L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 198 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

24. april 2015

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende

forslag til Lov om ændring af integrationsloven, lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige

andre love

J.nr. 2015

AFA/ANT

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Jobrettet integrationsprogram for

nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.).

Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 20. marts 2015 med høringsfrist

den 10. april 2015.

Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer, m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Beskæftigel-

sesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeop-

lysnings Forbund, Danske Regioner, Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening,

Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Do-

kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Danmarks Vejleder-

forening, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,

DDS - De Danske Sprogcentre, Foreningen Nydansker, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Frivilligrådet, Højskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgi-

vernes Brancheforening, KL, Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærer-

nes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Oplysningsforbundenes

Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisio-

nen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minorite-

ter, Uddannelsesforbundet, UNHCR.

Lovforslaget har desuden været til høring hos følgende frikommuner:

Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthim-

merland og Viborg kommuner.

Af de hørte myndigheder og organisationer har følgende afgivet høringssvar:

AOF-Danmark, Børne- og Kulturchefforeningen, Arbejdsgiversiden i BER (DA),

Danmarks Vejlederforening, Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors, Dansk Socialråd-

giverforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Datatilsynet, DDS - De Dan-

ske Sprogcentre, Gentofte Kommune, Højskolerne, KL, Lægeforeningen, LO og

FTF, Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF), Vejle Kommune, Rådet for Etniske

Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Viborg Kommune.

Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening

og Rigsrevisionen har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget.

Af ikke-hørte myndigheder og organisationer har følgende indsendt høringssvar:

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Ran-

ders Kommune.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

De modtagne høringssvar vedlægges.

Indhold

1. Generelle bemærkninger

2. Tidlig afklaring og grundig visitation

2.1. Overdragelse af informationer fra asylsystemet til kommune

2.2. Afdækning af asylansøgeres helbredsmæssige forhold i asylfasen

2.3. Tidlig kompetenceafklaring

2.4. Oversættelse af uddannelsespapirer

2.5. Afdækning af udlændingens psykiske og fysiske helbred

2.6. Indplacering i visitationskategori og ydelse

3. Indsatsen i integrationsprogrammet

3.1. Unge under 30 år uden uddannelse skal have en kontinuerlig virksom-

hedsrettet indsats, der sigter mod uddannelse

3.2. Sammenhængen mellem SU-reglerne og lovforslagets intentioner

3.3. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede tilbud

3.4. Virksomhedspraktik og forskelsbehandlingsloven

3.5. Etablering af virksomhedsrettede pladser

3.6. Nytteindsats tilføjes tilbudsviften i integrationsprogrammet

3.7. 37-timers kravet erstattes af en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats

3.8. Virksomhedsrettede indsatser i kombination med danskuddannelse

3.9. Mulighed for opkvalificering og vejledning

3.10. Mulighed for højskoleophold

3.11. En helhedsorienteret integrationsindsats

4. Styrket indsats efter det første år med personlig job- eller uddannel-

sesformidler

4.1. Personlig jobformidler og personlig uddannelsesformidler

4.2. Rehabiliteringsteams

4.3. Koordinerende sagsbehandler

5. Regelforenkling af planer

5.1. Integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min Plan”

5.2. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab

6. Målretning af resultattilskuddene

7. Harmonisering af regler i den generelle indsats

7.1. Ret til koordinerende sagsbehandler som i den generelle indsats

7.2. Harmonisering af regler om uddannelseshjælp efter reglerne i kontant-

hjælpssystemet

7.3. Befordringsgodtgørelse

7.4. Rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser

8. Lovforslagets konsekvenser for frikommuneforsøgene

9. Forholdet til persondataloven

10. Overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse

11. Elementer i lovudkastet, der ikke følger eksplicit af udspillet

11.1 Opfølgning på kontaktforløbet

11.2 Digital kommunikation / NemID

12. Økonomiske og administrative konsekvenser

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, der så vidt muligt er struktureret

efter processen i det op til treårige integrationsprogram. Under hvert emneområde

angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt Beskæftigelsesministe-

riets kommentar hertil.

Det er ikke udarbejdet kommentarer til bemærkninger, der ikke direkte vedrører

lovforslaget.

Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,

er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.

1. Generelle bemærkninger

Der er generel opbakning til, at flygtninge og indvandrede skal hurtigere i beskæf-

tigelse. Bemærkningerne er overvejende positive over for forslagets formål, der gi-

ver målgruppen samme muligheder som andre for at komme i uddannelse eller be-

skæftigelse.

AOF Danmark bakker op om lovforslagets intentioner om at få flygtninge og ind-

vandrere hurtigere i beskæftigelse.

Arbejdsgiversiden i BER (DA og Lederne) roser det virksomhedsrettede initiativ,

men mener dog ikke, at udspillet kan løse den udfordring, som det er at få flere

flygtninge i job på grund af det høje niveau for forsørgelse.

Børne- og Kulturforeningen anerkender kommunernes forpligtelse til at have fokus

på den samlede families forhold og behov, herunder også hos børn, så senere inte-

grationsproblemer forebygges.

Danmarks Vejlederforening er overordnet positiv overfor, at formålet med lov-

forslaget er at give flygtninge og familiesammenførte samme muligheder som an-

dre grupper for at komme i uddannelse eller beskæftigelse.

Dansk Flygtningehjælp er positiv over for intentionen om at sikre en mere fokuse-

ret beskæftigelsesindsats for nyankommne flygtninge og deler ønsket om at få

styrket den virksomhedsrettede indsats i den 3-årige integrationsperiode, herunder

også en særlig virksomhedsrettet indsats for de udsatte. Dansk Flygtningehjælp un-

derstreger, at et stærkere beskæftigelsesfokus ikke må blive på bekostning af

danskundervisning, da gode danskfærdigheder har betydning for flygtninges mu-

lighed for at opnå lige rettigheder og deltage som aktive borgere i samfundslivet.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Op-

lysningsforbundenes Fællesråd (OF) er positive over for forslagets bestræbelse på

at skabe øget ligestilling blandt alle bosiddende i Danmark med samme ret og pligt

til deltagelse i indsatser med henblik på job og uddannelse. DFS, DOF og OF er

enige i, at fokus på virksomhedsrettede indsatser i arbejdsfællesskaber og videre

uddannelse i uddannelsesmiljøer vil gavne nytilkomne til Danmark.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) bemærker, at den styrkede indsats, som der

lægges op til i lovgivningen, tjener sig selv hjem på sigt, men at der i starten vil

være behov for flere ressourcer, hvis indsatsen skal leve op til loven og være ef-

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

fektfuld. Dansk Socialrådgiverforening mener, at der er mange gode tiltag i lov-

forslaget, men at det ikke medfører en regelforenkling generelt, idet der er mange

detaljerede proceskrav. Dansk Socialrådgiverforening anfægter 1. juli 2015 som

ikrafttrædelsesdato, da det vil være svært at nå at indgå de nødvendige aftaler med

virksomheder.

Danske Handicaporganisationer (DH) støtter principielt, at civilsamfundet inddra-

ges mere aktivt. DH bemærker, at omfanget, typen og konsekvenserne af funkti-

onsnedsættelser ofte er anderledes for personer med anden etnisk baggrund end for

etniske danskere, herunder er der f.eks. en overrepræsentation af traumer blandt

flygtninge. Denne sammenhæng skal der være opmærksomhed på, særligt i lyset af

de foreslåede skærpede krav.

DDS - De Danske Sprogcentre støtter lovforslagets overordnede intentioner og

formål om at få flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæftigelse og dermed op-

nå selvforsørgelse. DDS - De Danske Sprogcentre foreslår, at det i loven præcise-

res, at det er i samspillet og koordinationen mellem den beskæftigelsesrettede ind-

sats og danskundervisningen, at udlændinge sikres en varig tilknytning til arbejds-

markedet.

Gentofte Kommune imødeser en harmonisering af reglerne inden for beskæftigel-

sesområdet. Gentofte Kommune mener, at de nye proceskrav medfører øgede ad-

ministrative omkostninger for kommunen.

Højskolerne tilslutter sig baggrunden for lovforslaget om, at flygtninge og familie-

sammenført ikke skal gøres til klienter, og at aktivitet i fællesskab med andre kan

danne god baggrund for at lære om det danske samfund og for at lære sproget. Høj-

skolerne finder, at det relativt snævre fokus på virksomhedsrettede forløb og nytte-

jobs kan gøre det vanskeligt for flygtninge i integrationsforløbet at få gavn af et

højskoleophold, særligt det første år.

KL er enig i regeringens ambitioner om, at flere flygtninge og familiesammenførte

skal have et arbejde, og at vejen til arbejdsmarkedet går gennem virksomhedsrette-

de tilbud. KL bakker op om ønsket om et øget fokus på hurtigere afklaring af kom-

petencer og erhvervserfaring. KL mener, at forslaget vil forøge bureaukratiet i form

af nye regler og proceskrav.

LO og FTF er overordnet enige i de foreslåede lovændringer og støtter målsætnin-

gen om en tidligere og hurtigere indsats over for flygtninge og familiesammenførte.

LO og FTF er enige i lovforslagets bestemmelser om en mere virksomhedsrettet

indsats og en bedre udnyttelse af de kompetencer, som flygtninge og familiesam-

menførte medbringer.

Randers Kommune bemærker, at der er tale om flere rigtig gode initiativer, speci-

elt fokus på at få unge op til 30 år i uddannelse, beskæftigelse til borgere over 30 år

samt øget brug af virksomhedspraktik, hvilket harmonerer med reglerne i for-

hold til beskæftigelsesindsatserne. Randers Kommune mener, at de skønnede mer-

udgifter er urealistisk lave.

Røde Kors støtter intentionen om, at flere flygtninge og familiesammenførte skal

have en uddannelse og være i beskæftigelse. Røde Kors støtter lovforslagets forsøg

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

på i højere grad at harmonisere systemerne for denne gruppe og den generelle be-

skæftigelsesindsats.

Rådet for Etniske Minoriteter bakker op om det klare beskæftigelsesrettede sigte,

der understreger vigtigheden af netop dette element i integrationen af etniske mino-

riteter i Danmark.

Uddannelsesforbundet finder, at intentionen i integrationsloven om, at danskud-

dannelsestilbuddet i ”videst muligt omfang kombineres med den virksomhedsrette-

de indsats”, er positivt.

UNCHR byder de mange positive aspekter i lovforslaget velkomne herunder tidlig

kompetenceafklaring, muligheden for at kombinere sprogundervisning med be-

skæftigelse og en styrket inddragelse af nyankommne flygtninge i det lokale civil-

samfund.

Vejle Kommune bakker op om det jobrettede integrationsprogram med det formål,

at flygtninge og indvandrere kommer hurtigere i beskæftigelse. Vejle Kommune er

enig i, at vejen dertil er via en individuel job-, virksomheds- og uddannelsesrettet

indsats kombineret med danskundervisning. Vejle Kommune konstaterer, at lov-

forslaget på andre områder på trods af intentionerne, modarbejder frikommunetan-

kerne, hvor fokus er på mindre proceskrav og bureaukrati.

Viborg Kommune mener, at intentionerne med forslaget om en langt mere jobrettet

integrationsindsats, forenklingen med en plan ”Min Plan” samt harmoniseringen

med kontanthjælpsområdet med uddannelsespålæg og uddannelseshjælp passer ind

i intentionerne med frikommuneforsøget i Viborg, hvor de ønsker forenkling og

harmonisering på tværs af målgrupper.

