Tak for det, formand.
Det er ikke hver dag, man får lov til at være stand-in for Venstres ordfører, og jeg skal undlade at sige, hvad jeg tror Venstre mener om det her, og gå direkte til, hvad mit parti synes om det her lovforslag.
Det er jo et lovforslag, der primært retter sig mod telebranchen.
Man kan sige, at baggrunden for, at vi nu behandler et lovforslag om det her, er jo temmelig alvorlig.
Vi havde i begyndelsen af 00'erne den her episode, som strakte sig over nogle år.
Vi kalder den i dag Titan Rain med et ret stort, ret omfangsrigt koordineret angreb mod amerikanske interesser.
Angiveligt skal det have været kinesiske hackere, der forestod det her angreb.
Så fik Estland jo, om jeg så må sige, en på siden af hovedet i 2007, i hvert fald i cybermæssig sammenhæng, da det, der af de fleste opfattes som et russisk inspireret angreb, ramte Estland med stor styrke.
Så der er masser af eksempler at henvise til.
Det er eksempler, der har gjort meget stor skade og måske kunne have gjort endnu større skade med hensyn til såkaldte cyberangreb mod forskellige lande og interesser i verden.
Den måde, trusselsbilledet har udviklet sig på de sidste par år, betyder også, at man med rimelig stor sikkerhed kan sige, at en del af de angreb, der iværksættes, iværksættes med en eller anden form for statslig involvering.
Desværre, kan man sige, for det betyder jo, at mange af de her angreb kan være særdeles avancerede.
Det betyder også, at man er nødt til at være meget påpasselig.
Det betyder, at man er nødt til at tage ekstra skridt for at kunne sikre sig mod sådanne angreb.
Trusselsbilledet mod Danmark, mod andre interesser i Vesten er stigende og har været det gennem de seneste år, specielt når vi snakker cyberangreb.
Og det er ikke småting, vi snakker om.
Et cyberangreb, der rammer et land, som Estland blev ramt i 2007, kan lægge landet fuldstændig ned.
Derfor er det lovforslag, vi nu behandler i dag, et led i indsatsen mod også sådanne angreb.
Det er et led i indsatsen for at styrke sikkerheden for Danmark.
Det er sådan, når vi i mange sammenhænge gerne vil styrke dansk sikkerhed, og det er der meget god grund til, at det altid er en balance mellem retssikkerheden og øget dansk sikkerhed.
Det er det også med det her lovforslag.
Der har jo været en dialog med teleselskaberne og øvrige aktører siden november 2014.
Det er en dialog, der faktisk har ført til konkrete ændringer i det lovforslag, vi nu behandler.
Det er sådan, at Center for Cybersikkerhed jo har adgang til teleudbyderne.
Og så er det formuleret sådan i lovforslaget, at man har adgang til deres lokaler, men det er også vigtigt at understrege, at man altså ikke har adgang til kundernes konkrete kommunikation.
Så indføres der en såkaldt standstillperiode.
Når teleselskaberne indgår en kontrakt med udenlandske leverandører, skal man altså lige vente maks.
10 dage, så Center for Cybersikkerhed kan gennemgå kontrakten.
Det er både fornuftigt og reelt.
Desværre, kan man sige, er det reelt.
Man kan godt argumentere for, at det er en ekstra byrde for teleselskaberne, men det er svært at se, hvordan man kan komme uden om det her på ret mange andre måder.
Så er det værd også at tilføje, at det her lovforslag træder i kraft den 1.
december 2015, altså om lidt mere end 6 måneder, og det giver jo rig lejlighed til i perioden at have en debat med teleselskaberne og andre aktører om, hvordan man i bekendtgørelser og lignende konkret udmønter det her lovforslag.
Socialdemokraterne støtter naturligvis lovforslaget.