Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 195:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning).

Af justitsministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 29.04.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Martin Geertsen, Venstre. Værsgo.

Tak. Og det skal jeg gøre usædvanlig kort. For Venstre er den her sag sådan set rimelig enkel og oplagt.

Vi ønsker for det første, at Danmark skal vedblive med at være en del af Dublinforordningen, og for det andet ønsker vi at sikre en god og sikker og sober måde, hvorpå man registrerer de asylansøgere, der kommer til et medlemsland. Derfor støtter Venstre ganske enkelt en implementering af Eurodac-forordningen i lovforslaget her – et lovforslag, som sikrer en gennemførelse af de nødvendige lovændringer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Ole Hækkerup, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak, fru formand. Også Socialdemokraterne kan støtte det her lovforslag. Vi er tilhængere af et system, hvor der er regler i Europa for, hvilket land der skal behandle eksempelvis en ansøgning om asyl. De konkrete regler for det er så blevet revideret, og det er denne revision, vi med dette forslag gennemfører i dansk lovgivning.

Forordningen sikrer en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen ved at fastlægge kriterier og procedurer, der kan afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af eksempelvis en asylansøger. Det giver både mening og skaber klarhed om, hvor hvilke flygtninge bevæger sig i Europa, og samtidig giver det som sagt mulighed for at håndhæve Dublinkonventionen.

Selve lovforslaget indeholder en række tekniske ændringer. Det er f.eks. ændring af tidsfristerne, udvidelse af, hvilke oplysninger som skal videregives, og at oplysninger modtaget fra det centrale Eurodac-system ikke må stilles til rådighed for internationale organisationer, private institutioner eller lande, som i øvrigt ikke er tilsluttet EU. Alt i alt er der tale om en forbedring af reglerne, der sikrer en mere effektiv anvendelse af Dublinforordningen.

Hertil skal bemærkes, at dette lovforslag udelukkende drejer sig om at kunne gennemføre de bestemmelser i den nye Eurodac-forordning, som allerede er omfattet af Danmarks parallelaftale med EU. På grund af Danmarks retsforbehold skal Danmark indgå en supplerende aftale om adgangen til Eurodac-oplysninger, med henblik på at sikre at Danmark kan deltage i denne del af forordningen. Som det fremgår af lovforslaget, afventer vi netop nu denne forhandling.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Ole Hækkerup om noget. Som jeg forstår lovforslaget og den forordning, som ligger bag, skal underretningen til udlændingen, som bl.a. får registreret sit fingeraftryk, som noget nyt ske skriftligt og om nødvendigt mundtligt.

Jeg synes, det virker unødvendigt bureaukratisk at lægge det ekstra lag ind. For hvis det er, at man skal til at rekvirere tolke til f.eks. at underrette personen om, hvorfor man tager vedkommendes fingeraftryk, så er det jo nogle ressourcer, som vil gå fra andet arbejde inden for politiet. Jeg kan ikke se, at det er beskrevet i lovforslaget, altså hvor man så skal tage de penge fra.

Hvordan ser den socialdemokratiske ordfører på det? For det er vel ikke helt billigt at sørge for, at materialet bliver oversat til et sprog, så folk kan forstå det, og det er vel heller ikke helt billigt at rekvirere en tolk, hvis man ikke forstår det, der står på papiret.

Tak. Ordføreren.

Det første, jeg skal huske, er, at jeg skal takke hr. Martin Henriksen for at spørge mig. For i min indledende ordførertale fik jeg ikke sagt, at jeg også talte på vegne af Det Radikale Venstre. Således er det hr. Martin Henriksen, der er blevet adgangsbilletten til at sørge for, at jeg fik husket De Radikale også – og det er vigtigt. De tilslutter sig selvfølgelig også det her forslag.

Det andet er så, om det præcis skal fortolkes, sådan som hr. Martin Henriksen siger. Det er jeg på stående fod en lille smule usikker på. Som udgangspunkt har jeg det sådan, at jeg altid synes, det er bedst, hvis folk forstår de afgørelser, der er truffet, og at sikre sig det skal selvfølgelig stå i et rimeligt forhold til udgifterne. Det mener jeg sådan set må være udgangspunktet for, hvad man træffer af forvaltningsafgørelser, altså hvordan det præcis skal fortolkes, når man implementerer forordningen i dansk lovgivning, altså hvilken rækkevidde der er i det. Jeg forstod, at det lå i hr. Martin Henriksens spørgsmål.

Hvis man skal have et fuldstændig autoritativt svar på det, tror jeg i virkeligheden, vi skal ud i at have et skriftligt spørgsmål til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I Dansk Folkeparti mener vi jo grundlæggende, at det er fornuftigt med fælles registrering på det her område, og at det grundlæggende er fornuftigt, at man kan udveksle informationer.

Derfor plejer Dansk Folkeparti jo også at støtte forslag, som minder meget om det forslag, vi har her vedrørende Eurodac, og jeg medgiver, at det kan være en god idé at indsætte de foreslåede frister i lovgivningen.

Men jeg synes også, det er relevant at spørge, hvor godt den fælles registrering virker i dag. Hvor meget får vi egentlig ud af det samarbejde, som vi har i forvejen? For vi udveksler jo allerede informationer, som det er i dag.

Hvis vi tager Dublinaftalen, kan vi se, at der for nuværende sidder ca. 200 asylansøgere, som vi ikke kan sende til Italien, til trods for at vi jo faktisk har nogle fælles aftaler på området, og til trods for at vi allerede udveksler informationer med Italien. Så der er jo noget, der ikke fungerer helt efter planen, så vi vil stille en række uddybende spørgsmål i udvalget.

Eksempelvis vil vi spørge ind til, hvorfor forslaget vurderes til at være tæt på udgiftsneutralt, når politiet pålægges at informere udlændinge skriftligt og mundtligt, og når det fremgår, at det er noget nyt. Det må jo trække ressourcer ud af systemet, og det er vel ressourcer, som man godt kunne tro kunne bruges andre steder i politiets arbejde.

Jeg synes, det er lidt tankevækkende, at samtidig med at man – sådan som jeg læser lovforslaget – faktisk pålægger politiet nogle ekstra omkostninger, så skriver man til sidst i lovforslaget, på side 12, at det ikke vurderes at have de store økonomiske udgifter for det offentlige. Begge ting kan jo ikke være rigtige – det stritter i hvert fald i hver sin retning.

Vi vil også spørge ind til, hvorfor tredjelande ikke må få del i oplysningerne. Hvis det er sådan, at et tredjeland, Australien, USA, eller hvem det nu kan være, har en interesse i at få delt nogle af de oplysninger, vi har, i det fælles register, og vi tilsvarende måske har interesse i at få nogle oplysninger fra de lande, hvorfor skal man så afskære sig muligheden for at udveksle oplysninger med hinanden om konkrete personer, hvis det kan være fordelagtigt for alle parter?

Vi vil også bede justitsministeren om en kommentar til høringssvaret fra Retspolitisk Forening, hvor der er nogle betragtninger omkring, hvordan lovforslaget spiller sammen med den aftale, som en række EU-positive partier har lavet herinde, om at afskaffe retsforbeholdet.

Så vi går ind i udvalgsbehandlingen med et kritisk syn på lovforslaget, og så ser vi, hvad der kommer ud af drøftelserne i udvalget, og om der kommer nogle gode svar fra justitsministeren. Det skal være bemærkningerne.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre til fru Pernille Vigsø Bagge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Vi står i en af de største flygtningekriser i verdenshistorien, og det er vigtigt, at vi både hjælper flygtninge i nærområderne og dem, der har et beskyttelsesbehov, når de ankommer til Europa. Vi skal naturligvis være opmærksom på, at vi skal hjælpe dem, som har et akut beskyttelsesbehov, og har man ikke det, skal man sendes hjem. Vi bakker op om Dublinforordningen og dermed også om, at vi har et effektivt fingeraftryksregister. Det er derfor svært at være imod dette forslag, som gør registeret bedre og øger sikkerheden for dem, som afgiver fingeraftryk.

