L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197 Bilag 4
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 197

Folketinget 2014-15

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den [27. maj 2015]

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet.

(Indførelse af krav om retlig interesse, formandsafgørelser samt mulighed for, at Institut for Menneskerettigheder – Danmarks

Nationale Menneskerettighedsinstitution kan indbringe visse sager for Ligebehandlingsnævnet m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Liberal

Alliance har stillet ændringsforslag nr. 1 til lovforslaget og

V og KF har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2015 og var til 1.

behandling den 8. maj 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-

handling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16.

marts 2015 dette udkast til udvalget, jf. LIU alm. del – bilag

30. Den 29. april 2015 sendte beskæftigelsesministeren de

indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til beskæftigelsesmini-

steren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af

udvalget mener, at Ligebehandlingsnævnet fortsat har sin

eksistensberettigelse. Venstre og Det Konservative Folke-

parti finder, at det er vigtigt, at Danmark går forrest i lige-

stillingsdebatten og viser, at der ikke skal accepteres nogen

former for diskrimination i det danske samfund. Desværre

har der, siden Ligebehandlingsnævnet blev oprettet i 2009,

vist sig en tendens til, at Nævnet behandler sager, hvor man

kan diskutere, om der er tale om reel diskrimination – ek-

sempelvis i forhold til sagerne om Bella Sky, frisørpriser,

entrépriser til strikkefestivaler osv. Mange af disse sager

handler om forskel i priser på baggrund af køn. Derfor skal

der indføres nogle nye retningslinjer for Ligebehandlings-

nævnet. Målet er, at Ligebehandlingsnævnets arbejde igen

kan fokuseres på vigtige og reelle diskriminationssager.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at indførelse

af et gebyr for indbringelse af sager ved Ligebehandlings-

nævnet vil medvirke hertil, og derfor har de to partier frem-

sat ændringsforslag herom. Gebyret bør ligge på 500 kr., der

findes at være et rimeligt niveau, der ikke vil afholde klage-

re fra at indbringe sager med reelt indhold for Ligebehand-

lingsnævnet, og det er samtidig et niveau, der minder om ni-

veauet for gebyret for indbringelse af klager for Forbruger-

klagenævnet, som dette vil være efter 1. oktober 2015, hvor

lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbruger-

klager træder i kraft. Hvis klager får medhold i sin klage, el-

ler klagen afvises fra behandling ved Ligebehandlingsnæv-

net, skal klager have gebyret tilbagebetalt, og et eventuelt

overskydende provenu fra gebyrindbetalingerne skal gå til

generelle skattelettelser.

Liberal Alliances medlem af udvalget bemærker følgen-

de: Den 2. marts 2015 blev der indgået en bred politisk afta-

le med henblik på at »målrette Ligebehandlingsnævnets ar-

bejde«. Det blev herved understreget, at det for aftaleparter-

ne var vigtigt, at Ligebehandlingsnævnet fokuserede på »re-

elle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af

mere bagatelagtig eller kuriøs karakter«.

DokumentId

Journalnummer

L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

På baggrund af ovenstående aftale fremsatte regeringen

den 29. april 2015 dette lovforslag. Lovforslaget lægger op

til indførelse at et krav om, at klager skal have »retlig inte-

resse«, førend den pågældendes sag kan indbringes for Lige-

behandlingsnævnet. I praksis vil lovforslaget eksempelvis

medføre, at man selv skal udsættes for forskelsbehandlingen

og ikke længere kan sidde hjemmefra og klage over et di-

skoteks kønsbestemte prisdifferentiering.

Lovforslaget vil dog ikke løse det af aftaleparterne adres-

serede problem, eftersom kravet om retlig interesse alene re-

laterer sig til

hvem,

der kan indbringe en sag og ikke

hvilke

sager, der kan indbringes. Således vurderer tænketanken Ju-

stitia, at ca. halvdelen af de 142 sager, der hidtil har været

indbragt vedrørende kønsbaseret prisdifferentiering, fortsat

vil kunne indbringes for Ligebehandlingsnævnet, hvis lov-

forslaget bliver vedtaget.

