Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 20:

Forslag til lov om offentlige veje m.v.

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 08.10.2014).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Danmark har 74.366 km offentlige veje. Heraf administreres 3.797 km af staten, og de 70.569 km af kommunerne. Et godt og velholdt vejnet med god fremkommelighed er helt afgørende for vækst og jobskabelse landet over. Det er afgørende for, at vi har et Danmark i rimelig god balance.

Den nuværende vejlovgivning består af hele fire love. Med denne lov forenkler vi lovgivningen, så der fremover kun er to hovedlove, nemlig vejloven og privatvejsloven. Desuden sker der en forenkling af reglerne om pålæg af vejbidrag samt i forhold til at give tilladelse til at opsætte skilte m.v. langs vejen.

Desuden indebærer lovforslaget, at der sker en administrativ forenkling af private fællesveje. Venstre hilser denne forenkling meget velkommen, vi har hidtil oplevet alt for meget bureaukrati, f.eks. i forbindelse med opstilling af skilte såsom dem med teksten »legende børn«, som kendes fra villaveje, eller midlertidig skiltning i forbindelse med større arrangementer mv. Det skal vi have luget væk, så borgere og foreninger ikke belastes unødigt.

Et helt centralt tema i dette lovforslag er at sikre bedre fremkommelighed på de eksisterende veje. Det er et problem, at der i København er masser af langvarige gravearbejder i byens gader med øget trængsel og tidsspilde til følge. Den slags koster samfundet rigtig dyrt. Det kan og skal gøres bedre, så fremkommeligheden for biler forbedres – også i byerne.

I dag er der ingen eller kun beskeden koordination af gravearbejder, der ofte står åbne i for lang tid. Det ændres der på med dette lovforslag, der giver redskaber til en bedre koordinering af vej- og gravearbejder, f.eks. i form af samgravning og bedre styring af ledningsarbejderne.

Desuden gives der hjemmel til, at vejmyndighederne kan idømme en bod, hvis gravearbejdet i vejbanen ikke afsluttes til en rimelig, aftalt tid, og jeg vil jeg gerne understrege, at målet med denne bod ikke er at få penge i kommunekassen eller statskassen. Målet er at give et incitament til, at vi fremover får afsluttet de mobilitetshæmmende gravearbejder inden for en rimelig tid. I forhold til entreprenører skal der selvfølgelig tages hensyn, så særlige forhold såsom ekstremt vejrlig eller lignende ikke betyder, at man kan blive idømt en bod.

Venstre vil i forbindelse med udvalgsarbejdet stille nogle spørgsmål, så vi får denne vigtige balance mellem fremkommeligheden på vejen og de nødvendige gravearbejder afdækket og præciseret. For naturligvis er der behov for at grave i vejene. Det skal blot koordineres bedre og ikke tage længere tid end højst nødvendigt. Herved får vi bedre fremkommelighed på vejene.

Jeg hilser det også meget velkommen, at der med lovforslaget sikres en bedre trafikafvikling på tværs af kommunegrænserne. Ikke mindst i hovedstadsområdet med dets mange kommuner er der hårdt brug for fælles trafikstyringscentraler, så der kan sikres grønne bølger og bedre fremdrift på vejene.

Så er der til gengæld en enkelt ting i lovforslaget, som Venstre er skeptiske over for. Vi er skeptiske over for § 134, der handler om, at regeringen foreslår, at der nu kan opkræves gebyrer for behandling af gravetilladelser m.v. Det er ikke Venstres politik at pålægge erhvervslivet, herunder ledningsejerne, nye byrder og omkostninger. Hvis det bliver dyrere, kan det faktisk være kontraproduktivt i forhold til at få udrullet f.eks. bredbåndsnettet i Danmark.

Vi har også noteret os, at mange af høringssvarene udtrykker enighed med dette synspunkt. Vi vil derfor bede ministeren om, at dette spørgsmål om gebyrer tages op til en politisk drøftelse i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Men sammenfattende kan Venstre støtte lovforslaget, og vi respekterer naturligvis den stemmeaftale, som blev indgået i forbindelse med trafikaftalen fra juni 2014. Men vi ønsker som sagt en præcisering af vilkårene for bod og en fjernelse af de foreslåede gebyrer.

