Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
Returadresse: HR og Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C,
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Høringssvaret er sendt pr. mail til [email protected] samt [email protected].
8. august 2014
4569-27040
Daeha/henso
Høringssvar over udkast til forslag til lov om offentlige veje
Det er positivt, at lovforslaget sigter mod en modernisering af lovgivningen på
vejområdet og TDC anerkender hensigten om forenkling og tydeliggørelse af
lovgivningen, idet det kan bidrage til administrative lettelser for både myn-
digheder og øvrige interessenter.
TDC finder dog forslaget stærkt problematisk på følgende punkter:
Forslaget vil markant forskubbe balancen mellem vejmyndighed og er-
hvervslivet/ledningsejerne til ugunst for sidstnævnte.
Vejmyndigheden kan udstede bod ved forsinkelse af anlægsarbejder.
Forslaget udvider de tilfælde, hvor ledningsejeren skal betale for led-
ningsomlægninger i vejareal, så det omfatter ethvert tænkeligt tilfælde.
Vejmyndigheden får mulighed for at bestemme, hvordan et ledningsar-
bejde skal tilrettelægges, hvis der er uenighed mellem parterne herom.
Vejmyndigheden kan udføre ledningsarbejdet på ledningsejerens regning,
hvis vilkår i en gravetilladelse ikke overholdes, eller hvis ledningsarbejdet,
som bestemt af vejmyndigheden, ikke udføres af ledningsejeren.
Vejmyndigheden kan opkræve gebyr for behandling af graveansøgninger.
Forslaget vil med andre ord skærpe de bestemmelser (§ 75, §§ 86-88 samt §
134 stk. 2), der vedrører ledningernes tilstedeværelse i vejarealer. Lov-
forslaget forskubber dermed balancen mellem vejmyndigheder og lednings-
ejere.
TDC A/S
Teglholmsgade 1
0900 København C
Tlf. 80 80 80 80
HR og Stakeholder Relations
Teglholmsgade 1
0900 København C
Internet:
www.tdc.dk
TDC A/S
CVR-nr. 14 77 39 08
København
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0002.png
2
Samtidig øges omkostningsbyrderne til ugunst for erhvervslivet/lednings-
ejerne. Det vil reducere mulighederne for, at realisere de udbredte politiske
ønsker og målsætninger om øget udrulning af infrastruktur til alle former for
elektronisk kommunikation, hvilket blandt andet er udtrykt i målsætningen
om 100 Mbit/s til alle senest i 2020. Den danske telebranche investerer tæt
på 6 mia. kr. om året i digital infrastruktur i Danmark. Fra 2007-2011 brugte
telebranchen godt 40 mia. kr. på digital infrastruktur. Til sammenligning
brugte stat og kommuner godt 33 mia. kr. på veje i samme periode.
Særligt om § 134 om Gebyrer m.v.
§ 134 stk. 2 giver vejmyndighederne hjemmel til at opkræve gebyrer for be-
handling af graveansøgninger, jf. § 75.
Det har hidtidigt ikke være praksis, og det er fastslået i Højesteretsafgørelse
(UfR.2003.841.H), at der på baggrund af gældende lovgivning ikke kan op-
kræves en engangsafgift for kommunens udgift i relation til etablering af en
ledning i jorden.
§ 134 stk. 2 medfører således en markant ændring, som hverken er gælden-
de ret eller funderet i retspraksis. Omkostningen til behandling af gravean-
søgninger bør efter TDC’s opfattelse anses for en naturlig del af den opgave,
som påhviler vejmyndigheden som ansvarlig for de offentlige veje.
Særligt om Lovforslagets bemærkninger
Det sammenfattende skema under pkt. 10 på side 21 er ikke retvisende i for-
hold til afsnittene om hhv. ”Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet” samt
”Administrative konsekvenser for erhvervslivet”.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet:
Såfremt lovforslaget vedtages i sin nuværende udformning må der som følge
af de foreslåede skærpelser,
forventes øgede omkostninger for erhvervs-
livet/ledningsejerne i et meget betydeligt omfang.
Eksempelvis indgav TDC koncernen 51.000 graverelaterede anmeldelser og
ansøgninger i 2011 og et gebyr på eksempelvis 800 – 1000,- for myndighe-
dernes behandling, vil medføre et betydeligt tocifret millionbeløb om året.
Øgede omkostninger for TDC til gebyrer betyder alt andet lige færre midler til
TDC’s investeringer i teleinfrastrukturen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0003.png
3
Administrative konsekvenser for erhvervslivet:
Det angives i teksten, at forslaget ingen administrative konsekvenser har for
erhvervslivet. TDC forventer et betydeligt og øget antal tvister mellem led-
ningsejere og vejmyndigheder, hvilket vil medføre administrative konsekven-
ser – for både myndigheder og erhvervsliv.
Eksempelvis må forventes mange tvister om, hvornår der er grundlag for at
pålægge bod efter § 75 stk. 5, ligesom det kan give anledning til uenigheder i
vidt omfang om både begrundelse og betalingens størrelse, når vejmyndighe-
den iværksætter foranstaltninger på ledningsejerens regning.
Bemærkninger til lovforslagets øvrige bestemmelser
§ 75 Opgravning mv.
Ifølge § 75 stk. 1, 2. pkt. skal indehaveren af en gravetilladelse tåle, at
vejmyndigheden giver andre ledningsejere tilladelse til at udnytte samme op-
gravning for det i tilladelsen fastsatte tidsrum. TDC er tilhænger af samgrav-
ning, hvilket allerede i dag er udbredt i telebranchen. Det bør dog tilføjes i
bemærkningerne, at andres adgang til opgravningen, ikke må forsinke inde-
haverens arbejder på stedet, eller på anden måde påføre indehaveren om-
kostninger eller ulemper.
Ligeledes bør det tilføjes, at adgangen kun gælder, hvis der er tale om sam-
me ledningstype, idet samgravning på tværs af ledningstyper både praktisk
og lovgivningsmæssigt er kompliceret. Eksempelvis kan nævnes, at TDC i vi-
dest mulig omfang etablerer ledninger i henhold til Dansk Standard 475, hvor
det tilstræbes, at muligheden for sammenlægning af flere ledningstyper i fæl-
lesgrav udnyttes. TDC etablerer langt de fleste af sine ledninger i fortovsarea-
ler, hvilket giver en hurtigere etableringstid og bedre afstand til andre større
ledningsanlæg, som etableres i vejarealerne.
Endvidere skal respektafstand til eksisterende eller fremtidige ledninger sik-
res, hvilket ved samgravning kan være praktisk kompliceret, hvis der er for
stor respektafstand mellem de forskellige ledningstyper. Det gælder bl.a. for
naturgasledninger, at Arbejdstilsynets og Sikkerhedsstyrelsens bestemmelser
om respektafstand overholdes, hvilket også kan være lovgivningsmæssigt
kompliceret.
Efter TDC’s opfattelse er der ikke lovgrundlag for, at en vejmyndighed kan
etablere infrastrukturanlæg til senere brug. Efter TDC’s opfattelse åbner
Kommunalfuldmagten ikke mulighed for ” handel med tomrør”. Sker det alli-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0004.png
4
gevel mod forventning, må det fordres, at disse tomme trækrør stilles til rå-
dighed for ledningsejere uden betaling, da loven ikke hjemler betaling herfor.
§ 75 stk. 3 og 4 om gravearbejder tæt på vejareal, hvor TDC vil opfordre til,
at teksten ændres så der kun stilles krav om anmeldelsespligt, som det ken-
des visse steder indenfor byggelovgivningen, frem for egentligt ansøgning.
Endvidere bør det tilføjes, at henvendelse til vejmyndighederne kun er på-
krævet, såfremt det påtænkte gravearbejde medfører risiko for beskadigelse
af vejarealet, bygninger eller andre ledningsanlæg. I mange tilfælde gennem-
føres gravearbejdet uden nogen form for kontakt med vejareal, bygninger el-
ler andre ledningsanlæg og den administrative behandling af ansøgninger i
disse tilfælde, hos både ledningsejere og vejmyndigheder, er unødvendig og
vil let forsinke arbejdet unødigt.
Til § 75 stk. 5 bemærkes, at det er hensigtsmæssigt med en kodificering af
det forvaltningsretlige princip om, at der kan fastsættes saglige vilkår for en
gravetilladelse. Idet der er tale om en ny bestemmelse, skærpes behovet for
uddybende præciseringer i bemærkningerne, hvor det må forventes, at såvel
myndigheder som ledningsejere vil søge støtte ved fortolkningstvivl.
