Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt
1407604_0001.png
Transportministeriet
Att.: Morten Lorentzen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
12. august 2014
Høring over udkast til forslag til lov om offentlige veje
Dansk Erhverv har modtaget Transportministeriets høring af 7. juli 2014 vedrørende en ændring
af lov om offentlige veje.
Vi kan generelt henvise til tidligere høringssvar i sagen og kan ift. foreliggende høring bifalde, at
forslaget nu har endnu mere fokus på fremkommelighed. Dansk Erhverv støtter generelt tiltagene
i den politiske aftale af 24. juni 2014, herunder at den søger at skaffe:
Bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder, herunder forslag om ”samgravning”
og styring af ledningsarbejder.
Bedre redskaber til vejmyndigheden, herunder om vilkår om bod ved forsinkelser, og om
at vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for ledningsejers regning, hvis frister
overskrides.
Smidigere trafikafvikling på tværs af vejmyndigheder, herunder bestemmelser om fælles
trafikstyringscentral, fremkommelighedsudvalg og mulighed for statslig intervention ved
uenighed mellem vejmyndigheder.
Mindre administration og enklere regler, herunder forenkling af komplicerede regler om
pålæg af vejbidrag, så reglerne er lettere at forstå for borgere og kommuner, og forslag om
at visse former for råden over vej ikke kræver tilladelse, hvis man holder sig inden for
nærmere rammer (fx placering af cykelstativer).
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Politisk chefkonsulent
JHS/ATH
[email protected]
Side 1/1
-
Deres ref.: 2011-990
Vores ref.: SAG-2014-02364
-
439897