Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 201 Bilag 3
Offentligt
Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8K
1403 København K
Bilag:
Sagsbehandler: JCH
Sagsnummer.: 2015/003409
12. maj 2015
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAG OM LOV OM NET- OG INFORMATIONSSIKKERHED
Institut for Menneskerettigheder har ved brev af 7. maj 2015 fremsendt bemærkninger til
Forsvarsministeriets forslag til lov om net- og informationssikkerhed.
Forsvarsministeriet kan i den anledning oplyse, at høringsfristen for det pågældende lovfors-
lag var fastsat til 4. maj 2015, og at lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2015, hvorefter
høringssvar og høringsnotat blev oversendt til Folketingets Forsvarsudvalg den 6. maj 2015.
Institut for Menneskerettigheders høringssvar vil imidlertid indgå i Forsvarsministeriets over-
vejelser under den videre behandling af lovforslaget, og høringssvaret giver i øvrigt ministe-
riet anledning til følgende bemærkninger:
1.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den enkeltes
menneskerettigheder – at Center for Cybersikkerheds beføjelser efter lovforslagets § 3
nærmere afgrænses og konkretiseres.
Forsvarsministeriet kan henvise til den kommenterede høringsoversigt (Forsvarsudvalget
2014-15, L 201, bilag 1), hvoraf det fremgår, at særligt for så vidt angår den foreslåede § 3
er der i bemærkningerne til denne bestemmelse en beskrivelse på tre sider, som detaljeret
redegør for, hvilke krav og foranstaltninger som vil kunne indgå i udmøntningen af bestem-
melsen. I denne beskrivelse indgår endvidere en række eksempler, der illustrerer rammerne
for udmøntningen.
2.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler videre at det i lovforslagets bemærkninger
uddybes, hvorfor det er nødvendigt at foretage tilsynsbesøg uden retskendelse.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200