Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
1407620_0001.png
KØBENHAVNS KOMMUNE
Teknik- og Miljøforvaltningen
Center for Trafik og Byliv
NOTAT
06-08-2014
Til Transportministeriet
Sagsnr.
2014-0137609
Dokumentnr.
2014-0137609-2
Sagsbehandler
Annette Christiansen
Søren Kastoft
Høringssvar - forslag til lov om offentlige veje - høringsudgave af
7. juli 2014
Københavns Kommune har følgende bemærkninger til de nye
initiativer i lovforslaget i forhold til tidligere udkast.
Fremkommelighed
Københavns Kommune har noteret sig, at fremkommelighed på
vejene har fået en fremtrædende plads i lovforslaget.
Københavns Kommune har allerede i dag en god dialog med
Vejdirektoratet og politiet om fremkommelighed og optimering af
trafiksignaler på de vigtige indfaldsveje og ringveje. De øvrige
kommuner i omegnen vil også blive inviteret med til at deltage i denne
dialog.
Københavns Kommune finder derfor lovforslagets forslag om
nedsættelse af fremkommelighedsudvalg interessant, men har
følgende bemærkninger:
Det er vigtigt, at det fortsat er kommunen, som træffer de trafikale
beslutninger ud fra det trafikale behov i kommunen. Københavns
Kommune vil i den forbindelse gerne understrege, at
fremkommelighed omfatter alle trafikarter, herunder også
fremkommelighed for kollektiv trafik,cykler og fodgængere.
Hvordan fremkommelighed skal prioriteres i kommunen i forhold til
biler, cyklister, fodgængere og kollektiv trafik er en kommunal
opgave, som staten ikke skal begrænse via nedsættelse af
fremkommelighedsudvalg med bundne opgaver og mål. Det bør
fortsat være kommunerne, der prioriterer fremkommeligheden i
forhold til de forskellige trafikale behov, der findes i kommunerne.
Fælles trafikstyring
Københavns Kommune har endvidere noteret sig, at lovforslaget giver
udtrykkelig hjemmel til, at kommunerne kan indgå aftaler om fælles
trafikstyring.
Center for Trafik og
Byliv
Njalsgade 13
Postboks 380
2300 København S
Mobil
2492 9588
E-mail
[email protected]
EAN nummer
5798009493149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovforslaget lægger i den forbindelse op til, at transportministeren kan
fastsætte regler om sådanne trafikstyringsaftaler, herunder om
finansiering og beslutningskompetencer.
Københavns Kommune har noteret sig, at der ikke lægges op til, at der
ændres på vejmyndighedsansvaret, men kommunen finder, at det skal
være frit for kommunerne - som en del af det kommunale selvstyre -
at aftale sig tilrette om indretningen af trafikstyringssamarbejde uden
regler fra staten om fx finansiering og beslutningskompetencer.
Som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, har
trængselskommissionen anbefalet, at det kommende samarbejde
mellem Københavns Kommune og Vejdirektoratet om en
trafikstyringscentral bør danne grundlag for et egentligt formaliseret
og obligatorisk samarbejde. Københavns Kommune finder derfor, at
initiativet med at indføre regler om samarbejdet bør afvente erfaringer
fra arbejdet med den fælles trafikcentral.
Særlig råden
Københavns Kommune er meget tilfreds med, at der med lovforslaget
gives hjemmel til, at transportministeren kan bemyndige kommunerne
til at fastsætte nærmere regler om visse former for råden, f.eks.
vareudstillinger mv.
Københavns Kommune håber dog på, at betalingen for råden over vej
fortsat vil kunne differentieres med henblik på adfærdsregulering. Vi
forstår imidlertid ministeriets ønske om at regulere kommunernes
indtægter ved betaling og deltager gerne i en drøftelse, om en
fremtidig reguleringsform.
Københavns Kommune ser desuden frem til, at hjemlen udnyttes og
deltager meget gerne i arbejdet med udarbejdelsen af bemyndigelsen.
Differentieret p-betaling
Københavns Kommune er glad for, at hjemlen til udstedelse af regler
om differentieret p-betaling er bibeholdt. Det er vigtigt, at reglerne
herom er klare og præcise, så de kan danne et sikkert regelgrundlag
for kommunernes parkeringsadministration, og Københavns
Kommune håber på en hurtig udnyttelse af hjemlen, så differentieret
p-betaling kan iværksættes hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden.
Københavns Kommune deltager meget gerne i arbejdet med
udarbejdelsen af reglerne.
Gravetilladelser
Københavns Kommune har noteret sig, at lovforslaget pålægger
ledningsejere at tåle samgravninger i forbindelse med en allerede
udstedt gravetilladelse. Københavns Kommune betinger sig allerede i
Side 2 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dag samgravning i videst mulig omfang som et led i koordineringen af
gravearbejder.
Københavns Kommune ser indførelse af muligheden for at pålægge
bod ved overtrædelse af gravetilladelsers vilkår som en styrkelse af
kommunernes mulighed for at sikre fremkommelighed på vejnettet.
Københavns Kommune er imidlertid betænkelig ved forslaget om, at
transportministeren kan fastsætte regler om de krav, der kan stilles i
forbindelse med ansøgninger om gravetilladelser, og om at visse typer
gravearbejder kan undtages fra kravet om gravetilladelse.
Det er af yderste vigtighed, at kommunen har kendskab til og kontrol
med alle gravearbejder i byen af hensyn til den samlede koordinering i
forhold til trafikafviklingen. Københavns Kommune har forståelse for,
at man ønsker at mindske den administrative byrde for erhvervslivet
ved at undtage gravninger fra tilladelseskravet, men det må under
ingen omstændigheder ske på bekostning af koordineringen i forhold
til trafikafviklingen.
I forhold til den foreslåede hjemmel til regler om fordeling af udgifter
til gravearbejder og erstatninger mv. i forbindelse med at flere
ledningsarbejder har benyttet samme udgravning, stiller Københavns
Kommune sig skeptisk i forhold til evt. at pålægge kommunerne
opgaven med at foretage en sådan fordeling. Kommunen ønsker ikke,
at skulle afgøre interne uenigheder imellem ledningsejere.
Vedligeholdelsesaftaler med private
Københavns Kommune er glad for, at forslaget fortsat giver hjemmel
til, at kommunerne kan indgå aftaler med private om drift af offentlige
veje.
Selve lovbestemmelsen fremstår klar og præcis, men Københavns
Kommune bemærker, at der i lovbemærkningerne til bestemmelsen er
blevet lavet en mindre ændring, således at det nu fremgår, at der
skabes en tydelig hjemmel til, at der ved aftaler mellem
”transportministeren og en anden vejmyndighed, en privat person eller
en juridisk person kan ydes bidrag til drift eller vedligeholdelse af
offentlige veje”. Københavns Kommune foreslår, at der, som i det
tidligere udkast til lovbemærkninger, skrives, at der ved aftaler
mellem ”vejmyndigheden og den private eller juridiske person kan
ydes bidrag til drift eller vedligeholdelse af offentlige veje”.
Københavns Kommune kunne i den forbindelse også ønske sig, at der
udover drift og vedligehold også blev præciseret, hvorvidt ”drift”
betyder, at private kan foretage renholdelse og vintervedligeholdelse
af offentlige veje, såfremt private havde et ønske om en højere
standard for renholdelse og vintervedligeholdelse, som ligger ud over
kommunens almindelige renholdelses- og vintervedligeholdelsespligt.
Side 3 af 4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Københavns Kommune skal i den forbindelse understrege, at der i alle
tilfælde vil være tale om vedligeholdelse og renholdelse af veje, på et
niveau som kommunen normalt ikke ville foretage eller tilbyde inden
for de kommunale budgetter, så der vil ikke være nogen økonomisk
gevinst for kommunen, men derimod en mulighed for at private kan
bidrage til at løfte et område i byen.
Vintervedligeholdelse
Københavns Kommune har noteret sig, at lovforslaget fortsat lægger
op til at rette op på det forhold, at Vejdirektoratet uden varsel har
ændret en mangeårig kommunal og statslig praksis om grundejernes
pligt til at snerydde fortove på offentlige veje. Københavns Kommune
foreslår, at ændringen træder i kraft efter offentliggørelsen i
Lovtidende for på den måde at mindske generne af Vejdirektoratets
uhensigtsmæssige praksisændring.
Afsluttende bemærkninger
Københavns Kommune kan i forhold til de tidligere udkast konstatere,
at en række bestemmelser er taget ud af lovforslaget, herunder
fortovsreglen ved større byggemodninger, forkortelse af varselsfrister
for nedklassificering, 2 års forældelse på tilladelser, og
grundejerforeningsreglen. Derudover er visse bestemmelser i forhold
til ledninger og gæsteprincippet nu begrænset til kun at omfatte
Vejdirektoratet.
Set i lyset af de tidligere drøftelser om de økonomiske konsekvenser
af loven har kommunen ingen bemærkning hertil.
Omvendt er kommunen glad for, at en lang række af de omtvistede
forslag fortsat er finde i lovforslaget, fx hjemlen til at kommunerne
kan indgå aftaler med private om drift og vedligeholdelse af offentlige
veje.
Københavns Kommune ser frem til vedtagelsen af lovforslaget.
Side 4 af 4