PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27F

1220 København K

11. august 2014

Høringssvaret er sendt pr. mail til [email protected] samt [email protected].

Høringssvar vedrørende udkast til lov om offentlige veje.

Teleindustrien skal hermed komme med følgende høringssvar til udkast til lov om offentlige veje.

Teleindustrien har gennem mere end 15 år arbejdet med en systematisk koordinering af grave-

arbejder (samgravning), så i de tilfælde, hvor et selskab planlagde en længdegravning, blev de andre

selskaber inviteret til at samgrave (få rør og/eller kabler med i graven). Det har medført nogle sam-

fundsøkonomiske besparelser og ikke mindst en væsentlig nedsættelse af de gener borgerne oplever

i forbindelse med gravearbejder i deres nærområder. Flere El- og bredbåndsselskaber deltager også i

dette samarbejde, ligesom flere kommuner har ”adopteret” modellen og forventer, at der er tilbudt

samgravning, inden en gravetilladelse kan udstedes.

Derfor er det positiv, at lovforslaget lægger op til et øget samarbejde i forbindelse med gravning i

offentlige arealer. Opmærksomheden henledes dog på, at der kan være praktiske foranstaltninger

ved samgravninger mellem forskellige ledningstyper. De forskellige teleoperatører har egne lednin-

ger, som ligger i den samme placering (fortov), mens andre ledningstyper har andre placeringer,

som vanskeliggør en samgravning med teleledninger. Bl.a. er store fjernvarmeledninger og kloak-

ledninger ikke ”gode" samgravningspartnere, da disse ledninger har helt andre dimensioner og of-

test er placeret i kørebanen.

Samtidig skal det konstateres, at lovforslaget lægger op til nogle ændringer, som er klart negative i

forhold til ledningsejernes økonomiske og juridiske forhold.

Nedenstående områder forventes at være i markant disfavør i forhold til teleoperatører:

•

Vejmyndigheder kan opkræve gebyr ved behandling af ansøgninger

Vejmyndigheder kan udstede bøder ved forsinkelser

Teleoperatører skal betale for alle ledningsomlægninger, efter vejmyndighedens afgørelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Vejmyndighederne kan bestemme hvordan et ledningsarbejde skal udføres, hvis der er

uenighed mellem myndigheden og teleoperatøren herom.

Vejmyndigheden kan udføre ledningsarbejdet på ledningsejerens regning, hvis vilkår i en

gravetilladelse ikke efter vejmyndighedens opfattelse overholdes

Med ovenstående ekstra omkostninger vil teleoperatører have svært ved at opfylde de politiske mål-

sætninger om omfattende udrulning af infrastruktur til alle dele af landet. Telebranchen har brugt

betydelige milliarder kroner på udrulning af infrastruktur og denne yderligere udrulning kan blive

mærkbart hæmmet med vedtagelse af det fremsendte forslag til lov om offentlige veje, ofte i områ-

der med begrænset bebyggelse og dermed lav rentabilitet i udrulningen.

Lovforslaget i modstrid med EU-reguleringen

De foreslåede bestemmelser i lovforslaget om mulighed for at fastsætte gebyr for behandling af

graveansøgninger, om mulighed for at vejmyndighederne kan opkræve bod og den markante udvi-

delse af tilfælde, hvor ledningsejeren skal betale for ledningsomlægninger medfører samlet set at

konsekvensen af lovforslaget er, at ledningsejerne påføres væsentligt øgede omkostninger.

Derved er lovforslaget efter Teleindustriens opfattelse på kollisionskurs med EU’s infrastrukturdi-

rektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014) som senest 1. januar

2016 skal være implementeret i EU-medlemslandene efter vedtagelse af nødvendige love og admi-

nistrative bestemmelser i de enkelte medlemslande.

