Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning. (Benyttelse af helårsboliger til fritidsformål).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 05.05.2015).

Forhandlingen er åbnet. Og da det er fremsat af ministeren for by, bolig og landdistrikter, går vi straks til ordførerrækken, og den første er hr. Thomas Danielsen – der nu kommer løbende.

Undskyld, formand. Jeg sad og ventede på ministeren.

Tak for det. Vi behandler i dag et lovforslag om fleksboligordningen, som er en udmøntning af en aftale fra 2014 med bl.a. Venstre. Der lægges op til at udvide den nuværende fleksboligordning, så det bliver muligt for kommunerne at udvide antallet af fleksboligtilladelser, og at det bliver muligt at lade fleksboligtilladelsen følge huset i stedet for ejeren. Derudover har lovforslaget også som formål at undtage fleksboliger generelt fra planlovens krav om landzonetilladelse ved genoptagelse af helårsanvendelse i landdistriktsområder.

Vi er i Venstre glade for den her justering, som giver borgerne tilladelse til at anvende helårsboliger til fritidsbolig i en periode, hvorfor de kan ændre deres bolig til helårsbolig igen uden at skulle søge om tilladelse påny fra kommunen. Dette tillader jo også personer, der har bopæl i f.eks. et yderområde og har fået job i en by længere væk, stadig at kunne vende tilbage efter et eventuelt jobskifte. Det fjerner altså en lille begrænsning af de mange begrænsninger, vi politisk har pålagt landdistrikterne, hvorfor vi fra Venstres side støtter lovforslaget nu, hvor regeringen har valgt at fremsætte det.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak, formand. Diskussionen om udfordringerne i vores landdistrikter er velkendt, og på det seneste har vi jo også forholdt os til situationen her i Folketinget flere gange, senest med ministerens landdistriktsredegørelse. Det gør dog ikke udfordringen mindre væsentlig, tværtimod. Vi har en stor opgave med at sikre, at Danmark fortsat er i balance, og vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at Danmark knækker over.

Det er bestemt muligt. Vores landdistrikter rummer et stort potentiale for vækst og beskæftigelse, som ministeren også da også gjorde det klart i landdistriktsredegørelsen, men det kræver, at vi skruer på de rigtige knapper, hvis potentialet skal forløses. Regeringen har derfor taget mange initiativer for at vende udviklingen, større udligning fra by til land, bedre bredbånd og 1,4 mia. kr. til nedrivning og byfornyelse er nogle af eksemplerne.

Det har været de rigtige skridt at gå, men Socialdemokratiet mener, at vi naturligvis kan fortsætte videre ad samme vej. Derfor er det også glædeligt, at vi i dag kan behandle et lovforslag om at udvide fleksboligordningen. Socialdemokratiet mener, at en udvidelse af kommunernes mulighed for at meddele tilladelse til fleksbolig er en god idé. For grundlæggende er det en god måde at fremme salget af boliger i yderområderne på.

Hidtil har ordningen fungeret på den måde, at tilladelsen kun fulgte ejeren af huset, men det er usmidigt, hvis vi skal sikre, at ordningen er attraktiv, for hvis vi skal stimulere efterspørgslen og tiltrække købere, der er på udkig efter et fritidshus, giver det god mening, at fleksboligtilladelsen følger huset og ikke ejeren. Det er jo netop, hvad lovforslaget lægger op til.

Samtidig betyder lovforslaget, at fleksboligtilladelsen ikke bortfalder, hvis helårsanvendelsen genoptages, og derudover får kommunerne mulighed for at give bindende forhåndstilsagn om fleksboligtilladelse. Det er også med til, at ordningen bliver mere smidig og dermed at stimulere efterspørgslen af boliger i landdistrikterne.

Oven på denne udvidelse af fleksboligordningen har regeringen foreslået yderligere at styrke ordningen ved at tilbyde boligejere frit at veksle mellem fritids- og helårsanvendelse af boliger, uden at fleksboligordningen bortfalder. Vi lægger med andre ord oven på de gode initiativer, vi allerede har taget, der vil bidrage til udviklingen i vores landdistrikter. Det er helt afgørende for, at Danmark fortsat er i balance.

Socialdemokraterne støtter derfor forslaget, og jeg skal hilse fra SF og sige, at de gør det samme.

En kort bemærkning fra hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. Nu valgte ordføreren selv sådan at brede sig lidt ud over lige nøjagtig fleksboligordningen her, og så kunne jeg ikke lade være med også at tillade mig at stille et spørgsmål, som måske også går lidt ud over lige nøjagtig fleksboliger.

