Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om net- og informationssikkerhed.

Af forsvarsministeren (Nicolai Wammen).

(Fremsættelse 05.05.2015).

Forhandlingen er åbnet. Vi begynder med hr. John Dyrby Paulsen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er ikke hver dag, man får lov til at være stand-in for Venstres ordfører, og jeg skal undlade at sige, hvad jeg tror Venstre mener om det her, og gå direkte til, hvad mit parti synes om det her lovforslag.

Det er jo et lovforslag, der primært retter sig mod telebranchen. Man kan sige, at baggrunden for, at vi nu behandler et lovforslag om det her, er jo temmelig alvorlig. Vi havde i begyndelsen af 00'erne den her episode, som strakte sig over nogle år. Vi kalder den i dag Titan Rain med et ret stort, ret omfangsrigt koordineret angreb mod amerikanske interesser. Angiveligt skal det have været kinesiske hackere, der forestod det her angreb.

Så fik Estland jo, om jeg så må sige, en på siden af hovedet i 2007, i hvert fald i cybermæssig sammenhæng, da det, der af de fleste opfattes som et russisk inspireret angreb, ramte Estland med stor styrke.

Så der er masser af eksempler at henvise til. Det er eksempler, der har gjort meget stor skade og måske kunne have gjort endnu større skade med hensyn til såkaldte cyberangreb mod forskellige lande og interesser i verden.

Den måde, trusselsbilledet har udviklet sig på de sidste par år, betyder også, at man med rimelig stor sikkerhed kan sige, at en del af de angreb, der iværksættes, iværksættes med en eller anden form for statslig involvering. Desværre, kan man sige, for det betyder jo, at mange af de her angreb kan være særdeles avancerede. Det betyder også, at man er nødt til at være meget påpasselig. Det betyder, at man er nødt til at tage ekstra skridt for at kunne sikre sig mod sådanne angreb.

Trusselsbilledet mod Danmark, mod andre interesser i Vesten er stigende og har været det gennem de seneste år, specielt når vi snakker cyberangreb. Og det er ikke småting, vi snakker om. Et cyberangreb, der rammer et land, som Estland blev ramt i 2007, kan lægge landet fuldstændig ned.

Derfor er det lovforslag, vi nu behandler i dag, et led i indsatsen mod også sådanne angreb. Det er et led i indsatsen for at styrke sikkerheden for Danmark. Det er sådan, når vi i mange sammenhænge gerne vil styrke dansk sikkerhed, og det er der meget god grund til, at det altid er en balance mellem retssikkerheden og øget dansk sikkerhed. Det er det også med det her lovforslag. Der har jo været en dialog med teleselskaberne og øvrige aktører siden november 2014. Det er en dialog, der faktisk har ført til konkrete ændringer i det lovforslag, vi nu behandler. Det er sådan, at Center for Cybersikkerhed jo har adgang til teleudbyderne. Og så er det formuleret sådan i lovforslaget, at man har adgang til deres lokaler, men det er også vigtigt at understrege, at man altså ikke har adgang til kundernes konkrete kommunikation.

Så indføres der en såkaldt standstillperiode. Når teleselskaberne indgår en kontrakt med udenlandske leverandører, skal man altså lige vente maks. 10 dage, så Center for Cybersikkerhed kan gennemgå kontrakten. Det er både fornuftigt og reelt. Desværre, kan man sige, er det reelt. Man kan godt argumentere for, at det er en ekstra byrde for teleselskaberne, men det er svært at se, hvordan man kan komme uden om det her på ret mange andre måder.

Så er det værd også at tilføje, at det her lovforslag træder i kraft den 1. december 2015, altså om lidt mere end 6 måneder, og det giver jo rig lejlighed til i perioden at have en debat med teleselskaberne og andre aktører om, hvordan man i bekendtgørelser og lignende konkret udmønter det her lovforslag.

Socialdemokraterne støtter naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Da det gik lige lovlig stærkt med det forrige forslag og der ikke var nogen ordfører, der var oppe at melde sig, som vi heller ikke sædvanligvis gør med det forslag, vil jeg lade Venstres ordfører komme ind nu. Værsgo, hr. Troels Lund Poulsen.

Tak til formanden. Jeg kan bekræfte, at forhandlingen i salen gik stærkt, men nu er jeg i hvert fald til stede og vil gerne på vegne af Venstre sige, at det lovforslag, der er lagt frem nu, er et vigtigt lovforslag, der jo prøver at adressere nogle af de udfordringer, som vi kan blive mødt med i fremtiden, og som andre lande, ligesom den forrige taler, hr. John Dyrby Paulsen, fra Socialdemokratiet fremhævede, allerede er ramt af, nemlig Estland.

