Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
Værløse, den 11. august 2014
Transportministeriet
Dato:
11. august 2014
Forening/Medlem:
-/-
Vores sagsnummer:
140811j001
Emne:
Høringssvar Lov om offentlige veje m.v.
PL takker for det tilsendte materiale og har generelt kun få bemærkninger hertil.
Følgende bemærkninger:
§ 32
”…med mindre andet er aftalt…” Aftalt med hvem? Formuleringen bør måske præciseres
yderligere.
§ 64
Rent erstatningsmæssigt må den generelle adgang til, at kommuner selv kan bestemme i
hvilket omfang, man vil foretage vintervedligeholdelse, give et problem i forhold til evt.
erstatningsansvar, idet det jo ikke kan være åbenlyst for ikke lokale trafikanter, hvor der
glatførebekæmpes og hvor der ikke glatførebekæmpes, idet der jo ikke er nogen f.eks. skiltning
herom.
§66
Det er efter PL’s vurdering ret enkelt på papir at skrive, at der er tale om regelforenkling, men
virkelighedens verden er oftest noget mere kompliceret.
At man i bemærkningernes tredje afsnit anfører, at det må være ejeren af en ejendom, der grænser
til en offentlig vej, der har den største interesse i at området er vintervedligeholdt et efter PL’s
vurdring et blålys, der alene tjener til at forklare, hvorfor kommunerne fremover ikke skal holde
sådanne stykker.
Ændringen vil medføre voldsomme konsekvenser for en lang række ejendomme beliggende specielt
i storbyerne, hvor ejendomme på den ene side har adgangsforhold til privat fællesvej og på den
anden side har skel til offentlig vej. Her er det ikke sjældent tillige tinglyst, at disse ejendomme ikke
må etablere adgang til den offentlige vej. Konsekvensen af regelformuleringen bliver således, at
mange ejere – efter først at have vintervedligeholdt den private fællesvej – bliver tvunget til at
begive sig ud på en ofte flere hundrede meter lang gåtur rundt om en husblok for at kunne
vintervedligeholde den offentlige vej på den modsatte side af ejendommen. Dette er næppe
hensigtsmæssigt.
Parcelhusejernes Landsforening, sekretariatet
Kirke Værløsevej 24, 1.C., 3500 Værløse