Sigtet med dette direktiv er at iværksætte foranstaltninger, som reducerer omkostningerne ved etab-

lering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Gennemførelse af forslaget til ændring af

vejloven med det foreslåede indhold vil derimod have som konsekvens, at omkostningerne ved at

etablere og drive højhastighedsnet vil blive mærkbart øget.

Der lægges således op til, at der gennemføres lovgivningsinitiativer, som synes helt ukoordinerede

og med et indhold, som er direkte modstridende. For at sikre at der er bedre sammenhæng i initiati-

verne, skal Teleindustrien opfordre til at fjerne de bestemmelser i lovforslaget, som indebærer, at

ledningsejernes omkostninger i forbindelse med anlæg og drift af infrastruktur øges.

Teleindustrien har følgende bemærkninger til lovforslagets bemærkninger:

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet (pkt. 10, side 21):

På baggrund af de skærpelser der er kommenteret i dette høringssvar, må der forventes øgede om-

kostninger for erhvervslivet/ledningsejerne i et meget betydeligt omfang, hvis lovforslaget vedtages

i sin nuværende udformning.

Teleindustriens medlemmer indgiver hvert år i omegnen af 100.000 anmeldelser og ansøgninger.

Hvis der pålægges et gebyr på eksempelvis 1000,-, vil det udgøre et betydeligt to- eller endog trecif-

ret millionbeløb om året.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet:

Det angives, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for erhvervslivet. Denne påstand er

mere end tvivlsom, idet Teleindustriens medlemmer forventer et betydeligt og øget antal tvister

mellem Teleindustriens medlemmer og vejmyndigheder, hvilket vil have administrative konsekven-

ser – for både myndigheder og erhvervsliv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der må forventes mange tvister om, hvornår der er grundlag for udstedelse af bod efter § 75 stk. 5,

ligesom der kan opstå uenigheder i vidt omfang om både begrundelse og betalingens størrelse, når

vejmyndigheden iværksætter foranstaltninger på ledningsejerens regning.

Teleindustrien har følgende bemærkninger til det fremsatte forslag:

Bemærkninger til § 134 om Gebyrer m.v.

§ 134 stk. 2 giver vejmyndighederne hjemmel til at opkræve gebyrer for behandling af graveansøg-

ninger, jf. § 75. Det er fastslået i en dom i Højesteret (UfR.2003.841.H), at der på baggrund af gæl-

dende lovgivning ikke kan opkræves en engangsafgift i forbindelse med tilladelse til lægge en led-

ning ned i vejen. Højesteret fandt, at vejmyndighedens rådighed over vejarealet ikke udgjorde for-

nøden hjemmel for opkrævning af en afgift for tilstedeværelse af en ledning under jorden.

§ 134 stk. 2 medfører således et markant nybrud i forhold til gældende ret og nuværende praksis.

Teleindustrien finder, at omkostningen til behandling af graveansøgninger bør anses som en natur-

lig del af den opgave, som påhviler vejmyndigheden som ansvarlig for de offentlige veje.

Teleindustrien vil derfor opfordre til, at loven ikke åbner mulighed for at opkræve gebyr for be-

handling af graveansøgninger.

Bemærkninger til lovforslagets øvrige bestemmelser:

§ 75 Opgravning mv.

Efter § 75 stk. 1, 2. pkt. skal indehaveren af en gravetilladelse tåle, at vejmyndigheden giver andre

ledningsejere tilladelse til at udnytte samme opgravning for det i tilladelsen fastsatte tidsrum. Tele-

industrien er som tidligere nævnt tilhænger af samgravning, hvilket allerede i dag er udbredt i tele-

branchen.

I bemærkningerne til paragraffen står, at en vejmyndighed kan lægge tomme trækrør i vejen med

henblik på at kunne tilbyde ledningsejere at trække deres ledninger i disse rør. Efter Teleindustriens

principielle opfattelse er det ikke en del af vejmyndighedens opgaver at forestå infrastrukturopga-

ven med ledningsetablering, og Teleindustrien mener, at det kan være i strid med kommunalfuld-

magten. Såfremt loven skulle tillade vejmyndigheden i særlige tilfælde at lægge tomrør, så må vi

forudsætte, at disse bliver stillet til fri disposition for ledningsejerne uden betaling, idet loven ikke

hjemler betaling herfor.