2. Tidlig afklaring og grundig visitation

2.1. Overdragelse af informationer fra asylsystemet til kommune

Røde Kors anfører, at en god overgivelse fra asylcenter til kommune er afgørende

for at sikre en effektiv og god tidlig afklaring og visitation. Røde Kors henstiller, at

dette sammentænkes med regeringens intentioner om at udnytte ventetiden mellem

meddelt opholdstilladelse og placering i en kommune bedre, herunder at der sikres

en mere effektiv opsamling og overdragelse af informationer om den enkelte flygt-

ning fra asylcenter til kommune, og at denne viden også bruges i beslutning om vi-

sitering til en kommune, hvor den enkelte flygtning har mulighed for at bruge sine

kompetencer.

Kommentar:

Det kan oplyses, at det indgår i regeringens integrationsudspil ”Alle skal bidrage”

(marts 2015), at der netop tages initiativ til at sikre en mere effektiv opsamling og

systematisk overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og

situation fra asylsystemet til kommunen. Videregivelse af oplysninger vil fortsat ske

efter udlændingens forudgående samtykke. Initiativet skal ses i sammenhæng med

initiativet om at afdække forbedringsmuligheder for visitationen af den enkelte

flygtning til en bestemt kommune.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2. Afdækning af asylansøgeres helbredsmæssige forhold i asylfasen

Rådet for Etniske Minoriteter (REM) anfører, at den hurtige kompetencevurdering

i kommunerne med fordel kan suppleres med en hurtig helbredsmæssig afklaring af

de nyankomne flygtninge, så ventetiden på asylcentrene bruges bedre.

Røde Kors mener, at en afklaring af eventulle traumer og påvirkningen heraf er

væsentlig i forhold til den videre tilrettelæggelse af en beskæftigelsesrettede ind-

sats.

Danske Handicaporganisationer (DH) anbefaler, at helbredsvurderingen fremryk-

kes og påbegyndes allerede ved modtagelsen af personen. Det skal ifølge DH sikre,

at flygtninge eller indvandrere med funktionsnedsættelse eller sygdom ikke tvinges

i nyttejob eller anden beskæftigelsesrettet indsats, fordi den tidlige indsats iværk-

sættes, inden der foreligger en helbredsvurdering.

Kommentarer:

Det kan oplyses, at der i asylfasen allerede i dag sker en vis afdækning af asylan-

søgeres helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger kan med udlændingens sam-

tykke videregives til den kommune, der skal overtage integrationsansvaret og inte-

grationsopgaven for de asylansøgere, som meddeles opholdstilladelse. Praksis for

videregivelse af sundhedsmæssige oplysninger fra asylcentersystemet til kommu-

nerne har vist sig ret uensartet. På den baggrund indgår det i regeringens integra-

tionsudspil, at der tages initiativ til at sikre en mere effektiv opsamling og systema-

tisk overdragelse af informationer om den enkelte flygtnings baggrund og situation

fra asylsystemet til kommunen. Videregivelse af oplysninger vil fortsat ske efter ud-

lændingens forudgående samtykke.

2.3. Tidlig kompetenceafklaring

Arbejdsgiversiden i BER finder det fornuftigt, at regeringen stiller krav om straks-

afklaring af medbragte kompetencer, men at det udvander forslaget, at kommuner-

ne skal vurdere, om det er relevant at foretage afdækningen. Som minimum bør det

være klart, hvilke situationer det ikke er relevant i.

Kommentar:

Styrelsen for Videregående Uddannelse vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt,

at kommunerne - udover de tilfælde, hvor den pågældende hverken har uddannel-

sesbaggrund eller erhvervsevne - foretager et konkret skøn af relevansen for der-

ved at give så mange flygtninge eller familiesammenførte udlændinge som muligt

potentielt adgang til at få foretaget en straksafklaring af medbragte kompetencer

med henblik på integration via uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet.

Randers Kommune ønsker en nærmere definition eller eventuelle retningslinjer for,

hvornår det er relevant at foretage en generel kompetenceafklaring i henhold til

lovforslagets punkt 12, § 16 a, stk. 5, nr. 2.

Kommentar:

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I henhold til forslaget skal kommunen inden for de første 3 måneder foretage en

generel kompetenceafklaring. Alle deltagere i integrationsprogrammet skal, hvor

det vurderes at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte ud-

dannelseskvalifikationer eller en realkompetencevurdering i uddannelsessystemet,

forudsat de opfylder de gældende adgangskrav herfor.

Kommunen kan i forbindelse med den generelle kompetenceafklaring vælge mellem

tre spor:



Udlændinge uden uddannelse og uden erhvervserfaring: Kommunen tilrette-

lægger selv model for den nytilkomnes videre kompetenceforløb.



Ufaglært eller udlændinge med erhvervserfaring: Formel realkompetencevur-

dering i uddannelsessystemet i forhold til en relevant uddannelse som f.eks. ar-

bejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse, forudsat at den pågældende

opfylder de gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering.



Udlændinge med relevant medbragt uddannelse: Tilbud om formel vurdering af

medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vurdering

af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. hos Styrelsen for Videregående

Uddannelser.

Kommunen skal således i alle tilfælde gennemføre en generel kompetenceafklaring.

Det er alene i forhold til den formelle vurdering af medbragte uddannelseskvalifi-

kationer og til realkompetencevurderingen i uddannelsessystemet, at kommunen

kan indlægge en relevansbetragtning.

2.4. Oversættelse af uddannelsespapirer

Randers Kommune bemærker, at initiativet om en fast track-vurdering af medbrag-

te uddannelseskvalifikationer i Styrelsen for Videregående Uddannelser er et godt

initiativ, men spørger, hvem der skal betale for oversættelse af uddannelsespapirer-

ne, og hvis dette påhviler jobcentrene, hvilken lovbestemmelse det skal bevilges ef-

ter.

KL ønsker en præcisering af, hvorledes udgiften til oversættelse af udlændingens

medbragte dokumentation for uddannelse og/eller erhvervserfaring afholdes i for-

bindelse med den hurtigere og mere grundige kompetenceafklaring.

Kommentar:

Udgifterne til oversættelse afholdes af asylcentre og kommuner, sådan som det og-

så er tilfældet i dag. Der henvises til pkt. 12 i dette høringsnotat om lovforslagets

økonomiske og administrative konsekvenser.

Fast track-ordningen er tænkt som et smidigt tilbud til aktører i asylsystemet og de

integrationsansvarlige sagsbehandlere i kommunerne med henblik på at tilveje-

bringe en hurtig afklaring og vurdering af medbragte uddannelser, jf. omtalen i

lovforslaget af elementer fra regeringsudspillet, som ikke indgår i lovforslaget. I

nogle tilfælde vil der være behov for at få en oversættelse af uddannelsesdokumen-

terne, og i andre tilfælde vil en fast track-vurdering kunne ske alene på baggrund

af ikke-oversatte uddannelsesdokumenter. Fast track-ordningen er en hjælp til, at

den enkelte integrationsaktør kan fastlægge et integrationsforløb med udgangs-

punkt i blandt andet den medbragte formelle uddannelse.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Efter § 16 a, stk. 5, nr. 2, litra a, i udkast til forslag om ændring af integrationslo-

ven m.v. skal kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter at have overtaget an-

svaret for en flygtning eller familiesammenført udlænding, som modtager kontant-

eller uddannelseshjælp, have foretaget en generel kompetenceafklaring og i det

omfang hvor det vurderes relevant, skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlæn-

dingen en formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer i henhold til

reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Med

hjemmel i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. er der i

bekendtgørelse om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. fast-

sat krav om, at der ved dokumenter, der ikke er udfærdiget på dansk, norsk, svensk,

engelsk, fransk eller tysk, skal være vedlagt en oversættelse til ét af disse sprog.

2.5. Afdækning af udlændingens psykiske og fysiske helbred

Dansk Flygtningehjælp anfører, at de foreslåede skærpede procedurekrav med rela-

tivt korte tidsfrister på visitering og iværksættelse af virksomhedstilbud stiller krav

om hurtig progression i indsatsen, hvilket vil forudsætte, at den indledende hel-

bredsundersøgelse efter integrationsloven rent faktisk bliver foretaget hurtigt og så-

ledes af 3 måneders-fristen overholdes. Herudover forudsættes det, at der er den

fornødne behandlingskapacitet i forhold til gruppen af traumatiserede flygtninge.

Kommentar:

Det er væsentligt for tilrettelæggelse af den rette integrationsindsats, at nye flygt-

ninges helbredsforhold afdækkes så tidligt som muligt. Det er netop baggrunden

for, at kommunerne efter gældende regler skal tilbyde nye flygtninge og familie-

sammenførte en helbredsmæssige vurdering hos en læge snarest muligt og inden 3

måneder efter overtagelse af integrationsansvaret. Det indebærer dog ikke, at den

helbredsmæssige vurdering skal være gennemført inden for tre måneder, men det

er sigtet, at afdækningen af udlændingens psykiske og fysiske helbred skal ske tid-

ligst muligt. I det omfang den helbredsmæssige vurdering foreligger tidligere, vil

oplysninger herfra med udlændingens samtykke være relevante at inddrage ved til-

rettelæggelse af integrationsindsatsen, herunder også den beskæftigelsesrettede del

af indsatsen.

I det omfang, at resultatet af den helbredsmæssige vurdering derimod først forelig-

ger på et senere tidspunkt, vil relevante dele heraf med udlændingens samtykke

indgå i det videre kontaktforløb om integrationsprogrammet. Det bemærkes ende-

ligt, at tilbuddet om en helbredsmæssig vurdering hos en læge er et stående tilbud,

hvilket betyder, at en udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet, efterføl-

gende kan tage imod tilbuddet inden for den treårige introduktionsperiode. I så-

danne tilfælde, hvor helbredsvurderingen først iværksættes på et senere tidspunkt,

vil det ligeledes være relevant med udlændingens samtykke at inddrage resultatet

af helbredsvurderingen ved tilrettelæggelse eller justering af integrationsindsatsen.

I forhold til behandlingsmuligheder for traumatiserede flygtninge kan det oplyses,

at den nærmere udredning og behandling, som en helbredsmæssig vurdering måtte

give anledning til skal adresseres i sundhedsvæsenet i regi af regionerne.

2.6. Indplacering i visitationskategori og ydelse

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Socialrådgiverforening skriver, at visitationen er afgørende for forsørgelses-

niveauet og får stor betydning for, hvilken indsats den enkelte tilbydes, hvorfor det

er afgørende, at der bliver stillet krav om, at den grundige visitation foretages af

personale med socialfaglige kompetencer jf. forslaget til § 16 a stk. 9, hvor det

fremgår, at ”beskæftigelsesministeren fremsætter regler, om hvordan jobcentret

skal foretage vurdering af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge,

herunder regler om visitation”.

Randers Kommune udtrykker bekymring over, hvordan jobcentrene fra starten skal

kunne vurdere, hvorvidt de nytilkomne udlændinge har en kompetencegivende ud-

dannelse med fra deres hjemland og dermed kunnet træffe sikker afgørelse i for-

hold til at sikre, at de nytilkomne visiteres til den rette ydelse. Jobcentrene bemær-

ker tillige, at mange unge udlændinge er aktivitetsparate alene på grund af sprog-

mæssige barrierer, da det normalt tager 2�½-3 år, før danskuddannelsen er gennem-

ført, og dette eksamensbevis er på mange uddannelser et adgangskrav. De unge vil

derfor ikke kunne målgruppeindplaceres som uddannelsesparate, før et godt stykke

tid i integrationsprogrammet, da de ikke vil have de nødvendige kompetencer til at

starte en ordinær uddannelse.

