Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 199:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie. (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 29.04.2015).

Inden jeg åbner forhandlingerne, vil jeg godt lige minde om vores taletider. Under det forrige punkt var der rigtig mange, som ikke rigtig tænkte på, at 30 sekunder er 30 sekunder.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører, hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Den 18. december 2013 indgik vi et politisk forlig om en reform af sygedagpengesystemet sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og regeringen. Formålet var at sikre økonomisk tryghed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Som opfølgning på reformen har aftalepartierne besluttet at udvide muligheden for, at personer med livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Formålet med dette lovforslag er at ændre reglerne for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, således at det sikres, at de kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det foreslås, at reglerne indføres som en midlertidig ordning, der løber fra den 1. juli 2015 til og med den 31. december 2016, og inden den 31. december 2016 skal der så også foreligge en evaluering af, om det faktisk er hensigtsmæssigt med denne ændring af den nuværende lov. Det er vigtigt for Venstre, at personer med livstruende sygdom kan koncentrere sig om at blive raske og ikke, som det er i dag, risikerer at miste deres sygedagpenge. Den nye forlængelsesregel i sygedagpengesystemet giver personer med livstruende, alvorlig sygdom bedre muligheder for at blive raske og vende tilbage til arbejdet.

Jeg vil gerne understrege, at det for Venstre er helt afgørende, at vi arbejder for, at mennesker, som er syge, og som er på sygedagpenge, hurtigst muligt bliver raske og kommer tilbage til igen at være en del af arbejdsmarkedet. Det er det klare fokus, vi skal have i vores sygedagpengesystem, og ud over det skal vi selvfølgelig også sikre, at man, hvis man har en alvorlig, livstruende sygdom, får en ordentlig behandling og også er sikret en ordentlig forsørgelse og dermed sikret sygedagpenge. Så på den baggrund kan Venstre støtte det her lovforslag.

Tak. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Næste taler er hr. Jens Joel, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, som Venstres ordfører allerede har sagt, at vi lavede en meget bred aftale i Folketinget om en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og nogle forbedringer af sygedagpengesystemet. For Socialdemokraterne var det fuldstændig afgørende i den reform, at vi sikrede, at man ikke skulle kunne ende i en situation, hvor man stadig var syg, men alligevel endte med 0 kr. på lommen, sådan som det var med de tidligere regler.

Et andet meget vigtigt element var, at man indførte den her såkaldte ottende forlængelsesmulighed, altså det, at hvis man havde en alvorlig, livstruende sygdom, kunne man sikres sygedagpenge, uanset hvor lang tid man var syg, så vi ikke skulle se de helt horrible situationer, vi tidligere havde set, hvor meget, meget alvorligt kræftsyge lå på sygehuset, samtidig med at de mistede deres forsørgelse. Så det var selvfølgelig et fuldstændig afgørende punkt for Socialdemokraterne, dels at man ikke skulle kunne være syg stadig væk og ende med 0 kr., dels at alvorligt, livstruende syge skulle blive ved med at have sygedagpenge.

Desværre så vi så en lidt, kan man sige, speciel situation, som gjorde, at når nogle havde været på sygedagpenge i en periode og så var kortvarigt raskmeldte og så endte i en situation, hvor de blev meget alvorligt, livstruende syge, så ville de ikke være berettiget til sygedagpenge, men kun til jobafklaringsforløbsydelse. Det er det, som det her lovforslag retter op på. Det sikrer sådan set intentionen i den oprindelige aftale, nemlig det, at hvis man er alvorligt, livstruende syg, har man også ret til sygedagpenge. Vi retter op på det her både i forhold til dem, der har været kortvarigt raskmeldte, og i forhold til dem, der har været på jobafklaringsforløbsydelsen, og det er rigtig, rigtig glædeligt, at det er lykkedes at få en bred aftale i forligskredsen om, at vi selvfølgelig skal lukke det hul, som der var i vores aftale om, at livstruende, alvorligt syge ikke skulle kunne miste sygedagpengene.