Det fremgår af bemærkningerne, at den nærmere fastsættelse af vilkår skal
ske ved en konkret afvejning mellem hensynet til færdslen på vejen, hensy-
net til at beskytte vejen og vejmyndighedens investeringer, hensynet til frem-
føring af infrastruktur, herunder ledningsejernes behov for at tilse og vedlige-
holde sine ledninger, og hensynet til vejens øvrige naboer. TDC opfordrer til,
at der indføjes et hensyn til ledningsejernes behov for at
udbygge
og
omlæg-
ge
deres infrastruktur.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der efter § 75 stk. 5 kan fast-
sættes vilkår for gravetilladelser, der skal tjene som incitament til rettidig
færdiggørelse af projekterne. Konkret nævnes, at der kan fastsættes vilkår
om bod, og der angives en takst på årsdøgnstrafikken på den berørte stræk-
ning ganget med mellem 1-20 kr. ugentligt.
Der er tale om et særdeles byrdefuldt vilkår, der må antages at ville give an-
ledning til hyppige tvister mellem vejmyndigheder og ledningsejere, idet der
kan foreligge modstridende årsager til den indtrådte forsinkelse, hvorefter an-
svaret herfor kan være vanskeligt at placere. På baggrund heraf må bestem-
melsen, bevismæssigt, forventes vanskelig at håndtere i praksis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0005.png
5
Ledningsarbejder er ofte meget komplicerede, ligesom uforudsete omstæn-
digheder kan indtræde, hvilket tidligere er set for såvel offentlige som private
aktører. I den forbindelse er det meget væsentligt, at der ved fastsættelse af
frister foretages grundige vurderinger af, hvad der er realistisk – også henset
til eventuelle andre arbejder i området, der kan have indvirkning på ansøge-
rens ledningsarbejder.
En konsekvens af forslaget om hjemmel til fastsættelse af bod kan desuden
være, at ledningsejerne vil arbejde for længere perioder for gravetilladelser-
nes gyldighed, end behovet umiddelbart tilsiger.
TDC opfordrer principalt til, at bestemmelsen om bod udgår. Alternativt kan
det tilføjes bemærkningerne om bod, at det er en forudsætning for brug her-
af, at der ikke ligger saglige hensyn bag den indtrådte forsinkelse, samt at
ledningsejeren ikke har indsendt fornyet ansøgning om gravetilladelse. Et
sagligt hensyn kan eksempelvis være vejrmæssige forhold eller forhold uden
for ledningsejerens kontrol, herunder andre anlægsarbejder.
Ligeledes bør den foreslåede takst på årsdøgnstrafikken på den berørte
strækning ganget med 1-20 kr. ud fra et proportionalitetssynspunkt nedsæt-
tes væsentligt. Der er ikke i forslaget givet en saglig begrundelse for den fo-
reslåede model eller bødeniveauet. Selv på strækninger med beskeden trafik
vil få ugers forsinkelse kunne resultere i en bod, der langt overstiger selve
ledningsarbejdets værdi. Det bør tilføjes i bemærkningerne, at boden ikke
kan overstige de entreprenøromkostninger, som ledningsejeren har haft til de
pågældende ledningsarbejder.
Endvidere bør det tilføjes bemærkningerne, at det er en forudsætning for bod,
at forsinkelsen har en dokumenteret negativ effekt på den trafikale afvikling.
Eksempelvis kan forsinkelsen være begrundet i gravearbejde i vejrabat, uden
betydning for selve vejen og den trafikale afvikling. Der vil ikke være propor-
tionalitet ved fastsættelse af bod i den situation.
Når TDC har ansøgt og fået en tilladelse til opgravning i fortovsareal og etab-
leringsperioden rækker ud over det ansøgte tidsrum, forventes det ikke, at
udløse en bod. Hvis det ansøgte tidsrum overskrides, ansøges om forlængelse
af opgravningstilladelsen. Samtidig forventes der ikke en bod, da de biler, der
kører på vejen, ikke generes af en opgravning i fortovsarealer.
Til § 75 stk. 6 om frister ved påbud bemærkes, at der er tale om et særdeles
byrdefuldt vilkår, der må antages at medføre hyppige tvister mellem vejmyn-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0006.png
6
digheder og ledningsejere, idet der oftest vil foreligge en saglig begrundelse
for den manglende overholdelse af de fastsatte vilkår.
