L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 205 Bilag 3
Offentligt

NOTAT

14. maj 2015

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om

en midlertidig jobpræmie til personer med langvarig

ydelsesperiode

J.nr. 2015-0004381

Arbejdsmarkedsydelser/sox/ljs

DOS/kpp

Høringsnotatet vedrører udkast til forslag til lov om en midlertidig jobpræmie til

personer med langvarig ydelsesperiode. Lovforslaget blev den 11. maj 2015 sendt i

ekstern høring med frist for bemærkninger den 13. maj 2015.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende

(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dan-

ske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejds-

giverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedsche-

fer i Danmark, Frie Funktionærer, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommu-

nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kri-

stelig Fagbevægelse og Rigsrevisionen.

Følgende har afgivet høringssvar:

Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer,

Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen af socialchefer i Danmark,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionæ-

rer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Jobrådgivernes Bran-

cheforening, Kommunernes Landsorganisation (KL), Landsorganisationen i Dan-

mark og Rigsrevisionen.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Rigsrevisionen.

Høringssvarene vedlægges.

Indhold

1. Generelt

2. Målgruppe

3. Forholdet til Persondataloven

1. Generelt

I flere af høringssvarene tilkendegives, at det er positivt, at regeringen har fokus på

at få personer på langvarig offentlig forsørgelse i beskæftigelse.

I mange høringssvar gives der imidlertid udtryk for, at høringsfristen har været alt

for kort.

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

For at sikre at høringsparterne har rimelig tid til at komme med deres bemærknin-

ger bestræber Beskæftigelsesministeriet sig på, at der for så vidt muligt er en hø-

ringsfrist på mindst 4 uger på ministeriets lovforslag.

I visse tilfælde er det dog ikke muligt at leve op til dette mål. Det har været tilfældet

for dette lovforslag, hvor regeringen fremlagde forslaget som en del af vækstplanen

den 10. maj 2015 og regeringen ønsker, at ordningen om jobpræmie skal have

virkning hurtigst muligt. .

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at lovforslaget er udtryk for, at kon-

tanthjælpen er så høj, at det ikke kan betale sig at arbejde. Alternativt til en kortsig-

tet lappeløsning i form af en jobpræmie er en løsning, hvor der skabes en større

forskel mellem de offentlige ydelser og de overenskomstmæssige mindstelønnin-

ger, så der altid for ydelsesmodtagere er en økonomisk gevinst ved at tage et job.

Endvidere finder DA, at det er uhensigtsmæssigt, at en kontanthjælpsmodtager skal

kvalificere sig til en jobbonus ved at være langtidsledig. For nogle grupper vil ud-

sigten til en skattefri præmie have den modsatte virkning end den tilsigtede, nemlig

at den tilskynder til at udskyde tidspunktet for at tage job.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at forslaget ikke løser de

strukturelle beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske udfordringer, der op-

står som følge af, at de offentlige ydelser ofte er så høje, at de pågældende ledige

har et alt for begrænset økonomisk incitament til at søge arbejde. FA er derfor

imod forslaget som er en midlertidig lappeløsning på udfordringer, som kræver helt

andre strukturelle indgreb i forhold til ydelsesniveauer, indkomstbeskatning, be-

skæftigelsesfradrag m.v.

Kommentarer:

Med forslag får nogle mennesker, der har modtaget offentlig forsørgelse i en lang

periode, og som er på kanten af arbejdsmarkedet en hjælpende hånd, så de også

kommer med i et spirende opsving. Initiativet skal derfor også ses i lyset af rege-

ringens reform af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælpsreformen.

Målgrupperne er objektivt beskrevet og afgrænset på en sådan måde, at ingen

langvarige ydelsesmodtagere kan få fordel af at udskyde jobsøgning med henblik

på at blive kvalificeret til en jobpræmie. Derfor er personkredsen defineret på bag-

grund af målgruppen pr. 31. marts 2015, så ingen langvarige ydelsesmodtagere

har kunnet indrette sig på jobpræmieordningen.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) er positiv overfor forsla-

get, idet belønning frem for straf kan være en medvirkende faktor, der kan få nogle

af de jobparate langtidsledige i arbejde. Det er FTF´s vurdering, at effekten af job-

præmien primært vil afhænge af, at der også bliver skabt jobåbninger for målgrup-

pen. Beskæftigelsesindsatsen for de mange personer med en række andre proble-

mer end ledighed i form af bl.a. opkvalificering, behandling af helbredsproblemer

og andre tilbud, der forbedrer den enkeltes arbejdsevne, må ikke komme til at stå i

skyggen af en midlertidig jobbonus.

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

FTF finder, at det kan være ødelæggende for et længere behandlingsforløb for de

mest udsatte ledige i et ressourceforløb, hvis dette bliver afbrudt på grund af et

midlertidigt økonomisk incitament til at gå i arbejde. Det er endvidere FTF´s vur-

dering, at udbetalingen af jobpræmien bør fremskyndes i forhold til, at udbetaling

ifølge forslaget sker kvartalsvis bagud.

Kommentarer:

For at sikre en enkel administration af jobpræmieordningen skal kommunen ifølge

forslaget beregne og udbetale jobpræmien kvartalsvis og baseret på månedlige op-

gørelser af personens indkomst. Samme princip gjaldt for de tidligere jobpræmie-

ordninger.

Med hensyn til jobpræmiens betydning for indsatsen i forhold til de mest udsatte

personer på forsørgelsesydelser henvises til kommentarerne til det anførte af DA

og FA.

Kommunernes Landsforening (KL) anfører, at organisationen er enig i, at der er

behov for tiltag, som kan få flere langtidsledige i arbejde, men effekten af regerin-

gens forslag er imidlertid usikker. Det er tredje gang, at der indføres en midlertidig

jobpræmie, og begge de to tidligere ordninger har kun haft mindre positive effekter

på beskæftigelsen. I de tidligere ordninger har effekten været størst for de ressour-

cestærke ledige.

KL opfordrer Beskæftigelsesministeriet til at udarbejde forslag til de breve, som

kommunerne i følge lovforslaget skal sendes ud med meget kort varsel. Det er lige-

ledes afgørende, at kommunerne modtager lister over borgere i målgruppen i god

tid inden den 1. juli 2015.

KL mener, at en høringsfrist på under 48 timer øger risikoen for fejl i lovgivningen,

idet hverken KL eller andre parter har mulighed for en grundig gennemgang af lov-

forslaget. KL tager endvidere forbehold for økonomiske konsekvenser.

Kommentarer:

Det er ikke muligt at konkludere endeligt på effekterne af de tidligere ordninger, da

den seneste ordning fortsat er ved at blive evalueret.

Forslaget er målrettet en meget svag gruppe på arbejdsmarkedet. Den ekstra til-

skyndelse, der ligger i en jobpræmie, kan være med til at give et skub til nogle af

disse mennesker, herunder nogle af dem der har betydelige udfordringer med at få

fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er det også besluttet, at jobpræmien skal være

betydeligt højere i forhold til de tidligere forsøg med jobpræmie.

Efter lovforslaget er det en forudsætning, at kommunerne inden ordningens ikraft-

træden skal orientere de personer i kommunen, der har mulighed for at få udbetalt

jobpræmien. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil udarbejde et

brev til kommunerne, som de skal sende til denne personkreds. STAR skal ifølge

bemærkninger til lovforslaget opgøre cpr-numre på de personer, der er omfattet af

ordningen. STAR vil via KMD sikre, at kommunerne kan udsøge de borgere, der er

omfattet af ordningen, så kommunerne kan orientere de pågældende borgere.

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Landsorganisationen i Danmark (LO) bakker op om forslagets intention om at

medvirke til, at arbejdsløse kommer i arbejde. Udenlandske erfaringer viser, at job-

præmier i forbindelse med lavtlønsjob har en positiv effekt. LO bemærker, at job-

præmiens selvstændige effekt forudsætter, at borgere er ledige alene pga. manglen-

de økonomisk incitament. LO mener ikke, at øgede økonomiske incitamenter er

løsningen på at få flere i job. Det centrale i indsatsen bør være at skabe job. Mange

personer i den samlede målgruppe har imidlertid en række andre problemer end le-

dighed. For dem, skal der mere til end en jobbonus. LO finder endvidere, at job-

præmien bør komme til udbetaling hurtigere end ifølge forslaget.

Kommentarer:

Regeringen har bl.a. med skattereformen øget gevinsten ved arbejde for personer

med lave indkomster. Gevinsten vil være stigende frem mod (2023), når skattere-

formen fra 2012 er fuldt indfaset. Med forslaget får personer på kanten af ar-

bejdsmarkedet en særlig gevinst, hvis de gør en ekstra indsats for at komme tættere

på arbejdsmarkedet.

