L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

17-04-2015

Ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet

Sagsnr. 2015 - 1122

CAL

Kathrine Storm Waage

Myndighed/Afsender

Lovens ikrafttrædelsesdato

Kontaktperson

Telefon

E-mail

Beskæftigelsesministeriet

1. juli 2015

Kathrine Storm Waage

7220 5093

[email protected]

Baggrund for loven

Ligebehandlingsnævnet er igennem længere tid blevet kritiseret for at behandle sa-

ger af bagatelagtig eller kuriøs karakter, hvilket kan have en negativ følgevirkning

på den generelle ligestillingsdebat og påvirke respekten omkring Ligebehandlings-

nævnets arbejde.

Regeringen og alle Folketingets partier er derfor blevet enige om, at der er grund til

at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde, således at Ligebehandlingsnævnet fo-

kuserer på reelle ligestillingsmæssige problemstillinger frem for sager af mere ba-

gatelagtig eller kuriøs karakter. Regeringen og partierne i Folketinget har således

indgået en politisk aftale om at målrette Ligebehandlingsnævnets arbejde.

Lovforslagets formål

Målretningen af Ligebehandlingsnævnets arbejde skal ske ved, at Ligebehand-

lingsnævnet fremover alene skal kunne behandle en klage, hvis den person, der

klager, har en individuel og aktuel interesse i en konkret sag.

Endvidere indføres der mulighed for, at et medlem af Ligebehandlingsnævnets

formandskab kan træffe afgørelser i sager, hvor der er etableret en fast praksis.

Lovforslaget medfører tillige, at Institut for Menneskerettigheder tillægges kompe-

tence til at indbringe sager af principiel karakter eller af almindelig offentlig inte-

resse om ulovlig forskelsbehandling for Ligebehandlingsnævnet, selvom ingen

borger har indbragt sagen for nævnet.

Den primære målgruppe for lovforslaget

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over diskrimination pga. køn, race,

hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap

eller national, social eller etnisk oprindelse. Lovforslaget ændrer ikke herved, men

angår alene Ligebehandlingsnævnets kompetence og organisation. Den del af lov-

forslaget, der giver mulighed for at træffe formandsafgørelser, og som giver Institut

L 197 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

for Menneskerettigheder mulighed for at indbringe visse sager for nævnet, retter

sig således ikke til potentielle klagere, men til de berørte myndigheder - Ligebe-

handlingsnævnet og Institut for Menneskerettigheder.

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af krav om retlig interesse, hvoref-

ter Ligebehandlingsnævnet fremover ikke vil behandle en klage, medmindre klager

har en aktuel og individuel interesse i at få denne prøvet ved nævnet, retter sig der-

imod såvel til Ligebehandlingsnævnet som til personer, der ønsker at klage over en

mulig ulovlig forskelsbehandling.

Beskæftigelsesministeriet har spurgt Ligebehandlingsnævnet, om det er nævnets

vurdering, at lovforslagets konsekvenser vil være forskellige de to køn imellem.

Ligebehandlingsnævnet har oplyst, at der ikke findes opgørelser over, hvilke af

disse klagere, der vil kunne blive berørt af lovforslaget. Ligebehandlingsnævnet har

videre oplyst, at stort set lige mange mænd og kvinder gennem årene har klaget til

Ligebehandlingsnævnet. Der er en tendens til, at kvinder oftere klager over for-

skelsbehandling i arbejdslivet, mens mænd klager over forskelsbehandling i fritids-

og familielivet. Mange afgørelser drejer sig om afskedigelse i forbindelse med gra-

viditet og barsel- og forældreorlov. Størstedelen af klagerne kommer fra kvinder,

men nævnet har dog også behandlet mange klager fra mænd, der er blevet afskedi-

get i forbindelse med fædre- og forældreorlov.

Kvinder klager også over manglende ligeløn og kønsdiskriminerende reklamer,

mens mænd klager over prisforskelle, idet det ofte er billigere eller gratis for kvin-

der at få adgang til forlystelseslivet.

Inden for de senere år har nævnet også fået flere henvendelser fra fædre, der føler

sig diskrimineret af myndighederne navnlig i forbindelse med digital post. Det kan

for eksempel være, når en kommune vælger, at det kun er barnets mor, der skal ha-

ve brev om indskrivning i skole.

Samlet vurdering

Lovforslaget er i sin formulering og hensigt kønsneutralt. Beskæftigelsesministeriet

vurderer heller ikke, at lovforslaget indirekte vil have væsentlige konsekvenser for

det ene køn frem for det andet. Kvinder og mænd indgiver således omtrent lige

mange klager til Ligebehandlingsnævnet og ud fra, hvordan klagerne til nævnet

fordeler sig mellem kønnene, er der ikke skabt formodning for, at det ene køn i hø-

jere grad vil få sin klage afvist på grund af manglende retlig interesse.