Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20
Offentligt
1424348_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
24. november 2014
2014-4499
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. november 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kim
Christiansen (DF).
Spørgsmål nr. 7:
Forslaget til en ny vejlov (L 20, § 90, stk. 4) lægger op til, at
transportministeren fastsætter regler, så kommunerne (og andre vejmyndighe-
der) kan sætte lavere p-afgifter for bestemte biltyper. Kan ministeren bekræfte,
at dette især er møntet på el-biler, eller – hvis ikke – forklare hvilke andre bi-
ler/køretøjer, der falder ind under disse bestemmelser? Ministeren bedes vide-
re forklare, hvorfor og i givet fald hvordan bestemte biltyper vil blive favorise-
ret?
Svar:
Forslaget til en ny vejlov giver kommunerne muligheden for at differentiere
betalingen for parkering. Kommunerne må dog kun differentiere, hvis det lig-
ger inden for hensynene i forslaget, hvor især fremkommeligheds- og miljø-
mæssige hensyn vejer tungt.
Det er bl.a. derfor, det fremgår direkte af bemærkningerne til § 90, stk. 4, at der
vil blive mulighed for at tilgodese visse køretøjer efter f.eks. trafikale hensyn,
køretøjets miljøbelastning eller tilknytning til området mv.
Det er klart, at hensynet til miljøet gør det oplagt at tilgodese elbiler, der uom-
tvisteligt er miljøvenlige. Men der også mulighed for at tilgodese andre typer af
biler eller lægge vægt på andre hensyn. Eksempelvis vil kommunerne kunne
tilgodese delebilsordninger, hvis de vurderer, at ordningerne forbedrer frem-
kommeligheden – også hvis der ikke er tale om elbiler.
Forslaget medfører med andre ord ikke, at kommunerne skal favorisere en be-
stemt type bil. Det vil være op til kommunerne at vurdere, om de ønsker en
sådan favorisering. Det vigtige for mig er, at forslaget giver kommunerne mu-
ligheden for at forbedre fremkommeligheden og skabe incitament til, at der i
fremtiden købes flere miljøvenlige biler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424348_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke