Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197
Offentligt
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 19. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L
197), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager
(LA).
Spørgsmål nr. 1:
21-05-2015
Sagsnr. 2015 - 1122
”Kan ministeren bekræfte, at sager vedrørende kønsbaseret prisdifferentiering som
eksempelvis "Galopbane-sagen", der blev afgjort af Ligebehandlingsnævnet den
11. maj 2015, fortsat vil kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet, hvis
lovforslaget bliver vedtaget?”
Endeligt svar:
Det stillede spørgsmål vedrører en afgjort sag fra Ligebehandlingsnævnet om for-
buddet mod forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet.
Da reglerne om kønsdiskrimination uden for arbejdsmarkedet hører under Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har jeg bedt ministeren
herfor om et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har oplyst følgende:
”Det fremgår af lovforslaget, at der indføres en regel om, at klager skal have en ret-
lig interesse for at få sin klage behandlet i nævnet. Af bemærkningerne til lov-
forslaget fremgår det bl.a., at: ” Ligebehandlingsnævnet fremover alene skal kunne
behandle en klage, hvis den person, der klager, har en individuel og aktuel interesse
i en konkret sag. En klager skal således ikke kunne få en sag behandlet af Ligebe-
handlingsnævnet, blot fordi vedkommende tilhører den gruppe af personer, som
kan være blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling.”
Videre fremgår det af bemærkningerne, at: ” Formålet med denne del af lovforsla-
get er, at Ligebehandlingsnævnet alene skal behandle en klage, hvis klager selv har
været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfat-
telse udgør ulovlig forskelsbehandling. Hvis klager ikke har en sådan individuel og
aktuel interesse i at få sagen prøvet ved Ligebehandlingsnævnet, skal sagen efter
forslaget afvises af nævnet. Det vil således ikke længere være tilstrækkeligt til, at
en person kan få behandlet en sag for Ligebehandlingsnævnet, at vedkommende
alene har hørt eller læst om en handling eller undladelse, der angiveligt udgør ulov-
lig forskelsbehandling.”
I Ligebehandlingsnævnets afgørelse 37/2015 af 11. marts 2015, som spørger henvi-
ser til, konstaterede Ligebehandlingsnævnet, at klager var berettiget til at få sin sag