Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 6
Offentligt
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Energi og Telekommunikationsindustrien foreslår
konkret, at § 74 udfærdiges med følgende indhold:

En klar forpligtelse for graveaktører om at sikre gennemsigtighed og adgang for
andre til information om planlagt gravearbejde (fx i LER)

En klar forpligtelse for graveaktører til at give adgang for andre til at deltage i
samgravninger

En klar tilkendegivelse om, at det praktiske koordinationsansvar på tværs mellem
alle aktører fortsat må ligge hos vejmyndigheden

Hjemmel til – at de nærmere detaljer i forhold til udveksling af information,
koordination og samgravning fastsættes af ministeren. (Det vil give graveaktører
mulighed for i processen med udarbejdelse af bekendtgørelser at give vores input til
de praktiske løsninger.)

Hjemmel til – at ministeren kan fastsætte nærmere regler, såfremt graveaktører
ikke kan blive enige om samgravninger, vilkår og fordeling af omkostninger mv.
I forhold til de øvrige bestemmelser og kommentarer fra deputationen henvises til
tidligere fremsendte høringssvar, fælles budskabsnotat samt vedlagte talepapirer fra
deputationen.