I stedet for at denne gruppe af aktivitetsparate skal have behandlet deres sag i reha-

biliteringsteamet foreslår jobcentrene, at der eventuelt skal kunne skelnes mellem

sprogmæssige barrierer og barrierer, der vedrører helbred, sociale forhold mv.

Kommentar:

Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der opfylder betingel-

serne for kontant- eller uddannelseshjælp, skal igennem en grundige visitations-

proces, der skal medvirke til at sikre, at den enkelte får den rette indsats og den

rette ydelse fra start. Med henblik på at bistå kommunerne med en hurtig afklaring

af den nytilkomnes kompetencer, er der i udspillet lagt op til, at der indføres en fast

track-vurdering hos Styrelsen for Videregående Uddannelser, som muliggør en

hurtig vurdering af nytilkomne flygtninge og familiesammenførtes medbragte ud-

dannelse (maks. 2 til 3 uger). Fast track-vurderingen kan følges op af en ordinær

individuel vurdering, hvor også ægtheden af eksamensbeviser verificeres, og hvor

der udstedes et vurderingsbrev som en myndighedsafgørelse til flygtningen eller

den familiesammenførte.

En stor del af de unge nytilkomne udlændinge, der kommer til Danmark, formodes

imidlertid at have komplekse sociale-, faglige- eller helbredsmæssige barrierer,

der bevirker, at de har brug for hjælp og støtte til at udvikle deres kompetencer for

på sigt at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse.

3. Indsatsen i det jobrettede integrationsprogram

3.1. Unge under 30 år uden uddannelse skal have en kontinuerlig virksomhedsret-

tet indsats, der sigter mod uddannelse

Randers Kommune undrer sig over, at unge, der skal have et uddannelsespålæg,

skal have en beskæftigelsesrettet indsats i henhold til § 16 a, stk. 5, nr. 3, da det i

visse tilfælde er behov for andet end blot praktikker. I de tilfælde hvor den pågæl-

dende er bekendt og afklaret i forhold til uddannelsesmålet, kan en anden indsats

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

f.eks. skolekompenserende fag, studieteknikker, der kan klæde vedkommende på

til at gennemføre uddannelsen, være mere relevant at igangsætte end et virksom-

hedsrettet tilbud.

Randers Kommune anfører endvidere, at en uddannelsesrettet indsats, der kan føre

til, at den enkelte går fra ufaglært til faglært, også er relevant i forhold til borgere

fyldt 30 år, da det stiller dem bedre i forhold til varig fast beskæftigelse.

Kommentar:

Efter den foreslåede § 23 a, stk. 6, er der mulighed for, at bl.a. udlændinge, som er

fyldt 30 år, efter en konkret vurdering kan få tilbud om vejledning og opkvalifice-

ring i form af en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Forslaget er

i det store og hele en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 23 a.

Lovforslaget udelukker heller ikke, at der fortsat efter behov under redskabet vej-

ledning og opkvalificering kan gives tilbud om ørige former for uddannelsesrettede

indsatser, som f.eks. forbedrer en udlændings muligheder for at gennemføre en ud-

dannelse på ordinære vilkår. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til Dansk

Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp er positiv over for, at uddannelsespålægget udvides til

flygtninge mellem 25 og 30 år og retten til koordinerende sagsbehandler for aktivi-

tetsparate. Dansk Flygtningehjælp finder dog, at både visiteringen og tilrettelæg-

gelsen af indsatsen bør tage udgangspunkt i unge flygtninges særlige forudsætnin-

ger, idet disse forudsætninger på en række punkter adskiller sig fra de forudsætnin-

ger, andre unge, som omfattes af reglerne om uddannelseshjælp og uddannelsespå-

læg, har. De vurderer, at hovedparten må forventes at visiteres som aktivitetsparate

ved første samtale på grund af sproglige barrierer, problemer ud over ledighed og

et fagligt efterslæb på skolekompetencer på grund af afbrudt skolegang under for-

følgelse og flugt. På den baggrund bør den uddannelsesrettede indsats udover

dansk også rumme indhentning af skoleefterslæb og forskellige former for brobyg-

ningsforløb til uddannelse.

Kommentar:

Ligesom for unge under den generelle beskæftigelsesindsats skal målet for unge

udlændinge, som har fået et uddannelsespålæg, være ordinær uddannelse. De skal

derfor stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Kravet om del-

tagelse i virksomhedsrettede tilbud betyder for disse unge, at der skal findes et

virksomhedsrettet tilbud, som hjælper den enkelte med at blive afklaret omkring si-

ne egne ønsker til uddannelse, og som understøtter uddannelsesvalget. Det virk-

somhedsrettede tilbud skal således give den unge erfaringer og en arbejdsidentitet

inden for det arbejdsområde, som uddannelsen er rettet imod. For en ung, der

f.eks. har et ønske om at arbejde med børn, kunne et passende tilbud være virk-

somhedspraktik i en børnehave.

Hertil kommer, at der med lovforslaget fortsat efter behov kan gives tilbud efter

redskabet vejledning og opkvalificering, f.eks. når det vurderes, at dette vil kunne

gøre en udlænding i stand til at gennemføre en uddannelse. Sådanne tilbud vil for

det første kunne gives i de perioder, hvor der ikke foregår virksomhedsrettede til-

bud, idet der er mulighed for op til 4 ugers pause imellem de virksomhedsrettede

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

tilbud. For det andet vil det også kunne gives i perioder, hvor der forekommer virk-

somhedsrettede tilbud, idet tilbuddene vil kunne gives i kombination.

3.2. Sammenhængen mellem SU reglerne og lovforslagets intentioner

KL bemærker, at SU-reglerne er skruet sådan sammen, at man skal have opholdt

sig i Danmark i to år, før man kan blive berettiget til SU. KL opfordrer til, at der

kigges nærmere på sammenhængen mellem SU reglerne og lovforslagets intentio-

ner.

Kommentar:

Styrelsen for Videregående Uddannelser har oplyst, at alle udenlandske statsbor-

gere er berettiget til at modtage SU, hvis de er omfattet af § 2, stk. 2, (flygtninge)

eller § 2, stk. 3, (familiesammenførte udlændinge) i integrationsloven. Dette frem-

går af § 9 stk. 1, nr. 3, i SU-bekendtgørelsen. En henvisning hertil vil blive indar-

bejdet i bemærkningerne til lovforslaget.

3.3. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede tilbud

Dansk Flygtningehjælp, LO og FTF finder det positivt, at der kan etableres et virk-

somhedsrettet forforløb for de flygtninge og familiesammenførte, som ikke er i

stand til at deltage i de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud.

Randers Kommune finder, at der som målgruppe for særligt tilrettelagte virksom-

hedsrettede forløb med fordel kan tilføjes jobparate samt uddannelsesparate, da en

opstartsindsats ligeledes kan være gavnlig for denne målgruppe som for aktivitets-

parate i forhold til at lære for eksempel specifikke emner vedrørende det danske

arbejdsmarked.

KL er enig i behovet for en styrket virksomhedsvendt indsats og mener, at samar-

bejdet med virksomhederne skal være så smidigt og overskueligt som muligt. Der-

for mener KL, at det er uhensigtsmæssigt at opfinde et nyt såkaldt forforløb til et

virksomhedsrettet tilbud.

Kommentar:

Det særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb retter sig mod aktivitetsparate

kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er i stand til at deltage i et

tilbud om virksomhedspraktik, nyttejob eller ansættelse med løntilskud, og som der-

for som første tilbud i indsatsen har brug for et forløb, som gør personen i stand til

efterfølgende at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. Forløbet skal motivere og

hjælpe den enkelte til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en virksomhed

og kan fx bestå af introduktion til opgaverne, matchning med og kontakt til virk-

somhed og hjælp til fastholdelse i starten af forløbet.

Der er således tale om et første tilbud i indsatsen, hvor udlændingen i 3 måneder

deltager i et forløb, som skal gøre personen i stand til at deltage i et målrettet virk-

somhedsrettet tilbud.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.4. Virksomhedspraktik og forskelsbehandlingsloven

Arbejdsgiversiden i BER (DA) bemærker, at forskelsbehandlingsloven er en barrie-

re for ansættelse af flygtninge/indvandrere med nedsat arbejdsevne. DA foreslår

bl.a., at virksomhedspraktik ikke skal være omfattet af lovgivningen om forskels-

behandling, og at reglerne om virksomhedspraktik ikke skal henvise til forskelsbe-

handlingsloven, da hensigten med virksomhedspraktik ikke er at etablere et egent-

ligt ansættelsesforhold.

Kommentar:

Hensigten med virksomhedspraktik er, at den ledige får et midlertidigt ophold på

en virksomhed med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale

eller sproglige kompetencer eller at afklare beskæftigelsesmål. Virksomhedspraktik

gives således ikke med henblik på at etablere et egentligt ansættelsesforhold. Med

forskelsbehandlingsloven implementeres EU-direktiv nr. 78 af 27. november 2000

om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse

og erhverv, der i artikel 23 omfatter adgang til alle typer af og niveauer for er-

hvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og om-

skoling, herunder praktisk arbejdserfaring i både den offentlige og den private sek-

tor. Det er på den baggrund ikke muligt at undtage virksomhedspraktik fra regler-

ne i forskelsbehandlingsloven.

3.5. Etablering af virksomhedsrettede pladser

Med integrationsudspillet lægges op til øget brug af virksomhedsrettet indsats,

hvilket forudsætter et behov for at øge antallet af virksomhedsrettede pladser.

Dansk Flygtningehjælp og KL formoder, at det bliver en stor opgave at tilvejebrin-

ge ekstra virksomhedspladser, og anfører, at det skal være attraktivt for virksomhe-

derne at indgå i samarbejde med kommuner om at etablere virksomhedspladser.

Arbejdsgiversiden i BER efterlyser, at det sikres, at virksomhedsambassadørerne

ikke bare servicerer virksomheder med flygtninge/indvandrere, men indgår i en

koordineret service overfor virksomhederne. Arbejdsgiversiden finder, at udspillet

mangler et forslag, der sikrer, at der er en indgang for virksomhederne til jobcen-

tret.

Kommentarer:

Det er en central opgave for kommunerne at sikre et koordineret kontakt og et godt

samarbejde mellem kommunerne og de lokale virksomheder. Det kræver blandt

andet et højt serviceniveau over for de lokale virksomheder, herunder tæt kontakt

med de virksomheder, der har brug for det, og god intern koordinering i jobcente-

ret.

En analyse fra DAMVAD fra 2015 af drivkræfter og barriere for den virksomheds-

rettede indsats peger overordnet på, at mange virksomheder er villige til

at bidrage til, at de ikke-arbejdsmarkedsparate får en virksomhedsplads. Tilsva-

rende viser SFI’s undersøgelse fra 2013 (Virksomheders sociale engagement), at

små virksomheder gerne vil yde social indsats for at ansætte og fastholde folk på

særlige vilkår, f.eks. i fleksjob, men at de mangler viden på området.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Tal fra Jobindsats.dk viser, at der er stor kommunal variation i, hvor stor en andel

af kontanthjælpsmodtagerne i integrationsprogrammet, der får en virksomhedsret-

tet indsats. En lang række kommuner bruger således fx ikke løntilskud som aktivt

tilbud til deltagere i integrationsprogrammet. I de fem kommuner, hvor den største

del af kontanthjælpsmodtagerne i integrationsprogrammet har været i løntilskud,

har over 15 pct. fået denne type indsats.

I de fem kommuner, der i højst omfang bruger virksomhedspraktik som tilbud til

kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet, har over 40 pct. af gruppen

været i virksomhedspraktik, mens de fem kommuner, der i lavest omfang bruger

indsatsen, har under 5 pct. været i virksomhedspraktik.

Potentialet for mere virksomhedsrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere i inte-

grationsprogrammet vil således kunne udnyttes bedre, hvis de kommuner, der bru-

ger virksomhedsrettede indsatser i mindst omfang, begynder at bruge denne type

indsats i samme omfang som de kommuner, der bruger indsatsen mest.

Erfaringen fra reformen af førtidspension og fleksjob er også, at det med en styrket

opsøgende virksomhedsindsats i form af særligt uddannede fleksjobambassadører

rent faktisk er muligt at øge antallet af fleksjob for borgere med en nedsat arbejds-

evne betydeligt. F.eks. er op imod 10.000 blevet ansat i fleksjob i 10 timer om ugen

eller mindre siden reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2013.

3.6. Nytteindsats tilføjes tilbudsviften i integrationsprogrammet

Røde Kors finder det positivt, at nytteindsats tilføjes som redskab i integrations-

programmet, men bemærker, at indsatsen i videst mulige omfang bør tilrettelægges

ud fra den enkeltes flygtnings fremtidige beskæftigelses- eller uddannelsesønsker

og muligheder samt understøtte flygtningens mulighed for at opøve danskkundska-

ber. I tråd hermed efterlyser Dansk Socialrådgiverforening, at det tydeliggøres, at

nytteindsatsen bør have et arbejdsmæssigt sigte, som enten peger på et kompeten-

celøft eller på en mulighed for et fremtidigt ordinært arbejde, samt at formålet med

indsatsen er, nemlig at personen skal indgå i et almindelig arbejdsfælleskab.

LO og FTF samt Dansk Socialrådgiverforening udtrykker bekymring for, at nytte-

indsats skal indgå i tilbudsviften til flygtninge og familiesammenførte. Nytteindsats

har efter parternes opfattelse ingen integrationsværdi, da indsatsen udelukkende har

til formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.

KL er af den overbevisning, at nytteindsats er udviklet til en anden og stærkere

målgruppe end flygtninge og familiesammenførte, ligesom KL finder, at indsatsen

ikke har det opkvalificerende sigte, som integrationslovens målgruppe har behov

for. KL mener desuden, at kommunerne har nået grænsen for, hvor stort et socialt

ansvar, de kan tage, og finder, at opgaven skal løftes af alle arbejdsgivere. KL me-

ner, at kommunerne som arbejdsgivere må sikres kompensation for de merudgifter,

som ordningen med nytteindsats medfører.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Efter forslaget skal udlændinge, som er omfattet af integrationsprogrammet og

modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, kunne få tilbud om nytteindsats ef-

ter de regler, som gælder i den generelle beskæftigelsesindsats. Målgruppen for

nytteindsats er primært personer, der er i stand til at arbejde, og som enten afven-

ter at påbegynde en uddannelse eller et job. Med lovforslaget ændres ikke på for-

målet med nytteindsats, og det er fortsat rettet mod de stærkeste ledige, hvorfor der

i lovforslaget er regnet med et begrænset antal deltagere i nytteindsats under inte-

grationsprogrammet. For så vidt angår de økonomiske konsekvenser af forslaget

for kommunerne henvises til afsnit om de økonomiske og administrative konsekven-

ser.

3.7. 37-timers kravet erstattes af en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats

Dansk Socialrådgiverforening hilser ophævelsen af § 17 i integrationsloven vel-

kommen (ophævelsen af kravet om 37 timers aktivering pr. uge inkl. forberedelse

til danskuddannelse), så integrationsprogrammet fremover bliver mere fleksibelt.

Arbejdsgiversiden i BER er uenig i, at kravet om, at integrationsprogrammet skal

bestå af 37 timer pr. uge, afskaffes. Arbejdsgiversiden finder, at det er nødvendigt

at stille krav til nytilkomne flygtninge, som matcher de vilkår, der er udbredte på

det danske arbejdsmarked.

Randers Kommune udtrykker ligeledes bekymring for afskaffelse af 37 timers kra-

vet, og for om flygtninge dermed kommer til at opleve mindre kontinuitet og stabi-

litet i integrationsforløbet.

Kommentar:

Ifølge den gældende § 17 i integrationsloven skal integrationsprogrammet for

flygtninge, der modtager tilbud, have en gennemsnitlig varighed på mindst 37 ti-

mer om ugen inkl. forberedelse til danskuddannelse m.v. I de gældende regler er

der til gengæld ikke krav om, hvor ofte ledige skal i tilbud og i hvilke typer af til-

bud.

Reglen afløses derfor af regler om, at der skal være en kontinuerlig virksomheds-

rettet indsats med højst 4 ugers pause imellem. Indsatsen skal kombineres med

danskuddannelse og vil kunne kombineres med øvrige tilbud, som de ledige har

behov for. Formålet er netop, at der skal opstå mere kontinuitet og stabilitet i inte-

grationsforløbet, og der er intet til hinder for, at ledige under integrationspro-

grammet fortsat får en indsats, der svarer til fuld tid.

3.8. Virksomhedsrettede indsatser i kombination med danskuddannelse

Arbejdsgiversiden i BER finder, der er behov for at ændre danskundervisningen og

stiller nogle forslag, som skal rette op på de uhensigtsmæssigheder, der er. Herun-

der forslag om, at fravær skal meldes til sprogudbyder og kommunen, at sprogud-

byderne løbende skal rapportere fravær til kommunen, som skal træffe afgørelse

om fraværet, at fraværet skal registreres i Jobindsats.dk, at statens refusion til

kommunernes udgifter på området skal sænkes, og at danskuddannelse bør opsplit-

tes, så de meget forskellige målgrupper har hver deres tilbud.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Flygtningehjælp foreslår, at fristen for, hvornår kommunerne senest skal

henvise den nytilkomne udlænding til danskuddannelse jf. § 21 i integrationsloven

fremrykkes til f.eks. 14 dage. Dansk Flygtningehjælp efterlyser overvejelser om til-

rettelæggelsen af danskundervisning efter integrationsperiodens udløb, således at

der også herefter skabes sammenhæng mellem dansktilegnelse og beskæftigelse.

Danmarks Vejlederforening gør opmærksom på, at det i § 20, stk. 8, ikke præcise-

res, hvilke sanktioner der kan blive tale om, hvis en udlænding ikke tilegner sig det

danske sprog systematisk og målrettet inden for den fastsatte tidsramme. Dansk

Socialrådgiverforening og Dansk Flygtningehjælp er kommet med en lignende be-

mærkning hertil.

Kommentar:

Bestemmelsen i § 20, stk. 8, er en videreførelse af gældende regler. Nærværende

lovforslag ændrer ikke ved de gældende sanktionsregler i kontanthjælpssystemet,

efter hvilke der kan sanktioneres, hvis en person uden rimelig grund undlader at

opfylde sin rådighedspligt. Udeblivelse fra et tilbud om danskuddannelse vil såle-

des kunne sanktioneres.

Ifølge bekendtgørelse nr. 628 af 19. juni 2012 om udarbejdelse af integrationskon-

trakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven, er konsekvensen af, at

danskprøver ikke er bestået, at der ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilla-

delse eller opnåelse af dansk indfødsret.

Danskprøverne er koblet til opnåelse af rettigheder: Bestået Prøve i Dansk 1 (eller

prøve på tilsvarende niveau eller derover) knyttes til opnåelse af tidsubegrænset

opholdstilladelse (=permanent opholdstilladelse). Bestået Prøve i Dansk 2 (eller

prøve på tilsvarende niveau eller derover) knyttes til opnåelse af dansk indfødsret

(=dansk statsborgerskab). Bestået Studieprøven er det dansksproglige adgangs-

krav ved de fleste videregående uddannelser.

LO og FTF, De Danske Sprogcentre (DDS) og AOF Danmark foreslår, at det i lo-

ven præciseres, at det er i samspillet og koordination mellem den beskæftigelsesret-

tede indsats og danskundervisningen, at udlændingen sikres en varig tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors fremhæver, at det bør sikres, at det faglige

og differentierede niveau for den enkeltes danskuddannelse bibeholdes ved under-

visning på virksomhederne og den højere prioritering af den virksomhedsrettede

indsats.

AOF Danmark og Uddannelsesforbundet bemærker, at placering af danskundervis-

ningen på virksomheder kan gøre det problematisk at sikre en undervisning, der

kan fungere i praksis. Uddannelsesforbundet henviser bl.a. til, at for at kunne give

et kvalitativt godt danskundervisningstilbud på en virksomhed kræver det, og at

virksomheden har faciliteter som egnede lokaler mv. til at gennemføre undervis-

ningen.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Med lovforslaget ændres der ikke på kravene til og omfanget af danskuddannelsen

til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet.

Når der i udspillet og i lovforslaget ikke lægges op til en ændring i forhold til

danskuddannelsen, skyldes det, at tilbuddet om danskuddannelse allerede i dag er

meget fleksibelt og giver gode muligheder for at kombinere danskuddannelse med

beskæftigelse og ordinær uddannelse samt aktive tilbud jf. også danskuddannelses-

lovens § 2, stk. 7 og stk. 8.

De konkrete undervisningsforløb, herunder placeringen og omfanget af undervis-

ningen aftales mellem kommunen/jobcentret og den pågældende virksomhed.

3.9. Mulighed for vejledning og opkvalificering

Randers Kommune henviser til, at det af lovforslaget fremgår, at mange udlændin-

ge har erfaringer, som de kan og vil bruge, og de skal have afklaret, hvad deres ud-

dannelse og erhvervserfaring svarer til i Danmark, og om der for eksempel er be-

hov for et ekstra kursus, før de kan komme i job. Kommunen finder, at det vil give

god mening, hvis jobcentrene fik mulighed for at kunne tilbyde det, som den på-

gældende mangler for at komme i beskæftigelse, og synes derfor, at det ville være

hensigtsmæssigt at kunne anvende § 23 a (vejledning og opkvalificering) på alle

personkredse, herunder jobparate og på alle tidspunkter i forløbet.

Dansk Flygtningehjælp er positiv overfor forslaget omkring tidlig kompetenceaf-

klaring, men mener, at borgeren og det danske samfund kun kan drage nytte heraf,

såfremt muligheder for hurtig og fleksibel opkvalificering, supplerende uddannel-

sesforløb samt forskellige former for brobygningsforløb til videre uddannelse, styr-

kes.

Kommentar:

Efter lovforslaget skal flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som modta-

ger kontant- eller uddannelseshjælp, senest efter 3 måneder enten i virksomheds-

praktik, nytteindsat eller i løntilskudsjob eller i et særligt tilrettelagt virksomheds-

rettet forløb tilbud. Der er mulighed for op til 4 ugers pause mellem de virksom-

hedsrettede tilbud.

Der vil til udlændinge, der har behov for tilbud i form af vejledning og opkvalifice-

ring, kunne gives et sådan tilbud enten i perioder, hvor der ikke foregår virksom-

hedsrettede tilbud, eller i perioder med virksomhedsrettede tilbud, hvor disse kom-

bineres med vejledning og opkvalificering

Dansk Socialrådgiverforening bifalder, at der i § 23 a stk. 6, bliver mulighed for, at

udlændinge som er fyldt 30 år og udlændinge under 30 år, som er forsørgere, kan

få tilbud om vejledning og opkvalificering i form af kompetencegivende uddannel-

se, idet det er bevist, at uddannelse virker i forhold til at komme i varig beskæfti-

gelse. Det ligner efter Dansk Socialrådgiverforenings opfattelse meget revalide-

ring, men på kontanthjælpsydelse. Dansk Socialrådgiverforening ser helst, at reva-

lideringsordningen med tilhørende ydelse bliver brugt i stedet for, at der findes på

nye ordninger på et lavere forsørgelsesniveau.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bestemmelsen i den foreslåede § 23 a, stk. 6, svarer til den gældende § 23 a, stk. 6,

bortset fra at aldersgrænsen med forslaget ændres fra 25 år til 30 år, overens-

stemmende med, at aldersgrænsen for at være omfattet af uddannelsespålæg med

forslaget til § 16 a, stk. 3, også ændres fra 25 til 30 år, og bortset fra, at det er

præciseret i sidste pkt., at der maksimalt kan gives tilbud om en ordinær uddannel-

se på professionsbachelorniveau. Der er således ikke tale om en ny mulighed for at

få kompetencegivende uddannelse som vejledning og opkvalificering.

Lovforslaget ændrer heller ikke på mulighederne for at få revalidering efter be-

stemmelsen i integrationslovens § 16, stk. 8.

3.10. Mulighed for højskoleophold

Højskolerne bemærker, at den relativt snævre fokus på virksomhedsrettede forløb

og nyttejobs kan gøre det vanskeligt – og umuligt i det første år – for flygtninge i

integrationsforløbet at få gavn af et højskoleophold, der har vist sig som en god vej

for flygtninge og familiesammenførte til at få fodfæste i både uddannelsessystemet

og på arbejdsmarkedet.

Kommentarer:

Forslaget til § 16, stk. 5, nr. 3 og 4, hvorefter kommunen efter senest tre måneder

skal sørge for, at udlændingen har påbegyndt et tilbud i form af virksomhedsprak-

tik, nytteindsats, ansættelse med løntilskud eller et særligt tilrettelagt virksomheds-

rettet forløb er en fristregel, som ikke indskrænker kommunens muligheder for at

give tilbud efter lovens § 23 a.

For udlændinge, der har behov for højskoleophold, vil det derfor kunne besluttes,

at højskoleopholdet foregår i de perioder, hvor personen ikke er i et virksomheds-

rettet tilbud, eller at højskoleopholdet kombineres med et virksomhedsrettet tilbud,

således at personen under et højskoleophold tillige deltager nogle timer ugentligt i

virksomhedsrettede tilbud.

Lovforslaget udelukker således ikke kommunernes mulighed for at give højskole-

ophold efter en konkret vurdering. På baggrund af det indkomne høringssvar vil

det blive tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.

3.11. En helhedsorienteret integrationsindsats

Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors bemærker, at den beskæftigelsesrettede inte-

gration ikke bør realiseres på bekostning af helhedsorienterede integrationstiltag.

Danske Handicaporganisationer (DH) mener, at det, i og med at relativt flere blandt

lovforslagets målgrupper har en funktionsnedsættelse, skal fremgå eksplicit, at det

skal overvejes individuelt, om og i så fald hvilke handicapkompenserende ordnin-

ger, der ville være gavnlige at tilbyde i forbindelse med virksomhedsrettede tilbud.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det virksomhedsrettede integrationsprogram indgår som en integreret del af en

samlet integrationsindsats, som også består af initiativer i forhold til at bruge ven-

tetid på asylcentre bedre og et styrket medborgerskab for flygtninge.

Med lovforslaget styrkes visitationen af de nytilkomne udlændinge, hvori den en-

kelte udlændinges sociale eller helbredsmæssige problemer også indgår.

Forslaget ændrer ikke på bestemmelserne om, at kommunen efter integrationslo-

vens § 15 d stk. 1, skal tilbyde nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge en helbredsmæssig vurdering hos en læge snarest muligt og inden 3 må-

neder efter overtagelse af integrationsansvaret. I det omfang den helbredsmæssige

vurdering foreligger allerede i den indledende visitationsperiode, vil oplysninger

herfra med udlændingens samtykke være relevante at inddrage ved tilrettelæggelse

af den beskæftigelsesrettede del af indsatsen, så indsatsen tilpasses den enkeltes

forudsætninger og udfordringer.

Aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælpsmodtagere får efter forslaget ret

til en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at personen får en helhedsori-

enteret indsats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale for-

valtninger. Udlændingen skal tilbydes den koordinerende sagsbehandler umiddel-

bart, når personen vurderes at være aktivitetsparat.

Der ændres med forslaget ikke på retten til handicapkompenserende tiltag og

kommunens forpligtelser i forhold til at orientere udlændingen herom.

Desuden skal en udlænding, som efter et år skal have en styrket indsats og sin sag

behandlet i rehabiliteringsteamet, have en koordinerende sagsbehandler, jf. nær-

mere uddybning under afsnittet om den styrkede indsats efter det første år.

4. Styrket indsats efter det første år med personlig job- eller uddannelses-

formidler og rehabiliteringsteam

4.1. Personlig jobformidler og personlig uddannelsesformidler

Dansk Socialrådgiverforening (DS) mener, at det umiddelbart lyder godt, at der

bliver sat ind med henholdsvis personlig jobformidler og personlig uddannelses-

formidler. DS efterlyser, at det i loven anføres, hvad disse formidlere helt præcist

skal foretage sig til forskel for den sagsbehandler, borgeren hidtil har haft. Hvis

sagsbehandleren skal være tættere på borgeren, mere tilgængelig, have en koordi-

nerende funktion og være den som kontinuerligt følger op, så er det nødvendigt, at

deres arbejdsmængde svarer til, at dette er muligt.

Kommentarer:

Af lovforarbejderne fremgår den personlige jobformidler og den personlige ud-

dannelsesformidler skal hjælpe med alle relevante led af henholdsvis jobsøgningen

og uddannelsespålægget. Jobformidlerens opgaver mv. er i den generelle indsats

fastsat på bekendtgørelsesniveau.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

4.2. Rehabiliteringsteams

KL anfører, at forslaget om rehabiliteringsteams ikke er en god løsning, idet KL

mener, at det er meget ressourcetungt at involvere rehabiliteringsteamet i disse sa-

ger. KL foreslår, at man i stedet benytter de bestemmelser, der fremgår af integrati-

onslovens kapitel 3 a om den tværgående koordinerende forvaltning.

Dansk Flygtningehjælp anfører, at en stor del af flygtningegruppen må forventes at

have komplekse og sammensatte udfordringer både socialt og kompetencemæssigt

og dermed en længere vej i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Dansk Flygt-

ningehjælp vurderer på denne baggrund positivt, at der med forslaget skal sættes

ind med en særlig styrket og tværfaglig indsats. Forslaget indebærer behandling i

rehabiliteringsteamet med udarbejdelse af en rehabiliteringsplan med tilhørende

indsats.

Røde Kors er desuden positiv overfor, at aktivitetsparate efter et år skal have styr-

ket deres sag gennem et rehabiliteringsteam, der skal fastlægge en tværfaglig ind-

sats. Røde Kors mener dog, at det er vigtigt, at de professionelle i rehabiliterings-

teamet er tilstrækkeligt opkvalificeret til at arbejde med flygtninge med traumer.

DS foreslår, at vurderingen af om en borgers sag skal forbi rehabiliteringsteamet

må bero på en socialfaglig vurdering, i stedet for at det automatisk sker efter et år.

DS bifalder fokus på styrket tværfaglig indsats, men må henlede opmærksomheden

på, at det kræver midler, at sørge for at indholdet i disse forløb bliver kvalitetsfuldt.

DS opfordrer til, at der jf. Carsten Koch-udvalgets anbefalinger, kommer beslut-

ningskompetencen i rehabiliteringsteamet, så der med det samme kan tages stilling

til indhold i et tværfagligt forløb.

Vejle Kommune finder, at kravet om rehabiliteringsteams er at sidestille med et

proceskrav, som lægger et unødvendigt administrativt pres på integrationsmedar-

bejdet.

Kommentarer:

Hensigten med, at udlændinge efter 1 år skal have forelagt deres sag for rehabili-

teringsteamet, er at sikre, at denne gruppe, som har komplekse problemer, får en

systematisk og tværfaglig indsats, der kan fremme den videre integration på ar-

bejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet, med det mål at personen opnår tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet.

Regionen er ansvarlig for at stille en sundhedskoordinator til rådighed, som har

relevante kompetencer i forhold til de konkrete sager, der skal behandles i rehabi-

literingsteamet. Regionen og kommunen kan i samarbejdsaftalen indgå aftale om,

hvilke kompetencer sundhedskoordinator skal have, herunder om sundhedskoordi-

natorfunktionen skal varetages af flere forskellige sundhedsfaglige personer fra

flere forskellige faggrupper.

Den enkelte kommune skal endvidere sikre, at repræsentanterne i rehabiliterings-

teamet har de nødvendige kvalifikationer i forhold til at kunne varetage rehabilite-

ringsteamets opgaver. Der er med lovforslaget ikke lagt op til ændringer af rehabi-

literingsteamets rolle. Teamet er fortsat et dialog- og koordineringsforum, som har

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

til opgave at give indstilling til en helhedsorienteret, koordineret indsats på tværs

af kommunens forvaltninger.

4.3. Koordinerende sagsbehandler

Viborg Kommune mener, at bl.a. koordinerende sagsbehandler samt helhedsorien-

teret indsats aftalt gennem rehabiliteringsmøder giver mening og understøtter in-

tentionen med lovændringen. Viborg Kommune anfører, at dets bekymring er de

mange ressourcer, der skal afsættes til såvel indsats som administration.

Kommentarer:

En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat kontant- eller uddannelses-

hjælpsmodtager, og som skal have en styrket indsats og sin sag behandlet i rehabi-

literingsteamet, skal efter forslaget have en koordinerende sagsbehandler.

Den koordinerende sagsbehandler er ansvarlig for i samarbejde med udlændingen

at udarbejde rehabiliteringsplanens

forberedende

del til brug for rehabiliterings-

teamets behandling i sagen. Derudover skal den koordinerende sagsbehandler ud-

arbejde planens indsatsdel og varetage den løbende opfølgning og koordinering i

samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændingens

aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med at gennemføre rehabilite-

ringsplanens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

KL anfører, at mange flygtninge og familiesammenførte vurderes aktivitetsparate

alene pga. deres sproglige udfordringer, og har således ikke behov for en styrket

indsats i rehabiliteringsteamet efter blot et år i landet.

Kommentar:

Den grundige visitation skal baseres på en samlet vurdering af den nytilkomne

flygtning eller familiesammenførtes ressourcer, kompetencer og udviklingsmulig-

heder mv. Sproglige udfordringer kan i sig selv ikke føre til, at nytilkomne udlæn-

dinge visiteres som aktivitetsparate.

Lægeattester

Lægeforeningen anfører, at foreningen forventer at blive inddraget i arbejdet med

den kommende bekendtgørelse om krav til lægeattesters udformning og indhold, i

det Lægeforeningen finder, at de eksisterende attestløsninger (LÆ-attesterne på det

kommunale område) vil kunne anvendes.

Kommentarer:

Den eksisterende lægeattest (LÆ 265), som indgår i rehabiliteringsplanens forbe-

redende del, forventes at kunne anvendes i sager om aktivitetsparate udlændinge.

Lægeforeningen vil som i forbindelse med reform af fleksjob og førtidspension

samt sygedagpengereformen blive inddraget i arbejdet med lægeattestens udform-

ning og indhold.