Der er hele spørgsmålet om sikkerheden for vores teleinfrastruktur og også hele spørgsmålet om, hvordan vi kan beskytte et samfund, der bliver mere og mere digitalt. På godt og ondt udvikler angrebsmulighederne mod landene sig i fremtiden. Derfor bliver vi også nødt til fra dansk side at være opmærksomme på, hvordan vi kan sikre, at den kritiske infrastruktur bliver beskyttet bedst muligt.

Af samme grund glæder vi os til at gå i gang med udvalgsbehandlingen. Det her har jo været et ret omdiskuteret lovforslag, inden det blev fremsat. Der har jo været diskussion i offentligheden om det, og ikke mindst har der været en lang række bidrag, også fra branchen, om deres frygt for, hvilken betydning det her lovforslag kunne have for bl.a. telebranchen.

Når det er sagt, noterer vi os, at lovforslaget nu har været sendt i høring. Der er kommet en lang række høringssvar. I nogle er der selvfølgelig bemærkninger. Nogle af høringssvarene er mere kritiske end andre, men overordnet set synes vi at lovforslaget ser fornuftigt ud. Der er ikke nogen tvivl om, at udvalgsbehandlingen højst sandsynligt vil give anledning til at stille nye spørgsmål, og det vil vi også glæde os til at kunne gøre.

Som vi også tidligere har nævnt, synes vi, at det kunne være en god idé, når vi nu går den vej, som det her lovforslag lægger op til, at vi ser på, om der skal være en revisionsbestemmelse i lovforslaget, så man altså efter en 2- eller 3-årig periode giver mulighed for at lave en evaluering af lovforslaget, med henblik på at se om lovforslaget og dermed love og bekendtgørelser har haft den fornødne mulighed for at gøre det, som vi lægger op til i dag. Man kan jo heller ikke udelukke, at der kan komme ting frem i løbet af de kommende år, som gør, at det vil være en god idé at have muligheden for at justere lovforslaget og på den måde også sikre, at Folketinget inddrages i den evaluering.

Det her er jo et lovforslag, der går på tværs af flere områder. Det er forsvarsministeren, der fremsætter det, og det ligger under Forsvarsministeriet, men der er også en lang række mere principielle betragtninger, som hænger meget tæt sammen med det retspolitiske område, og derfor er der selvfølgelig også en lang række retspolitiske aspekter, som man kan være opmærksom på, og som man skal være opmærksom på.

Men med det, der nu er fremsagt fra Venstres side, vil vi se frem til en udvalgsbehandling, som nu kommer, og vi vil også i dag gerne sige, at vi overordnet synes at lovforslaget ser fornuftigt ud, sådan som vi er blevet præsenteret for det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Center for Cybersikkerhed under Forsvarsministeriet får med den her lov mulighed for at kontrollere og sikre sikkerhedsniveauet hos danske teleudbydere. Det kan man kalde rettidig omhu i forbindelse med et område, der bliver stadig sværere at kontrollere, og hvor Danmarks sikkerhed dermed er sårbar. I Dansk Folkeparti anser vi det for væsentligt at sikre vores informationssikkerhed mest muligt.

Dansk Folkeparti kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jeppe Mikkelsen, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for ordet, formand. Det her er ikke et nemt lovforslag. Det kræver nemlig en særlig balance; på den ene side bliver vi naturligvis nødt til fra statens side at have indblik i teleområdet for at sikre denne vitale infrastruktur i et digitalt samfund, men på den anden side skal efterretningstjenesterne jo heller ikke bare en bloc have adgang til al telekommunikation mellem danskerne.

Vi Radikale mener dog, at vi har fundet en god balance, hvorfor vi kan støtte forslaget.

Der er tale om en række beføjelser, som skal styrke beskyttelsen af vores teleinfrastruktur, samtidig med at vi har respekt for danskernes og teleudbydernes retssikkerhed. Meget illustrativt kan jeg fortælle, at jeg har fået en række henvendelser om det her forslag. Nogle går på, at forslaget ikke er vidtgående nok og ikke gav Center for Cybersikkerhed nok beføjelser, og andre har så gået på, at Center for Cybersikkerhed har fået for mange beføjelser. Det vidner jo i hvert fald om, at der måske er opnået en eller anden form for balance.

For os Radikale er en af de afgørende passager i bemærkningerne under afsnit 3.4.3., hvor der står:

»Center for Cybersikkerhed vil ikke i forbindelse med tilsynsvirksomheden kunne tilgå kommunikation til, fra og mellem teleudbydernes kunder. Der vil således ikke som led i ordningen kunne ske indgreb i meddelelseshemmeligheden.«

Jeg tror, det er en meget, meget vigtig passage at få understreget. Nogle af de første artikler, der kom om den her lov, gik jo også på, om sådan en passage overhovedet eksisterede i lovforslaget. Det gør den, og det synes jeg er vigtigt at få sagt her i debatten.

Jeg tror dog, det bliver vigtigt at følge området fremadrettet. Det vil vi naturligvis gøre i Radikale Venstre, både for at sikre, at myndighederne har de fornødne beføjelser til at beskytte vores teleinfrastruktur, men også for at retssikkerheden for kunder og selskaber er på plads. Med andre ord vil vi løbende følge balancen i dette forslag.

Med disse ord skal jeg altså samlet set opsummere, at vi godt kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Vi oplever en voldsom teknologisk udvikling og også forøgede muligheder for, om jeg så må sige, at ikkevenlige kræfter kan gå ind og lamme dele af vores infrastruktur. Derfor er det meget vigtigt for vores overordnede sikkerhed, at der er styr på, hvordan hele teletrafikken kører, så det ikke giver usikkerhedsmomenter for Danmark. Derfor mener vi, at det er rigtigt, at man i det her lovforslag giver Center for Cybersikkerhed nogle beføjelser til at gå ind og udvise rettidig omhu, da der kan komme problemer med samfundets infrastrukturs sikkerhed.

Så vi støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten, værsgo.

Det er en nødvendig og vigtig opgave at styrke Nets og informationssikkerheden. Vi kan se, hvordan vores samfund er dybt afhængigt af it- og teleinfrastrukturen, og det er selvfølgelig helt afgørende, at befolkningen skal kunne være tryg ved sikkerheden ved beskyttelse af personlige oplysninger og ved, at systemet hurtigt kan genetableres, hvis der f.eks. er et angreb af hackere, eller nettet beskadiges i forbindelse med oversvømmelse eller stormvejr.

Jeg vil derfor godt rose ministeren og ministeriet – det er sjældent, jeg gør det, så bemærk, at jeg gør det – for, at man i lovarbejdet har indarbejdet de bekymringer og kommentarer, der er rejst af foreninger som eksempelvis IT-Politisk Forening, så forslaget nu sikrer, at tilsynsadgangen til teleselskabernes infrastruktur ikke kan give adgang til kundernes kommunikation. Dette omfatter både selve indholdet af kommunikationen og metadata.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det ærgrer mig meget, at opgaverne og tilsynet helt grundlæggende ligger hos Center for Cybersikkerhed, som er en myndighed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Sikringen af Nets og informationssikkerhed burde være en civil opgave, og jeg er meget imod at lægge løsningen af civile opgaver over til en militær myndighed. Det er der simpelt hen grundlæggende set med Enhedslistens briller ikke nogen grund til at gøre. Det ville være langt mere logisk og rimeligt, at det blev varetaget af en civil institution. Vi rejste allerede den her bekymring, da vi behandlede loven om Center for Cybersikkerhed sidste år. Enhedslisten var som sådan enige i behovet for at oprette Center for Cybersikkerhed som beskyttelse mod hackerangreb, men i måden, som vi beskytter os mod cyberangreb på, skal tage hensyn til de grundlæggende rettigheder, vi som borgere har i et demokrati.

Derfor er vi meget skeptiske over for centerets placering under Forsvarets Efterretningstjeneste. FE er den myndighed i Danmark, som vi har allermindst indsigt i og kontrol med, og som samtidig har de videste beføjelser til at undlade at overholde den basale lovgivning, som andre myndigheder skal. Med centeret blev FE's mulighed for at behandle oplysninger om danskerne styrket. Disse oplysninger bruges i FE's øvrige arbejde og også i et vist omfang til udveksling med samarbejdspartnere i udlandet. Det mener vi udsætter danske borgeres personfølsomme data for risiko for misbrug. Når vi vil beskytte vores samfund og vores borgere mod cyberangreb, skal det være et værn, som ikke kompromitterer retssikkerheden.

I Enhedslisten er vi enige i behovet for at styrke Nets og informationssikkerheden, og vi mener, at meget af det indhold, som er i L 201, er fornuftigt og der er gjort meget for at imødekomme sikringen af borgernes oplysninger. Men vi synes samtidig, at det er et kritisk problem, at Center for Cybersikkerhed og dermed Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet udpeget til at varetage dette arbejde.

Derfor kan vi desværre ikke støtte forslaget L 201, men vil stemme blankt ved afstemningen.

Der er et spørgsmål til ordføreren fra hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Jeg synes, det er en interessant argumentation, der bliver brugt her. Beslutningen om Center for Cybersikkerhed er jo en anden beslutning end den her. Det er jo besluttet, at det skal ligge der. Det kan man være enig eller uenig i, det er klart nok.

Men betyder det, når de opgaver ligger hos Center for Cybersikkerhed, at Enhedslisten vil melde sig ud af enhver form for diskussion om, hvordan man håndterer hele spørgsmålet om infrastruktur, hacking, telesektoren osv., med det argument, at det ligger det forkerte sted, og at den placering er man ikke enig i?

Værsgo, ordføreren.

Man kan jo sige, at det er ganske rigtigt, at Enhedslisten helt grundlæggende er uenig i placeringen af Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste. Det stiller os selvfølgelig i en svær position. Vi er enige i det indhold, der ligger her, og vi er glade for, at man fra ministerens side har imødekommet den bekymring, som meget berettiget blev rejst af bl.a. IT-Politisk Forening.

Vores tilgang er så at undlade at stemme for, selv om vi er enige i indholdet, fordi vi synes, det er så grundlæggende problematisk. Det betyder ikke, at vi melder os ud af debatten. Vi kommer til at være aktive i de her debatter og til at arbejde for, at vi selvfølgelig sikrer borgerne, men ikke gør det på en måde, som skader deres retssikkerhed. Så vi melder os ikke ud, men vi synes helt grundlæggende at det er problematisk, og det forholder vi os selvfølgelig til, også i den her sag.

Værsgo, hr. Holger K. Nielsen.

De her ting vil jo stadig væk ligge i Center for Cybersikkerhed fremover. Det er jo ikke sådan, at den beslutning bliver omgjort, og derfor må konsekvensen af Enhedslistens tilgang være, at man ikke vil deltage i noget af det her arbejde positivt, medmindre den gamle beslutning ændres, så det flyttes væk fra FE. Det tyder det jo ikke på at det bliver, og derfor må svaret blive, at man ikke vil deltage i, hvordan sikkerheden for danskerne kan forbedres.

Ordføreren.

Nej, det er ikke det, der er tilfældet. Enhedslisten deltager selvfølgelig konstruktivt i forsøget på at sikre danskerne bedst muligt og samtidig sikre danskernes retssikkerhed. Man kan sige, at hvis vi havde flertal, så kunne vi jo presse igennem, at man flyttede de her opgaver ud til en civil myndighed frem for under Forsvarets Efterretningstjeneste. Det ville være ideelt, at Enhedslisten havde magt til det.

Det har vi ikke. Derfor vælger vi så at sige, at det er et positivt indhold, der er, men det er en grundlæggende problematik, at det her center, som burde have civile opgaver, er lagt under Forsvarets Efterretningstjeneste, og vi frygter, at det fører til problemer med overvågning af danskerne, udlevering af oplysninger til fremmede efterretningstjenester som en del af et samarbejde, og derfor undlader vi at stemme imod og undlader at stemme for, men stemmer blankt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, værsgo.

Regeringen, forsvarsministeren fremsætter et forslag om, at vi skal kunne sørge for, at vi er yderligere opmærksomme på og har bedre kontrol med den del af samfundets infrastruktur på det digitale område, som kan være mest kritisk, hvad angår angreb.

Det kan vi i Liberal Alliance sådan set kun være positive over for, og selv om vi i lighed med Enhedslisten stemte nej til, at Center for Cybersikkerhed skulle ligge under FE, må jeg sige, at jeg var helt enig med hr. Holger K. Nielsen i den ordveksling, der før var mellem ordførerne for SF og Enhedslisten. Der er jo ingen sammenhæng imellem at være imod, at det skulle placeres, hvor det blev placeret, og så være imod dette lovforslag. Derfor er vi som sagt sådan set også positive.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der kan være nogle ekstra omkostninger for erhvervslivet, og vi er selvfølgelig også opmærksomme på, at der er rejst nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål om, at det kan være problematisk, med hensyn til hvornår man kan gå ind over for virksomheder.

Men umiddelbart synes vi, at det ser godt ud. Vi har stillet nogle spørgsmål og er i dialog med forsvarsministeren, og alt andet lige tegner det til, at vi kommer til at stemme for det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Der er ikke nogen tvivl om, at det her lovforslag adresserer, at der er enorme udfordringer med at beskytte os mod digitaliserede angreb. Sikkerheden og beskyttelsen skal være på plads, når det gælder kritisk infrastruktur. Det er åbenlyst, og det vil vi til enhver tid bakke op om.

Så har høringsrunden også peget på, at der er stillet nogle retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Det følger af lovforslaget, at Center for Cybersikkerhed kan få adgang til forretningslokaler uden retskendelse, når det er nødvendigt for informationssikkerheden. Det vil vi dykke ned i under udvalgsarbejdet og sikre os, at det kan ske på en måde, som vi kan bakke op om. Der vil blive stillet nogle spørgsmål, og vi er i dialog med ministeren om det.

Der er også rejst nogle spørgsmål om omkostningsniveauet for virksomhederne. Vi vil også spørge ind til, hvad det vil betyde i hverdagen. Hvad er det for beløbsstørrelser, vi taler om? Vi vil have det afklaret, og det kan ske i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så pegede Venstre på, at det måske kunne være en god idé at få en evalueringsordning efter 2-3 år. Det vil vi også kunne bakke op om.

Konklusionen for Det Konservative Folkeparti er, at vi overordnet set selvfølgelig er lige så optaget som regeringen og andre af, at vi har en tilpas sikkerhed og beskyttelse af vores kritiske infrastruktur. Vi skal bare være sikre på, at vi arbejder med loven under armen, at retssikkerheden er i orden, at vi ikke foretager kontrolbesøg uden grund. Det vil vi spørge grundigt ind til, og vi vil sikre os, at omkostningsniveauet er på plads og vi ikke pålægger virksomhederne i branchen unødige omkostninger.

Tak til ordføreren. Så er det forsvarsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for debatten og for den meget brede tilslutning, der er til det forslag, som jeg på regeringens vegne har fremsat. Jeg har hørt, at alle partier grundlæggende har sympati for de tanker, der ligger til grund for forslaget, og jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen. Jeg håber, at vi med et stort og bredt flertal i Folketinget vil kunne vedtage det her lovforslag. Det lyder til det.

Jeg vil gerne fremhæve, at sikkerheden i teleinfrastrukturen er af stor vigtighed for et meget digitaliseret samfund som det danske. Sikker og velfungerende telefoni og datakommunikation er altafgørende for mange aspekter af borgernes, virksomhedernes og myndighedernes hverdag. Derfor er jeg også glad for den gode og konstruktive dialog, som Center for Cybersikkerhed har haft med teleudbyderne og deres brancheforeninger i forbindelse med udarbejdelse af det forslag til en net- og informationssikkerhedslov, som vi behandler i dag.

Der er modtaget en række bemærkninger fra telebranchen, som der i stort omfang er taget højde for i lovforslaget, og det glæder mig, at nødvendigheden af et højt informationssikkerhedsniveau anerkendes af branchen.

Med lovforslaget overføres den eksisterende regulering af informationssikkerhed og beredskab på teleområdet til en ny selvstændig lov, og samtidig skærpes kravene til teleudbydernes informationssikkerhed, således at kravene i højere grad tager højde for samfundets afhængighed af telenettet og også afspejler det aktuelle trusselsbillede.

Netop trusselsbilledet udvikler sig i disse år. Det er en udvikling, hvor vi i stigende omfang ser cyberangreb og avanceret industrispionage rettet mod Danmark. Det er samtidig en udvikling, hvor teleudbyderne i stigende omfang overlader store driftsopgaver til udenlandske leverandører, og det giver naturligvis en udfordring, fordi visse leverandører i sig selv kan udgøre en trussel mod informationssikkerheden, hvis de har en for tæt tilknytning til udenlandske myndigheder.

Med lovforslaget vil regeringen sikre, at de danske myndigheder får langt bedre værktøjer til at håndtere det nye trusselsbillede og til at beskytte borgeres, virksomheders og myndigheders oplysninger. Med lovforslaget skærpes reglerne på en række områder, men jeg vil gerne understrege, at der også med de nye regler vil være fokus på at sikre, at indsatsen for at fremme net- og informationssikkerheden i samfundet sker i et konstruktivt samarbejde mellem myndighederne og teleudbyderne.

Jeg mener således, at vi med lovforslaget samlet set har opnået en god balance, hvor vi gennemfører en helt nødvendig styrkelse af informationssikkerheden på teleområdet og samtidig lægger op til fortsat dialog og positivt samarbejde med telebranchen, og at det sker med respekt for retssikkerheden.

Lovforslaget er sat til at træde i kraft den 1. december i år. Det skyldes primært to ting: For det første ønsker vi at give telebranchen tid til at indrette sig i forhold til den nye lov, og for det andet er det rent praktisk sådan, at lovens nærmere indhold skal udmøntes i en række bekendtgørelser, der fastsætter de detaljerede tekniske regler. Vi vil inddrage branchen i den proces, ligesom udkast til bekendtgørelse vil blive drøftet med de partier, der støtter lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.