Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 196
Offentligt
1531364_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(L 196 – bilag 1), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ud-
valget.
Spørgsmål nr. 1:
19. Maj 2015
J.nr. 2014-3715
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. april 2015 fra PROSA, jf. L
196 - bilag 1.”
Endeligt svar:
Lovforslaget L 196 er en udmøntning af den politiske delaftale nr. 57 i ”En aftale
om en vækstpakke” fra juni 2014.
Jeg mener, at lovforslaget indeholder en god balance og har den rette incitaments-
struktur. De nye og stramme betingelser til de forskellige typer af ansættelsesklau-
suler skal medvirke til, at arbejdsgiverne motiveres til nøje at overveje nødvendig-
heden af at benytte ansættelsesklausuler. Såfremt arbejdsgiverne har et behov for at
benytte sig af ansættelsesklausuler, skal kortvarige ansættelsesklausuler så vidt mu-
ligt vælges.
Prosa anfører i sin henvendelse, at lovforslaget bør medføre omkostninger for ar-
bejdsgiverne. Samlet set vurderes lovforslaget, hvilket fremgår af de almindelige
bemærkninger, at medføre administrative byrder for de arbejdsgivere, som vælger
at benytte sig af klausulerne, særligt på grund af de strammere betingelser for at
benytte ansættelsesklausuler. Omkostningerne ved de samlede faktiske administra-
tive byrder for erhvervslivet er vurderet til ikke at overstige 4 mio. kr. på sam-
fundsniveau årligt.
Prosas gengivelse af kompensationsreglerne i lovforslaget er ikke helt retvisende.
Lønmodtageren, som er omfattet af en ansættelsesklausul, vil fx have ret til et en-
gangsbeløb på to måneders kompensation, hvad enten der er tale om en konkurren-
ceklausul, en kundeklausul eller en kombineret ansættelsesklausul, og der vil ikke
ske en nedsættelse af engangsbeløbets størrelse, hvis lønmodtageren får et såkaldt
andet passende arbejde. Engangsbeløbet skal således også betales, hvis en aftale
om en ansættelsesklausul opsiges i det løbende ansættelsesforhold efter de betin-
gelser, som fremgår af lovforslagets § 10.
I lovforslaget er der fire nye kompensationsgrader, som fastsætter, hvordan den lø-
bende kompensation skal beregnes. Kompensationsgraderne kan illustreres således:
 L 196 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/4-2015 fra PROSA, til beskæftigelsesministeren
1531364_0002.png
Kompensationsgrad
1
2
3
4
60 pct.
40 pct.
24 pct.
16 pct.
Klausulens varighed
Op til 12 måneder
Op til 6 måneder
Op til 12 måneder
Op til 6 måneder
Lønmodtager har an-
det passende arbejde
Nej
Nej
Ja
Ja
Med lovforslaget vil en arbejdsgiver således ikke, som det er tilfældet i dag, kunne
modregne hele lønnen fra en lønmodtagers nye passende arbejde.
En lønmodtager – der som i Prosas regneeksempel – tjener 50.000 kr. om måneden,
og er omfattet af fx en konkurrenceklausul af op til 6 måneders varighed, vil der-
med være omfattet af en kortvarig klausul, som giver ret til kompensation på 40
pct. af lønnen på fratrædelsestidspunktet. De første to måneders kompensation ud-
betales som et engangsbeløb. Engangsbeløbets størrelse vil i dette eksempel udgøre
to gange 40 pct. af månedslønnen på fratrædelsestidspunktet altså 40.000 kr. i en-
gangsbeløb.
Herefter vil den løbende kompensation for de sidste 4 måneder, som klausulen va-
rer, blive nedsat til 16 pct. af lønnen hos den tidligere arbejdsgiver, hvis lønmodta-
geren får et nyt passende arbejde, hvilket vil sige 8.000 kr. om måneden. Dette be-
løb skal således lægges til den indtægt lønmodtageren måtte få fra det nye andet
passende arbejde.
Kan lønmodtageren ikke finde et andet passende arbejde, og hvis vedkommende
opfylder sin tabsbegrænsningspligt, har lønmodtageren fortsat ret til en løbende
kompensation fra den tidligere arbejdsgiver på 40 pct. af lønnen, altså 20.000 kr.
om måneden. Dette beløb kan modtages uden modregning i eventuelle arbejdsløs-
hedsdagpenge.
Prosa efterspørger desuden i deres henvendelse en opstramning af reglerne om
hvilke lønmodtagere, som fremover kan mødes med ansættelsesklausuler.
Lovforslaget indeholder en opstramning, bl.a. fordi der fremover stilles krav om, at
en lønmodtager først kan mødes med en konkurrenceklausul, hvis vedkommende
er ”helt særligt betroet”. Hertil kommer, at arbejdsgiveren skriftligt skal angive
over for lønmodtageren hvilke forhold i ansættelsen, som gør det påkrævet at indgå
en aftale om en konkurrenceklausul.
Prosa anfører derudover, at der ikke er nogen konsekvenser for en arbejdsgiver,
hvis arbejdsgiveren har ladet en lønmodtager være omfattet af en ugyldig ansættel-
sesklausul.
En lønmodtager kan selv konstatere, at en ansættelsesklausul er ugyldig, hvis den
fx står til at vare mere end et år. I så fald kan lønmodtageren opfatte klausulen som
bortfaldet og er ikke forpligtet til at følge ansættelsesklausulen.
Afslutningsvist henviser Prosa til spørgsmålet om eventuel kompensation for ulov-
lige jobklausuler til en omfattet lønmodtager. Emnet blev også drøftet i forbindelse
med vedtagelsen af jobklausulloven.
2
 L 196 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/4-2015 fra PROSA, til beskæftigelsesministeren
Jobklausulloven (lov nr. 460 af 17. juni 2008) trådte i kraft den 1. juli 2008. Den
daværende beskæftigelsesminister angav i forbindelse med vedtagelsen, at forligs-
kredsen bag loven senest den 1. juni 2010 ville drøfte og vurdere behovet for juste-
ringer af loven. Til brug herfor blev gennemført en høring af arbejdsmarkedets par-
ter samt en gennemgang af reglerne og retspraksis på området. Resultatet af evalu-
eringen blev offentliggjort i Rapport om jobklausulloven fra maj 2010. Evaluerin-
gen resulterede ikke i ændringer af loven.
Jeg er tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget i den politiske delaftale i vækst-
pakken fra juni 2014 kan støtte helt at forbyde jobklausuler med få undtagelser.
Sådan et forbud gennemføres med dette lovforslag, og jobklausulloven ophæves.
Det vil således ikke være muligt at aftale nye jobklausuler fra lovens ikrafttræden
den 1. juli 2015. Eksisterende aftaler om jobklausuler vil blive ugyldige efter en
overgangsperiode fra den 1. juli 2020.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
3