Ordføreren understreger, at man nu ønsker at fremme salget af boliger i landdistrikterne, og vi er i Venstre meget glade for, at vi nu endelig får fremsat det her lovforslag. Men en af de ting, som Realkreditrådet m.fl. påpeger som noget af det, der virkelig vil fremme omsætningen af huse, er en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser. Hvordan kan det være, at det ikke er en del af regeringens politik, at man ønsker en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser?

Ordføreren.

Den diskussion har vi haft flere gange, og det er jo rigtigt, at det ligger noget ud over det, som lovforslaget her handler om. Jeg tror ikke, at jeg har snakket om statslige arbejdspladser i mit indlæg. I Socialdemokratiet har vi den holdning, at hvis man skal lave udflytning af statslige arbejdspladser, skal det give mening økonomisk, fagligt og sagligt, og så skal man også gøre det.

Thomas Danielsen.

Det glæder mig, men var det så ikke idé at skrive det ind som en politik, i stedet for at det er noget, man bare italesætter, når man en gang imellem finder lejlighed til det – altså, at man har en vision om en aktiv udflytning af statslige arbejdspladser?

Vi havde så gode erfaringer i vores tid med udflytningen af SKAT, den digitale tinglysning, miljøcentrene, Sikkerhedsstyrelsen osv. osv. Desværre har vi bare oplevet, bl.a. under den her regering, at man har centraliseret flere af de ting, vi lige har flyttet ud, og hvor man altså ikke har taget alle de her forudsætninger i betragtning – om det nu er rentabelt osv.; det, som ordføreren nævner som gode ting at kigge på – f.eks. Kystdirektoratet, flere skattecentre, miljøcentrene osv. Så det gælder åbenbart ikke begge veje?

Ordføreren.

Hvis vi nu er i sådan en konkurrence om, hvem der har lavet mest centralisering og mindst udflytning af statslige arbejdspladser, så tror jeg nok, at ordførerens parti fører temmelig meget over den regering, vi har i øjeblikket. For mig at se er det afgørende ikke, om man har 20 statslige arbejdspladser i en by i Vestjylland. Det vigtige er sådan set, om man kan skabe 200 nye private arbejdspladser derude i stedet for. Det er det, der skaber den rigtige udvikling og også giver mulighed for, at der er nogen, der vil købe ejendommene.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dette lovforslag er en del af vækstpakken, som Dansk Folkeparti også er en del af. Med nærværende lovforslag udmøntes den i vækstpakken aftalte udvidelse af fleksboligordningen. Udvidelsen foreslås i den forbindelse suppleret af en række tiltag, der alle har som formål at give fleksboligejere og potentielle købere større sikkerhed for boligens langsigtede anvendelsesmuligheder og senere omsættelighed. Herunder vil en større sikkerhed for senere køberes anvendelsesmuligheder øge ejendomsværdien og dermed forbedre vilkårene for at opnå en bedre realkreditfinansiering af købet.

Det foreslås derfor at ændre formuleringen af boligreguleringslovens § 50, stk. 2, således at kommunalbestyrelsens samtykke ikke skal gives til boligejeren personligt. Den foreslåede udvidelse giver derfor kommunerne mulighed for at udstede fleksboligtilladelser, der ikke bortfalder, når helårsanvendelsen af boligen genoptages. Ordningen udvides, så kommunerne fremover får mulighed for at meddele en tilladelse, der er knyttet til selve boligen frem for som tidligere til ejeren personligt.

Dansk Folkeparti stemmer ja til en udvidelse af fleksboligordningen – og det kunne vi for øvrigt have vedtaget for længst, hvis ministeren havde ønsket det, da vi jo har behandlet fleksboligtilladelser og weekendattester tidligere her i salen. I den forbindelse spurgte vi netop ind til det at lade attesten følge boligen, men dertil svarede ministeren, at såfremt tilladelsen skulle gives til boligen, ville der være tale om et formelt statusskift, og at ordningen derved ville miste sin fleksibilitet. Derfor er det særdeles positivt, at vi nu i dag gør ordningen bedre. Dog vil jeg gøre opmærksom på, at den angivne høringsfrist er uacceptabel og i strid med regeringens intentioner om at forbedre lovkvaliteten.

Vi stemmer for det her lovforslag, som er et rigtig godt tiltag for vores landdistriktsområder.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Helle Løvgreen Mølvig.

Tak for det. En af de store udfordringer i vores yderområder og landdistrikter er, som vi har diskuteret det efterhånden mange gange, de mange usælgelige boliger. I bestræbelserne på at hjælpe landdistrikterne på vej er dette lovforslag, L 203, en rigtig god idé, som Radikale Venstre fuldt ud bakker op om.

Fleksboligordningen, som blev indført i 2013, var et redskab til kommunerne, der gav dem ret til at udstede fleksboligtilladelser, således at boliger kunne ændre status fra helårsbolig til fritidsbolig og tilbage igen. Ordningen har allerede vist sig at være et skridt i den rigtige retning med hensyn til at hjælpe vores yderområder. Vi kan f.eks. se, at Lolland har gjort brug af ordningen, endda rigtig god brug af den. Vi har derfor hørt kommunerne, hvad der skal til for at forbedre ordningen, og deres ønsker er imødekommet i det her forslag.

Derfor bliver ordningen nu gjort endnu mere fleksibel, således at tilladelsen for det første følger boligen i stedet for ejeren, hvilket gør det muligt at lade tilladelsen følge ved et salg. For det andet udvider vi nu ordningen, så kommunerne kan udstede fleksboligtilladelser, hvor der er frit kan veksles mellem helårs- og fritidsstatus, uden at tilladelsen bortfalder, modsat den nuværende ordning, hvor en helårsbolig, der har ændret status til fritidsbolig, godt kan returnere til helårsbolig igen, men derefter bortfalder tilladelsen, og så skal der søges på ny.

Det handler om de mennesker, der bor i vores yderområder og landdistrikter, og deres muligheder for at få opfyldt deres drømme. Derfor er det yderst vigtigt, at vi nu kan gøre det nemmere at sælge husene på landet ved samtidig at gøre det mere attraktivt som køber at købe en bolig, der ikke er bundet af, at den skal bruges til et bestemt formål. Kan fleksboligordningen få gang i en positiv spiral, vil det være til stor gavn for vores yderområder, og det tror jeg at det her lovforslag kan være med til. Vi vil se øget omsætning af boliger, som dermed til en vis grad også er med til at sikre, at husene bliver vedligeholdt.

En anden ting, vi Radikale er meget tilfredse med i lovforslaget, er fravigelsen af planlovens krav om landzonetilladelse ved genoptagelse af en boligs helårsanvendelse, så uanset i hvor lang tid en bolig har haft fritidsstatus, fritages fleksboliger, både nuværende og kommende, fra kravet om en landzonetilladelse. Som en ekstra lille krølle på halen får kommunerne mulighed for at meddele bindende forhåndstilsagn om fleksboligtilladelse til andre personer end boligens aktuelle ejer, hvilket også er rigtig godt.

Den sidste glædelige sidegevinst er forventningen om en mindre administrativ byrde for kommunerne, der nu kun skal give én tilladelse én gang. Ordningen skal evalueres efter 2 år, så der er mulighed for at se, om yderligere tiltag er nødvendige, og det synes vi også er det helt rigtige at gøre. Loven tiltænkes at træde i kraft den 1. juli 2015, og Radikale Venstre tilslutter sig lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Lars Dohn fra Enhedslisten, hvis han ønsker det.

Lovforslaget her er jo en ændring af den vedtagelse fra 2013, hvor Folketinget vedtog en ændring af boligreguleringsloven, som gav husejere mulighed for midlertidigt at benytte en helårsbolig til fritidsformål og en ret til senere at genoptage helårsanvendelsen.

Tilladelsen kan ifølge den nugældende lovgivning kun anvendes én gang. Hvis ejeren endnu en gang vil bruge boligen til helårsformål, skal der søges igen. Tilladelsen er personligt hæftet på ejeren og bortfalder i forbindelse med et ejerskifte – og det kan alle vel forestille sig er noget hæmmende for salgsmulighederne.

Lovforslaget er en udmøntning af vækstaftalen, og det handler jo så om, at kommunalbestyrelsen skal have mulighed for at udstede fleksboligtilladelser, der knytter sig til selve boligen og dermed kan overdrages ved et senere salg. Det, at tilladelsen fremover knyttes til boligen, kan medføre, at fleksboligejerne vil få større sikkerhed for boligens fremtidige anvendelsesmuligheder, dels ved at det forøger boligens værdi, dels ved at det øger mulighederne for en bedre realkreditmæssig finansiering.

Baggrunden for forslaget er naturligvis de mange tomme huse i landdistrikterne, og der skal jeg da ikke lægge skjul på, at Enhedslisten hellere havde set, at Folketinget havde sikret nogle bedre muligheder for, at der kan finansieres boliger og erhverv på landet. Vi har længe peget på, at det danske samfund bliver nødt til at træde til, når realkreditsystemet ikke kan løse opgaven.