5. Regelforenkling af planer

5.1. Integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min Plan”

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Røde Kors støtter forslaget om, at integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min

Plan” på Jobnet. Røde Kors foreslår desuden, at integrationsplanen gøres obligato-

risk, da den helhedsorienterede indsats er afgørende for integrationen. I lyset af, at

Rigsrevisionen i sin undersøgelse af integrationsområdet konstaterer, at kommu-

nerne ikke har arbejdet tilfredsstillende med integrationskontrakten og integrati-

onsplanen foreslår Røde Kors, at der igangsættes initiativer, der sikrer, at alle

kommuner bruger redskaberne som tiltænkt.

Kommentar:

Det kan oplyses, at det allerede er obligatorisk for kommunerne at tilbyde alle ny-

ankomne flygtninge og familiesammenførte en integrationsplan snarest muligt og

inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret. For udlændingen har

integrationsplanen derimod karakter af et tilbud, som udlændingen kan vælge at

tage imod eller afslå. Integrationsplanen skal udarbejdes i tæt samarbejde med den

enkelte udlænding og er baseret på frivillighed og ejerskab til planens mål. Som

følge heraf sker udveksling af oplysninger mellem forvaltninger, myndigheder og

private, som er nødvendige for arbejdet med integrationsplanen, med udlændin-

gens forudgående samtykke.

Røde Kors støtter forslaget om, at integrationskontrakten udgår og erstattes af ”Min

Plan” på Jobnet.

KL mener, at det er helt unødvendigt bureaukratisk, at kommunerne nu skal arbej-

de med hele tre forskellige planer. Siden indgåelsen af aftale om kommunernes

økonomi for 2015 har der været enighed mellem regeringen og KL om, at integra-

tionskontrakten og integrationsplanen skulle smeltes sammen til én plan. Resultatet

er nu, at der i stedet for én plan vil være tre planer.

Samtidig gør KL opmærksom på, at integrationskontrakten rummer en række op-

lysninger af særlig integrationsrelevant karakter, f.eks. bestemmelser vedr. tidsube-

grænset opholdstilladelse, indfødsret og sikkerhedsstillelse. Det fremgår ikke af

lovforslaget om disse oplysninger fremover vil fremgå af ”Min Plan”.

Kommentar:

Med det fremsatte lovforslag afskaffes den eksisterende integrationskontrakt. De

nytilkomne udlændinge i integrationsprogrammet skal i stedet have den elektroni-

ske” Min Plan” på Jobnet, som medio juli 2015 bliver obligatorisk for alle mål-

grupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed også for denne mål-

gruppe, hvis de (fortsat) er ledige efter endt integrationsprogram.

Afskaffelsen af integrationskontrakten indebærer en regelforenkling samt en admi-

nistrativ forenkling. Forenklingen består bl.a. i, at jobcentrene ikke længere både

skal registrere tilbud i jobcentrenes sagsbehandlingssystem og i et system til regi-

strering af integrationskontrakten.

Den frivillige integrationsplan skal i forhold til uddannelse og beskæftigelse kun

indeholde de oplysninger, som allerede er indeholdt i ”Min Plan”.

De oplysninger, der i dag fremgår af integrationskontrakten, videreføres til ”Min

Plan”. For så vidt angår rehabiliteringsplanen kan jobcentrene vælge at lade ind-

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

satsdelen være en del af ”Min Plan”. Den forberedende del i rehabiliteringsplanen

er i dag ikke it-understøttet.

5.2. Erklæringen om integration og aktivt medborgerskab

Danmarks Vejlederforening har bl.a. anført, at den foreslåede § 15 e om Erklæring

om Aktivt Medborgerskab indikerer en mistænkeliggørelse af flygtninge og fami-

liesammenførte, at der mangler en begrundelse for erklæringen, og at det er uklart,

hvordan bestemmelsen skal anvendes, f.eks. i forhold til sanktioner.

Kommentarer:

Den foreslåede bestemmelse i 15 e, om at nyankomne udlændinge skal anmodes om

at underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab og integration i det danske

samfund, er en videreførelse af den gældende regel i integrationslovens § 19, stk.

1, 3. pkt. Ændringen er alene en konsekvens af forslaget om at afskaffe integrati-

onskontrakten. I stedet vil underskrivelse af erklæringen om aktivt medborgerskab

og integration i det danske samfund fremover ske i forbindelse med, at den ny-

ankomne udlænding tilbydes en integrationsplan.

Erklæringen har til formål, at nyankomne udlændinge oplyses om og skriver under

på, at de vil respektere grundlæggende værdier, herunder at de vil overholde straf-

felovens regler, at de vil arbejde for deres egen og deres børns integration, at de

vil respektere det enkelte menneskes frihed og personlige integritet samt ligestilling

mellem kønnene, at de kender betingelserne for deres midlertidige opholdstilladel-

se og betingelserne for senere at erhverve tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det kan endelig oplyses, at der ikke er knyttet sanktioner til, hvis erklæringen ikke

underskrives. Udlændingens underskrivelse af erklæringen har dog betydning for

muligheden for senere at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, idet det

normalt er en betingelse herfor, at udlændingen har underskrevet erklæring om in-

tegration og aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det har dog ikke betyd-

ning om udlændingen underskriver erklæringen, når han bliver anmodet herom el-

ler først på et senere tidspunkt.

6. Målretning af resultattilskuddet

Arbejdsgiversiden i BER har generelt til de foreslåede ændringer af resultattilskud-

dene anført, at det ikke er tilstrækkeligt med hensigtserklæringer fra regeringen om

at styrke kommunernes incitamenter på integrationsområdet. Arbejdsgiversiden i

BER mener dog - uanset at forslaget om ændringer af resultattilskuddet er konkret -

at kommunerne i stedet for den foreslåede model skal belønnes for at få flygtninge

hurtigt i job og have større tilskud, jo hurtigere flygtninge kommer i job. Tilskud-

det skal være størst, hvis flygtningen kommer i job inden et år.

KL bemærker, at en fordobling af resultattilskuddet for beskæftigelse og uddannel-

se vil skævvride kommunernes finansiering af integrationsindsatsen og bør overve-

jes nøje, da kommunerne har meget forskellige rammevilkår i forhold til arbejds-

markedet. KL finder det godt at præmiere den gode indsats, men gør opmærksom

på, at finansieringen af resultattilskuddet fradrages i det beløb, som ellers udløses

til kommunerne via budgetgarantien.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LO og FTF støtter, at resultattilskuddet til beskæftigelse og uddannelse forhøjes,

men er ikke enig i forslaget om at halvere resultattilskuddet til danskuddannelse.

Randers Kommune bemærker, at der bør være et økonomisk incitament for beskæf-

tigelse og uddannelse i det tredje år, idet det skaber motivation, og ligeledes er job-

centrenes oplevelse, at det er de færreste, der vil kunne opnå dette inden for de før-

ste to år.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Uddannelsesforbundet, AOF Danmark,

Dansk Flygtningehjælp, Røde Kors,

Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF) og

Dansk Oplysnings Forbund (DOF),

Danske Sprogcentre samt Randers Kommune

kan ikke tilslutte sig reduktionen af resultattilskuddet for bestået danskprøve.

Kommentarer:

I lovforslaget lægges der op til en målretning og omlægning af den aktive indsats i

integrationsprogrammet, hvor alle kommuner fremover forpligtes til at prioritere

virksomhedsrettede indsatser, som i gennemsnit har vist positive effekter for udsat-

te grupper, herunder ikke-vestlige indvandrere. Det skal bidrage til at skabe en

mere effektfuld indsats for målgruppen.

I den forbindelse foreslås der en målretning af resultattilskuddene, hvor resultattil-

skuddet for ustøttet beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles de første to år.

Det skal medvirke til, at kommunerne får et øget økonomiske incitament til at yde

en resultatorienteret integrationsindsats, så nytilkomne udlændinge hurtigere

kommer i job eller ordinær uddannelse.

Der gøres opmærksom på, at i KORA’s rapporter fra henholdsvis februar og april

2014 konstateres det, at der er forskelle på kommunernes integrationsresultater på

beskæftigelses- og uddannelsesområdet, selv når der tages højde for de forskellige

rammevilkår, som kommunerne arbejder under.

Som det fremgår af udspillet og lovforslaget, ændres der ikke på kravene til og om-

fanget af danskuddannelsen til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte under

integrationsprogrammet.

7. Harmonisering af regler i den generelle beskæftigelsesindsats

7.1. Ret til koordinerende sagsbehandler som i den generelle indsats

Dansk Flygtningehjælp, Rådet for Etniske Minoriteter og Røde Kors er positive

overfor, at nytilkomne udlændinge, der visiteres som aktivitetsparate, får tilbud om

koordinerende sagsbehandler.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) efterlyser en definition af begrebet en koordi-

nerende sagsbehandler. I nogle kommuner er den koordinerende sagsbehandler

den, som har det administrative overblik over sagen. Andre steder er det en almin-

delig sagsbehandler, som blot har fået ændret titel.

Kommentarer:

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I overensstemmende med udspillet indføres der en ret til koordinerende sagsbe-

handler for alle udlændinge, der visteres som aktivitetsparate uddannelses- og kon-

tanthjælpsmodtagere i integrationsprogrammet. Den koordinerende sagsbehandler

skal ligesom i den generelle indsats sikre, at personen får en helhedsorienteret ind-

sats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og

andre myndigheder. Der henvises til lovforslag L223 og L224, som udmønter kon-

tanthjælpsreformen for en nærmere beskrivelse.

7.2. Harmonisering af regler om uddannelseshjælp efter reglerne i kontanthjælps-

systemet

Dansk Flygtningehjælp anfører i sit høringsvar, at i forhold til den lave økonomi-

ske ydelse, uddannelseshjælp, befinder unge flygtninge ofte sig i en særlig økono-

misk og social situation: De er i en etableringsfase i et nyt land i forhold til bolig

m.v. og vil samtidig ofte mangle det sociale netværk, som mange danske unge har.

Sammenholdt med at del af disse unge vil skulle bruge længere tid på at blive i

stand til at påbegynde en uddannelse, er der samtidig en risiko for, at unge flygt-

ninge kan havne i en situation, hvor de i længere tid skal leve på en ydelse på SU-

niveau uden at have samme muligheder for at supplere indtægtsgrundlaget som

SU-modtagere har.

Røde Kors anbefaler, at den særlige sats for uddannelseshjælp udvides til at gælde

alle dokumenterede psykiske lidelser forårsaget af traumer. Røde Kors anfører, at

der i lovforslaget lægges op til, at unge under 30 år uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse fremover skal modtage uddannelseshjælp for derigennem at

opnå en fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet. Røde Kors

mener, at ”det er problematisk, at andre psykiske lidelser med tilsvarende konse-

kvenser for den ramte forårsaget af traumer (eksempelvis PTSD) ikke er nævnt

som dokumenterede lidelser, der giver uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-

tagere ret til den særlige sats. Dette er bekymrende, da disse ofte medfører hu-

kommelses- og koncentrationsbesvær, samt svækker indlæringen. ”

Kommentar:

Intentionen med lovforslaget er at harmonisere reglerne om ydelserne i kontant-

hjælpssystemet fuldt ud, således at unge flygtninge og familiesammenførte skal

kunne få uddannelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontant-

hjælpssystemet helt svarende til de regler, der blev indført med Kontanthjælpsre-

formen.

