PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20 Bilag 1
Offentligt

Transportministeriet

[email protected]

ADRESSE

COWI A/S

Jens Chr. Skous Vej 9

8000 Aarhus C

TLF

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

11. august 2014

1/6

MSJE

kopi til [email protected]

FAX

WWW

DATO

SIDE

REF

PROJEKTNR

Høring af forslag til ny lov om offentlige veje

Hermed følger bemærkninger fra COWI A/S til forslag til ny lov om offentli-

ge veje.

Indledningsvis bemærker vi, at det er positivt med en sproglig modernisering

af loven, og at loven nu forsynes med en formålsparagraf.

Vejmyndigheder § 6 m.fl.

Det fremgår af lovforslaget, at der er to typer af vejmyndigheder:

›

Transportministeren, der har henlagt administrationen til Vejdirektoratet

›

Kommunerne

Det er imidlertid ikke tydeligt i loven, om den også omfatter Øresundsmotor-

vejen. Det fremgår af Sund & Bælts hjemmeside, at A/S Øresund ejer og dri-

ver Øresundsmotorvejen. Er Øresundsmotorvejen formelt set en statsvej, og er

Transportministeren vejmyndighed? Og i bekræftende fald, hvad med admini-

strationen? For eksempel vil reglerne om ledningsarbejder, beplantning og

byggelinjer kunne være aktuelle her.

Den nye motorvej Kliplev - Sønderborg ses ikke at være nævnt i lovforslagets

bilag 1.

Vejplanlægning § 20 m.fl.

Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 4, at en vejplan er de planer, der udarbejdes af

vejmyndigheden for anlæg af nye veje, og at de planlagte vejanlæg skal note-

res på en vejplan.

Det fremgår af bemærkningerne til § 20, at en vejplan kan være en del af en

lokalplan eller anden planlægning efter vejloven. Alternativt kan der være tale

om en selvstændigt dokument, men der er ikke noget formkrav til en vejplan.

Definitionen af en vejplan er ikke skarp, og det er uheldigt at begrebet kan

knyttes til både nogle få linjer i en lokalplan, kommuneplanen eller et større

CVR 44623528

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE

2/6

selvstændigt dokument, der indeholder vejmyndighedens samlede anlægspro-

gram for nye og ombyggede veje.

Vejbidrag - Ingen adgang § 35

Forslaget til § 33 om, at der ikke kan pålægges vejbidrag hos ejendomme, der

ikke har eller planlægger at have adgang til vejen, synes som en forenkling,

men det kan meget vel tænkes ikke at være tilfældet. I den gamle lov kunne

der kun gøres undtagelse, hvis ejendommen var omfattet af adgangsbestem-

melser o. lign., altså en klart objektiv regel (usagt om den var retfærdig). Med

den nye regel, vil der kunne opstå diskussioner om, hvorvidt der er en adgang

eller ej, og det er svært at bevise, at man ikke planlægger at etablere en ad-

gang. Der bør i givet fald være mulighed for at påligne vejbidrag, hvis der

etableres en adgang kort tid efter påligningen hos naboejendommene.

Vejbidrag - Fordeling § 38

Den nye beregningsmåde efter husstande er en klar forenkling. Det kan even-

tuelt præciseres i teksten, at denne mulighed kun gælder, hvis der ikke er area-

ler der anvendes til andre formål (fællesarealer, legepladser, erhverv i stedet

for bolig m.m.).

Byggelinjer § 42

Det fremgår af bemærkningerne, at en pålagt byggelinje også medfører forbud

mod organiseret skovrejsning. For det første må man spørge, hvad organiseret

skovrejsning er, og for det andet må man spørge, om skovtilplantning virkelig

falder under begrebet "anlæg og indretninger af blivende art".

Problemet med skovtilplantning og skovrejsning er formodentlig ikke, at

skovbevoksning i sig selv er specielt fordyrende i forhold til andre lovlige an-

vendelser, men at skovmyndighederne ofte pålægger vejmyndigheden at

fremskaffe erstatningsarealer i forholdet 1:1,5 - 1:2.

Hvis det fastholdes, at skovtilplantning ikke er tilladt på vejbyggelinjeareal,

bør man i så fald præcisere bestemmelsen og supplere med nogle af de for-

hold, som vejmyndighederne de facto ikke ønsker etableret på byggelinjeare-

al, for eksempel fredskov, søer/vandhuller og biotoper, faste belægninger, ud-

stillingsarealer og p-pladser, skilte, flagstænger samt støjskærme og -volde.

Adgangsbestemmelser § 54, § 55 og 57

Det fremgår af bemærkningerne til § 54, at Transportministeriet efter forhand-

ling med landbrugets organisationer har aftalt en dispensationspraksis for ad-

gang til overflødiggjorte landbrugsbygninger m.m. Det fremgår ikke nogen

steder, hvad denne praksis indebærer, men det må forudsættes, at hensynet til

trafiksikkerheden må vægte højt. Landbrugets strukturudvikling er ikke en ny

situation. Landbrugsejendomme ligger i sagens natur spredt i det åbne land,

og har haft behov for et vist antal adgange for at kunne drives fornuftigt. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE

3/6

modsætning hertil står andre erhvervsejendomme, der gennem planlægningen

søges placeret i byområder, hvor de kan få hensigtsmæssige og trafiksikre ad-

gangsløsninger. Dette bør ikke sættes over styr ved at åbne unødigt op for ek-

sempelvis erhverv på nedlagte landbrugsejendomme, hvorved der sker en in-

tensiveret brug af adgangene.

Fristen for høring vedr. fastsættelse af adgangsbestemmelse bør reduceres til 8

uger. For det første er det efterhånden relativt sjældent, at der fastsættes nye

adgangsbestemmelser. For det andet er det svært at se, hvorfor netop ad-

gangsbestemmelser kræver en særligt lang høring - til sammenligning skal

forslag til kommuneplaner og lokalplaner kun offentliggøres i mindst 8 uger.

Især lokalplaner kan i deres retsvirkning sammenlignes med adgangsbestem-

melser, og fristen bør derfor være den samme.

I § 56 bør det præciseres at kun skærpelse eller ændring af adgangsbestem-

melserne kræver gennemførsel af proceduren i § 54, mens at dispensation be-

handles som en almindelig forvaltningsmæssig afgørelse. Der forudsættes in-

gen særlige formkrav ved ophævelse af adgangsbestemmelser, bortset fra for-

valtningslovens generelle bestemmelser.

Renholdelse § 65

Det er betænkeligt, at der bliver hjemmel til at pålægge grundejere pligt til

renholdelse og glatførebekæmpelse m.m.,

uanset

at de ikke har eller kan etab-

lere adgang til vejen. Argumentet i bemærkningerne om, at disse grundejere

har en større interesse i at renholde og glatførebekæmpe end fodgængerne

langs vejen, giver kun mening ud fra en lidt diffus opfattelse af begrebet "godt

naboskab".

Set frem vejmyndighedens synspunkt er formuleringen positiv i form af en

administrativ lettelse i forhold til vurdering af adgangsforholdene i hvert en-

kelt tilfælde. Samfundsmæssigt vil bestemmelsen også give en mere ensartet

snerydning i et tidsmæssigt perspektiv.

Ledninger

Det bør præciseres i lovteksten at §§ 86-88 også omfatter ledninger, der ude-

lukkende er etableret til betjening af vejens udstyr, f.eks. elforsyning til sig-

nalanlæg. Det bør præciseres i lovteksten.

Ekspropriation § 93 m.fl.

Vejmyndighederne arbejder løbende med at forbedre trafiksikkerheden ved at

fjerne faste genstande tæt på vejen, f.eks. store træer, sten, frontmure, auto-

værnsender m.m. I det omfang at tilsvarende genstande er placeret på privat

grund kan de ofte kun fjernes efter aftale med grundejeren. Det bør overvejes,

at præcisere i § 96, at der kan eksproprieres genstande på privat ejendom af

hensyn til trafiksikkerheden (uden at der i øvrigt eksproprieres areal).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE

4/6

Det er meget positivt, at der åbnes mulighed for at gennemføre arkæologiske

forundersøgelser på et tidligere tidspunkt end nu.

Det har næppe nogen stor materiel eller retssikkerhedsmæssig betydning, at

fristen for at komme med yderligere bemærkninger efter en åstedsforretning

forlænges fra 3 til 4 uger. Set fra vejmyndighedernes side, kan det hævdes at

der er tale om en yderligere udstrækning af tidsplanerne for et vejprojekt, og

det kan især ved mindre komplicerede projekter forekomme som en lang ven-

tetid.

Nedlæggelse af offentlige veje § 123 m.fl.

Det ville være hensigtsmæssigt at afkorte tidsfristen, som foreslået i lov-

forslaget fra 2012, for at kunne nedlægge eller nedklassificere offentlige veje

til private fællesveje, da tidsfristerne er lang, at de på det nærmeste har gjort

det omsonst at anvende dem.

Det er uheldigt, at de lange tidsfrister, i praksis, fastholder kommunerne i en

tilstand, hvor de er tvunget til, som følge af kommunalreformen, at have en

uens praksis for hvornår en vej er offentlig. Konsekvenser er derfor at borger-

ne i samme kommune ikke behandles ens, hvilket ses som meget uheldigt.

Det bør præciseres i § 127, at reglerne om nedklassificering (herunder den

lange tidsfrist og kravet om tilstandsrapporter) ikke gælder for offentlige veje,

der nedklassificeres til privat fællesvej i forbindelse med en ekspropriation,

hvor der sker nyanlæg eller tilsvarende ændringer i vejsystemet.

Letbaner

Flere danske byer anlægger eller planlægger letbaner i disse år. Letbaner etab-

leres - som sporvogne, der måske også kan komme på tale - typisk i offentlig

vej, uden at letbanen får særskilt ejendomsret til det areal, hvor banen place-

res. Banen er altså en form for gæst i den offentlige vej. Dette forhold bør

tænkes ind i den nye vejlov, idet forholdet formodentlig ikke kun bør regule-

res i jernbaneloven. For eksempel bør det overvejes, om der skal lovgives om

banernes retsstilling (er de eksempelvis gæst på samme måde som ledninger?)

og om grænsefladen mellem bane og vejmyndighed, f.eks. i spørgsmål om

udformning af signalanlæg og trafiktekniske løsninger.

Private fællesveje § 141

Nr. 2. Det er positivt, at byreglerne nu som udgangspunkt også anvendes i

sommerhusområder.

Nr. 10 og 11. Det er en administrativ lettelse for vejmyndighederne at private

fællesvej på landet at udlægges og tages i brug uden kommunalbestyrelsens

godkendelse. Det frembyder dog en udfordring ved senere vejsyn, da vejmyn-

digheden ikke har viden om hvilken stand vejen oprindeligt har været anlagt i

eller hvad der har været aftalt. Udlæg af nye private fællesveje vil ofte have

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE

5/6

indflydelse på benyttelsen af overkørslerne til de offentlige veje, hvilket kræ-

ver vejmyndighedens godkendelse. Det foreslås derfor, at vejmyndigheden

fortsat skal godkende private fællesveje på landet, da den tiltænkte admini-

strative lettelse ses at blive opvejet af ulemperne ved manglende ansøgninger

efter bl.a. lov om offentlige veje § 51. Ofte vil nye private fællesveje være en

del af en matrikulær sag, hvorfor kommunalbestyrelsen alligevel skal god-

kende andre forhold. Bestemmelsen ses derfor kun at være hensigtsmæssig i

få sammenhænge, mens ulemperne ses at være mange.

Nr. 10 står også i kontrast til nr. 11 – at private fællesveje der er taget i brug

ikke må nedlægges uden vejmyndighedens godkendelse. Det fremgår ikke

klart hvordan "taget i brug" defineres. Veje kan være taget i brug, men ikke

anvendt i længere tid og derfor fremstå i dårlig stand. Vil sådan en vej være

taget i brug? Det antages at bestemmelsen ikke ændre på den nuværende

praksis, hvor landinspektører i matrikulære sag kan fjerne privat fællesveje i

matriklen, som i hævdstid har været nedlagt i marken?

Nr. 11 betyder en forøget sagsbehandlingstid for matrikulære sager på landet,

hvor landinspektørerne tidligere via underskrifter fra de vejberettigede kunne

nedlægge private fællesveje, jf. lov om private fællesveje § 12. Dermed bety-

der nr. 11 også en øget administrativ byrde for vejmyndigheden – særligt for

landkommunerne. Det er muligt at ændringen er positivt for nedbringelse af

mængden af sager ved domstolene, men den ses som en stor administrativ

byrde for den store del af ikke-problemsager.

Nr. 12. I § 15 kan det med fordel præciseres, at kommunalbestyrelsens beslut-

ning om vedligeholdelse af en privat fællesvej i landzone

blandt andet

kan

omfatte belægning, kantsten, fortov, afvanding, belysning m.m. Dette foreslås

blandt andet for at udelukke tvivl om, at kommunen også kan stille krav om

belysning i landzone, jf. modsætningsvis de forholdsvist detaljerede regler om

belysning i byzone i § 59.

Nr. 26. Særreglen om vænger i sommerhusområder, der videreføres, kan med

god ret lige så vel udvides til at gælde også i almindelig byzone. Problemstil-

lingen med fordelingsveje, som andre grundejere end de vedligeholdelsesplig-

tige har vejret til og må benytte for at komme til deres ejendomme, findes og-

så i stort tal i almindelige byområder.

Nr. 33. Det er positivt, at der er søgt en sproglig forbedring, men det er stadig

et skøn, hvad der er en

kort

privat fællesvej. Det kan også med fordel define-

res at en kort privat fællesvej alene udmunder i anden privat fællesvej, uanset

at en fællessti også udmunder i vejen. At der er en stiforbindelse til vejen æn-

drer ikke på vejens brug til færdsel med bil og dermed den primære slidfaktor.

Nr. 34. Det er en forbedring, at udgiftsfordelingen forenkles til at tage ud-

gangspunkt kun i anvendelsen eller antallet af husstande. Det kan præciseres i

sidstnævnte tilfælde, at husstandene ikke kan bruges, hvis der indgår fælles-

arealer, legepladser m.m. blandt ejendommene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SIDE

6/6

Man må dog ikke undervurdere at de hidtidige fordelingskriterier (facade-

længde - areal - ejendomsværdi) indeholder en vis grad af objektivitet i den

forstand, at det er faktuelle størrelse, der i mindre grad vil være til diskussion

end en værdi for ejendommens benyttelse. En "værdisætning" af benyttelsen

kan vise sig at blive genstand for større diskussion end de nævnte tre tidligere

kriterier og dermed mere administrativt krævende.

Der savnes en tilsvarende bestemmelse som i vejlovens regler om vejbidrag

og renholdelse for jernbaner og lufthavne. Især jernbaner grænser mange ste-

der til private fællesveje i byområder, og det kan være hensigtsmæssigt at re-

gulere i hvilket omfang jernbaner kan eller ikke kan sættes i bidrag til vedli-

geholdelse.

Nr. 39. Det er positivt, at reglerne for belysning søges forenklet efter de særli-

ge forhold, der gælder for belysning. Som nævnt under nr. 12 bør det overve-

jes i hvilket omfang, der bør indsættes lignende regler for belysning i landzo-

ne, eventuelt ved at henvise til § 59.

Det er yderst fornuftigt, at der kan indgå gennemsnitspriser, men det er ikke

helt tydeligt, hvilke gennemsnitspriser, der kan indgå i udgiftsberegningen.

Det synes oplagt, at det skal være udgifter vedrørende private fællesveje, jf.

stk. 5, men er det sådan at visse dele beregnes individuelt ud fra standardtal

(f.eks. elforbrug og lampernes levetid), mens andre fællesudgifter kan bereg-

nes ensartet for alle lamper (f.eks. tilsyn og administration)?

Med venlig hilsen

Mads Sanddal Jeppesen

Landinspektør

[email protected]

Direkte tlf. 56 40 66 42

Mobil tlf. 24 69 66 42