Det bør fremgå af bemærkningerne, at der skal gives rimeligt varsel, herun-
der udvises hensyn til helligdage og ferieperioder, til ledningsejeren, forinden
vejmyndigheden iværksætter de pågældende arbejder. Endvidere bør det af
varslingen fremgå, hvilken omkostning vejmyndigheden forventer at videre-
sende til ledningsejeren. Det bør endvidere præciseres, at vejmyndigheden
skal dokumentere den manglende overholdelse af de i tilladelsen fastsatte vil-
kår, og at denne dokumentation skal tilgå ledningsejeren sammen med vars-
lingen.
Til § 75 stk. 7 om dækning af tab for vejmyndigheden bemærkes, at det er
hensigtsmæssigt, at ledningsejeren og vejmyndigheden kan koordinere ar-
bejder på vejareal. Derimod er det uklart, hvilket eventuelt tab, bestemmel-
sen sigter til. Efter nuværende praksis reetableres området efter endt led-
ningsarbejde. Hvis bestemmelsen giver vejmyndigheden hjemmel til at re-
etablere efter eget skøn og opgøre omkostningen hertil som erstatning efter §
75 stk. 7, bør bemærkningerne præciseres, så det pågældende tab skal do-
kumenteres. Endvidere må forudsættes et rimeligt varsel til ledningsejeren,
før arbejdet sættes i gang, så ledningsejeren har mulighed for at forbedre re-
etableringen, hvis kravet herom er velbegrundet, alternativt iværksætte be-
vissikring til brug for en tvist om sagen.
TDC finder det naturligt, at det er vejmyndigheden, der indkalder til et led-
ningsejermøde i de nævnte tilfælde, frem for ledningsejerne som foreslået.
Praksis i dag er, at det som regel er vejmyndighederne, der indkalder til led-
ningsejermøde, hvilket fungerer hensigtsmæssigt.
Det skal samtidig sikres, at TDC i forbindelse med akutte driftssituationer og
etablering af nye kunder kan få adgang til de pågældende områder i den to-
årige periode, hvor forslaget lægger op til at begrænse og bebyrde tilladelser.
Til § 75 stk. 10 om rammerne for ministerens fastsættelse af detaljerede reg-
ler bemærkes, at i forbindelse med en opgravning, hvor en myndighed giver
en anden ledningsejer tilladelse til at arbejde indenfor samme gravetilladel-
sesområde, skabes der usikkerhed om hvilke ansvarsforhold, der er gælden-
de. Eksempelvis er ansvaret for afspærring af det pågældende arbejdsområde
defineret i tilladelsen til den ene ledningsejere, men ikke til den anden led-
ningsejer, der ikke har en gravetilladelse. I de tilfælde at flere ledningsejere
er fælles om et projekt, typisk en samgravning, er det i dag én ledningsejer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0007.png
7
der står for det administrative, graveopgaverne og koordinerende opgaver og
de andre ledningsejere leverer de materialer, de ønsker etableret (kabler
og/eller rør).
Akutte ledningsarbejder igangsættes og anmeldes hurtigst muligt til vejmyn-
digheden og retableres også hurtigst muligt herefter – ofte i samme arbejds-
gang. Derfor vil det kun i meget få tilfælde være mulighed for, at vejmyndig-
heden kan efterse, at der ikke er sket skade på andres ledninger i vejen. Ef-
tersyn på ledninger kræver konkret viden om de enkelte ledninger, hvilket,
efter TDC’s vurdering, ikke er en kompetence, en vejmyndighed råder over.
I bemærkningerne til § 75, stk. 10 står, at 84 kommuner og Vejdirektoratet
bruger portalen Web-GT. Det må være et krav, at alle vejmyndigheder bruger
et fælles system på landsplan, så ledningsejere ikke skal søge i forskellige sy-
stemer og i visse tilfælde søge manuelt. Det vil også lette muligheden for
samgravning, hvis tilladelser ligger i et fælles system, som opdateres online.
§ 75 stk. 10 giver transportministeren hjemmel til at undtage visse typer gra-
vearbejder fra kravet om tilladelse, jf. § 75 stk. 1, 3 og 4. Som eneste kon-
krete eksempel angives den situation, hvor der i forvejen foreligger en grave-
tilladelse. Det er TDC's forventning, at undtagelsen i praksis alene vil omfatte
en beskeden del af det samlede antal ansøgninger og derfor reelt er uden ef-
fekt, medmindre undtagelsen udvides til generelt at omfatte graveansøgnin-
ger vedrørende forsyningsledninger.
§ 75, stk. 10, afsnit 2 om regler for fordeling af udgifter til gravearbejde og
evt. erstatninger bedes belyst nærmere i bemærkningerne til lovforslaget,
bl.a. i forhold til mulige fordelingsnøgler. Udgifter af denne art aftales normalt
på forhånd i forbindelse med samgravninger mellem flere ledningsejere.
I § 76 stk. 3 foreslås, at vejmyndigheder kan kræve en passende betaling for
brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretningsmæssigt øjemed. TDC
ønsker afklaret om de teknikskabe og lignende, som selskabet har behov for
at sætte op typisk på fortovsarealer tænkes omfattet af denne bestemmelse.
§§ 86-88 Ledningsarbejder
Med forslaget til § 86 stk. 1 udvides det anvendelsesområde, der kendes fra
den nuværende vejlovs § 106, betydeligt. Konsekvensen heraf er, at led-
ningsejerne i ethvert tænkeligt tilfælde skal afholde omkostningerne til led-
ningsomlægninger i offentligt vejareal.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Foreliggende § 86 stk. 1 udgør derfor en markant udvidelse i forhold til den
eksisterende bestemmelse, idet § 86 stk. 1 ikke blot finder anvendelse ved
projekter begrundet i vejformål, men i forbindelse med arbejder, der iværk-
sættes af vejmyndigheden indenfor rammerne af de formål, som myndighe-
den kan varetage.
Ændringen må antages at være udvirket af sagen om Toppevad Bro, jf.
UfR.2010.570.H. Dommen er midlertidigt ret konkret begrundet og kan efter
TDC’s opfattelse ikke danne grundlag for en generel ændring af vejloven.
Desuden ville det være hensigtsmæssigt klart at angive, hvilke formål myn-
digheden kan varetage, så ledningsejernes retsstilling er kendt ved bestem-
melsens eventuelle ikrafttræden. Bemærkningerne bør således opliste hvilke
formål vejmyndighederne kan varetage.
Ændringen vil som udgangspunkt medføre, at vejmyndigheden i stort set alle
tænkelige tilfælde kan gøre § 86 stk. 1 gældende, hvorefter ledningsejeren
skal afholde omkostningerne, og der foreligger således en markant ændring
af både nugældende vejlov og praksis til væsentlig ugunst for ledningsejerne.
I dag er det såkaldte gæsteprincip lovfæstet i vejlovens § 106 og gælder kun,
når et arbejde, der nødvendiggør flytningen, hovedsageligt tjener vejformål.
Det anerkendes i den forbindelse, at retspraksis gennem de sidste 10 år i vidt
omfang har medført en udvidende fortolkning af begrebet vejformål, og TDC
har indrettet sig herefter. Balancen i vejlovens § 106 må antages at være be-
grundet i et ønske om at tilgodese både vejmyndighedens interesser som
myndighed over vejarealer samt de væsentlige, samfundsmæssige interesser
i en hensigtsmæssig forsyningsinfrastruktur.
Med ændringen i lovforslagets § 86 stk. 1 vil vejmyndigheden i det store og
hele blive sidestillet med private arealejere, der med henvisning til det almin-
delige, ulovfæstede gæsteprincip kan begære ledninger, placeret på privat
areal, omlagt for ledningsejerens omkostning, hvis der i øvrigt foreligger en
saglig begrundelse bag anmodningen. Ændringen vil således gøre op med det
afgrænsede gæsteprincip, der finder anvendelse i vejlovens § 106, og de fac-
to sidestille reguleringen af ledningernes tilstedeværelse i offentlige vejarealer
med det almindelige, ulovfæstede gæsteprincip.
TDC opfordrer til, at eksisterende formulering i vejlovens § 106 bevares så
bestemmelsen kun kan gøres gældende, når projektet er begrundet i vejfor-
mål.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0009.png
9
Det bør fremgå af lovgivningen, at eksisterende servitutter skal respekteres
og at en myndighed, i dette tilfælde vejmyndigheden, ikke kan omgå en ser-
vitut ved at stille særlige krav om dokumentation, eksempelvis om der oprin-
deligt er udbetalt erstatning i forbindelse med aftalen om servitutten. Ud-
gangspunktet må være, at myndighederne skal respektere eksisterende servi-
tutter eller betale for en af myndighederne ønsket omlægning af ledninger,
som er omfattet af servitutten.
Til § 87 stk. 1 og stk. 2 om hensyn til ledninger i vejarealer bemærkes, at det
findes hensigtsmæssigt med en kodificering af vejlovscirkulærets pkt. 55,
herunder at der ved planlagte arbejder skal udvises hensyn til ledningsejernes
interesser, ligesom vejmyndigheden så tidligt som muligt skal drøfte planlagte
arbejder med ledningsejerne med henblik på en, for alle parter, hensigts-
mæssig tilrettelæggelse af arbejdet. I den forbindelse skal fremhæves, at en
ordentlig, langsigtet og realistisk tidsplan er af meget stor betydning for led-
ningsejerne; dels for at give mulighed for at opgaven kan indgå i den samlede
prioritering af anlægsarbejder, dels for at undgå urealistiske tidsmæssige
rammer og frister, der kan føre til foranstaltninger efter § 87 stk. 3.
TDC opfordrer principalt til følgende tilføjelse (kursiveret) til § 87 stk. 1 såle-
des at bestemmelsen lyder:
§ 87. I forbindelse med en vejmyndigheds arbejder efter § 86, der iværksæt-
tes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som vejmyndighe-
den kan varetage, skal vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over
vejarealet,
herunder for at reducere ledningsejerens omkostninger mest mu-
ligt.
En sådan tilføjelse vil være en kodificering af vejlovscirkulærets pkt. 55, 5.
afsnit, der lyder således: ”Udgifter ved ledningsflytninger kan efter omstæn-
dighederne, og ikke mindst ved teleledninger, andrage betydelige beløb. Det
er derfor af væsentlig betydning, at vejbestyrelserne ved administration af §
106 erkender dette forhold og bestræber sig på at bidrage til at reducere ud-
giften til ledningsflytninger til et minimum”.
Der opfordres alternativt til, at vejlovscirkulærets pkt. 55, 5. afsnit medtages
i bemærkningerne til § 87 stk. 1.
Til § 87 stk. 3 om uenighed mellem parterne bemærkes, at der ved vejmyn-
dighedens beslutning skal tages hensyn til ledningsejerens interesser, jf. § 87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0010.png
10
stk. 1 og stk. 2, hvilket bør tilføjes bemærkningerne. Eksempelvis skal udvi-
ses hensyn til ledningsejernes omkostninger ved den valgte løsning. Endvide-
re må stilles betydelige krav til både proportionaliteten samt begrundelsen
bag vejmyndighedens beslutning.
Til såvel § 87 stk. 3 som stk. 4 bemærkes, at der er tale om hjemmel, der i
betydeligt omfang kan forskubbe balancen mellem vejmyndigheder og led-
ningsejere. Det skyldes, at vejmyndigheden nu tildeles hjemmel til at beslut-
te, hvorledes en ledningsomlægning skal gennemføres, jf. stk. 3, og udføre
denne på ledningsejerens regning, jf. stk. 4, i tilfælde, hvor der er uenighed
mellem parterne om udførelsen af ledningsomlægningen. Det ville være hen-
sigtsmæssigt at klargøre, hvad der menes med ”særlige tilfælde”, jf. stk. 4.
For TDC’s vedkommende er arbejdet med vore ledninger så specialiseret og
teknisk kompliceret, at det kræver betydelig erfaring og høj faglig ekspertise
at håndtere disse, og en stor del af arbejdet med TDC’s ledninger kan for-
mentligt ikke håndteres af personale uden for TDC. Endvidere kan arbejdet
med TDC’s ledninger kræve sikkerhedsgodkendelse, idet ledningerne sikrer
forsyningen af teleydelser til både private slutbrugere og offentlige myndig-
heder, herunder opretholdelse af beredskabet. Der ses ikke at være taget stil-
ling til, hvorledes det rent praktisk skal effektueres, hvis vejmyndigheden
iværksætter ledningsarbejder efter § 87 stk. 4.
Endvidere bør bemærkningerne tage stilling til, hvem der har ansvaret for fejl
og mangler ved udført arbejde efter § 87 stk. 4.
Skærpelserne efter § 87 stk. 3 og stk. 4 synes i øvrigt ret vidtgående henset
til det udmærkede, pragmatiske samarbejde, TDC i dag har med vejmyndig-
heder landet over.
TDC opfordrer principalt til, at § 87 stk. 4 udgår, idet bestemmelsen rent
praktisk må forventes umulig at håndtere. Alternativt, at det tilføjes bemærk-
ningerne til § 87 stk. 4, at bestemmelsen kun finder anvendelse helt undta-
gelsesvist, herunder i tilfælde, hvor ledningsejeren trods gentagne henven-
delser over en længere periode ikke har reageret, og der således ikke er an-
dre muligheder for udførelse af arbejdet.
Til § 87 stk. 3 bemærkes, at der synes at være et vist sammenfald med § 75
stk. 6, der også omhandler den situation, hvor vejmyndigheden på eget initia-
tiv iværksætter arbejder på ledningsejerens regning, når fastsatte vilkår i en
gravetilladelse ikke overholdes. Der henvises derfor til høringssvarets be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1407625_0011.png
11
mærkninger til sidstnævnte bestemmelse. Det bør være særdeles velbegrun-
det, og der bør være givet et rimeligt varsel, før vejmyndigheden iværksætter
pågældende arbejder efter begge bestemmelser.
Til § 88 stk. 2 nr. 3 om at vejmyndigheden selv udfører arbejde med lednin-
ger bemærkes, at hvis en myndighed i sin tilladelse stiller krav om, at den
pågældende entreprenør ikke accepteres til at arbejde på opgaven, bør der
gives der mulighed for, at ledningsejeren kan stille med en anden entreprenør
og at myndigheden ikke af egen drift påbegynder gravearbejdet.
I bemærkningerne til § 126 stk. 4 om nedlagte veje bør sidste sætning rettes
til: ”herunder hvilke vilkår ledningerne ligger efter”.
Til § 134 om gebyrer. TDC opfordrer til, at det i bemærkningerne præciseres,
at bestemmelsen ikke medfører hjemmel til opkrævning af gebyr for behand-
ling af graveansøgninger vedrørende forsyningsledninger.
Hvis der indføres gebyr for behandling af graveansøgninger, bør disse gebyrer
differentieres mellem anmeldelser og egentlige ansøgninger. TDC efteranmel-
der ca. 75 pct. af alle sine gravninger og en behandling af en anmeldelse er
ikke tidskrævende for en myndighed - det er typisk en punktopgravning i for-
bindelse med en kabelfejl. Behandling af en ansøgning kan være mere tids-
krævende, da det kan være over et længere traceforløb, der er ansøgt om.
I bemærkningerne er nævnt, at de nærmere regler forudsættes fastsat i en
bekendtgørelse efter drøftelse med kommunerne og grundejernes organisati-
oner. TDC ser gerne, at ledningsejerorganisationer også inddrages.
Forslag til ny bestemmelse
TDC oplever fra tid til anden, at vejmyndigheden begærer en ledning flyttet
for ledningsejeren regning, for kort tid efter at begære samme ledning flyttet
til en ny position, igen for ledningsejerens regning. Erfaringen er, at dette kan
undgås ved langsigtet planlægning fra vejmyndighedens side.
Det foreslås derfor, at der indføres en bestemmelse (på linje med § 75 stk.
7), hvorefter vejmyndigheden ikke kan begære samme ledningsanlæg omlagt
for ledningsejerens regning, før der er gået mindst 2 år siden sidste omlæg-
ning. Ledningsarbejder indenfor denne periode skal således betales af
vejmyndigheden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Formålet med bestemmelsen er, at skabe incitament for vejmyndigheden til
at planlægge og koordinere ledningsarbejder på en sådan måde, at lednings-
ejerne ikke påføres flere omkostninger end højst nødvendigt. Såfremt § 86
stk. 1 vedtages i sin nuværende form, hvorefter vejmyndigheden kan begære
ledningsflytninger for ledningsejerens regning, i nærmest enhver situation,
kan indførelsen af nærværende forslag tillige tjene til en mere forsigtig an-
vendelse af bestemmelsen.