skade på Natura 2000-området, idet arealinddragelsen dog

er begrænset.

S6, Boret tunnel

Som det eneste af de undersøgte alternativer til en ny forbindelse over Roskilde

Fjord er der ingen varig skade på Natura 2000-områder ved etablering af en

boret tunnel (S6), idet den føres under hele Natura 2000-området.

Kompenserende foranstaltninger

For at begrænse den skade, som en ny forbindelse ved Roskilde Fjord vil påføre

Natura 2000-områder, er der i VVM-redegørelsen beskrevet en række afværge-

foranstaltninger og kompenserende tiltag for alle de undersøgte forslag. Tilta-

gene varierer afhængig af den skade, som skal kompenseres.

De kompenserende foranstaltninger i både anlægs- og driftsfasen vil blive aftalt

med de relevante kommuner inden for rammerne af VVM-redegørelsen. Kom-

pensationen for inddragelse af Natura 2000-områder søges gennemført så tæt

på projektområdet som muligt, og de permanente skader vil således blive fuldt

ud kompenseret gennem udlæg af erstatningsnatur, hvis areal vil være mere

end dobbelt så stort som det inddragede areal.

Beslutningen om valg af kompenserende foranstaltninger vil i sidste ende af-

hænge af, hvilken løsning der vælges i lyset af analysen af påvirkningen af Na-

tura 2000-området, jf. afsnit 3, og analysen af de bydende nødvendige hensyn

til væsentlige samfundsinteresser, jf. afsnit 4 og 5.

4. Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinte-

resser

En ny forbindelse over Roskilde Fjord som aflastning for og alternativ til den

eksisterende Kronprins Frederiks Bro tjener bydende nødvendige hensyn til

væsentlige samfundsinteresser, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord, Kronprins Frederiks Bro,

blev anlagt i 1935 som en 2-sporet vej med klapbro. De tilsluttede veje, J. F.

Willumsens Vej gennem Frederikssund og Skovnæsvej på Hornsherredsiden,

der begge er 2-sporede veje, udgør sammen med broen en del af rute 53 på

statsvejnettet. Det har siden 1960´erne været erkendt, at den eksisterende

Kronprins Frederiks Bro ikke er tilstrækkelig til at dække det samfundsmæssi-

ge behov for infrastruktur i området.

Trafikken på Kronprins Frederiks Bro er på hverdage steget fra ca. 16.500 biler

i døgnet i 1995 til ca. 20.500 biler i 2009, jf. VVM-redegørelsen. Den stigende

Side 7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

trafik har gennem årene medført stadigt større fremkommelighedsproblemer

på fjordforbindelsen med deraf følgende kødannelse på begge sider af fjorden.

Dette har resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne

samt i weekender som følge af trafik til sommerhusområderne i Hornsherred.

For at begrænse kødannelserne er der desuden indført restriktioner for sejlad-

sen på Roskilde Fjord, idet broen ikke åbnes i vejtrafikkens myldretider.

Den begrænsede kapacitet i fjordkrydsningen udgør således i dag en flaskehals

for trafikken og dermed en barriere for fortsat udvikling i området. Tidstabet er

forbundet med betydelige samfundsmæssige omkostninger og hæmmer derfor

muligheder for vækst og regional udvikling. Det er en målsætning med den nye

fjordforbindelse at skabe bedre sammenhæng mellem vækstcentrummet i Ho-

vedstadsområdet og Hornsherred og dermed forbedre mulighederne for vækst

og beskæftigelse i området.

Der er vedtaget anlægslov for en motorvej til Frederikssund, hvor 2. etape p.t.

er under anlæg, og der ligger således en samlet plan for udvikling af områdets

infrastruktur. Bedre adgang til Hovedstadsområdet vil bl.a. kunne bidrage til at

fastholde og styrke bosætningen og den økonomiske udvikling til gavn for

Hornsherred.

Projektet vil skabe mulighed for frigørelse af vækstpotentiale og styrkelse af det

lokale erhvervsliv, ligesom det er formålet at skabe bedre adgang til områdets

natur- og kulturværdier. Ressourcer, som i dag hæmmes af den begrænsede

fremkommelighed, vil kunne bidrage til samfundsudviklingen og øget økono-

misk bæredygtighed i området.

5. Valg af linjeføring

Løsningen S1, en højbro over Roskilde Fjord, blev indstillet af Vejdirektoratet

på baggrund af VVM-redegørelsen og således ud fra en vurdering af, at løsnin-

gen efter en samlet afvejning af trafikale, økonomiske og miljømæssige forhold

udgør den samfundsmæssigt bedste løsning.

Det fremgår af gennemgangen af de 6 alternativer, at løsningen S6, en boret

tunnel, som det eneste alternativ ikke medfører varig skade i Natura 2000-

området. De øvrige undersøgte alternativer medfører skade på Natura 2000-

området i forskelligt omfang.

Som det fremgår af generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C-239/04 (”Ca-

stro Verde”), jf. i afsnit 2, skal valget af linjeføring blandt de afgrænsede tilba-

geværende alternative løsninger ikke nødvendigvis træffes efter, hvilken løs-

ning der påvirker lokaliteten mindst. Derimod skal valget af linjeføring træffes

efter en afvejning af de skadelige virkninger for lokaliteten og de i hvert enkelt

tilfælde relevante hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Side 8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det afgørende er således, om bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-

fundsinteresser kræver gennemførelse af netop

denne

alternative løsning, eller

om disse hensyn også kan tilgodeses ved en anden alternativ løsning, som ska-

der lokaliteten mindre.

S6, en boret tunnel, udgør som nævnt den naturmæssigt bedste løsning af de

undersøgte alternativer. Det fremgår imidlertid af VVM-redegørelsen, at an-

lægsoverslaget for S6 udgør 6.855 mio. kr. sammenholdt med 2.034 mio. for

S1, en højbro over Roskilde Fjord. Den borede tunnel er således ca. 3,5 gange

dyrere end højbroen. Det fremgår endvidere af forslag til lov om en ny fjordfor-

bindelse ved Frederikssund, at det samlede anlægsprojekt vil blive finansieret

via et tilskud fra staten på 659,5 mio. kr., idet det er forudsat, at den resterende

finansiering på ca. 1,4 mia. tilvejebringes via brugerfinansiering.

Det forekommer ikke realistisk at forvente, at brugerfinansieringspotentialet

påvirkes af, hvorvidt en ny forbindelse udformes som en højbro eller en tunnel.

Det må derfor lægges til grund, at brugerfinansieringspotentialet ved en boret

tunnel vil være af samme størrelsesorden som beskrevet i lovforslaget. Anlæg af

en boret tunnel vi således kræve en statslig finansiering på ca. 5,4 mia. kr., dvs.

ca. 8 gange så meget som det statslige tilskud til højbroen.

Det er på den baggrund konkret vurderet, at S6, en boret tunnel, ikke udgør et

reelt alternativ i habitatdirektivets forstand med hensyn til varetagelsen af de

væsentlige samfundsinteresser ved etablering af en ny forbindelse over Roskil-

de Fjord, da de samfundsøkonomiske konsekvenser viser, at en boret tunnel

står så meget ringere i forhold til de andre undersøgte alternativer, at der reelt

ikke er tale om en realiserbar løsning.

Alle de øvrige alternativer vil forårsage varig skade på Natura 2000-området på

forskellig vis. Det er samlet set vurderingen, at ingen af disse alternativer klart

skiller sig ud som det miljømæssigt bedste alternativ. Det er med andre ord

vurderet, at de tilbageværende alternativer vil medføre varig skade i nogenlun-

de samme omfang, hvorfor den endelige indstilling af linjeføring afhænger af

en vurdering af de trafikale og økonomiske konsekvenser.

Af de undersøgte nordlige linjeføringer, N1 og N2, har Vejdirektoratet vurderet

N1 som den bedste løsning, bl.a. baseret på driftsmæssige og landskabsarkitek-

toniske hensyn. Af de sydlige linjeføringer, S1, S2 og S3, har Vejdirektoratet

indstillet S1 som den bedste løsning, hvilket primært er baseret på samfunds-

økonomiske hensyn. Således er anlægsudgifterne for S2 og S3 opgjort til hhv.