Tak til Venstres ordfører. Så går vi til Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn.

Det er jo helt tydeligt, at Venstres transportordfører har usædvanlig mange kilometer i benene. Det er også derfor svært at tilføje ret meget til det her lovforslag i forhold til indholdet end det, som Venstres ordfører allerede på glimrende vis har været inde på. Jeg kan dog nævne, at de nugældende vejlove trådte i kraft den 1. april 1972. Det er 2 år og ½ måned, før jeg blev født. Så man kan jo sige, at selv om jeg selv synes, at jeg stadig væk er en hel del ung, så er loven nok ved at være bedaget, der skal noget nyt til.

Det er vigtigt, at vi får et lovforslag, som er mere nutidigt, som er lettere tilgængeligt, som er nemmere at forstå. Jeg tror, vi alle sammen kender den problemstilling, den udfordring, at vi sidder på vejen, og så er der vejarbejde igen igen. Vi synes lige, at der havde været vejarbejde, at der havde været kødannelse, så var det endelig kommet på plads, men få måneder efter er vejen brudt op igen, man starter forfra.

Den form for manglende koordination, den form for manglende timing i forbindelse med vejarbejde er noget af det, som vi råder bod på med det her lovforslag. Vi sikrer, at det bliver bedre tilrettelagt, bedre koordineret, sådan at når man skal i gang med et stykke vejarbejde, sørger man for, at alt bliver lavet på samme tid, så det hele bliver ordnet. Også hvis der opstår forsinkelser i forbindelse med vejarbejde, giver det her lovforslag mulighed for at gribe ind. Der er mulighed for at give de involverede entreprenører en bod, sådan at de har et økonomisk incitament til at gøre sig færdig hurtigst muligt.

Endelig er der et element i den her lov, der gør, at kommunerne får lejlighed til at differentiere i forhold til f.eks. parkeringsafgiften, så man kan sige, at miljørigtige biler, f.eks. elbiler, kan parkere billigere eller gratis. Der er altså på den måde mulighed for, at kommunerne selv kan tilrettelægge en mere grøn profil på trafikken. Venstres ordfører nævnte det med skiltningen. Det er også et skridt i den rigtige retning, hvor der bliver noget mere frihed. Og endelig lægges der an til, at der skal være mindre bureaukrati, mindre kommunal administration, sådan at kommunerne selv kan bestemme de områder, hvor de synes, at man som handlende eller som restauratør selv kan håndtere det med, om der skal være udeservering, eller der skal være stativer uden for eller andet, så længe reglerne er overholdt. Man behøver ikke at skulle sidde og skrive en ansøgning. Det er også med til at gøre det nemmere, mere simpelt og ligetil.

Telebranchen har været lidt usikker på, hvorvidt det her forslag ville gøre det sværere for dem, at de kunne blive pålagt udgifter, de ellers ikke ville have haft. Der kan jeg nævne, at det er sådan, at det såkaldte gæsteprincip bliver videreført i den nugældende form, så der er ingen, der stilles ringere i forhold til de her ting. Men det er klart, at hvis der er folk, der har bekymringer eller ting, de gerne vil have undersøgt, så er vi altid åbne over for at få kigget på det. Det her er noget, som der er bred opbakning til, og vi har kun den intention, at det skal være mere simpelt, det skal være mere borgervenligt. Hvis der opstår knaster på vejen, om man så må sige, så er vi parate til at rydde dem af vejen.

Tak til socialdemokraternes ordfører. Så giver jeg ordet til hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Vi skal have en ny vejlov. Som hr. Rasmus Prehn var inde på, er den forrige jo fra 1972, kort før hr. Rasmus Prehn blev født – desværre adskillige år efter jeg blev født. (Munterhed) . Men det skal ikke forhindre mig i at være med til at synes, at det er en rigtig god idé at få en ny vejlov. ( Første næstformand (Bertel Haarder): Jeg siger ikke noget!)