Med hensyn til kvartalsvis udbetaling af jobpræmie henvises til kommentarerne til

det anførte af FTF.

Ankestyrelsen har bemærket, at der vil være økonomiske konsekvenser ved klage-

sagsbehandlingen i Ankestyrelsen i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. til behandling af

300-400 klagesager.

Kommentarer:

Da der er tale om objektive kriterier for at få præmien, vurderes det, at der ikke vil

være behov for at behandle klager i det nævnte omfang.

Dansk Socialrådgiverforening anfører, at hvis de ledige skal i arbejde, kræver det

også, at virksomheder er parate til at tage imod de ledige, som er til rådighed.

Langt de fleste ledige drømmer om et job men mangler realistiske jobåbninger.

Dansk Socialrådgiverforening er af den opfattelse, at man bør styrke det rummelige

arbejdsmarked og investere i et kompetenceløft for hele målgruppen for forslaget.

Dansk Socialrådgiverforening anfører endvidere, at lovforslaget har administrative

konsekvenser for kommunerne til rådgivning og vejledning samt administration,

hvis borgeren bliver omfattet af ordningen.

Kommentarer:

Det fremgår af lovforslaget, at der vurderes at være kommunale administrative ud-

gifter forbundet med ordningen for i alt 1,6 mio. kr. i 2015 til orientering af mål-

gruppen samt beregning og udbetaling af jobpræmie.

Danske Handicaporganisationer (DH) opfordrer til, at regeringens målsætning om

ordentlige høringsfrister fremadrettet overholdes. DH er af den opfattelse, at en

jobpræmie som foreslået ikke vil formå at flytte personer med handicap på langva-

rig offentlig forsørgelse til beskæftigelse. DH er af den opfattelse, at en jobpræmie

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ikke vil løse de varige fundamentale problemer i indsatsen for de målgrupper, man

med jobpræmien ønsker at flytte.

Kommentar:

Med lovforslaget får nogle mennesker, der har en forholdsvis lang periode på of-

fentlig forsørgelse, og som er på kanten af arbejdsmarkedet en hjælpende hånd, så

de også kommer med i et spirende opsving. Initiativet skal derfor også ses i lyset af

regeringens reform af førtidspension og fleksjob samt kontanthjælpsreformen.

Frie Funktionærer anfører, at Frie Funktionærer støtter tiltag, som enten bevarer

lønmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet eller bringer disse personer tilbage

til arbejdsmarkedet. Frie Funktionærer tvivler dog på, at jobpræmien på 1.500 kr.

er det rette instrument til at motivere ledige til job. Midlerne burde bruges, der hvor

de gør en forskel, og her ville dagpengeperioden være oplagt at gøre noget ved.

Frie Funktionærer er derudover i tvivl om effekten af forslaget, da en stor gruppe

ledige, som også har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, ikke vil modtage en

jobpræmie, herunder personer, som er faldet ud af dagpengesystemet og har op-

brugt de tilbud og den forsørgelse der har været i diverse tillægsordninger. På

grund af husstandsindkomsten, civilstand mv. har disse personer ikke mulighed for

kontanthjælp og er derfor reelt, at betragte som ”selvforsørgere”. Frie Funktionærer

er af den opfatteles, at denne gruppe bør have de samme økonomiske fordele ved at

tage et arbejde som den foreslåede målgruppe.

Kommentarer:

Regeringen har besluttet at indføre en midlertidig jobpræmie til langvarigt ledige,

der kommer i arbejde. Lovforslaget omfatter langvarige kontanthjælpsmodtagere

samt personer på ledighedsydelse eller i ressourceforløb, dvs. personer, der befin-

der sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Foreningen af Socialchefer i Danmark bemærker, at som udgangspunkt er økono-

misk uafhængighed af den offentlige arbejdsmarkedsforvaltning motiverende, og et

ekstra beløb kan medvirke til dette. Dog vil en jobpræmie være specielt egnet for

den gruppe, der ikke har massive social og psykologiske problemstillinger. For

denne gruppe vurderes økonomien kun at være et mindre motiverende parameter.

Herudover anfører Foreningen af Socialchefer i Danmark, at det ikke fremgår,

hvad der sker ved jobskifte, og at det formodentlig også kan tydeliggøres, hvor

længe en midlertidig jobpræmieordning løber.

Kommentarer:

Forslaget om en midlertidig jobpræmie omfatter personer, der den 31. marts 2015

opfylder betingelserne for at få en jobpræmie, jf. forslagets § 1. Disse personer kan

få udbetalt jobpræmie i op til 6 måneder ved beskæftigelse i perioden fra 1. juli

2015 til den 31. december 2015.

Ifølge forslaget beregnes jobpræmien ud fra arbejdsmarkedspligtig indkomst, der

er indberettet til indkomstregisteret. Jobpræmien opgøres ved at samkøre oplys-

ningerne fra indkomstregisteret med målgruppen. Det betyder, at hvis en person

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

skifter job, vil personen også kunne få udbetalt jobpræmie i det nye job, hvis betin-

gelserne for at udbetale jobpræmie efter ordningen er opfyldt.

Forhandlingsfællesskabet anfører, at Forhandlingsfællesskabet skønner, at lov-

forslaget ikke har løn- og ansættelsesmæssige konsekvenser for ansatte i kommu-

ner og regioner, hvorfor Forhandlingsfællesskabet ikke har bemærkninger men

henviser til eventuelle høringssvar fra LO, FTF og Akademikerne.

Jobrådgivernes Brancheforening anfører, at foreningen er positiv overfor initiativet,

men så gerne, at der blev satset på mere holdbare løsninger. Jobrådgivernes Bran-

cheforening bemærker endvidere, at jobpræmien næppe vil have nævneværdig ef-

fekt for kontanthjælpsægtepar, idet en lønindtægt vil medføre reduktion i ægtefæl-

lens kontanthjælp. Ligeledes vil deltidsforsikrede sygemeldte borgere, der deltager

i jobafklaringsforløb, have begrænset økonomisk incitament til at tage deltidsbe-

skæftigelse og derved miste retten til ressourceforløbsydelse. Jobrådgivernes Bran-

cheforening bemærker herudover, at foreningen ikke kan se en saglig begrundelse

for, at ledighedsperioden skal ligge mellem 1. april 2014 til 31. marts 2015.

Kommentarer:

Jobpræmien skal give langvarige ledige kontanthjælpsmodtagere m.v. et incitament

til at tage et job.

Forslaget ændrer ikke ved de gældende regler i kontanthjælpssystemet om, at

kommunen skal foretage en samlet kontanthjælpsberegning for ægtefæller eller

samlevere, hvor begges indtægtsforhold indgår. Jobpræmien indgår ikke i bereg-

ningen af eller medfører fradrag i ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, jf. for-

slagets § 7. Jobpræmien vil derfor ikke have betydning for ægtefællens hjælp.

Med hensyn til foreningens bemærkning om placeringen af ledighedsperioden hen-

vises til kommentarerne til det anførte af DA og FA.

2. Målgruppe

Ankestyrelsen foreslår, at det præciseres i de almindelige bemærkninger punkt

2.2.2. om personkredsen, hvorledes beregningen skal foregå for de dage, hvor den

langtidsledige ikke har modtaget offentlige forsørgelsesydelser på grund af sankti-

oner. Endvidere foreslår Ankestyrelsen, at kommunen i orienteringen af borgerne

medtager oplysninger om muligheden for eventuel tilbagebetaling efter lovforsla-

gets § 8, når personen har modtaget jobpræmien mod bedre vidende uberettiget.

Kommentarer:

For at få ret til jobpræmie skal langtidsledige modtagere af kontanthjælp

mv. have fået udbetalt offentlige forsørgelsesydelser i en længere periode.

Det er således kun dage, hvor det er registreret i systemet, at der er udbetalt

ydelser, der kan medregnes i perioden.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) vil i det brev til kommunerne,

som de skal sende til personkredsen, oplyse om mulighed for eventuel tilbagebeta-

ling efter forslagets § 8.

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Danske Handicaporganisationer (DH) anfører, at førtidspensionister, som gør pen-

sionen hvilende og overgår til ansættelse i fleksjob eller ordinært job, også bør væ-

re omfattet af forslaget.

DH anfører endvidere, at jobpræmien udgør10 pct. af AM-bidragspligtig indkomst.

Det betyder, at præmien til en person, som får ansættelse i et fleksjob, beregnes ud

fra arbejdsgiverlønnen alene, og fleksløntilskuddet indgår ikke i beregningsgrund-

laget. Det mener DH er en skævhed, da fleksjob er en ordning, som kompenserer

for den nedsatte arbejdsevne som skyldes en varig funktionsnedsættelse. Som an-

givet i svar på spm. 33 til L 53, 2012 er det angivet, at fleksløntilskuddet er at be-

tragte som ’en del af fleksjobberens løn’, som blot betales af det offentlige. Præmi-

en bør derfor beregnes på baggrund af fleksløntilskuddet og arbejdsgiverens løn til-

sammen.

Kommentar:

Forslaget omfatter ikke førtidspensionister, idet det er en forudsætning for at få til-

kendt førtidspension, at personen har en varig og betydeligt nedsat arbejdsevne.

Det fremgår af svaret til BEU spm. 33 til L 53, at fleksløntilskud er en offentlig for-

sørgelsesydelse, hvorfor der ikke skal betale AM-bidrag af tilskuddet. Den fleks-

jobansattes indtægt ved fleksjobbet består af løn fra arbejdsgiveren sammen med et

fleksløntilskud, der beregnes på baggrund af lønindtægten.

Der kan ikke udbetales en jobpræmie på baggrund af indtægter vedrørende offent-

lig forsørgelse. Dette er baggrunden for, at jobpræmien beregnes på baggrund af

den fleksjobansattes lønindtægt, og ikke på baggrund af lønindtægt og fleksløntil-

skud.

Kommunernes Landsforening (KL) anfører, at som følge af at modtagere af ledig-

hedsydelse også er omfattet af målgruppen, må det være hensigten, at de også skal

modtage præmien, hvis de finder et fleksjob. Hvis jobpræmien ikke skal modreg-

nes i fleksløntilskuddet til borgeren, skal dette præciseres i loven.

Kommentar:

Det er alene lønindtægter, der medfører fradrag i fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 2, i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorfor Beskæftigelsesministeriet ikke vur-

derer, at der er behov for en præcisering i lovforslaget vedrørende dette punkt.

3. Forholdet til persondataloven

I Datatilsynets høringssvar af 5. maj 2015 indgår en række bemærkninger vedrø-

rende Udbetaling Danmarks rolle m.v. i forbindelse med administrationen af job-

præmieordningen, jf. det da foreliggende lovudkast.

Lovforslaget er efterfølgende blevet ændret således, at Udbetaling Danmark ikke

har nogen opgaver i relation til det fremsatte lovforslag. I det følgende resumeres

derfor ikke Datatilsynets bemærkninger vedrørende Udbetaling Danmarks rolle og

opgaver.

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I tilsynets høringssvar henvises endvidere til §-nummereringen i det da foreliggen-

de lovudkast. I resumeringen af bemærkningerne i det følgende afsnit, henvises til

nummereringen i det fremsatte lovforslag.

Datatilsynet bemærker, at følger af persondatalovens § 57, at der ved udarbejdelse

af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har be-

tydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplys-

ninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Datatilsynet forudsætter således, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der

udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af pri-

vatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at tilsynet bliver hørt over de bekendtgørelser, der udstedes i

medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af personoplysninger.

Til § 9

Datatilsynet understreger, at digital kommunikation - her i forbindelse med oriente-

ring af personer i målgruppen for jobpræmieordningen - der omfatter personoplys-

ninger, skal ske med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter per-

sondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen. Datatilsynet bemærker, at det er tilsy-

nets opfattelse bl.a., at der ved transmission over det åbne internet af følsomme

og/eller fortrolige personoplysninger, skal foretages kryptering, jf. sikkerhedsbe-

kendtgørelsens § 14 og udmøntningen heraf i sikkerhedsvejledningen.

Kommentar:

Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder, jf. dennes § 1, for behandling af personoplys-

ninger, som foretages for den offentlige forvaltning helt eller delvis ved hjælp af

elektronisk databehandling.

Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne til § 9, stk. 1, at digital kommu-

nikation - i forbindelse med orientering af personer i målgruppen for jobpræmie-

ordningen - der omfatter personoplysninger, skal ske med de fornødne sikkerheds-

foranstaltninger som krævet efter persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet ved brev af 13. oktober 2005 har udtalt sig om

indkomstregister-loven og at tilsynet i den forbindelse bl.a. påpegede, at efterføl-

gende etablering af adgang til oplysningerne i registret forudsætter en selvstændig

vurdering i forhold til persondatalovens § 5, stk. 3, vedrørende adgangen til at fore-

tage opslag i indkomstregisteret. Datatilsynet understregede i dette brev samtidig

vigtigheden af, at det konkret overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at

give adgang til indkomstregistret, og om der inden for det enkelte område alene

kan gives en begrænset adgang til registrets oplysninger. Datatilsynet bemærkerede

i dette brev videre, at det således er et grundlæggende krav, at offentlige myndig-

heder mv. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har be-

hov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse.

I forhold til det konkrete lovforslag bemærker Datatilsynet, at det i bemærkninger-

ne til lovforslaget er beskrevet, hvorfor det findes at være nødvendigt og sagligt, at

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

henholdsvis kommunerne og Udbetaling Danmark får adgang til oplysninger i ind-

komstregisteret.

Endvidere bemærker Datatilsynet, at der skal indgås en aftale med SKAT, om hvil-

ke oplysninger, der skal være adgang til.

Datatilsynet anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, hvilke op-

lysningstyper, der konkret påtænkes at skulle være terminaladgang til.

Kommentar:

STAR kan bekræfte, at der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger

og felter i indkomstregisteret, der skal være adgang til, jf. også bemærkningerne til

forslaget til § 9, stk. 2.

Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne til § 9, stk. 2, hvilke oplysnings-

typer, som kommunerne skal være adgang til i indkomstregisteret i forbindelse med

administrationen af jobpræmieordningen.

Datatilsynet bemærker vedrørende ordlyden af § 9, stk. 2, 2. pkt., om at kommu-

nerne kan sammenholde oplysningerne i indkomstregisteret med øvrige registre i

forbindelse med administrationen af loven, at det ikke umiddelbart står Datatilsynet

klart, om der med lovforslaget skal ske samkøring i kontroløjemed. Datatilsynet

beder om, at det præciseres, hvorvidt dette er tilfældet.

Datatilsynet henviser i den forbindelse til høringssvar af 6. maj 2013 til Arbejds-

markedsstyrelsen over udkast til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, in-

tegrationsloven, lov om statens uddannelsesstøtte og forskellige andre love.

Kommentar:

Det foreslås, at det præciseres i bemærkningerne til § 9, stk. 2, 2. pkt. at der med

forslaget skal ske samkøring i kontroløjemed.

Det foreslås, at det også indarbejdes i bemærkningerne, at det er Beskæftigelses-

ministeriets vurdering, at der foreligger det nødvendige og klare retsgrundlag for

en sådan samkøring.

Datatilsynet bemærker vedrørende forslaget til § 9, stk. 3, om indhentelse af oplys-

ninger fra udenlandske myndigheder, at tilsynet forudsætter, at indhentelsen vil ske

under iagttagelse af persondataloven. Datatilsynet beder om, at en eventuel fravi-

gelse i modsat fald præciseres nærmere i bemærkningerne.

Kommentar:

Det kan bekræftes, at indhentelse af oplysninger i udlandet skal ske under iagtta-

gelse af persondataloven.

Til § 11

Datatilsynet bemærker vedrørende § 11, at bemærkningerne hertil efter Datatilsy-

nets opfattelse er uklare, idet der både skrives, at videregivelsen fra Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, og

at videregivelsen kan ske med hjemmel i persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3. Data-

L 205 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

tilsynet bemærker i den forbindelse at persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, ikke er

nævnt som en behandlingshjemmel i lovens § 8, stk. 3.

Datatilsynet henstiller til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering præcise-

rer, hvornår og med hvilken hjemmel videregivelse kan ske.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

rings videregivelse er en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.

Datatilsynet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til § 11, stk. 1, at videre-

givelsen af oplysninger kan ske uden orientering af borgeren, jf. persondatalovens

§ 29, stk. 2. Datatilsynet lægger i den forbindelse umiddelbart til grund, at der her-

med henvises til persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led, hvor der ikke gælder en op-

lysningspligt, hvis registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov

eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.

Datatilsynet finder det tvivlsomt, om videregivelsen er udtrykkeligt fastsat i lov-

givningen, idet det følger af ordlyden til lovforslagets § 11, stk. 1, 2. pkt., at styrel-

sen

kan

videregive oplysninger. Der er således ikke noget krav om, at oplysninger

skal videregives.

Kommentar:

Formuleringen i forslaget til § 11, stk. 1, og de tilhørende bemærkninger foreslås

ændret således, at det entydigt fremgår, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-

tering videregiver oplysninger – og således, at det dermed fremgår, at det er et

krav, at styrelsen videregiver oplysningerne.