§ 75 stk. 5. Det fremgår af bemærkningerne, at der efter § 75 stk. 5 kan fastsættes vilkår for grave-

tilladelser, der skal tjene som incitament til rettidig færdiggørelse af projekterne. Konkret nævnes,

at der kan fastsættes vilkår om bod, og der angives en takst på årsdøgnstrafikken på den berørte

strækning ganget med mellem 1-20 kr. ugentligt. Teleindustrien formoder, at en pålæggelse af bod

ikke omfatter ledninger, der ligger i fortovsarealer, da opgravninger her ikke forstyrrer den kørende

trafik. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, vil der givetvis opstå mange tvister og en del

fortolkningsmuligheder i de enkelte tilfælde.

Ledningsarbejder er ofte meget komplicerede, ligesom uforudsete omstændigheder kan indtræde,

hvilket tidligere er set for såvel offentlige som private aktører. Når der fastsættes frister er det meget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

væsentligt, at der foretages grundige vurderinger af, hvad der er realistisk, bl.a. i forhold til andre

arbejder i området, der kan have indvirkning på ansøgerens ledningsarbejder.

Hjemmel til fastsættelse af bod for overskridelse kan desuden føre til, at ledningsejerne vil søge om

længere perioder for gravetilladelsernes gyldighed, end behovet umiddelbart tilsiger.

Teleindustrien opfordrer til i § 75 stk.5, at ”herunder vilkår om bod ved forsinkelser.” slettes af lov-

forslaget. Alternativt opfordres til, at det tilføjes i bemærkningerne om bod, at brug heraf forudsæt-

ter, at der ikke er saglige hensyn bag forsinkelsen, samt at ledningsejeren ikke har indsendt fornyet

ansøgning om gravetilladelse. Et sagligt hensyn kan eksempelvis være vejrmæssige forhold eller

forhold, uden for ledningsejerens kontrol, herunder andre anlægsarbejder.

Ligeledes bør den foreslåede takst på årsdøgnstrafikken på den berørte strækning ganget med 1-20

kr. ud fra et proportionalitetssynspunkt nedsættes væsentligt. Der er ikke i forslaget givet en saglig

begrundelse for den foreslåede model eller bødeniveauet. Selv på strækninger med beskeden trafik

vil få ugers forsinkelse kunne resultere i en bod, der langt overstiger selve ledningsarbejdets værdi.

Endvidere bør det tilføjes bemærkningerne, at det er en forudsætning for bod, at forsinkelsen har en

dokumenteret negativ effekt på den trafikale afvikling. Eksempelvis kan forsinkelsen være begrun-

det i gravearbejde i vejrabat, uden betydning for selve vejen og den trafikale afvikling. Der vil ikke

være proportionalitet ved fastsættelse af bod i den situation.

Til § 75 stk. 6 bemærkes, at der er tale om et særdeles byrdefuldt vilkår, der må antages at medføre

hyppige tvister mellem vejmyndigheder og ledningsejere, idet der oftest vil foreligge en saglig be-

grundelse for den manglende overholdelse af de fastsatte vilkår.

Det bør fremgå af bemærkningerne, at der skal gives rimeligt varsel, herunder udvises hensyn til

helligdage og ferieperioder, til ledningsejeren, forinden vejmyndigheden iværksætter de pågælden-

de arbejder. Endvidere bør det af varslingen fremgå, hvilken omkostning vejmyndigheden forventer

at videresende til ledningsejeren. Det bør endvidere præciseres, at vejmyndigheden skal dokumente-

re den manglende overholdelse af de i tilladelsen fastsatte vilkår, og at denne dokumentation skal

tilgå ledningsejeren sammen med varslingen.

Til § 75 stk. 7 bemærkes, at det er hensigtsmæssigt, at ledningsejeren og vejmyndigheden kan ko-

ordinere arbejder på vejareal. Derimod er det uklart, hvilket eventuelt tab, bestemmelsen sigter til.

Efter nuværende praksis reetableres området efter endt ledningsarbejde. Såfremt der med bestem-

melsen gives vejmyndigheden hjemmel til at reetablere efter eget skøn og opgøre omkostningen

hertil som erstatning efter § 75 stk. 7, bør bemærkningerne præciseres, så det pågældende tab skal

dokumenteres. Endvidere må forudsættes et rimeligt varsel til ledningsejeren, forinden arbejdet sæt-

tes i gang, så ledningsejeren har mulighed for at forbedre reetableringen, hvis kravet herom er vel-

begrundet, alternativt iværksætte bevissikring til brug for en tvist om sagen.

Teleindustrien opfordrer til, at det er vejmyndigheden, der indkalder til et ledningsejermøde i så god

tid, at ledningsejerne har mulighed for at undersøge behovet for ledningsetablering i det pågældende

område. I dag er det som regel Vejmyndighederne, der indkalder til et sådant møde.

Til § 75 stk. 10 bemærkes, at i forbindelse med en opgravning, hvor en myndighed giver en anden

ledningsejer tilladelse til at arbejde indenfor samme gravetilladelsesområde, skabes der usikkerhed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om hvilke ansvarsforhold, der er gældende. Eksempelvis er ansvaret for afspærring af det pågæl-

dende arbejdsområde defineret i tilladelsen til den ene ledningsejere, men ikke til den anden led-

ningsejer, der ikke har en gravetilladelse. Når flere ledningsejere i dag er fælles om et projekt, ty-

pisk en samgravning, er det én ledningsejer, der står for de administrative og koordinerende opgaver

samt gravning, mens de andre ledningsejere leverer de materialer, de ønsker etableret(kabler

og/eller rør).

Akutte ledningsarbejder igangsættes og anmeldes hurtigst muligt til vejmyndigheden og retableres

også hurtigst muligt herefter – ofte i samme arbejdsgang. Derfor vil det kun i meget få tilfælde være

muligt for vejmyndigheden at efterse, at der ikke er sket skade på andres ledninger i vejen. Dette

eftersyn på ledninger kræver ofte konkret viden om de enkelte ledninger, hvilket, efter Teleindustri-

ens vurdering, ikke er en kompetence, en vejmyndighed råder over.

§ 75 stk. 10 giver transportministeren hjemmel til at undtage visse typer gravearbejder fra kravet om

tilladelse, jf. § 75 stk. 1, 3 og 4. Det er Teleindustriens opfattelse at sådanne situationer skal håndte-

res som samgravninger eller fællesgravninger, så det er en ledningsejere eller entreprenør, der styrer

arbejdet.

§§ 86-88 Ledningsarbejder

Med forslaget til § 86 stk. 1 udvides det anvendelsesområde, der kendes fra den nuværende vejlovs

§ 106, betydeligt. Konsekvensen heraf er, at ledningsejerne i ethvert tænkeligt tilfælde skal afholde

omkostningerne til ledningsomlægninger i offentligt vejareal.

Forslaget til § 86 stk. 1 udgør en markant udvidelse i forhold til den eksisterende bestemmelse, idet

§ 86 stk. 1 ikke blot kan bruges ved projekter begrundet i vejformål, men også ved arbejder, der

iværksættes af vejmyndigheden indenfor rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Ændringen må antages at være udvirket af sagen om Toppevad Bro (UfR.2010.570.H). Dommen er

imidlertid ret konkret begrundet og kan efter Teleindustriens opfattelse ikke danne grundlag for en

generel ændring af vejloven. Desuden ville det være hensigtsmæssigt klart at angive, hvilke formål

myndigheden kan varetage så ledningsejernes retsstilling er kendt ved bestemmelsens eventuelle

ikrafttræden. Bemærkningerne bør således opliste hvilke formål vejmyndighederne kan varetage.

I dag er det såkaldte gæsteprincip lovfæstet i Vejlovens § 106 og gælder kun, når et arbejde, der

nødvendiggør flytningen, hovedsageligt tjener vejformål. Det anerkendes i den forbindelse, at rets-

praksis gennem de sidste 10 år i vidt omfang har medført en udvidende fortolkning af begrebet vej-

formål, og Teleindustrien har indrettet sig herefter. Balancen i Vejlovens § 106 må antages at være

begrundet i et ønske om at tilgodese såvel vejmyndighedens interesser som de væsentlige, sam-

fundsmæssige interesser i en hensigtsmæssig forsyningsinfrastruktur.

Med ændringen i lovforslagets § 86 stk. 1 vil vejmyndigheden i det store og hele blive sidestillet

med private arealejere, der med henvisning til det almindelige, ulovfæstede gæsteprincip kan begæ-

re ledninger, placeret på privat areal, omlagt for ledningsejerens omkostning, hvis der i øvrigt fore-

ligger en saglig begrundelse bag anmodningen. Ændringen vil således gøre op med det afgrænsede

gæsteprincip, der finder anvendelse i vejlovens § 106, og de facto sidestille reguleringen af lednin-

gernes tilstedeværelse i offentlige vejarealer med det almindelige, ulovfæstede gæsteprincip.

Teleindustrien opfordrer til, at den eksisterende formulering i Vejlovens § 106 bevares så bestem-

melsen kun kan gøres gældende, når projektet er begrundet i vejformål. Ligeledes opfordres til at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vejmyndigheder respekterer gældende servitutter om ledninger på arealer der eksproprieres til vej-

formål, så omkostning til sikring af disse ledninger udredes af vejmyndigheden.

Til § 87 stk. 1 og stk. 2 bemærkes, at det er hensigtsmæssigt med en kodificering af vejlovscirkulæ-

rets pkt. 55, herunder at der ved planlagte arbejder skal udvises hensyn til ledningsejernes interes-

ser, ligesom vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejer-

ne med henblik på en, for alle parter, hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet. I den forbindelse

skal fremhæves, at en ordentlig, langsigtet og realistisk tidsplan er af meget stor betydning for led-

ningsejerne; dels for at give mulighed for at opgaven kan indgå i den samlede prioritering af an-

lægsarbejder, dels for at undgå urealistiske tidsmæssige rammer og frister, der kan føre til foran-

staltninger efter § 87 stk. 3.

Teleindustrien vil foreslå følgende tilføjelse (kursiveret) til § 87 stk. 1 så bestemmelsen lyder:

§ 87 I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter § 86, der iværksættes af vejmyndigheden

inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal vejmyndigheden tage

hensyn til ledninger i eller over vejarealet,

herunder for at reducere ledningsejerens omkostninger

mest muligt.

En sådan tilføjelse vil være en kodificering af vejlovscirkulærets pkt. 55, 5. afsnit: ”Udgifter ved

ledningsflytninger kan efter omstændighederne, og ikke mindst ved teleledninger, andrage betydeli-

ge beløb. Det er derfor af væsentlig betydning, at vejbestyrelserne ved administration af § 106 er-

kender dette forhold og bestræber sig på at bidrage til at reducere udgiften til ledningsflytninger til

et minimum”.

Til § 87 stk. 3 bemærkes, at der ved vejmyndighedens beslutning skal tages hensyn til ledningseje-

rens interesser, jf. § 87 stk. 1 og stk. 2, hvilket bør tilføjes i bemærkningerne. Eksempelvis skal ud-

vises hensyn til ledningsejernes omkostninger ved den valgte løsning. Endvidere må stilles betyde-

lige krav til både proportionaliteten samt begrundelsen bag vejmyndighedens beslutning.

Til såvel § 87 stk. 3 som stk. 4 bemærkes, at der er tale om en hjemmel, der i betydeligt omfang kan

forskubbe balancen mellem vejmyndigheder og ledningsejere. Det skyldes, at vejmyndigheden

dermed tildeles hjemmel til at beslutte, hvorledes en ledningsomlægning skal gennemføres, jf. § 87

stk. 3, og udføre denne på ledningsejerens regning, jf. § 87 stk. 4, i tilfælde, hvor der er uenighed

mellem parterne om udførelsen af ledningsomlægningen. Det ville være hensigtsmæssigt at klargø-

re, hvad der menes med ”særlige tilfælde”, jf. § 87 stk. 4.

For Teleindustriens vedkommende er arbejdet med vore ledninger så specialiseret og teknisk kom-

pliceret, at det kræver betydelig erfaring og høj faglig ekspertise at håndtere disse, og en stor del af

arbejdet med Teleindustriens ledninger kan formentligt ikke håndteres af personale uden for Tele-

branchen. Endvidere kan arbejdet med Teleindustriens ledninger kræve sikkerhedsgodkendelse, idet

ledningerne sikrer forsyningen af teleydelser til både private slutbrugere og offentlige myndigheder,

herunder opretholdelse af beredskabet. Der ses ikke at være taget stilling til, hvorledes det rent

praktisk skal effektueres, hvis vejmyndigheden iværksætter ledningsarbejder efter § 87 stk. 4. End-

videre bør bemærkningerne tage stilling til, hvem der har ansvaret for fejl og mangler ved udført

arbejde efter § 87 stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skærpelserne efter § 87 stk. 3 og stk. 4 synes i øvrigt ret vidtgående henset til det udmærkede,

pragmatiske samarbejde, Teleindustrien medlemmer i dag har med vejmyndigheder landet over.

Teleindustrien vil opfordre til, at § 87 stk. 4 udgår, idet bestemmelsen rent praktisk må forventes

umulig at håndtere. Alternativt kan det tilføjes bemærkningerne til § 87 stk. 4, at bestemmelsen kun

finder anvendelse helt undtagelsesvist, herunder i tilfælde, hvor ledningsejeren trods gentagne hen-

vendelser over en længere periode ikke har reageret, og der således ikke er andre muligheder for

udførelse af arbejdet.

Til § 88 stk. 2 nr. 3 bemærkes, at hvis en myndighed i sin tilladelse stiller krav om, at en given en-

treprenør ikke accepteres til at arbejde på opgaven, gives der mulighed for, at ledningsejeren kan

stille med en anden entreprenør og at myndigheden ikke af egen drift påbegynder gravearbejdet.

Forslag til ny bestemmelse

Teleindustrien oplever fra tid til anden, at vejmyndigheden begærer en ledning flyttet for lednings-

ejerens regning, for kort tid efter at begære samme ledning flyttet til en ny position, igen for led-

ningsejerens regning. Erfaringen er, at dette kan undgås ved langsigtet planlægning fra vejmyndig-

hedens side.

Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse, hvorefter vejmyndigheden ikke kan begære

samme ledningsanlæg omlagt for ledningsejerens regning, før der er gået mindst to år siden sidste

omlægning. Ledningsarbejder indenfor denne periode skal således betales af vejmyndigheden.

Formålet med bestemmelsen er, at skabe incitament for vejmyndigheden til at planlægge og koordi-

nere ledningsarbejder på en sådan måde, at ledningsejerne ikke påføres flere omkostninger end højst

nødvendigt. Såfremt § 86 stk. 1 vedtages i sin nuværende form, hvorefter vejmyndigheden kan be-

gære ledningsflytninger for ledningsejerens regning, i nærmest enhver situation, kan indførelsen af

nærværende forslag tillige tjene til en mere forsigtig anvendelse af bestemmelsen.

Teleindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning, såfremt det måtte ønskes.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør