Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt pr. mail til:
Cc:
11. august 2014
FORELØBIGT HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM LOV TIL OFFENTLIGE VEJE
Ved brev af 7. juli 2014 har Transportministeriet sendt udkast til forslag til lov om offentlige veje i høring.
Det fremgår af høringsbrevet, at høringsfristen udløber den 11. august 2014.
Hermed sender HOFOR sine foreløbige bemærkninger til lovforslaget, idet vi inden for 14 dage vil tillade os
at sende en uddybning af nedenstående:
Klimatilpasning
Det fremgår af lovforslagets formålsbestemmelser, at vejmyndighederne ved lovens administration skal
være opmærksomme på bl.a. klimamæssige og samfundsøkonomiske forhold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets generelle bemærkninger, at der er indført mulighed for at lave klima-
tilpasningstiltag i forbindelse med tilførsel af vand på vej.
Det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget, at klimasikring er et hensyn, som vejmyndigheden bør tage
højde for, når dette ikke indebærer en forringelse af trafiksikkerheden.
Ejerskab til vejarealer
Det er en forudsætning for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale klimatilpas-
ningsprojekter i og på veje, at kommunen er projektejer og også efterfølgende ejer, driver og vedligeholder
1
anlæggene.
Dette har imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt i praksis. Det skyldes bl.a., at kommunerne er
2
nødsaget til at oprette interne driftsenheder til at drive og vedligeholde anlæggene. Vandsektorloven fra
2009, som medførte, at de kommunale spildevandsforsyninger blev udskilt i selvstændige selskaber, havde
netop til formål at adskille den kommunale myndighedsudøvelse og driften af spildevandsforsyningen.
1
Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter
vedrørende tag- og overfladevand.
2
Lov nr. 469 af 12. juni 2009 om vandsektorens organisering og økonomiske forhold.
HOFOR A/S
Ørestads Boulevard 35
|
2300 København S
|
Telefon 33 95 33 95
|
CVR-NR. 1007 3022
|
www.hofor.dk