Liberal Alliance er af den klare holdning, at ulovlig for-

skelsbehandling er uacceptabelt og bør bekæmpes. De sene-

ste års mange bagatelagtige sager har dog været med til at

forvrænge »diskriminationsbegrebet« i en sådan grad, at Li-

gebehandlingsnævnets fokus fjernes fra de reelle diskrimi-

nationssager.

Liberal Alliance har på denne baggrund stillet ændrings-

forslag om, at der indføres en betingelse om, at klageren har

lidt væsentlig ulempe, før sagen kan indbringes for Ligebe-

handlingsnævnet. Med ændringsforslaget vil de mest baga-

telagtige sager blive afskåret fra behandling ved nævnet,

hvorved fokus bliver bragt tilbage til den oprindelige hensigt

med nævnet, nemlig at udgøre et værn mod ulovlig forskels-

behandling. Med ændringsforslaget sendes desuden et klart

signal om, at forskelsbehandling af saglige og objektive

grunde, og herunder særligt i sager om kønsdiskrimination

på området for varer- og tjenesteydelser, og hvor forskelsbe-

handlingen ikke er begrundet i eller medfører risiko for at

udelukke det ene køn, ikke skal kunne belaste ressourcerne i

Ligebehandlingsnævnet.

Af bemærkningerne til § 2 i lov om ligestilling fremgår

det, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke gælder, hvis

forskelsbehandlingen er begrundet i saglige og objektive

forhold, der ikke er begrundet i køn. Bestemmelsen er såle-

des ikke til hinder for, at der opkræves forskellig betaling

for erhvervsmæssig betjening mv. af kvinder og mænd, hvis

dette er begrundet i en forskel i omkostningerne. Princippet

om ligebehandling er defineret i direktivet om gennemførel-

se af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i

forbindelse med adgang til og levering af varer- og tjeneste-

ydelser. Direktivet indebærer et forbud mod direkte såvel

som indirekte forskelsbehandling, men fastslår også, at prin-

cippet om ligebehandling ikke kræver, at der altid skal leve-

res faciliteter til mænd og kvinder på et fælles grundlag, så

længe de ikke leveres på gunstigere betingelser til medlem-

mer af det ene køn. Et væsentlighedskrav som det Liberal

Alliance foreslår, harmonerer endvidere med betingelserne i

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 35,

stk. 3, som ændret ved tillægsprotokol 14, art. 12, som også

opererer med et krav om væsentlig ulempe, før en sag kan

blive realitetsbehandlet ved den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol.

En indførelse af en bagatelgrænse som forslået i æn-

dringsforslaget vil derfor være i overensstemmelse med hen-

sigten bag den danske ligestillingslov, ligesom det umiddel-

bart vil følge Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Såfremt der indføres en bagatelgrænse som foreslået, vil

det forventeligt ikke længere være nødvendigt med for-

mandsafgørelser eller en særlig adgang for Institut for Men-

neskerettigheder til at indbringe principielle sager, da alle de

sager, der vil blive behandlet, vil have mere principiel ka-

rakter end mange af de sager, som Ligebehandlingsnævnet

behandler i dag. Derfor kan det også på sigt overvejes at op-

hæve bestemmelserne herom, såfremt de viser sig at være

overflødige.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-

rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-

gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-

get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-

linger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller

et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/

mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(LA), tiltrådt af <>:

§ 1

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8

En klage kan alene indbringes for Ligebehand-

lingsnævnet, hvis det skønnes, at den krænkede har været

udsat for væsentlig ulempe.«

[Indførelse af krav om væsentlig ulempe ved indbringelse af

sager for Ligebehandlingsnævnet]

Af et

mindretal

(V og KF), tiltrådt af <>:

Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 13 indsættes:

»Regler om gebyr

§ 01

Klageren skal betale et gebyr for behandling af en

klage ved Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 2.

