Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 196 Bilag 7
Offentligt
1531057_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering ændringsforslag til lov-
forslag L 196 – lov om ansættelsesklausuler som følge af lovtekniske bemærknin-
ger fra Folketingets Lovsekretariat.
Ændringerne er alene af teknisk og præciserende karakter.
En henvisning justeres i § 4.
I ændringerne af §§ 5 og 6 præciseres det, at lønmodtageren skriftligt skal have ud-
leveret oplysninger
om forholdene,
der er nævnt i de to bestemmelser med henblik
på at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, hvilke oplysninger der skal udleveres til
lønmodtageren.
I § 8 og § 9 præciseres det, at lønmodtagerens tabsbegrænsningspligt ikke får be-
tydning for retten til engangsbeløb. I § 9 indskrives det tydeligere, at tabsbegræns-
ningspligten også gælder for de såkaldte kombinerede klausuler. Ordlyden af § 9
justeres desuden sprogligt.
I § 11, stk. 1 indsættes en henvisning, og i § 12 udgår en henvisning, som er over-
flødig.
I § 14 indsættes en ændring af funktionærlovens § 21, som indeholder en henvis-
ning til funktionærlovens §§ 18 og 18 a, som ophæves med lovforslaget.
Lovforslaget blev fremsat den 29. april 2015 og 1. behandlet den 8. maj 2015. Lov-
forslaget forventes 2. behandlet den 2. juni 2015 og 3. behandlet den 4. juni 2015.
19. maj 2015
J.nr. 2014-3715
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen