Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 21 Bilag 4
Offentligt
NOTAT
Dato
J. nr.
21. november 2014
2013-1646
L 21 – Forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund –
vurdering efter habitatdirektivet artikel 6, stk. 4
1. Indledning
Det fremgår af forslag til lov om en ny fjordforbindelse ved Frederikssund, at
den kommende forbindelse etableres syd om Frederikssund og føres over Ros-
kilde Fjord på en højbro, svarende til VVM-redegørelsens forslag S1. Den
kommende forbindelse vil påvirke Natura 2000-områder væsentligt, hvorfor
projektet er omfattet af pligten til at foretage en forudgående vurdering af virk-
ningerne af projektet på Natura 2000-området efter artikel 6, stk. 3, i Rådets
direktiv 92/43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter (herefter ”habitatdirektivet”).
Der er den 14. maj 2014 afsagt en dom (C-521/12) ved EU-Domstolen, der har
betydning for vurderingen af anlægsprojekter i forhold til Natura 2000-
områder. Dette har konkret betydning for projektet om en ny fjordforbindelse,
da der trods fremskreden planlægning af projektet ikke ved domsafsigelsen var
truffet en endelig beslutning i form af en vedtaget anlægslov. Dommen betyder
kort fortalt, at den planlagte udformning af projektet skal opfylde de betingel-
ser, der gælder efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, om at fravige beskyttel-
sen for Natura 2000-områder. Disse betingelser var ikke eksplicit forudsat i
forbindelse med arbejdet med VVM-redegørelsen i 2010.
Vejdirektoratet har derfor i forbindelse med behandling af lovforslaget i Folke-
tinget (L 21, fremsat 8. oktober 2014) foretaget en supplerende vurdering af de
i VVM-undersøgelsen vurderede alternativer set i lyset af den nu gældende
fortolkning af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Den naturfaglige vurdering er
samlet i en særskilt rapport, der er vedlagt som bilag, hvor de 6 alternativer,
der blev undersøgt i VVM-redegørelsen, systematisk gennemgås i lyset af arti-
kel 6, stk. 4.
Rapporten fokuserer på projektets konsekvenser for Natura 2000-områderne,
dvs. påvirkning af forskellige arter og naturtyper på Natura 2000-områdets
udpegningsgrundlag. Disse påvirkninger udgør en delmængde af de miljøeffek-
ter, som er analyseret i VVM-redegørelsen, og som også omfatter støj, land-
skab, plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-områder, kulturarv mv.