Det er jo rigtigt, som andre også har været inde på, at det her er en forenkling, hvor vi fra fire love inden for vejområdet skærer ned til to love. Noget af det, der selvfølgelig er rigtig godt ved det her, er punktet om fremkommelighed. Vi ser de her håbløse gravearbejder, og man når næsten kun lige at få dækket det til og lagt ny asfalt på og dækket de her kloakker til, så kommer der søreme nogle, der også synes, der skulle være nogle ledninger dernede, og så graver man hele skidtet op igen. Og imens kan folk hverken komme frem eller tilbage. Det her er selvfølgelig primært et storbyproblem, men der er det til gengæld også et problem, som jeg er glad for at der bliver taget hånd om med den her lov.

Også med hensyn til betaling af bod er det godt – selvfølgelig med den her rimelige hensyntagen til entreprenørerne, så de selvfølgelig også har mulighed, for at udføre arbejdet. Det skal ikke være – jeg tror, det var hr. Kristian Pihl Lorentzen, der nævnte det – endnu en pengemaskine for staten. Men det er godt, at der kommer en lille bremse på, at man bare kan lade de her huller ligge vidt åbne i måneder og halve år.

Med hensyn til fremme af grøn trafik, som også er nævnt i lovforslaget, er jeg måske knap så begejstret. Jeg tror ikke, det bliver det, der gør, at vi stemmer imod lovforslaget, men hvorfor pokker skal vi favorisere elbiler, som der jo egentlig er relativt få af i forvejen, ved at de er afgiftsfri? Og så ved jeg ikke lige – det har jeg ikke kunnet læse mig til – hvad der nærmere forstås ved andre grønne køretøjer, men det kan vi nok få pindet ud under udvalgsarbejdet. Jeg har selv en lille bil, så det ville være dejligt, hvis jeg kunne begynde at parkere gratis på den baggrund. Men jeg synes måske, det er lidt et skråplan, hvis vi skal til at favorisere bestemte typer af køretøjer, i forhold til om man skal betale. Vi har naturligvis handicapparkeringspladser, det er helt på sin plads, men at man derudover også skal til at favorisere andre typer af køretøjer, herunder elbiler, bryder vi os måske ikke så meget om.

Så vi glæder os til det fortsatte udvalgsarbejde, og vi skal nok nå hinanden, det er jeg ikke tvivl om, men der er et par spørgsmål, vi gerne vil have svar på.

Hr. Rasmus Prehn har en kort bemærkning.

Tak for hr. Kim Christiansens opbakning til lovforslaget. Med hensyn til det med den grønne profil og elbiler skal jeg høre, om det ikke er korrekt, at det, der lægges an til her, jo ikke er, at vi bestemmer, at nogen skal favoriseres, men at det kommunale selvstyre kan træffe afgørelse om, hvad de synes er vigtigt i forhold til at have en grøn profil. Så det er altså ikke noget med, at vi bestemmer noget, men at vi giver kommunerne et større råderum. Er det ikke meget godt med lidt mere kommunalt selvstyre?

Ordføreren.

Jeg bliver ikke nødvendigvis mere tryg af, at vi lægger det ud til kommunerne. Men det er korrekt, at det er det, der er intentionen i lovforslaget, altså at man kan give kommunerne en bemyndigelse til at favorisere grønne køretøjer. Men derfor er jeg stadig væk betænkelig ved at gøre det.

Rasmus Prehn.

Så fik vi understreget, at Dansk Folkeparti ikke er så begejstret for det lokale selvstyre eller for grønne løsninger og elbiler.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvad hr. Rasmus Prehn blev bekræftet i, men det var i hvert fald ikke det, jeg gav udtryk for.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så går vi til den radikale ordfører, fru Mie Bergmann. Værsgo.

Den radikale ordfører er forhindret i dag, og derfor har jeg fået lov til at holde hans tale.

Radikale Venstre er altid optaget af, hvordan lovgivningen her på Christiansborg kan blive mere enkel, så der bruges færre penge og ressourcer på bureaukrati og administration. Lovforslaget her skriver en masse love sammen og mindsker byrderne for kommunerne, som jo administrerer de fleste veje her i Danmark. At byrderne ude i kommunerne bliver mindre, er vi tilfredse med, eller – som vi siger i Nordjylland – det er vi rigtig godt tilpas med.

Lovforslaget gennemfører også nogle af de anbefalinger, vi fik fra Trængselskommissionen. Overalt i Danmark skabes der mange bilkøer, fordi der er vejarbejde. Der bliver nu mulighed for at give en bøde, når vejarbejde bliver forsinket, og det synes vi godt om, altså at en deadline er en deadline, for det vil give mere fokus på at overholde tidsplanerne, så de kan blive færdige til tiden og trafikken derfor kan glide igen.

Af og til oplever man, at den samme vej lukkes igen; der bliver gravet, så bliver den færdig, og så graves der en gang til. Det er sådan lidt en stående joke udeomkring. Det ville være godt, hvis det kunne blive anderledes fremover, altså at loven nu sikrer, at det skal koordineres, sådan at der bliver samgravet. På den måde kan de forskellige ting blive ordnet på samme tid, så vejen kan være lukket i mindst mulig tid.

Tidligere har det også indgået i lovforslaget, at kommunerne kunne opkræve gebyrer for gravetilladelse. Det er ikke med i lovforslaget, og det er til vores store glæde. Igen og igen hører vi fra landområder, at der er mangel på internet- og mobildækning, og det er et problem. En måde at løse det på er jo ikke at lægge hindringer ud for teleselskaberne, når der skal graves kabler ned. Et gebyr på gravetilladelser ville være en sådan hindring; det ville medføre, at der blev lagt langt færre kabler ned. Der gives omkring 100.000 gravetilladelser om året, så det vil bestemt hindre investeringer i den digitale infrastruktur, hvis sådan et gebyr kom med. I Radikale Venstre er vi glade for, at det gebyr ikke er en del af det lovforslag, vi behandler i dag.

Lovforslaget her vil mindske trængslen, sikre gode rammevilkår for udrulning af den digitale infrastruktur og mindske administrationen i kommunerne, og Radikale Venstre kan derfor med glæde støtte lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så giver jeg ordet til SF's ordfører, fru Anne Baastrup.

I 1972 blev vi medlem af EF – det er der endnu ikke rigtig nogen der har været inde på, når de har nævnt alle de ting, der skete i 1972. Men det er sjældent, at man er udsat for en lovgivning af den her karakter, som har overlevet så lang tid, og det er også imponerende at se, hvor kringlet det i virkeligheden er foregået, uden at vi rigtig har reageret på det.

For nogle år siden kørte jeg med en taxachauffør forbi Danmarks Radios nye bygning, og han fortalte, at området inden for de sidste, tror jeg, 2 år havde været gravet op, lagt til og asfalteret – og gravet op, lagt til og asfalteret. Ud over at det påvirker fremkommeligheden, er det jo også dyrt. Altså, det er jo dyrt at grave op; det er dyrt at få de der entreprenører ud osv., så derfor er det jo alt i alt en besparelse. Så vi hilser lovforslaget velkommen.

Så har jeg lige en enkelt ting, jeg vil sige til hr. Kristian Pihl Lorentzen. Gebyrerne var tilsyneladende en af anstødsstenene, men gebyrerne pålægges jo, som vi ser det i høringsnotatet og bemærkningerne, ikke for sjov. Det er jo kun i en situation, hvor man fra entreprenørselskabets og bygherres side ikke har tænkt sig ordentligt om, ikke gør det færdigt, på trods af at man har lovet det eller har indgået en aftale om det. Det er jo i den der helt ekstreme situation, hvor vi jo alle har en interesse i, at det bliver færdigt lynhurtigt i overensstemmelse med aftalerne, således at bilerne kan komme frem. Så jeg forstår ikke helt hr. Kristian Pihl Lorentzens meget udtalte modstand mod lige præcis det element i lovforslaget, men det må vi jo snakke om under udvalgsarbejdet.

Jeg føler mig overbevist om, at det her er et af de lovforslag, som vi bliver færdige med inden jul – der er jo ikke den store debat om det. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen, som jo hørte efter, hvad der blev sagt.

Nu var fru Anne Baastrup så venlig at nævne mig i ordførertalen – tak for det. Derfor vil jeg lige replicere og sige, at vores skepsis går på, om gebyrerne kan udvikle sig til en pengemaskine. Vi kan ikke helt se, det er afgrænset nok. Der vil vi bare være sikre på, at det ikke kan udvikle sig til sådan en gebyrskrue, så man fra kommunernes side kan vælte gebyrer ud mod erhvervslivet, ligesom man jo gør med p-afgifter. Mange storbyer skovler jo penge hjem. Sådan skulle det her nødig blive. Det er bare det, vi vil have indhegnet, og det vil vi godt lige beroliges af ministeren omkring.

Ordføreren.

Der ser jeg bare høringsnotatet på en sådan måde, at vi er beroliget. Der lægges jo ikke op til, at det skal være en eller anden form for straf for entreprenørselskaberne, slet ikke. Der lægges jo op til, at man skal overholde de der tidsfrister, og hvis man ikke gør det, så kan man løbe ind i et gebyr. Hvis det er sådan, at man i øvrigt overholder de aftaler, man har indgået, og der så kommer en force majeure-handling, så står der jo også udtrykkeligt, at så springer vi over, så tager vi det roligt, og så kommer der ikke bod.

Kristian Pihl Lorentzen.

Nu tror jeg, vi skal passe på, at vi ikke blander to ting sammen. For én ting er boden, man kommer til at betale, hvis man tager urimelig lang tid om at afslutte et gravearbejde; det er vi med på. Det andet, jeg taler om, er de gebyrer, der nævnes, for at søge en gravetilladelse. Der skal man altså til at betale gebyr. Det er det, jeg taler om her, og det er på det punkt, vi også godt vil have ministerens beroligelse – med al respekt for fru Anne Baastrup.

Ordføreren.

Okay, så får hr. Kristian Pihl Lorentzen helt sikkert ministerens beroligelse. Sådan læser jeg i hvert fald høringssvaret.

Tak til SF's ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Sarah Nørris.

Tak for det. Enhedslistens helt overordnede synspunkt er, at veje og vedligeholdelsen af disse samt al anden infrastruktur er en opgave, der hører under det offentlige, og vi er grundlæggende imod, at vejbestyrelser kan privatisere sig ud af det her ansvar.

Vi har den opfattelse, fordi vi mener, at netop infrastrukturen skaber det grundlag for sammenhæng og mobilitet, vækst og arbejdspladser, som et samfund må stille til rådighed for sin befolkning og sit erhvervsliv. Infrastrukturen er i Enhedslistens optik derfor en samfundsmæssig opgave, også fordi den på denne måde kommer under demokratisk kontrol fra henholdsvis stat, region eller kommune.

Da vi – og det her kan godt blive lidt pseudo, da det ikke var mig selv, der var til stede den dag, men jeg håber, at alle forstår hensigten – i sin tid gennemførte et par forhandlingsmøder med den daværende transportminister, Henrik Dam Kristensen, var vi derfor opmærksomme på, at meningen med lovforslaget var at gøre det lettere for især kommunerne at nedklassificere kommunale veje til private fællesveje. I en tid med fattige kommuner, der har ondt i økonomien, kunne nedklassificering sagtens blive det store spareprojekt i kommunerne. Dengang måtte vi faktisk konstatere, at det nok var et af formålene med en ny vejlov. I hvert fald stod der i første udkast, at fristen for tidligste udmøntning af en kommunal beslutning om nedklassificering af en vej var skåret ned fra 4 til 1 år.

På baggrund af disse forhandlinger med Enhedslisten valgte Transportministeriet at lytte til vores bekymring og fastholde den hidtidige frist på 4 år i udkastet til lovforslaget, som vi nu står med, således at en beslutning om nedklassificering tidligst kan udmøntes 4 år efter kommunens beslutning. Og tak for det. Vi har forståelse for, at der kan ske nedklassificering af mindre veje, f.eks. i sommerhusområder, kolonihaveområder, sideveje med få beboere og måske også lidt ude på landet. Men hvis det breder sig til måske svagt trafikerede almindelige villaveje, får vi et opsplittet, fragmenteret lokalt vejnet med meget forskellig vedligeholdelsesstandard og tab af de stordriftsfordele, som kommunerne trods alt er i stand til at udnytte.

Derfor er der også noget, vi ikke forstår her. Vi blev oprindelig imødekommet på spørgsmålet om, hvorvidt man kunne skærpe begrebet samlet trafikal vurdering, altså det, der er § 17 i forslaget. For vi fandt, at der måtte lægges nogle flere objektive vurderinger til grund for den samlede vurdering af trafikken på den pågældende vej. Vi kan ikke finde den her opstramning nogen steder i lovforslaget eller i bemærkningerne, og selv om vi ikke er blevet inviteret med i det gode selskab lige omkring det her, kunne vi godt tænke os lige at være blevet orienteret på forhånd, inden lovforslaget blev sendt ud.

Vi er i modsætning til andre, jeg har hørt, tilhængere af muligheden for differentieret betaling for bl.a. parkering, da det åbner op for, at man f.eks. kan nedsætte betalingen for elbiler eller helt fritage dem for betaling. Vi synes nemlig, det er en knaldgod idé at fremme elbilisme frem for al mulig anden bilisme.

Så kommer vi til snerydning. Det er ikke noget at prale af i det her land, heller ikke på det kommunale vejnet, især ikke på de veje, som klassificeres som C-veje. Kravene til grundejere om snerydning på fortove og stier er skrappe nok, men mange oplever, at kommunen ikke har samme forpligtelse på de mindre veje og slet ikke på cykelstierne.

Vi synes også, at reglerne i forbindelse med ophængning af valgplakater til folkeafstemninger, kommunalvalg og regionsvalg er lige restriktive nok. Hele ideen med at komme efter synderen med trusler om bøder og lignende bryder vi os ikke om. Det må være nok, at vejmyndighederne sammen med politiet påser, at plakaterne hænger på en sådan måde, at de ikke forringer trafiksikkerheden, og at eventuelt forkert ophængte plakater nedtages af vejmyndigheden på det partis regning, som har hængt plakaten op. Vi opfordrer til så lidt nidkærhed som muligt, og så tit har vi trods alt heller ikke valg.

Nu er tiden også gået, kan jeg se. Så jeg skal bare afslutningsvis sige, at vi derfor forbeholder os vores stillingtagen til anden og tredje behandling. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, hr. Villum Christensen.

Tak for det. Som vi læser lovkomplekset, er der rigtig mange gode takter. Kodeordene forenkling og modernisering synes helt klart at have et indhold, også selv om der kan findes eksempler på, at når regeringens lovmaskine ruller, så er der ikke altid indhold i ordene. Men det synes vi der er her, ikke kun fordi vi får færre love – vi går jo ned fra fire til to på området – men også når det er helt indiskutabelt, at der gives rammer for styring af generende gravearbejde, herunder krav til bedre samarbejde mellem myndighederne. Der findes nok ikke en eneste bilist i dette land, som ikke synes, at vi som myndighed er med til at forværre trængselsproblemerne, fordi instanserne ikke snakker sammen og man graver de samme steder igen og igen. Fru Anne Baastrup har givet malende eksempler på det her.

En lille drøm kunne jo være, at især kommunerne kunne blive bedre til at kræve hurtigere gennemførte gravearbejder, også selv om nattetimerne skulle tages i brug. Det er i hvert fald naturligt for virksomheder, der er nødt til at indregne værditab, når maskinerne står stille.

Det handler selvfølgelig også om økonomi, det er vi godt klar over, og det er her, vi har en mindre bekymring i forhold til lovforslaget, som vi egentlig gerne vil have kastet lidt lys på under udvalgsarbejdet. Det er spørgsmålet om, hvorledes man i Transportministeriet og KL kan være så langt fra hinanden, når man estimerer de økonomiske konsekvenser af det her lovforslag. Og som hr. Kristian Pihl Lorentzen har været inde på, er der også en gebyrproblematik, vi må have kigget lidt nærmere på.

Men alt i alt, set fra vores stol, er der tale om reelle og relevante ting her; forbedringer, som vi forventer at tilslutte os.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Mike Legarth.

Tak for det, formand. Også Det Konservative Folkeparti støtter selvfølgelig op om en forenkling af vejloven, som i dag består af fire selvstændige love; den bliver nu halveret til to love. Den forenkling og modernisering bakker vi selvfølgelig op om.