Det skal særligt bemærkes, at reglerne om uddannelses- og kontanthjælp indebæ-

rer, at alle aktivitetsparate kan modtage aktivitetstillæg, når personen har modta-

get hjælpen i tre måneder. Grundsatsen giver sammen med aktivitetstillægget en

samlet ydelse på niveau med de satser, der var gældende før Kontanthjælpsrefor-

men. I den forbindelse skal det nævnes, at hovedparten af persongruppen må for-

ventes at blive visiteret aktivitetsparate, mens de deltager i integrationsprogram-

met. Herudover er der en gruppe, der har særligt komplekse udfordringer i form af

helbredsmæssige eller sociale barrierer, og hvor kommunen har visiteret personen

som aktivitetsparat ved den første samtale; i disse helt særlige tilfælde har perso-

nen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Særdeles tunge faglige udfordringer

kan betyde, at en persons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet set

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på den baggrund visiteres

åbenlyst aktivitetsparat.

Kontanthjælpsreformen intenderede ikke, at der blev indført ændringer i den per-

songruppe, der kan modtage den særlige sats for unge med en dokumenteret psy-

kisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedva-

rende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,

uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personligheds-

struktur af borderlinetype. Det er heller ikke intentionen med nærværende lov-

forslag.

7.3. Befordringsgodtgørelse

KL ser gerne, at reglerne for bevilling af transportgodtgørelse til personer under in-

tegrationsloven harmoniseres med reglerne efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at der ikke er taget skidt i forhold til at

sikre transportudgifter, som målgruppen for loven har i forhold til at deltage i de

planlagte tilbud og virksomhedsforløb. På nuværende tidspunkt er det en økono-

misk vurdering, som stiller gruppen dårligere end persongruppen for LAB-loven.

Det mener Dansk Socialrådgiverforening, at der bør gøres noget ved, eventuelt i

form af en ligestilling med persongruppen for LAB-loven på området.

Randers kommune påskønner harmonisering af regler for aktive tilbud, som der fo-

reslås. Harmoniseringen kunne med fordel ligeledes udvides inden for transport-

godtgørelse og hjælpemidler, jf. § 23 f.

Kommentar:

Det vil blive indsat i lovforslaget, at bestemmelserne vedrørende befordringsgodt-

gørelse harmoniseres med bestemmelserne i den generelle indsats. Bemærkninger-

ne vedrørende befordringsgodtgørelse imødekommes hermed.

7.4. Rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser

KL bemærker, at flygtninge og familiesammenførte i virksomhedsrettede tilbud

med lovforslaget omfattes af rimelighedskravet, som har til formål at sikre en ba-

lance mellem ordinær og støttet arbejdskraft på arbejdspladserne. KL mener, der er

behov for at undersøge muligheden for at lempe rimelighedskravet, da mange sva-

ge ledige, herunder flygtninge og familiesammenførte, er så langt fra det ordinære

arbejdsmarked, at den arbejdskraft, der bringes ind på arbejdspladsen, slet ikke er

sammenlignelig med de ordinært ansattes.

Kommentar:

Med forslaget indføres rimelighedskravet ved løntilskudsansættelser i integrations-

loven på samme måden enkelte ansættes på en arbejdsplads, hvor der fortrinsvis er

ordinært ansatte, og dermed bedre muligheder for at skabe et netværk, så det kan

forbedre den enkeltes mulighed for at opnå beskæftigelse.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Rimelighedskravet finder i forvejen i forbindelse med virksomhedspraktik under in-

tegrationsloven, og i den generelle beskæftigelsesindsats gælder det både for virk-

somhedspraktik, nytteindsats og løntilskud. I den generelle indsats kan det regiona-

le arbejdsmarkedsråd i forhold til personer i nytteindsats dispensere fra rimelig-

hedskravet. Denne regel vil med lovforslaget også gælde i forhold til nytteindsats i

henhold til integrationsloven.

8. Lovforslagets konsekvenser for frikommuneforsøgene

Gentofte Kommune oplyser, at afskaffelsen af integrationskontrakten og den frem-

tidige brug af ” Min Plan”, jf. forslagene til ændring af frikommunelovens § 7 a og

7 g ikke har konsekvenser for Gentofte Kommune som frikommune, idet Gentofte

Kommune ikke har søgt om frikommunestatus på dette område. Lovforslaget inde-

bærer dog en række nye proceskrav, blandt andet i forhold til samtale- og aktive-

ringsfrekvens, som indebærer øgede administrative omkostninger for kommunen.

Kommunen bemærker, at det ikke fremstår klart af hverken høringsbrev eller af

bemærkningerne til lovforslaget om disse nye proceskrav tilsidesætter frikommu-

nernes mulighed for at kunne tilrettelægge et fleksibelt kontaktforløb for integrati-

onsborgere, som modtager kontanthjælp.

Vejle Kommune anbefaler, at der foretages justeringer i frikommuneloven og for-

søgsbekendtgørelsen, så kommunen får den frihed, man har på det øvrige beskæfti-

gelsesområde i forhold til kontaktforløbet og ret og pligt på integrationsområdet

samt bevarer de frihedsgrader, den nugældende integrationslov giver i forhold til,

hvordan en borger er aktiv jobsøgende samt hvordan der iværksættes en tværfaglig

indsats.

Viborg Kommune anmoder om at blive fritaget fra de mange proceskrav i lov-

forslagene. Udkastet til lovforslag indeholder en lang række proceskrav i forhold til

antal samtaler, tidspunkt, form, indhold, lige som der er rettidighedskrav i forhold

til aktiveringstilbud, typen af tilbud og varigheden, og Viborg Kommune ønsker

fortsat at kunne differentiere i forhold til kontaktforløbet og aktiveringen, sådan at

indsatsen, jf. kommunens overordnede mål med frikommuneforsøget og beskæfti-

gelsesindsatsen, fokuserer på effekt og mening. Kommunen oplyser videre, at ko-

ordinerende sagsbehandler, personlig jobformidler, mentor samt en helhedsoriente-

ret indsats aftalt gennem rehabiliteringsmøder og -plan giver mening og understøt-

ter intentionen med lovændringen. Kommunens bekymring er imidlertid de mange

ressourcer, der skal afsættes til såvel indsats som administration – også selvom

kommunen bliver fritaget for proceskravene i forbindelse med kontaktforløbet og

aktiveringen.

Kommentar

Det fremgår af forslaget, at der i forhold til de foreslåede ændringer af §§ 7 a og 7

g i lov om frikommuner alene er tale om konsekvensændringer, der ikke har til

hensigt at ændre de muligheder og pligter, som frikommunerne har i dag.

Dette medfører i forhold til § 7 a i lov om frikommuner medfører, at en frikommune

kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgningen på »Min

Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationspro-

grammet efter integrationsloven. I forhold til § 7 g i lov om frikommuner medfører

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

forslaget, at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven

således, at integrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesammenført ud-

lænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.

Det fremgår af § 30, stk. 2, i frikommuneloven, at forsøg efter loven skal være

iværksat senest den 31. december 2013.

Randers Kommune har som frikommune anført, at kommunerne oplever udfor-

dringer med boligplacering af især enlige, hvilket ikke bliver nemmere, når flere

unge med forslaget sættes ned i ydelse. Der peges på, at en løsning kan være at op-

rette muligheden for permanent boligplacering i ungdomsbolig eller kollegier med

lejekontrakt.

Kommentar:

Det kan oplyses, integrationslovens regler om boligplacering af nye flygtninge ikke

er til hinder for, at kollegieboliger eller ungdomsboliger anvendes som permanent

bolig for nye flygtninge. Efter integrationsloven er der således ikke noget krav om,

at flygtninge skal tilbydes en selvstændig bolig. Det antages således, at en kommu-

ne efter omstændighederne f.eks. kan anvise et kollegieværelse, hvis lejeforholdet

ikke er tidsbegrænset. Det er en forudsætning af flygtningen får en selvstændig le-

jekontrakt og, at lejemålet ikke i øvrigt er betinget af forhold, som flygtningen ikke

kan honorere, f.eks. krav om studieaktivitet, hvis den pågældende ikke er berettiget

til optag på en uddannelse.

I januar 2015 indgik regeringen og KL en forståelse om integrationsområdet, som

særligt understøtter kommunernes arbejde med at modtage og boligplacere nye

borgere i 2015. For indholdet af forståelsen henvises til regeringens udspil om in-

tegrationsindsatsen.

Dansk Flygtningehjælp har hæftet sig ved, at lovforslaget ikke indeholder forslag

om ændringer af integrationslovens kapitel 3 om boligplacering og visitering af

flygtninge og opfordrer til, at man som led i bestræbelserne på at fremme flygtnin-

ges beskæftigelse overvejer, hvordan visiteringen kan ske med større hensyntagen

til uddannelses- og jobmuligheder.

Røde Kors har en lignende betragtning.

Kommentarer:

Det kan oplyses, at det indgår i regeringens integrationsudspil ”Alle skal bidrage”

(marts 2015), at der iværksættes en dialog mellem Udlændingestyrelsen og KL om

at afdække forbedringsmuligheder for visitationen af den enkelte flygtning til en

bestemt kommune.

9. Forholdet til persondataloven

Datatilsynet opfordrer til, at forholdet til persondataloven nærmere beskrives i lov-

forslagets forarbejder i relation til jobcentrets underretning til uddannelsesinstituti-

onen om uddannelsespålægget og de aktiviteter og indsatser den pågældende per-

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

son har fået af jobcentret m.v., og om uddannelsesinstitutionens underretning af

jobcentret om risiko for frafald.

Kommentar:

Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 16 a, stk. 3, at underretningerne

vurderes at kunne ske uden samtykke i overensstemmelse med persondatalovens

rammer, og at underretningerne vurderes at kunne ske inden for rammerne af per-

sondatalovens §§ 5-8. Det er for hver af §§ 5-8 nærmere begrundet efter hvilket

bestemmelse i persondataloven de enkelte oplysningstyper vurderes at kunne vide-

regives.

Datatilsynet understreger, at digital kommunikation af personoplysninger skal ske

med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, herunder ved transmission over det

åbne internet.

Kommentar:

Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til § 20, stk. 3, at kommunen som data-

ansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, er ansvarlig for, at digital kommunika-

tion sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som krævet efter persondata-

loven § 41, stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering vil dog være dataansvarlig for den del af kommunikationen, der sker

via det it-baserede fælles datagrundlag og Jobnet.

Datatilsynet har hæftet sig ved, at der ved udarbejdelse af rehabiliteringsdelens for-

beredende del kan inddrages relevante oplysninger, som allerede måtte fremgå af

udlændingens integrationsplan, hvis udlændingen giver samtykke hertil og i den

forbindelse anført, at der skal være tale om en frivillig, specifik og informeret vil-

jestilkendegivelse, hvor udlændingen indvilliger i, at oplysninger vedrørende den

pågældende gøres til genstand for behandling, jf. persondatalovens § 3, nr. 8. Data-

tilsynet henviser desuden til, at et samtykke kan tilbagekaldes, jf. persondatalovens

§ 38.

Kommentarer:

Det kan oplyses, at Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Integration,

Ligestilling og Sociale Forhold er opmærksomme på de krav i persondatalovgiv-

ningen, der stilles til et gyldigt samtykke.

Datatilsynet henviser vedrørende rehabiliteringsteamets udarbejdelse af rehabilite-

ringsplanens forberedende del til høringssvar afgivet i forbindelse med reformen af

førtidspension og fleksjob.

Kommentar:

Det vil blive indarbejdet i bemærkningerne til den foreslåede § 16 b, stk. 5, 1. pkt.,

at rehabiliteringsteamets behandling sker i overensstemmelse med persondatalo-

vens rammer. Konkret i forhold til:



Persondataloven § 5, hvorefter senere behandling af oplysninger ikke må være

uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt er indsamlet, og

hvorefter de enkelte myndigheder alene må behandle de oplysninger, der er

nødvendige i forhold til formålet med behandlingen.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Persondataloven § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsi-

gelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.



Persondataloven § 7, stk. 1, hvorefter helbredsoplysninger kan behandles efter

forudgående samtykke.



At sociale myndigheder uanset persondatalovens § 8, stk. 3, kan videregive op-

lysninger til andre myndigheder som følge af eksisterende fravigelse af person-

datalovens § 8, stk. 3, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-

indsatsen m.v.



At de dataansvarlige myndigheder ved digital kommunikation skal sikre, at

kommunikationen sker i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og

sikkerhedsbekendtgørelsen.

10. Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

Dansk Socialrådgiverforening anfægter ikrafttrædelsesdatoen den 1. juli. Kommu-

nerne har gennem de seneste år implementeret mange nye reformer og lovgivnin-

ger, hvilket har medført et stort pres og et højt tempo og gjort det vanskeligt at op-

fylde lovenes intentioner og sikre borgernes rettigheder. I forhold til den foreslåede

lovændring er det et yderligere pres, at der hurtigt skal etableres aftaler med en

række virksomheder, for at kunne levere virksomhedsrettede indsatser til borgerne.

Dansk Socialrådgiverforening tvivler på, at det er realistisk at levere disse aftaler

inden den 1. juli.

Dansk Flygtningehjælp finder det umiddelbart positivt, at også flygtninge, der alle-

rede er under integrationsloven, kan få glæde af den foreslåede forstærkede indsats.

Dansk Flygtningehjælp er imidlertid usikre på de mulige konsekvenser for den del

af personkredsen, som udgøres af unge over 25 år. I den nugældende integrations-

lov er det kun unge op til 25 år, som skal have uddannelsespålæg. Der kan derfor

for unge mellem 25 og 30 år være påbegyndt en indsats, som ikke er rettet mod ud-

dannelse. Dansk Flygtningehjælp mener på den baggrund, at der er behov for at

overveje, hvordan der kan sikres et sammenhængende forløb for disse unge.

KL ønsker en præcisering af, hvordan udlændinge, der tilflytter kommunen inden-

for den treårige introduktionsperiode skal håndteres. Der opereres generelt i de fo-

reslåede bestemmelser i forbindelse med forskellige tidsfrister med en formulering

der hedder ”… efter kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret…”. KL foreslår,

at formuleringen ændres til f.eks. ”.. når personen har været omfattet af integrati-

onsloven i x antal måneder”, idet kommunen ved overtagelse af integrationsansva-

ret jf. § 18, for en udlænding, der tilflytter fra en anden kommune først overtager

ansvaret her, og fristerne får således et andet tidsperspektiv.

Randers Kommune kunne ønske sig, at loven skal gælde for alle grupper af per-

sonkredse fra én bestemt fastsat skæringsdato, da det aktuelle forslag dels vil inde-

bære forvirring for borgere, som vil opleve forskelsbehandling og dels vil give

øgede administrationsbyrder. Jobcentrene finder, at det ville være hensigtsmæssigt,

at loven får ikrafttræden på et senere tidspunkt end den 1. juli 2015 – f.eks. den 1.

januar 2016. Dette ville betyde bedre tid til at forberede borgerne herpå, samt mu-

lighed for jobcentrene at indstille sig på samtlige ændringer, herunder tilbudsdelen,

fremtidige målgruppeindplaceringer, ændringer i ydelser mv. Jobcentrene er endvi-

dere i tvivl om, hvorvidt overgangsbestemmelserne indebærer, at de skal lave en

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

visitationsproces for alle igangværende sager/forløb i forbindelse med overgangen

til de nye målgrupper og vil her gerne tilføje, at skal det fulde visitationsforløb

iværksættes for alle igangværende sager/forløb, så vil det være meget administra-

tivt omkostningstungt, ligesom jobcentrene finder det unødvendigt, da de allerede

for de fleste borgeres vedkommende har tilstrækkelige oplysninger til at kunne fo-

retage målgruppeindplacering efter de nye regler. Opstår der en situation, hvor der

ikke findes tilstrækkelige oplysninger i sagen, vil jobcentret som altid have ansvar

for at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, før der foretages en målgruppeind-

placering.

Kommentar:

Overgangsbestemmelsen i lovforslaget medfører, at udlændinge, som ved lovens

ikrafttræden har været mindre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram,

skal have en indsats efter de principper, som anvendes i det foreslåede program,

når de har været i det eksisterende program i 1 år. Forslaget medfører eksempel-

vis, at en udlænding, som efter de gamle regler er startet i integrationsprogrammet

i december 2014, skal visiteres i december 2015 og herefter indgå i programmet ef-

ter de nye regler. Det samlede program kan fortsat højst vare 3 år. Øvrige udlæn-

dinge omfattes ikke af det nye program.

Perioden på et år starter, når en kommune overtager ansvaret for udlændingen.

Perioden påvirkes således ikke af, at udlændingen eventuelt flytter til en anden

kommune, og personen er først efter 12 måneder omfattet af reglerne om ydelse og

indsats i det nye program.

For de 25-30 årige, som efter de hidtidige regler er påbegyndt en jobrettet indsats

som kontanthjælpsmodtagere, og som efter 1. juli 2015 overgår til at modtage ud-

dannelseshjælp, vil forslaget betyde, at de skal have en indsats målrettet uddannel-

se. Den hidtidige indsats for disse vil kunne indgå heri som fx et afklaringselement

i forhold til uddannelsesvejen.

11. Elementer i lovudkastet, der ikke følger eksplicit af udspillet

11.1 Opfølgning på kontaktforløbet

Arbejdsgiversiden i BER udtrykker bekymring for, at kommunerne nedprioriterer

at stille krav til flygtninge/indvandreres jobsøgning til helt almindelige ordinære

jobs, grundet travlhed med at få etableret virksomhedspladser. Arbejdsgiversiden i

BER foreslår derfor, at det præciseres i lovgivningen, at nytilkomne flygtninge skal

bruge den såkaldte joblog, som kan give den enkelte og jobcentre et overblik job-

søgningen.

Kommentar:

Efter de gældende regler har alle ledige mulighed for at anvende joblog i forbin-

delse med deres jobsøgning. Det er hensigten, at reglerne i den generelle beskæfti-

gelsesindsats om tilmelding, jobsøgning mv. for jobparate kontanthjælpsmodtagere

og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere skal finde tilsvarende

anvendelse for udlændinge i integrationsprogrammet.

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

I lovudkastet er det derfor præciseret, at brugen af joblog også omfatter udlændin-

ge under integrationsprogrammet, hvis sprogkundskaberne er tilstrækkelige til, at

de kan anvende joblog. Det præciseres samtidig, at jobcentrene skal sørge for, at

udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at anvende joblog.

DH foreslår, at der i § 26 a indføres en mulighed for at blive undtaget fra kravet om

at bekræfte aktiv jobsøgning hver 7. dag på grundet manglende sproglige forudsæt-

ninger. DH foreslår endvidere, at der også gives mulighed for at dispensere, hvis en

fysisk, psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse udgør en barriere for dette krav,

f.eks. problemer med hukommelse eller andre kognitive vanskeligheder.

Kommentar:

Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede i dag pligt til at læg-

ge et cv på Jobnet, til at tjekke deres jobforslag og til at gøre sig bekendt med og

kvittere for jobplan og tilbud digitalt på Jobnet. I forhold til indlæggelse af cv på

Jobnet er dette lovfæstet i § 26 a, stk. 1, i integrationsloven.

Der er indarbejdet i forslaget til § 26 a, stk. 1, 5. pkt., i lovforslaget, at kommunen

kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om hver syvende dag at skulle

tjekke sine jobforslag på Jobnet, såfremt udlændingens sproglige forudsætninger

ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde kravene. Det vil blive præci-

seret i det lovforslag, som fremsættes, at det også vil være muligt at undtage ud-

lændingen fra kravet om registrering i joblog på grund af manglende sproglige

forudsætninger. Derudover er det indarbejdet i forslaget til § 16 a, stk. 8, at job-

centret skal sørge for, at de udlændinge, der undtages fra disse krav, skal sørge

for, at udlændingen hurtigst muligt bliver i stand til at opfylde kravene.

Hvis en borger har brug for hjælp til at benytte digitale løsninger i beskæftigelses-

indsatsen, f.eks. på grund af manglende it-kundskaber eller manglende it-adgang

hjemme, vil borgeren ligesom i dag kunne få hjælp og vejledning i jobcenteret.

I lighed med hvad der gælder i dag, kan en person, der ikke kan læse eller skrive få

hjælp til at sætte sig ind i de breve, som den pågældende får fra kommunen. Det

kan enten være ved at henvende sig til en støtteperson eller ved at henvende sig til

kommunen.

Efter reglerne i lov om obligatorisk digital post kan fysiske personer fritages for

obligatorisk tilslutning til digital post, hvis der foreligger særlige omstændigheder,

som kan bevirke, at en person er hindret i at modtage sin post digitalt.

Personer med f.eks. synshandicap har mulighed for at få læst de breve op, der

fremgår af ”Min side”. Jobnet skal overholde statens til en hver tid gældende til-

gængelighedskrav til digitale, borgervendte løsninger.

Endelig fremgår af § 9, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at arbejds-

og uddannelsessøgende kan få information og vejledning af jobcenteret om ind-

læggelse af cv i Jobnet.

11.2 Digital kommunikation / NemID

L 198 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

KL anfører, at mange flygtninge ikke har den påkrævede billedlegitimation i form

af et opholdskort, som muliggør bestilling af NemID, der er en forudsætning for at

påbegynde integrationsprogrammet.

Viborg Kommune gør ligeledes opmærksom på, at målgruppen på grund af sprog-

barrierer ikke kan få NemID og er dermed afskåret fra at se jobnet.dk med ”Min

Side” og ”Min Plan”.

Kommentar:

Hvis man ikke kan få NemID, kan jobcenteret oprette en person som bruger på

Jobnet og udlevere brugernavn samt password. Denne adgang gælder hele Jobnet,

dvs. både ”Min side” og ”Min Plan” (som er en underside til Min side) samt alle

øvrige elementer og undersider på Jobnet.

Hvad personen så har adgang til af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet afhænger

imidlertid af, hvilken kontaktgruppe personen er i.

Datatilsynet understreger, at digital kommunikation af personoplysninger skal ske

med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, herunder ved transmission over det

åbne internet.

Kommentar:

Det foreslås, at det indarbejdes i bemærkningerne til integrationslovens § 20, stk.

3, at kommunen som dataansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, er ansvarlig

for, at digital kommunikation sker med de fornødne sikkerhedsforanstaltninger som

krævet efter persondataloven § 41, stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil dog være dataansvarlig for den del af

kommunikationen, der sker via det it-baserede fælles datagrundlag og Jobnet.

12. Økonomiske og administrative konsekvenser

Randers Kommune, KL og Dansk Socialrådgiverforening peger på at de skønnede

merudgiver er sat for lavt. Erfaringerne viser, at kommunerne har betydelige drifts-

udgifter forbundet med blandt andet virksomhedspraktik og nytteindsats. Der er

behov for flere ressourcer, hvis indsatsen skal leve op til loven og være effektfuld.

Kommentar:

Udspillets økonomiske og administrative konsekvenser skal DUT-forhandles med

kommunerne efter vanlig praksis.