Så derfor må vi sige, at vores forslag til at løse den problemstilling kunne bestå i, at man lavede en statslig realkreditinstitution, der byggede på den statskontrollerede bank Vestjysk Bank, som staten ejer 81 pct. af, og det kunne så være aktøren. Som et supplement ønsker vi så oprettet en ny obligationsserie – Mere Bæredygtighed kunne man kalde den – som er målrettet landdistrikterne, hvor risikoen for en investor er højere end normalt, og derved kan man fremme lån til boliger og småerhverv. Så sent som i dag har det været fremme på TV 2 News, at brugen af pantebreve er ved at blive indkørt på landet, men det er jo en krænkende og afstraffende måde at gøre det på, fordi renteniveauet jo så bliver 5-6 pct.; de slipper så for gebyrer og bidrag, som efterhånden fylder ganske meget.

Men vi er desværre langt fra, at en samfundsbank er en realitet, for regeringen er gået sammen med de borgerlige om et udvalgsarbejde, der udtrykkeligt siger, at det ikke må indeholde det, som vores nordiske broderfolk i Norge og Island har; den glimrende måde, de udnytter det på, må man ikke fremkomme med forslag om. Så vi får ikke løst finansieringsproblemerne på landet inden for en lang periode.

Men som en midlertidig løsning af nogle af problemstillingerne med hushandler kan Enhedslisten støtte det her fleksboligforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Vi kommer jo langt omkring med det her lovforslag, lige fra udflytning af statslige arbejdspladser til statsbanker osv. Men det skal jo ikke forhindre mig i at sige, at vi synes, at det her er et godt lovforslag. Som det er fremgået af debatten, har vi jo at gøre med et lovforslag, som rent faktisk sætter sund fornuft over bureaukratiet, kan man sige, og nu skal jeg ikke gøre mig morsom over, at dette hører til sjældenhederne fra den her regering, men blot konstatere, at vi i Liberal Alliance naturligvis imødekommer denne type forslag med begejstring. Det giver for os at se rigtig god mening, at samtykket om fleksboligtilladelse følger boligen frem for ejeren. Det stiller både ejeren og eventuelle kommende købere i en langt bedre situation.

Vi noterer os desuden med tilfredshed, at kommunernes selvbestemmelsesret opretholdes, når det kommer til ordningens omfang og anvendelse. Det er et sundt princip, da kommunerne selvfølgelig alt andet lige er tættere på de lokale forhold.

I Liberal Alliance er vi meget enige i, at værdien af en bolig forøges, når de bureaukratiske bånd omkring den løsnes. Derfor så vi også meget gerne, at man havde taget skridtet fuldt ud – hvis vi skal udvide debatten lidt – og benyttet lejligheden til at gøre op med den danske sommerhusregel. Det skete som bekendt ikke den anden dag. Men alt andet lige må en øget interesse for ens bolig naturligvis medføre en større værdi med deraf følgende fordele, når man skal i banken osv. Men som sagt støtter vi dette lovforslag, det er klart et forslag, der trækker i den rigtige retning.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Daniel Rugholm.

Tak for det. Den konservative ordfører, hr. Tom Behnke, kan desværre ikke være til stede, og jeg har lovet at læse hans tale op.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget om en udvidelse af ordningen ved benyttelse af helårsboliger til fritidsformål som foreslået af ministeren. Ordningen med, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til benyttelse af helårsboliger til fritidsformål, har fungeret fint, og vi er med på, at ordningen gøres mere fleksibel i fremtiden. Vi støtter således en udvidelse, så kommunalbestyrelsen kan give tilladelsen både til en person, men også til en bestemt bolig, så boligen bevarer muligheden for benyttelse til fritidsformål, selv om boligen skifter ejer.

Vi støtter også udvidelsen, så det vil blive muligt at give en tilladelse, hvorefter det er muligt, at boligen kan skifte status fra fritidsbolig til helårsbolig, uden at kommunalbestyrelsen på ny skal involveres. Således bliver der ikke konflikt med boliglovgivningen i øvrigt. Så samlet set er det et ja fra konservativ side.

Tak til alle ordførerne. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil godt starte med at sige tak for Folketingets velvillige behandling af lovforslaget. Det viser, at vi har ramt rigtigt. De bemærkninger, der er kommet, viser også, at der var brug for den her ændring. Lad mig bare starte med at sige, at i 2013 indførte regeringen fleksboligordningen, og det skete jo ud fra et ønske om at give kommunerne et redskab til at imødegå de vanskeligheder, der knytter sig til en faldende efterspørgsel efter boliger i landdistrikterne.

Lovændringen lovfæstede den praksis, der allerede var blandt nogle kommuner. Der var et miskmask rundtomkring med weekendtilladelser og alt muligt andet, som var udviklet for at tillade boligejere at bruge helårsboliger til fritidsformål. Fleksboligordningen gik dog et skridt videre, og med en fleksboligtilladelse i hånden skal boligejerne hverken søge tilladelse i henhold til byggeloven eller boligreguleringsloven, når helårsanvendelsen senere genoptages. Fleksboligordningen fik faktisk også af Tinget sidste gang en meget varm modtagelse.

For at fremme anvendelsen og styrke efterspørgslen indgik vi yderligere en aftale i forbindelse med vækstpakken fra juni måned 2014. Vi lavede en bred aftale om en udvidelse af ordningen, og den aftalte udvidelse skal gøre det muligt for kommunen at tillade, at tilladelsen følger boligen frem for ejeren personligt. Det er en tilladelse, der overdrages ved et salg, og den giver også fleksboligejeren en større sikkerhed for boligens omsættelighed, idet man kan regne med, at det også er en fleksbolig, når man sælger den, og dermed giver den grundlag for at opnå nogle bedre vilkår for finansiering af køb. Her kan jeg tilføje, at man også kan få finansieret en fleksbolig med op til 80 pct. realkreditbelåning, apropos det, hr. Lars Dohn nævnte, nemlig at i modsætning til et sommerhus, hvor det jo kun er op til 60 pct., kan man altså få finansieret på lige vilkår med en helårsbolig.

Som Tingets medlemmer også har noteret sig, rummer det fremsatte lovforslag jo en række supplerende tiltag, som følger af regeringens vækstudspil. Man kan sige, at fleksboligordningen jo er indført for at stimulere boligmarkedet og aktiviteten i landdistrikterne. Jeg har derfor også med stor interesse fulgt udviklingen i anvendelsen og løbende samlet op på de praktiske erfaringer med administrationen af den tidligere fleksboligordning. Undersøgelser har påvist, at der faktisk var et ønske om at styrke sikkerheden for boligernes langsigtede anvendelsesmuligheder og dermed også styrke muligheden for omsættelighed og det, at man kunne skaffe finansiering af boligen. Derfor er jeg også glad for, at vi i dag i fællesskab kan bakke op om det her ambitiøse lovforslag, som bygger på de praktiske erfaringer og imødekommer både borgere, brugere, kommuner og ejendomsmæglerbranchens ønsker til forbedring af ordningerne.

Vi ønsker altså med det her lovforslag at understrege de særtræk, der er i fleksboligordningen, og fjerne de usikkerheder, som måtte være opstået. Så kan man sige, at det jo også er med til at påvirke boligejernes mulighed for at anvende tilladelsen, i forhold til hvordan man vil købe. Med lovforslaget fritages fleksboliger i landzoner helt fra planlovens krav om landzonetilladelse, når helårsanvendelsen senere genoptages, og fritagelsen gælder, uanset hvor længe fleksboligen har været anvendt som fritidsbolig, og den omfatter naturligvis også eksisterende fleksboliger. Det var der ingen der stillede spørgsmål om, men der er jo i dag omkring 400 fleksboliger, og de er altså også omfattet af den lovændring, der foreslås her.

Med lovforslaget bliver der desuden mulighed for at give en fleksboligtilladelse, som ikke automatisk bortfalder, når man genoptager helårsanvendelsen af huset. Det vil sige, at man senere kan vælge at bruge boligen som fritidsbolig igen uden at skulle ansøge om en ny tilladelse. Det synes jeg er en meget vigtig del.

Endelig tages der med lovforslaget et særligt hensyn til dem, som kunne være potentielle købere. For kommunerne får nu mulighed for at give bindende forhåndstilsagn om en fleksbolig tilladelse. Det kunne man ikke i den anden ordning, som vi nu forbedrer. Det vil sige, at folk, som er interesseret i at købe, får fuldstændig sikkerhed for anvendelsesretten fremadrettet, også inden de underskriver slutsedlen.

Sammenfattende kan man sige, at lovforslaget giver kommunerne en række nye værktøjer til at styrke efterspørgslen efter fleksboliger i vores landdistrikter. Udvidelsen giver desuden i meget høj grad den enkelte kommune en frihed, med hensyn til hvordan ordningen skal administreres lokalt, og det er min forventning, at de her initiativer vil skabe en markant stigning i efterspørgslen efter fleksboliger, og det må også bidrage til at øge aktiviteten i landdistrikterne. Så tak for alle de gode bemærkninger. Jeg ser frem til et fælles godt udvalgsarbejde.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.