Men jeg vil også godt sige, at det måske ikke er hensigtsmæssigt, at Sydeuropa skal stå alene med det store flygtningepres. Vi risikerer, at systemerne bryder sammen, og at registrering ikke sker, eller at der ikke kan ske tilbagesendelse. Det ville måske være mere hensigtsmæssigt, hvis vi fik lukket op for en diskussion om fordeling af flygtninge i EU. Der er visse østlande og f.eks. også Portugal, som ikke løfter ret meget, og det kunne man måske med rette starte med at kræve.

Afslutningsvis skal vi fra SF's side beklage, at der ikke er givet en ordentlig høringsfrist. Det er ikke o.k. over for de organisationer, der arbejder seriøst med disse problemstillinger. Men SF kan støtte forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Vi kan ikke støtte forslaget. Vi synes sådan set, det er vældig fornuftigt, at man prøver at forholde sig til flygtningeopgaven samlet i Europa, og vi synes sådan set også, det er fornuftigt nok, at man har en form for fælles registrering.

Til gengæld synes vi, det ville være endnu mere fornuftigt, hvis man så prøvede at få en mere fair fordeling af de flygtninge, der kommer til Europa. Jeg tror, alle kan se, hvor stor en opgave, f.eks. et land som Italien står med lige nu. Der mener jeg godt vi kunne løfte i fællesskab, men det er jo ikke det, som det her forslag handler om.

Vi er principielt kritiske over for Eurodac-systemet på grund af muligheden for, at politi og efterretningstjeneste får adgang til de her fingeraftryk, selv om der er tale om mennesker, som jo ikke har gjort noget kriminelt eller er mistænkt for noget. De har sådan set bare søgt asyl. Vi andre er jo heller ikke sådan registreret med fingeraftryk, medmindre vi har været mistænkt. Med det her forslag giver man en øget beføjelse til politiet, så derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det drejer sig om et fingeraftryksregister. Da det blev vedtaget, var Danmark ikke med. Vi var så med i en parallelaftale, og det er sådan set den, der gøres mere permanent nu. Derfor kan vi støtte, at Danmark er med i det for at forhindre grænseoverskridende kriminalitet.

Man kan så håbe – hvis det virkelig er vedtaget i Europa og flere lande er med – at også sydeuropæiske lande tager deres opgave alvorligt og sørger for, at registreringen er seriøs. For det er forudsætningen for, at det også i praksis kan virke og man i højere grad kan modvirke grænseoverskridende kriminalitet, som man ellers ikke ville kunne gribe ind over for eller opdage eller få noteret.

Så vi mener, det er et skridt i den rigtige retning, og derfor kan vi stemme for forslaget.

Tak til ordføreren. Da den konservative ordfører ikke ser ud til at være til stede, er det nu justitsministeren. Værsgo.

Tak. Det kan jeg gøre hurtigt, for som det allerede er sagt her fra talerstolen, gennemfører vi jo en forordning, som allerede er vedtaget. Og det er selvfølgelig vigtigt for Danmark, at vi er med netop her for at sikre et effektivt Dublinsystem. Det tror jeg er uhyre vigtigt for vores evne til overhovedet at håndtere de flygtningeudfordringer, vi desværre står over for.

Lad mig med det samme besvare spørgsmålet fra hr. Martin Henriksen, hvad angår sprog og politiets ressourceforbrug.

Hvis jeg har forstået det korrekt, vil der blive lavet en pjece på de gængse flygtningesprog, der er behov for, med lige præcis de her oplysninger. Den bliver lavet på europæisk plan af EU, og det er så den, der vil blive udleveret helt konkret. Så det skulle sådan set ikke i sig selv være ressourcekrævende.

Ellers takker jeg for behandlingen, og vi skal selvfølgelig nok få besvaret de forskellige spørgsmål, der måtte blive stillet.

