Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om offentlige veje m.v.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014. 1. behandling 23.10.2014. Betænkning 11.12.2014).

Ønsker nogen her at udtale sig? Hr. Henning Hyllested som Enhedslistens ordfører.

Det her handler om det nye forslag til vejlov, nærmere bestemt § 64, stk. 2, i det nye forslag til vejloven. Og det handler om renholdelse og snerydning af vores veje, men ikke mindst af vores fortove og stier.

Jeg tror, der er rigtig mange, især på vores villaveje, som rundtomkring undrer sig over, at kommunen er meget, meget nidkær med hensyn til pligten til at rydde fortove og stier for den sags skyld, mens den vej, der ligger lige ved fortovet, jo aldrig bliver ryddet, især ikke hvis den er klassificeret som c-vej. Her færdes dog trods alt cyklister og andre, som også har mulighed for at falde på glatte og sneklædte veje. Det giver i hvert fald anledning til diskussioner rundtomkring.

Her handler det om, at man i den nye vejlov vil pålægge grundejerne at rydde fortove og stier, hvortil deres ejendom ikke giver adgang. Sådan har det været i mange år, vil mange sikkert sige. Og hvad med hjørnegrunde? Men det har bare vist sig, at det faktisk var en ulovlig praksis, og at Vejdirektoratet tilbage i 2013 underkendte denne praksis. Derefter har kommunerne jo haft voldsomt travlt med at prøve at få lovliggjort den her praksis. Det sker så med L 20, at man forsøger at lovliggøre den praksis, som faktisk har været ulovlig, og som der ulovligt er blevet administreret efter.

Det skulle være et kæmpe stort problem for kommunerne. Transportministeren har oversendt noget kortmateriale – eksemplet er fra Randers – der viser, at kommunen får rigtig meget bøvl ud af at rydde fortove her og ovre på den anden side af vejen og ovre på en tredje vej. Det er, uha, meget, meget bøvlet. Jeg har et kortmateriale, der viser, hvor urimeligt det kan virke for nogle borgere, for så har de adgang til vejen her, og så skal de selvfølgelig rydde der, men de har så ikke adgang herovre, men der skal de søreme også rydde efter den nye vejlov og efter den praksis, som jo indtil nu har været ulovlig, men som man forsøger at lovliggøre. Men der er søreme også et stort kommunalt areal her, der er lavet af hensyn til oversigten. Det skal man søreme også som grundejer rydde.

Så altså, transportministeren kommer med noget kortmateriale, og jeg kommer med noget kortmateriale, og sådan kunne vi sikkert komme med i hundredvis af kort, der viser de forskellige situationer. Jeg tror, at det korte af det lange er, at kommunerne med den her lov får mulighed for at pålægge grundejerne rundtomkring at rydde og renholde meget, meget store arealer, som egentlig burde være kommunens opgave. Der er ingen tvivl om, at når kommunen først får den her mulighed, sætter de fuld turbo på. Det er naturligvis for at spare penge. Kommunerne er jo trængte, og her er et sted, hvor man kan privatisere sådan helt ud til den enkelte grundejer, der kan få lov at rydde og renholde det.

Derfor har vi i Enhedslisten, og det var det, jeg ville frem til, stillet et ændringsforslag om, at vi opretholder den gamle vejlovs bestemmelser, og Vejdirektoratet har jo fastslået, hvordan den skal administreres, nemlig at man selvfølgelig kun rydder stier og fortove i en zone på 10 m, hvortil ens ejendom giver adgang. Resten må kommunen sørge for og i øvrigt også sørge for at rydde de veje, som i dag ikke bliver ryddet. Der er ingen tvivl om, og det fremgår egentlig også af lovforslaget, at KL har svunget pisken, og jeg synes, det er beklageligt, at man lægger sig på maven for KL, for det er klart for at spare penge i det lange løb.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg havde lidt svært ved at se det kortmateriale, som hr. Henning Hyllested stod og flagrede med på talerstolen ( Henning Hyllested (EL): Jeg holder det lige op), og jeg tog endda mine briller på. Jeg kan godt lige prøve at gøre det igen; jeg tror ikke, det hjælper.

Jeg vil høre, om vi eventuelt kunne få det omdelt, så vi bedre kan sætte os ind i talen af hr. Henning Hyllested.

Ordføreren.

Altså, kortmaterialet, der viser sådan en femkant fra Randers, er omdelt i Transportudvalget, og det andet har jeg modtaget fra en journalist ved JydskeVestkysten i Sønderborg, som meget indgående har beskrevet en sag dernede, som virkelig viser, hvor urimeligt man rammer borgerne. Men jeg skal gerne sørge for, at det bliver rundsendt, i hvert fald i Transportudvalget.

Ikke mere? Tak til ordføreren. Er der flere, der vil udtale sig? Det vil transportministeren gerne.

Tak. Det skal ikke hedde sig, når vi får et så veloplagt oplæg i en tale af Enhedslisten, at vi ikke kommer med et svar. Det er jo i hvert fald en oplevelse i den grad at overvære, kan man sige, Enhedslisten som defensor for Parcelhusdanmark; det er dejligt at opleve Enhedslisten have blik for den del af Danmark også. Jeg kan se, de knytter næven dernede i salen. De frygter så for, at det her vil komme som en snelavine fra kommunens side i forhold til at pålægge folk at rydde fortov.

Så må jeg sige: Læg lige mærke til, hvad det var, Enhedslisten jo også sagde, nemlig at det her er den måde, man har forvaltet loven på, indtil nu. Der var en afgørelse, som viste, at det var en forkert forvaltning, man havde, indtil nu. Og det er sådan set en tilbagevenden til den måde, man har forvaltet loven på hidtil, og det vil sige, at man kan være ganske rolig, hvis man er parcelhusejer, som jeg selv er, og bor ud til et fortov: det er vores ansvar at feje sne, når sneen ellers falder.

Så er sagen her, at hvis man bor på en hjørnegrund, er det fortovet hele vejen rundt, som er husejerens ansvar. Jeg ved ikke, om man kan sige, det er ret og pligt, men det synes jeg er rimeligt nok. I hvert fald ville det være temmelig voldsomt, hvis man skulle have kommunen ud at feje sne på nogle få meters fortove, der er, på det ene hjørne og det andet hjørne.

Det er sådan, det er: Hvis man har et hus, har man ansvaret for at feje sneen, hvis sneen falder på det fortov, der er langs med den grund, man ejer.

Så der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Men vil ministeren ikke indrømme, at der er en fare for, at det kommer væltende som en lavine, hvis det er sådan, at kommunerne virkelig begynder at gøre brug af det her? Man kan jo sige, at den ulovlige praksis indtil nu vel måske har gjort, at der er lagt en dæmper på rundtomkring.

Men kommunerne skal jo spare. De bliver holdt i et stramt, stramt økonomisk greb og skal jo finde på besparelser og nye besparelser hele tiden – og det her var vel et oplagt sparemål.

Ministeren.

Den frygt deler jeg simpelt hen ikke. Altså, det er jo i årtier – hvis ikke endnu mere – at vi har haft den regel her i Danmark. Jeg tror, at alle, der har et hus, der grænser op til offentlig vej, har den opfattelse, også selv om de bor på en hjørnegrund – jeg ved, at der er nogle, der simpelt hen køber hus efter det – at man selvfølgelig skal skovle sne på det fortov, der er ud til den grund, man har. Og det bør også være sådan fremover, at det er ens eget ansvar; hvis man har et hus, skal man også sørge for, at der er skovlet sne på fortovet udenfor. Man kan vælge at købe sig fra det, hvis man har lyst til det, men ellers skal man jo, som jeg selv gør det, ud at svinge sneskovlen.

Hvis man så bor på en hjørnegrund og kun har udgang til den ene vej, men ikke til den anden vej, mener jeg, at det kun er ret og rimeligt, at det bør være sådan, som det har været hidtil, nemlig at man så har ansvaret for begge dele af det hjørne af fortovet. Og jeg synes ærlig talt, det ville være temmelig kaotisk at forestille sig, at man kun har ansvaret for at skovle sne på det stykke, som man har en sti eller en indkørsel der fører ud til, så kommunen skal ud at finde alle de hundredvis, måske tusindvis, af hjørnegrunde, der er i landets forskellige kommuner, og skovle sne på de strækninger. Det ville jeg synes var en kæmpestor byrde at pålægge samfundet, når det egentlig er den enkeltes pligt.

Så er det hr. Henning Hyllested igen.

Det var måske også derfor, det var rigtig smart, hvis kommunen så påtog sig at rydde de her stier og fortove. Kommunen har jo den store fordel, at man har stordriftsfordelen i forbindelse med at gøre det der, og derfor ville det selvfølgelig være ret og rimeligt.

Men hjørnegrunde, javel, men det her kortmateriale, som hr. Jan E. Jørgensen jo ikke kunne se – og det var der sikkert andre i Tinget der ikke kunne se – viser jo netop, at vi her har et kommunalt passet areal, lavet som oversigtsareal. Det har ikke noget med en hjørnegrund at gøre. Skal en grundejer nu ud over at passe det fortov, han har adgang til, også passe det helt om på den anden side, som er en del af det her store kommunale areal?

Det samme gælder det andet eksempel. Det er det aktuelle eksempel fra Sønderborg, hvor grundejerne selvfølgelig skal rydde der, hvor de har adgang, men så er der også den anden side, som de ikke har adgang til – og det er ikke en hjørnegrund, det er faktisk en stor omvej at komme derom – og hvor kommunen indtil nu faktisk har ryddet det; det er nemlig en skolevej. Der bliver grundejerne så nu pålagt at skulle rydde sne.

Så der er mange andre eksempler på urimeligheder og mærkværdigheder, minister.

Ministeren.

Med respekt for det principielle og tungtvejende i den her debat – jeg står jo her med alle ører i Folketinget rettet mod mig – vil jeg sige: Hvis der er nye kortmaterialer, i forhold til det som jeg har fået fra KL, hvor vi kan se netop de hjørnegrunde, der er, så er det da noget, som jeg vil anbefale at Transportudvalget kigger på.

Jeg vil også, hvis man er grundejer og ikke selv har lyst til at feje sit fortov, anbefale, at man forsøger at stemme på partier, der har penge i det kommunale budget til, at der skal fejes fortov for alle landets borgere. Det er ikke noget, jeg vil anbefale at gøre, for jeg synes sådan set, det er rimeligt nok, at vi som borgere her i landet, der har et hus, også må feje det fortov, som det ligger op til. Det kan da være lidt træls. Jeg har da selv været ude og bandet over det, og det har de fleste af os, men vi får det gjort, og det er sundt nok. Det ville være alt, alt for dyrt at vælte det over på samfundet, altså at gøre det til samfundets skyld og samfundets ansvar, at det sner.

Så er der endnu en kort bemærkning fra hr. Hans Christian Schmidt.

Jamen jeg vil bare sige til ministeren, at nu gælder det jo for ministeren om at være helt klar over, hvad ministeren står og siger. For om et øjeblik vil vi jo nemt kunne genfinde, at det, ministeren lige har sagt to gange nu, er, at det da naturligvis er sådan, at når man har en grund, der støder op til nogle fortove, så skal man gøre fortovene rene. Jeg er fuldstændig enig.

Vil ministeren bekræfte, at det var det, ministeren sagde?

Ministeren.

Nu kender jeg den tidligere transportminister så godt, at jeg tror, at det der er et trickspørgsmål. Det er sådan med vejloven, som vi behandler nu her, at den handler om de offentlige veje, altså kommunevejene, og har man en grund og bor ved sådan en – det gør jeg f.eks. selv – er det ens eget ansvar at rydde sneen på det fortov, som støder op til den grund, man nu bor på.

Så det er sådan til det overordnede principielle spørgsmål. Men ellers vil jeg næsten anbefale spørgeren at stille det som et skriftligt spørgsmål, og så skal jeg nok forsøge også at fange det, der står mellem linjerne.

Hans Christian Schmidt.

Jamen det vil jeg også gøre, minister. Men det er sådan set bare, fordi det, ministeren hele tiden svarer på det spørgsmål, der blev rejst hernede, er, at selvfølgelig skal man rengøre de fortove, der ligger op til ens grund. Det er fuldstændig rigtigt. Ministeren siger fortove, men det er knap det, det går ud på. Det er jo stier, vi taler om, og derfor skal man bare huske, at fortove har en helt anden benævnelse i vejloven, end de øvrige har. Så jeg går ud fra, vi er enige om, at det er fortove.

Ministeren.

Dette ændringsforslag handler om at snerydde fortov ved vejen foran ejendommen. Sagen er den, at hvis vi ikke havde lavet et ændringsforslag, ville det være sådan, at hvis man havde en hjørnegrund ud til en offentlig vej, ville man kun have pligt til at rydde sneen på den del af fortovet, som man også har en sti eller en indkørsel ud til. Den del, der ligger på den anden side af hjørnet langs ens hæk, ville man, hvis ikke vi ændrede det her lovforslag, ikke have pligt til at rydde sne på.

Det kunne garanteret være en fest for nogle, men det ville betyde en ganske voldsom byrde for de enkelte kommuner, der så skulle ud og rydde sneen på det fortov. Det er præcis derfor, vi nu foreslår, at vi ændrer lovforslaget med det her ændringsforslag, så vi kommer til at fortsætte den praksis, som har været i årtier i hele Danmark.

Tak til ministeren. Vi må håbe, der overhovedet kommer sne, for ellers er tiden jo spildt.

Hr. Kim Christiansen, ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Nu kan jeg forstå på nogle her, at der måske er nogle, der kan sidde og undre sig over, hvordan noget så simpelt som snerydning kan afføde så stor en debat. Men det kan det jo, fordi det, ministeren ønsker, sådan set er at vælte en byrde af noget, som kommunerne ellers har påtaget sig, over på titusindvis af grundejere. Derfor støtter vi Enhedslistens forslag om, at sådan skal det ikke være, og at det skal være, som det var i den gamle lov.

Da der tilsyneladende også i Venstre og blandt mange andre har bredt sig en kæmpe usikkerhed om det her, vil jeg da foreslå, at vi får det her kaldt tilbage til udvalget til en fornyet udvalgsbehandling, så vi alle sammen kan vide helt præcis, hvad det er. For som jeg hører transportministeren, er transportministeren ikke engang helt fast i mælet om, hvad det egentlig er, det her går ud på. Så jeg vil sige på Dansk Folkepartis vegne, at vi gerne vil have det her tilbage til udvalget.

Det er noteret.

Ønsker flere at udtale sig, før vi stemmer om ændringsforslag?

Det er ikke tilfældet, så går vi til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-24, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 25 stillet af et mindretal (EL), tiltrådt af et andet mindretal (DF, SF og LA). Der stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 31 (DF, SF, EL og LA), imod stemte 77 (S, V, RV, 4 SF (ved en fejl) og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 26-43, tiltrådt af udvalget, og ændringsforslag nr. 44, tiltrådt af et flertal (V, S, RV, LA og KF), eller om ændringsforslag nr. 45-65, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget sendes tilbage til udvalget før tredje behandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.