3,6 mia. kr. og 4,7 mia. kr., mens anlægsudgiften for S1 er opgjort til godt 2

mia. kr.

Med hensyn til valg mellem de nordlige linjeføringer og de sydlige linjeføringer,

har Vejdirektoratet – ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper ved beg-

ge varianter – peget på S1 som den mest hensigtsmæssige og fremtidssikrede

Side 9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

løsning primært af trafikale årsager. De nordlige løsninger vil således forudsæt-

te, at trafikken ledes af J.F. Willumsens Vej, der selv efter en udbygning med

niveaufrie kryds vil udgøre en stor barriere og medføre øgede trafikale og mil-

jømæssige gener i Frederikssund.

6. Sammenfatning

Som nævnt indledningsvist har en dom af 14. maj 2914 fra EU-Domstolen med-

ført en ændret praksis for administrationen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3

og 4. Dommen betyder, at det for en ny fjordforbindelse ved Frederikssund skal

vurderes, om projektet opfylder de betingelser, der er beskrevet i habitatdirek-

tivets artikel 6, stk. 4.

Der foreligger ikke en praksis fra EU-Domstolen, der angiver præcist, hvordan

disse betingelser konkret skal udfyldes og udmøntes, herunder navnlig med

hensyn til spørgsmålet om fravalg af alternativer, der ikke er realiserbare på

grund af exorbitante meromkostninger.

I afsnit 2 er der dog angivet visse fortolkningsbidrag til forståelse af habitatdi-

rektivet, der samlet set peger i retning af, at medlemsstaterne – i form af de

kompetente nationale myndigheder – efterlades med en vis autonomi i vurde-

ringen af, i hvilket omfang de undersøgte alternativer er egnede til at opfylde et

projekts målsætninger.

Det må i dette tilfælde nødvendigvis betyde, at når et alternativ, der pga. dets

samfundsøkonomiske konsekvenser står så meget ringere i forhold til flere af

de andre undersøgte alternativer, reelt ikke er realiserbart, vil det efter en kon-

kret vurdering ikke udgøre en reel alternativ løsning i habitatdirektivets for-

stand.

På baggrund af ovenstående gennemgang er det Vejdirektoratets vurdering, at

S1, en højbro over Roskilde Fjord, er den linjeføring, der ud fra en samlet afvej-

ning af miljømæssige, samfundsøkonomiske og trafikale betragtninger udgør

den bedste mulige løsning for de væsentlige samfundsinteresser, en ny fjord-

forbindelse over Roskilde Fjord skal varetage. Dette gælder også i lyset af de

betingelser, der stilles efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.

Samtidig skal det bemærkes, at der med anlæg af højbroen, S1, inddrages 0,37

ha. strandeng og 0,16 ha. kalkoverdrev, der skal sammenholdes med en samlet

størrelse på ca. 600 ha. strandeng og ca. 60 ha. kalkoverdrev i Natura 2000-

området i Roskilde Fjord. Set i forhold til arealernes størrelse er der således

tale om et meget begrænset areal, der inddrages – henholdsvis 0,062 og 0,27

pct.

For begge naturtyper vil der som kompensation desuden blive udlagt betydeligt

mere erstatningsareal, end der inddrages i forbindelse med anlægget. Med

Side 10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

denne nettoforøgelse af naturtype-arealet skabes der stor sikkerhed for, at de

skader, der følger af anlægget, opvejes fuldt ud. Desuden vil skaderne på Natu-

ra 2000-området blive søgt begrænset yderligere i forbindelse med detailplan-

lægningen af højbroen i overensstemmelse med VVM-redegørelsen. Herunder

vil det blive søgt at reducere såvel det areal, der påvirkes midlertidigt i anlægs-

fasen som det areal, der påvirkes permanent af anlægget.

Samlet set vælger Vejdirektoratet derfor fortsat at indstille S1, en højbro over

Roskilde Fjord, som den foretrukne løsning til imødekommelse af behovet for

en ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord, i overensstemmelse med det frem-

satte lovforslag.

Side 11/11