Tak til ordføreren. Der er heller ingen til korte bemærkninger her, så næste taler er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her forslag står, som det er sagt, i forbindelse med aftalen om afskaffelse af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge, hvor vi lavede den ottende forlængelsesmulighed. I den forbindelse var det vigtigt for os i Dansk Folkeparti, at dem, der var alvorligt syge, kunne fortsætte på sygedagpenge.

Det viste sig så bl.a., at der var et hul i loven, som måske ikke rigtig nogen havde tænkt over, nemlig at hvis man prøvede kræfter med arbejdsmarkedet og ville vende tilbage og man så fik et tilbagefald i sygdommen og ikke var rask alligevel, så kunne man ikke komme tilbage på sygedagpenge. Det var ikke hensigten, at en kræftsyg, der gerne ville prøve at se, om vedkommende nu var blevet rask, så skulle fanges i et hul, hvis det viste sig, at vedkommende ikke var blevet rask alligevel.

Derfor blev det her lovforslag så til, hvor der rettes op på det, så man kan fortsætte på sygedagpenge. Det støtter Dansk Folkeparti selvfølgelig helhjertet.

Tak. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste er hr. Eigil Andersen, SF.

Jeg må give de andre ordførere ret i, at der har været nogle ganske forfærdelige situationer, hvor mennesker, der har en livstruende sygdom, efter det gamle sygedagpengesystem blev frataget deres indtægt og stod på herrens mark ofte med 0 kr. i indtægt, fordi de heller ikke kunne få kontanthjælp.

Det blev der heldigvis rettet op på med sygedagpengereformen. Det, der så sker i dag, er, at vi yderligere får lukket et hul, sådan at personer, som f.eks. er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som under jobafklaringsforløbet får en livstruende alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet, får ret til sygedagpenge fra kommunen. Det er godt, at de også kommer med til dem, der har ret til sygedagpenge på fuld sats.

Det rigtig gode ved den ordning, som blev lavet i sygedagpengereformen, er i øvrigt også, at vejen til, at man kan fortsætte på sygedagpenge med fuld sats, er, at man har en erklæring fra sin egen praktiserende læge eller for den sags skyld en behandlende sygehuslæge, hvori der står, at man har en livstruende alvorlig sygdom. Så er der ikke flere krav, der skal opfyldes.

I tidens løb har der været utrolig meget diskussion og kritik af lægekonsulenterne i kommunerne, og meget af den kritik mod de kommunale lægekonsulenter har også været berettiget, fordi de i nogle tilfælde simpelt hen har skrevet, at det ikke passede, hvad den praktiserende læge havde skrevet, eller hvad den behandlende sygehuslæge havde skrevet. Der har det en kæmpe værdi, at den her ordning bl.a. indebærer, at den lægeerklæring, som man kommer med, om at der er livstruende alvorlig sygdom, simpelt hen skal tages til efterretning – punktum.

Så vil jeg til sidst bare nævne, at der er forskellige andre ting i den her forbindelse med sygedagpenge og ressourceforløbsydelse, som man kunne ønske sig anderledes, eksempelvis er der en hel del mennesker, som har en forsikring, som indebærer løbende udbetalinger, hvis de bliver meget syge, og det fører til fradrag i ressourceforløbsydelsen. Det er en besynderlig regel, og det underlige er også, at hvis det samme skete, mens de fik sygedagpenge, så ville der ikke ske den samme modregning. Man kan sige det på den måde, at de modregningsregler, der er inden for det her område, er nogle, som er dybt ulogiske, og det burde saneres, og det burde der ses på.

Det er der også nogle af organisationerne, der har peget på i de høringssvar, der er kommet angående det her lovforslag. Men det indgår jo så ikke i lovforslaget, og på den måde er der jo altid behov for, at man arbejder videre for yderligere forbedringer, og det vil SF også gøre på det punkt her.