Andet led i aftalen handler om gravearbejde, hvor det nu bliver slået fast, at der skal være en bedre systematisering, og hvis man ikke overholder tidsfristerne på gravearbejde, ja, så kan man få en bøde, en bod. Det synes vi i høj grad der er brug for, for når man færdes i København, kan man se, at der ikke er nogen sammenhæng i den måde, der graves på. Der graves overalt, og man kan ikke komme frem – fremkommeligheden er under al kritik. Så det synes vi er et rigtig godt tiltag. Det bakker vi meget op om.

Vi synes også, at det tredje element, nemlig en smidigere trafik på tværs af kommunegrænserne, er en rigtig god idé. Vi er afhængige af, at vi får fjernet trængsel, at det bliver nemmere, og at mobiliteten styrkes. Og kan man gøre det med intelligent vejvisning, signalgivning osv., bakker vi selvfølgelig op om det.

Vi synes også, det er helt i orden, at kommunerne gives det mandat, at man kan differentiere betalingen af parkering under den forudsætning – går jeg ud fra – at man gerne vil skabe renere luft. Men jeg lægger også vægt på, at det her er noget, som kommunerne selv må tage stilling til individuelt om de vil bringe i anvendelse. Er der et demokratisk flertal for det, ja, så er det ikke os, der lægger en hindring i vejen for det.

Til sidst har der jo været en drøftelse om gebyrer for gravearbejde. Det er jeg også betænkelig ved. Hvis det viser sig, at man skal til at betale for nogle gravetilladelser, som man i dag ikke betaler for, er vi som udgangspunkt imod. Vi vil ikke være med til at indføre nye afgifter og gebyrer for erhvervslivet. Er det derimod, fordi man ikke overholder de frister, der ellers normalt er, er det en anden sag; det vil vi gerne se på. Men det ser nu ikke ud til, at det er det, det handler om. Så det vil vi gerne have boret ud under udvalgsarbejdet. Det ser vi frem til.

Med de kommentarer og synspunkter støtter Det Konservative Folkeparti lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så giver jeg ordet til transportministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for indlæggene. Der er jo tale om et stort og omfattende lovforslag, der byder på en tiltrængt opdatering af lovgivningen sådan helt generelt, og der er også en række nye tiltag. Det er blevet nævnt, at i sin grundlæggende form trådte den gældende vejlov i kraft den 1. april 1972. Den er løbende blevet justeret og ændret flere gange, men loven er på mange måder ikke længere tidssvarende, og derfor er der behov for en gennemgribende modernisering af loven, og det imødekommes bedst ved at udarbejde en helt ny lov.

Lovforslaget betyder bl.a., at det samlede antal love på området reduceres, idet vejbidragsloven og renholdelsesloven ophæves og indarbejdes i de tilbageværende hovedlove: vejloven og privatvejsloven. Bestemmelserne er derudover forenklet og moderniseret rent sprogligt, så loven samlet set bliver mere forståelig og nemmere at anvende.

Der er som sagt også en række nye tiltag. Og jeg er jo glad for at kunne konstatere på baggrund af i dag og på baggrund af det forlig, vi indgik før sommer, at der er flertal for og endda bred tilslutning til tiltagene. Det indgår som bekendt i stemmeaftalen om vejloven, der blev en del af trafikaftale 2014 fra den 24. juni, mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti.

Men lad mig nu for en god ordens skyld kort opridse nogle af lovforslagets hovedpunkter. Lovforslaget sætter især fokus på bekæmpelse af trængsel på vejnettet. Trængsel er jo et område, langt de fleste borgere kan og desværre også skal forholde sig til. Hver dag spildes der mange timer bag rattet, og der er nok rigtig mange – ligesom ordførerne her i Folketingssalen også har sagt det – i primært de større byer rundtomkring i landet, der på et tidspunkt i hverdagen har følt sig generet af gravearbejder, der synes at dukke op nye steder hver dag, eller af, hvad der måske er endnu værre, at der på trafikerede veje lige er kommet asfalt på efter et langvarigt vejarbejde og der så spærres af igen samme sted, fordi et nyt gravearbejde begynder, en ny ledningsejer skal til. Det kan gøres bedre.

Derfor indføres der først og fremmest en pligt til, at alle graveaktører og ledningsejere skal koordinere planlagte gravearbejder, inden der søges om gravetilladelse. Hensigten er at fremme samgravning, altså hvor flere aktører deles om samme tilladelse, og dermed reducere det samlede antal gravearbejder.

Vejmyndigheden får også flere redskaber til at håndtere den situation, hvor gravearbejder forsinkes i forhold til den frist, der er aftalt i tilladelsen. Det bliver f.eks. muligt for vejmyndigheden at stille vilkår om bod ved forsinkelse, ligesom vejmyndigheden selv kan gøre et arbejde færdigt for ledningsejerens regning, hvis der indtræder en forsinkelse.

Formålet er klart nok: Færre gravearbejder skal forsinkes til gavn for fremkommeligheden. Derpå vil jeg så sige, hvad formålet ikke er. Hvad er formålet ikke? Formålet er ikke, hensigten er ikke, at vilkår om bod skal være en ny pengemaskine for vores kommuner.

Desuden indeholder lovforslaget tiltag, der med udgangspunkt i især hovedstadsområdet har til formål at sikre en mere smidig trafikafvikling på særlig strategiske veje, der går gennem flere kommuner. På den slags veje kan de enkelte kommuner have individuelle og forskellige interesser med hensyn til trafikafviklingen. Der kan være velbegrundede lokale hensyn, men det kan i visse tilfælde gå ud over hensynet til den samlede fremkommelighed. For at imødegå dette fastsættes der regler om obligatoriske samarbejder mellem de relevante kommuner, og meningen er, at parterne skal udarbejde fælles aftaler for fremkommeligheden på hele strækningen, så fokus rettes mod den samlede trafikafvikling over kommunegrænserne.

Trængselsbekæmpelse er med andre ord en væsentlig del af omdrejningspunktet for de nye tiltag i lovforslaget, men fokus er jo faktisk også rettet mod at gøre trafikken på vejene mere grøn. Det bliver nemlig sådan, at kommunerne med lovforslaget her får mulighed for at differentiere betaling for parkering efter miljøhensyn. Det betyder kort og godt, at de enkelte kommuner kan vælge at tilgodese miljøvenlige køretøjer ved at gøre det billigere eller måske endda gratis at parkere for miljøvenlige køretøjer. Men det er altså op til kommunerne at vælge, om de vil gøre brug af det værktøj. Bestemmelsen kan vise sig at spille en vigtig rolle i forhold til f.eks. udbredelsen af elbiler her i Danmark.

Det er også hensigten med lovforslaget, at det generelt skal være nemmere for kommunerne at administrere vejområdet. Jeg vil gerne nævne et konkret eksempel. I dag er det sådan, at kommunen skal ansøges om tilladelse til bl.a. udeservering for restauranter, placering af cykelstativer og en lang række andre former for råden over vejareal, der i udgangspunktet egentlig er ret ukompliceret og ligetil. Men fremover bliver det sådan, at kommunerne selv vil kunne bestemme, at visse områder ikke kræver tilladelse hver eneste gang. Kommunerne kan med andre ord slippe for at behandle et stort antal ansøgninger på de specifikke områder, hvis de vælger at gøre brug af muligheden. Og det er jo så ikke kun kommunerne, der bliver sparet for en del administration, idet kommunens egne borgere jo så også slipper for en besværlig ansøgningsprocedure på de områder, hvor kommunen vælger at gøre brug af muligheden. Det kan jo altså så – kort sagt – blive nemmere at være butiksejer, hvis vedkommende ikke længere skal søge om tilladelse til at stille sine varer ud på fortovsarealet, men blot selv skal sørge for at holde sig inden for de overordnede rammer, kommunen udstikker.

Jeg ser frem til den videre behandling i udvalget, og jeg takker for de bemærkninger, der er kommet. Der har været et par enkelte sådan helt konkrete spørgsmål, og dem synes jeg også vi tager i udvalget; jeg ser frem til at modtage jeres spørgsmål.

Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget oversendes til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.