Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
Transportministeriet
Att. Morten Lorentzen
Att.:
C.c.:
Solrød Strand, den 11. august 2014
Høringssvar over udkast til forslag til lov om offentlige veje.
Foreningen af Vandværker i Danmark har modtaget Transportministeriets udkast til forslag af 7. juli 2014 til
lov om offentlige veje. m.v.
Som anført i høringsbrevet har forslag til lov om offentlige veje tidligere været i høring i perioden 18. januar
– 20. februar 21012 og igen den 28. august – 2. oktober 2012. Foreningen af Vandværker i Danmark afgav i
den anledning høringssvar dateret 20. februar 2012 (vedhæftet). Foreningen skal for så vidt angår de da
foreslåede ændringer, som på daværende tidspunkt var i høring, henholde sig til dette svar.
Foreningen skal i forhold til de seneste ændringer henholde sig til høringssvar fra Dansk Ledningsejerforum,
som FVD er medlem af. I den forbindelse skal det fremhæves, at FVDs medlemmer i stigende grad er udsat
for at anvende store ressourcer på administration. Det fremsendte forslag vil øge dette ressourcetræk hos
foreningens medlemmer, der ofte kun har meget begrænsede ressourcer til rådighed. Endvidere vil forsla-
get, som anført i Dansk Ledningsejerforums bemærkninger, føre til en uhensigtsmæssig forskydning af ba-
lancen mellem vejmyndighed og ledningsejerne, herunder vandværkerne som ejer et meget stort antal
ledninger, til ugunst for sidstnævnte.
Med venlig hilsen
Ole Wiil
Landsformand
Robert Jensen
Forstkandidat
Foreningen af Vandværker i Danmark
Solrød Center 20C, 1.
2680 Solrød Strand
Tlf.: 5614 4242
CVR: 9513 9655
www.fvd.dk