Tak til ministeren. Der er et spørgsmål fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo

Tak for det. Ja, det står også i lovforslaget, at der vil blive udarbejdet en EU-pjece, som beskriver de pågældende udlændinges rettigheder, og den EU-pjece kan så bruges i Danmark. Det er ikke nødvendigvis noget, der beroliger Dansk Folkeparti, vil jeg så sige.

Men der står jo også i lovforslaget, at ud over at man skal udarbejde sådan en fælleseuropæisk pjece, skal man så, hvis det er sådan, at budskabet ikke bliver forstået, overlevere budskabet mundtligt. Det må jo alt andet lige betyde, at man så skal rekvirere en tolk, og det skal politiet så sørge for. Det koster noget, det er jo ikke gratis. Og hvor tager man så de penge fra? Det er sådan set det, der er spørgsmålet. Kunne ministeren komme ind på det?

Så sagde ministeren også noget meget relevant, nemlig at vi netop skal sørge for, at vi har et effektivt Dublinsystem. Men hvordan synes ministeren det harmonerer med, at der, som det har været fremme for ikke så forfærdelig lang tid siden, sidder op til 200 personer i Danmark, som vi faktisk gerne ville sende tilbage til Italien og burde kunne sende tilbage til Italien, men som vi ikke kan sende tilbage, fordi italienerne ikke reagerer på de henvendelser, som der er fra de danske myndigheder?

Tak. Ministeren.

Jamen det er da et yderst relevant spørgsmål at stille. Og jeg tror, det er åbenbart for enhver, at Dublinsystemet er under pres. Vi har set det i Grækenland allerede for år tilbage, og vi ser det aktuelt i forhold til Italien.

Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i Dublinsystemet. Det skal være sådan, at det første europæiske land, man kommer til, er det sted, hvor man er asylansøger, hvis man indgiver en ansøgning om asyl. Ellers kan vi ikke på nogen som helst måde styre og håndtere den meget, meget svære flygtningeudfordring, vi står over for.

De konkrete problemer der er, eksempelvis omkring Italien, forsøger vi jo at håndtere bilateralt og igennem det europæiske samarbejde så godt, vi overhovedet kan.

Hr. Martin Henriksen.

Ministeren mangler stadig væk at svare på, hvordan man skal håndtere det. Hvis de pågældende personer ikke forstår det, de får udleveret skriftligt, så må det være sådan, at man rekvirerer en tolk, og hvem skal så betale for det? Jeg går ikke ud fra, at vi bare kan sende regningen ned til EU, selv om pengene jo i sidste ende kommer det samme sted fra. Det var den ene del af det.

Den anden del af det er, at jeg heller ikke synes, ministeren var helt klar i mælet på, hvad vi skal gøre i forhold til Italien for at få dem til at tage de pågældende asylansøgere tilbage. Jeg har forstået det sådan – det er også det, der er fremgået af pressen – at de italienske myndigheder simpelt hen har ignoreret Danmark i en periode, og på et tidspunkt er man nået frem til at give sådan en generel garanti for, at man behandler folk ordentligt, hvis de bliver sendt tilbage. Men man mangler den garanti, der gælder for hver enkelt familie eller hver enkelt person.

Hvor langt er man i forhold til det? For det her lovforslag ændrer jo ikke på, at Dublinsystemet ikke fungerer, som det er i dag.

Tak. Ministeren.

Det skulle gerne være sådan, at det informationsmateriale, der bliver lavet, er lavet på en så god og letforståelig måde, at man forstår, hvad det drejer sig om. Og som den socialdemokratiske ordfører sagde, er det jo altid et godt princip, ligegyldigt hvilken myndighedskontakt der måtte være tale om, at borgere faktisk forstår, hvad det er, der bliver sagt.

I forhold til diskussionen omkring Italien så står Italien jo – og det synes jeg man bliver nødt til at have en vis forståelse for – i en rigtig, rigtig svær situation med meget, meget store indrejsetal og meget tragiske begivenheder omkring Middelhavet. Det ændrer ikke på, at man skal leve op til de regler, der er i Dublinsystemet, og det forsøger vi på alle de måder, vi kan, at få Italien til at gøre.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik,. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)