Tak til ordføreren. Næste taler er hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Enhedslisten støtter forslaget. Der er utvivlsomt en forbedring her, men vi synes jo godt nok, at ambitionerne er små, og at viljen til at forbedre vilkårene for alvorligt syge mennesker kan ligge på et meget lille sted.

Den første del af forslaget tilgodeser syge med livstruende sygdom, der har mistet retten til sygedagpenge på grund af varighedsbegrænsningen. Når de på ny melder sig syge, har de ikke ret til sygedagpenge, man har kun ret til ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb. Disse meget alvorligt syge kan nu vælge at modtage fulde sygedagpenge i stedet for ressourceforløbsydelsen. Det er fint.

Den anden del af forslaget skulle tilgodese syge med livstruende sygdomme, der allerede er i jobafklaringsforløb, når det bliver konstateret, at de har en livstruende sygdom. Men som vi læser lovforslaget, er det udformet på en måde, så hovedparten af denne gruppe med livstruende sygdomme ikke opfylder betingelserne for sygedagpenge. Det er nemlig en betingelse, at de skal opfylde beskæftigelseskravet på mindst 240 timers arbejde inden for de seneste 6 måneder, og i 5 af disse måneder skal de have mindst 40 timers arbejde hver måned. Hvordan har man tænkt sig den syge med den livstruende sygdom skal opfylde dette beskæftigelseskrav, når han eller hun forud for jobafklaringsperioden har modtaget sygedagpenge i mindst 22 uger? Svaret er, at det kan den syge heller ikke. Det er kun syge, der stadig er i et ansættelsesforhold, der kan opfylde beskæftigelseskravet, når de befinder sig i et jobafklaringsforløb, for når man er ansat, tæller løn under sygdom, sygedagpenge og timer med refusion til arbejdsgiveren med til beskæftigelseskravet.

Hvis vi har forstået det her rigtigt, synes vi, det er for ringe, at ministeren har udformet et forslag, der kommer så få til gode og indeholder en så stor forskelsbehandling af meget syge mennesker med livstruende sygdom. Hvis regeringen mener det alvorligt og virkelig ønsker at hjælpe mennesker med livstruende sygdom, så bør alle syge med livstruende sygdom uden undtagelse have ret til sygedagpenge. Vi kan ikke se nogen grund til, at det skal være en midlertidig ordning. Det bør selvfølgelig være en permanent ordning. Vi kan tilslutte os de administrative lettelser, som ligger i det, og at der ikke sker modregning af indtægter, der vedrører perioder forud for eller efter et ressource- eller jobafklaringsforløb, men vi er modstandere af, at der sker fradrag for uddannelseshjælp og ressourceforløbsydelse i efterbetalte feriepenge.

Vi håber, at vi under udvalgsarbejdet kan få ændret den urimelige forskelsbehandling, vi opfatter der ligger her, af alvorligt syge med livstruende sygdom. Vi har i hvert fald stillet et spørgsmål, det er først afsendt i dag, til ministeren, så vi kan få opklaret, om vi forstår det rigtigt.

Til slut vil jeg sige, at det er dejligt med de forbedringer for de mennesker. Det kan man kun glæde sig over, men set i det store perspektiv er ydelsen altså en lille smule ynkelig. Regeringen ville ikke indfri valgløftet og regeringsgrundlaget om, at varighedsbegrænsningen for sygedagpenge skal afskaffes. I stedet fik vi en voldsom opstramning, således at sygedagpengene som udgangspunkt stopper efter 22 uger, hvis kommunen da ikke bare har raskmeldt personen, inden de 22 uger er gået, uanset om personen er rask eller ej, for det får vi altså et stigende antal eksempler på ude fra fagforeninger og socialrådgivere. For at få den øvelse til at glide ned, blev der indført en regel om, at mennesker med livstruende sygdomme i terminalfasen også kan få forlænget sygedagpengene. Vældig godt. Efter en voldsom kritik af denne regel for at være uklar kommer man så nu med endnu en forbedring for en meget lille gruppe mennesker. Det er godt, og det støtter vi, men det retter altså ikke op på den kæmpe forskelsbehandling, som består i, at tusindvis af mennesker med andre sygdomme og lidelser, der heller ikke er i stand til at forsørge sig selv gennem arbejde, og som derfor også bør have forlænget deres sygedagpenge, i stedet skal leve i månedsvis og årevis på kontanthjælpssats, mens de gennemlever meningsløse arbejdsprøvninger og ressourceforløb, oftest stik imod speciallægernes anbefalinger.

Så Enhedslisten fortsætter ufortrødent kampen for det, vi oprindelig var enige med De Radikale, Socialdemokraterne og SF om – det var dengang før valget – at hvis man ikke kan arbejde på grund af sygdom, så skal man have sygedagpenge, indtil man er rask nok til at arbejde, eller til man bliver tilkendt en førtidspension. Så Enhedslisten støtter lovforslaget, men jeg synes, at de her kritiske bemærkninger skal med. Den grundlæggende økonomiske tryghed for alle mennesker med alvorlige sygdomme skal være i orden, og det er den altså ikke i dag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så næste taler er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Jeg kan gøre det ganske kort: Vi kan støtte det her lovforslag. Tak.

Det var prisværdigt kort. Tak for det. Og næste taler er fru Charlotte Dyremose, Det Konservative Folkeparti.

Det er lige før, jeg står og fortryder, at jeg fortalte om de 30 sekunders taletid, for det går jo bare eksemplarisk nu. Værsgo.

Tak. Ja, vi er så frygtelig velopdragne.

Jamen jeg kan også gøre det forholdsvis kort, måske ikke helt så kort som den forrige taler, men vi fra Konservatives side er jo også en del af det her forslag. Og intentionen med det for os har jo netop også været, som flere har været inde på, at få rettet op på det og få fjernet de huller, som vi heldigvis har været enige om at der var.

Det helt grundlæggende her er jo, at hvis man er livstruende alvorligt syg, skal man have den nødvendige hjælp. Det gælder også i de tilfælde, hvor man er kommet tilbage til arbejdsmarkedet, enten fordi man måske har haft en forventning om, at man faktisk var rask, eller fordi man har følt, at man i hvert fald var rask nok til at arbejde og så alligevel har fået et tilbagefald.

Så vi ser frem til at få indført den her ordning, og vi ser også frem til evalueringen, der så forhåbentlig kan give os en fornemmelse af, om det her er det rette også på den anden side af den tidsfrist. Og så er vi glade for, at vi er en bred forligskreds, der er ret enige om, at de her regler skal fungere, sådan at syge mennesker får deres sygedagpenge.

Tak til ordføreren. Og den næste taler er så beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne takke ordførerne. Som minister er man jo glad ved alle sine lovforslag, men nogle er man måske lige en anelse mere glad ved end andre, og det er jo rigtigt, som en række ordførere har sagt, at der var nogle mennesker, som har været ude for noget så ubehageligt som en livstruende sygdom, og som er blevet raskmeldt, men så vender sygdommen tilbage på den ene eller den anden måde. Der var nogle komplikationer, og det retter vi op med det her.

Det er rigtigt, at nogle af de ønsker, som andre havde til hele sygedagpengereformen, retter vi ikke i det her lovforslag, men vi retter et meget målrettet område, hvad jeg er glad ved. Derfor vil jeg sørge for, at i det udvalgsarbejde, som nu går i gang, skal jeg gøre, hvad jeg kan, for at det kommer til at gå så hurtigt og smertefuldt som muligt med at svare på spørgsmål.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere indtegnet til korte bemærkninger, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.