Gebyret i stk. 1 tilbagetales til klageren, hvis kla-

geren får medhold i sagen, eller hvis sagen afvises fra be-

handling ved Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere

regler om størrelsen og betalingen af det i stk. 1 nævnte ge-

byr.««

[Indførelse af gebyr for indbringelse af sager for Ligebe-

handlingsnævnet]

L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at skærpe kravene for, at en sag kan indbrin-

ges for Ligebehandlingsnævnet sådan, at en sag alene kan

indbringes for nævnet, såfremt den krænkede har været ud-

sat for væsentlig ulempe. Ved vurderingen af »væsentlig

ulempe« bør der skelnes mellem forskellige typer af for-

skelsbehandling, og det bemærkes herved, at der således er

forskel på beskyttelsesinteressen i forhold til forskelsbe-

handling eksempelvis på arbejdsmarkedet og på området for

varer- og tjenesteydelser. Med ændringsforslaget sikres det,

at de mest bagatelagtige sager afskæres fra behandling ved

Ligebehandlingsnævnet.

Til nr. 2

Med

stk. 1

foreslås det, at en klager – som det også er til-

fældet på andre områder, eksempelvis ved klager til Forbru-

gerklagenævnet – skal betale et gebyr for at indgive en klage

til Ligebehandlingsnævnet. Hermed søges det sikret, at kla-

ger der indbringes for Ligebehandlingsnævnet – i højere

grad, end det er tilfældet i dag – har et reelt indhold. Det

foreslåede

stk. 2

sikrer, at klageren får klagegebyret tilbage-

betalt, hvis klageren får medhold i sin klage, eller hvis sagen

afvises fra behandling ved Ligebehandlingsnævnet. Med

stk.

foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler om størrelsen af gebyret, samt be-

talingen heraf. Det er hensigten, at gebyret fastsættes til 500

kr. På denne måde kommer gebyret til at ligge på et rimeligt

niveau, der ikke vurderes at ville afholde klagere fra at ind-

bringe sager for Ligebehandlingsnævnet, og det er samtidig

et niveau, der minder om gebyret for indbringelse af klager

til Forbrugerklagenævnet, som dette vil være efter 1. okto-

ber 2015, hvor lov om alternativ tvistløsning i forbindelse

med forbrugerklager træder i kraft.

Yildiz Akdogan (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Prehn (S) Karin Gaardsted (S) Troels Ravn (S) Astrid Krag (S)

Lennart Damsbo-Andersen (S) Liv Holm Andersen (RV)

nfmd.

Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV)

Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Stine Brix (EL)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Louise Schack Elholm (V) Karen Ellemann (V) Jane Heitmann (V) Jakob Engel-Schmidt (V)

Finn Thranum (V) Mads Rørvig (V) Inger Støjberg (V) Fatma Øktem (V) Pia Adelsteen (DF) Liselott Blixt (DF)

Martin Henriksen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Merete Riisager (LA)

fmd.

Charlotte Dyremose (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 4: 2. udkast til betænkning

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 197

Bilagsnr. Titel

Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 197

Spm.nr.

Titel

Spm. om ministeren kan bekræfte, at sager vedrørende kønsbaseret

prisdifferentiering som eksempelvis »Galopbane-sagen«, der blev af-

gjort af Ligebehandlingsnævnet den 11. maj 2015, fortsat vil kunne

indbringes for Ligebehandlingsnævnet, hvis lovforslaget bliver vedta-

get, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt andre EU-lande, herunder Tyskland, fortolker for-

buddet mod kønsbaseret diskrimination ligeså vidtgående som Ligebe-

handlingsnævnet i sager om eksempelvis prisforskelle på barer og nat-

klubber, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

Spm. om, hvorvidt Ligebehandlingsnævnets fortolkning af forbuddet

mod kønsbaseret diskrimination stemmer overens med retspraksis fra

EU-domstolen, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå