Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 196
Offentligt
1532605_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(L 196), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B.
Olsen (LA).
21-05-2015
Sagsnr. 2014-3715
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren bekræfte, at en direktør omfattet af bestemmelsen i § 11, stk. 3, ik-
ke er berettiget til en engangskompensation efter § 11, stk. 1?”
Endeligt svar:
Loven om ansættelsesklausuler angår primært forholdet mellem lønmodtagere og
arbejdsgivere. Det fremgår dog af § 11, stk. 3, at § 11, stk. 1 og 2 også gælder for
andre end lønmodtagere, som af konkurrencehensyn har påtaget sig en forpligtelse
til ikke at drive forretning eller anden virksomhed af en vis art eller tage ansættelse
i en konkurrerende virksomhed. Bestemmelsen kan derfor også omfatte fx selv-
stændige erhvervsdrivende eller administrerende direktører.
Bestemmelserne om kompensation efter lovforslagets kapitel 4 gælder for forhol-
det mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Henvisningen til reglerne om en løn-
modtageres ret til engangsbeløbet ved en arbejdsgivers opsigelse af ansættelsesfor-
holdet – herunder også en ansættelsesklausul – i § 11, stk. 1, bevirker således ikke,
at fx en administrerende direktør eller en selvstændig erhvervsdrivende, som har
påtaget sig en konkurrenceklausul, får ret til et engangsbeløb efter reglerne i kapitel
4 eller har krav på, at betingelserne i kapitel 3 skal være opfyldt for, at konkurren-
ceklausulen er gyldig.
Jeg kan henvise til, at det fremgår af bemærkningerne til § 11, at bestemmelsen
skal videreføre retstilstanden fra den gældende aftalelovs § 38. Aftalelovens § 38
ophæves med lovforslagets § 15 og erstattes på sin vis af lovforslagets § 11.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen