Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197 Bilag 1
Offentligt
1524432_0001.png
LIGESTILLLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
17-04-2015
Ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet
Sagsnr. 2015 - 1122
CAL
Kathrine Storm Waage
Myndighed/Afsender
Lovens ikrafttrædelsesdato
Kontaktperson
Telefon
E-mail
Beskæftigelsesministeriet
1. juli 2015
Kathrine Storm Waage
7220 5093
[email protected]
Baggrund for loven
Ligebehandlingsnævnet er igennem længere tid blevet kritiseret for at behandle sa-
ger af bagatelagtig eller kuriøs karakter, hvilket kan have en negativ følgevirkning
på den generelle ligestillingsdebat og påvirke respekten omkring Ligebehandlings-
nævnets arbejde.
Regeringen og alle Folketingets partier er derfor blevet enige om, at der er grund til
at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde, således at Ligebehandlingsnævnet fo-
kuserer på reelle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af mere ba-
gatelagtig eller kuriøs karakter. Regeringen og partierne i Folketinget har således
indgået en politisk aftale om at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde.
Lovforslagets formål
Målretningen af Ligebehandlingsnævnets arbejde skal ske ved, at Ligebehand-
lingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der
klager, har en individuel og aktuel interesse i en konkret sag.
Endvidere indføres der mulighed for, at et medlem af Ligebehandlingsnævnets
formandskab kan træffe afgørelser i sager, hvor der er etableret en fast praksis.
Lovforslaget medfører tillige, at Institut for Menneskerettigheder tillægges kompe-
tence til at indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig inte-
resse om ulovlig forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet, selvom ingen
borger har indbragt sagen for nævnet.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over diskrimination pga. køn, race,
hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap
eller national, social eller etnisk oprindelse. Lovforslaget ændrer ikke herved, men
angår alene Ligebehandlingsnævnets kompetence og organisation. Den del af lov-
forslaget, der giver mulighed for at træffe formandsafgørelser, og som giver Institut
L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren
for Menneskerettigheder mulighed for at indbringe visse sager for nævnet, retter
sig således ikke til potentielle klagere, men til de berørte myndigheder - Ligebe-
handlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder.
Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af krav om retlig interesse, hvoref-
ter Ligebehandlingsnævnet fremover ikke vil behandle en klage, medmindre klager
har en aktuel og individuel interesse i at få denne prøvet ved nævnet, retter sig der-
imod såvel til Ligebehandlingsnævnet som til personer, der ønsker at klage over en
mulig ulovlig forskelsbehandling.
Beskæftigelsesministeriet har spurgt Ligebehandlingsnævnet, om det er nævnets
vurdering, at lovforslagets konsekvenser vil være forskellige de to køn imellem.
Ligebehandlingsnævnet har oplyst, at der ikke findes opgørelser over, hvilke af
disse klagere, der vil kunne blive berørt af lovforslaget. Ligebehandlingsnævnet har
videre oplyst, at stort set lige mange mænd og kvinder gennem årene har klaget til
Ligebehandlingsnævnet. Der er en tendens til, at kvinder oftere klager over for-
skelsbehandling i arbejdslivet, mens mænd klager over forskelsbehandling i fritids-
og familielivet. Mange afgørelser drejer sig om afskedigelse i forbindelse med gra-
viditet og barsel- og forældreorlov. Størstedelen af klagerne kommer fra kvinder,
men nævnet har dog også behandlet mange klager fra mænd, der er blevet afskedi-
get i forbindelse med fædre- og forældreorlov.
Kvinder klager også over manglende ligeløn og kønsdiskriminerende reklamer,
mens mænd klager over prisforskelle, idet det ofte er billigere eller gratis for kvin-
der at få adgang til forlystelseslivet.
Inden for de senere år har nævnet også fået flere henvendelser fra fædre, der føler
sig diskrimineret af myndighederne navnlig i forbindelse med digital post. Det kan
for eksempel være, når en kommune vælger, at det kun er barnets mor, der skal ha-
ve brev om indskrivning i skole.
Samlet vurdering
Lovforslaget er i sin formulering og hensigt kønsneutralt. Beskæftigelsesministeriet
vurderer heller ikke, at lovforslaget indirekte vil have væsentlige konsekvenser for
det ene køn frem for det andet. Kvinder og mænd indgiver således omtrent lige
mange klager til Ligebehandlingsnævnet og ud fra, hvordan klagerne til nævnet
fordeler sig mellem kønnene, er der ikke skabt formodning for, at det ene køn i hø-
jere grad vil få sin klage afvist på grund af manglende retlig interesse.
2