Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v. (Løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udvidelse af overenskomstnævnets kompetence m.v.).

Af transportministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 29.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Thomas Danielsen for Venstre. Vi skal lige have systemet med. Men ordføreren er rigtig, og systemet siger nu det rigtige. Sådan. Værsgo.

Er ministerrokaden overstået? Der står ikke Thomas Danielsen, transportminister, men det må vi se. Tak for ordet. Jeg er afløser for Kristian Pihl Lorentzen. I hans fravær vil jeg læse hans tale op.

I februar 2015 blev der afsagt en dom, den såkaldte NORTRA-dom, om buskørselslovens § 18, stk. 2, og taxalovens § 5, stk. 5, som indebærer, at enhver kollektiv overenskomst for chauffører uanset dens indhold lever op til de pågældende bestemmelser i buskørselsloven og i taxaloven. Godskørselsloven § 6, stk. 3, er også inkluderet i lovforslaget. Lovforslaget søger at skabe klarhed over reglerne, så det præciseres, hvilke krav overenskomsten skal leve op til. Det foreslås, at indehaveren af en tilladelse til at udføre limousinekørsel, sygetransport, offentlig servicetrafik, taxakørsel, godskørsel og buskørsel skal følge bestemmelserne om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som findes i de kollektive overenskomster, der er indgået med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Der er tale om et indgreb i den danske model, og det er betænkeligt. Men på den anden side er det nødvendigt, at reglerne præciseres i kølvandet på NORTRA-dommen. Jeg må dog udtrykke en undren over, at lovforslaget intet melder om nærmere indhold af de nævnte kollektive overenskomster gældende i hele Danmark. Beklageligvis løfter lovforslaget heller ikke sløret for, hvilke arbejdsmarkedsaspekter der anses som værende repræsentative.

Regeringen er med dette lovforslag og det efterfølgende ændringsforslag gået et skridt videre end NORTRA-dommen og har udnyttet dommen om OST-tilladelserne til at foreslå mere regulering på hele taxaområdet. ATAX, som er den landsdækkende arbejdsgiverorganisation på taxaområdet, siger i deres høringssvar, at der er nogle mindre byer i Danmark, hvor de ikke er repræsenteret. Det kan derfor undre, at regeringen vil give dødsstødet til samtlige lokale overenskomster på taxaområdet på baggrund af en dom om OST-tilladelserne.

Limousinekørsel er ofte præget af freelancechauffører, og lovforslaget vil umuliggøre den type ansættelse. Det er en nødvendighed for branchen at ansætte chaufførerne freelance, fordi det er et sæsonbetinget erhverv med betydelige variationer i mængden af kørsel. Branchen vil ikke kunne aflønne chaufførerne året rundt med en fast timeløn, som f.eks. Krifas eller 3F's overenskomst forudsætter. Venstre foreslår derfor, at limousinekørsel undtages eller udtages af lovforslaget.

Afsluttende må jeg beklageligvis konstatere, at det grænser til lovsjusk, at høringssvarene til så vigtigt et lovforslag er kommet så sent, da vi først modtog dem mandag aften. Jeg har ligeledes bemærket, at en række af høringsparterne ønsker en økonomisk høring for at få skabt klarhed over forslagets økonomiske konsekvenser, før det vedtages.

Sammenfattende er Venstre positiv over for lovforslagets formål om at skabe sunde og klare konkurrencevilkår, men som nævnt har vi en række spørgsmål, som vi skal have afklaret og drøftet i udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling til lovforslaget som helhed.

Tak til ordføreren. Så er den næste ordfører hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti er overvejende positive over for forslaget. Vi er positive i forhold til at modvirke social dumping inden for erhvervet. Vi er positive i forhold til at skabe lige konkurrence i taxaerhvervet. Det var vi sådan set også med den tidligere regering, for da lukkede vi nemlig for det her uden at lave så drastiske indgreb, som man nu griber til – nemlig i forhold til det, der dengang hed EP-tilladelser, som vi ligesom hægtede op på en taxabevilling en til en. Det gjorde så også, at man ikke kunne lave de her rene selskaber – i dag er det så OST-tilladelser, tilladelse til offentlig servicetrafik – hvor man ene og alene driver den slags kørsel. Vi har jo så set med den dom, der har været, og med nogle af de eksempler, der er kommet frem, at det altså foregår på nogle højst tvivlsomme lønvilkår. Så så langt er vi faktisk enige om, at vi skal have en lige og fair konkurrence i branchen.

Der, hvor vi kan have nogle betænkeligheder – og det vil vi så selvfølgelig spørge ind til i udvalgsarbejdet – er, hvis vi her skal til at lovgive om, hvilke fagforbund man skal indgå overenskomster med. Vi har jo foreningsfrihed i Danmark, også i forhold til fagforeninger, og derfor er vi betænkelige ved den tekst, der hedder »de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark«. Det virker på mig, som om man favoriserer de røde fagforeninger, og det er vi ikke interesserede i. Vi mener, det må være noget, man afgør ude i den enkelte virksomhed, hvem man vil tegne overenskomst med, og den enkelte chauffør skal også have mulighed for at kunne være i den fagforening, som han nu har det bedst med.

Så der er rigtig mange gode tiltag i det her. Jeg synes, det er godt, vi får reguleret det område, men vi har som sagt nogle betænkeligheder. Det håber vi at vi kan nå lidt længere ind til i udvalgsarbejdet, måske få en anden formulering af det, så man ikke favoriserer en bestemt del af fagbevægelsen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested. Værsgo.

Jeg skal lige spørge lidt ind til nogle af de forbehold, som hr. Kim Christiansen tog, idet ordføreren har problemer med, hvad det er for nogle overenskomster, vi snakker om, og henviser direkte til, at man ligesom ikke vil bindes op på såkaldt røde fagforeninger osv. osv. Jeg regner jo med, at hr. Kim Christiansen er enig med mig i, at i de der landsdækkende overenskomster, som bl.a. 3F jo har indgået, er man altså to parter – der er faktisk en arbejdsgiverpart, som er den anden part i at indgå de der overenskomster, og de er jo netop derfor repræsentative.

Jeg går også ud fra, at ordføreren er enig med mig i, at det her handler om at skaffe ordnede forhold, og at lige nøjagtig taxiområdet er præget af et væld af, hvad 3F kalder for chaufføroverenskomster, men jeg kalder dem lokumsoverenskomster, hvor man ligger og aftaler sådan hen over bordet, vognmanden og en enkelt eller to chauffører, eller hvor mange han nu har, sådan hvordan man lige skærer den til.

Det er jo det, som præger taxiområdet, og det kommer man vel kun til livs, hvis man ligesom har nogle landsdækkende overenskomster at henvise til.

Ordføreren.

Jamen jeg siger ikke, at det ikke må være 3F, jeg siger heller ikke, at det ikke må være Krifa, jeg siger bare, at jeg ikke vil stå her fra Folketingets talerstol og igennem et lovforslag favorisere den ene frem for den anden. Det må arbejdsmarkedets parter finde ud af, for ellers er vi ude at blande os i noget, som vi dybest set ikke bør blande os i. Jeg er med på, at vi med den her lovgivning siger, at alle skal køre efter en overenskomst og have en ordentlig løn og nogle ordentlige arbejdsvilkår. Jeg har det også fint med, at man kan lave uddannelseskrav osv., i stedet for at det kører, som det nu engang kører i dag, hvor vi har set masser af eksempler på, at det er det rene Vilde Vesten.

Så langt er vi jo enige, men jeg mener bare ikke, at det er vores opgave herinde næsten at sætte ord på, hvem det er, man skal være medlem af.

Hr. Henning Hyllested for anden korte bemærkning.

Jo, men det gør man vel egentlig heller ikke. Man henviser vel bare i lovforslaget til de repræsentative parter, der har indgået en overenskomst, som dækker hele landet – eller sådan en eller anden smart formulering. Så siger man jo egentlig ikke, hvem man skal indgå overenskomsten med. Altså, 3F har jo nogle landsdækkende overenskomster – det har de med den såkaldte ATAX-overenskomst, man har det med det, jeg tror man kalder TA-overenskomsten, man har det med DI, den såkaldte ATD-overenskomst osv. osv. Så det er jo ikke, fordi vi sådan skal vælge – det mener jeg i hvert fald ikke lovforslaget lægger op til – men det er vel vigtigt at have nogle retningslinjer at henvise til, og det må dog være de overenskomster, som er indgået mellem to parter på arbejdsmarkedet, repræsentative parter, nemlig en arbejdsgiverpart, det er DI Transport, og det er Dansk Erhverv, og på den anden side 3F f.eks.

Ordføreren.

Men man kunne jo forestille sig, vil jeg sige til hr. Henning Hyllested, at der var en bestemt del af branchen, et stort selskab, der sagde: Jamen vi vil ikke have en 3F-overenskomst, vi vil gerne have en overenskomst med en anden fagforening. Så skal man vel have den mulighed, så længe man bare aflønner sit personale ordentligt, og at de i øvrigt er ansat på ordentlige vilkår. Det er bare der, jeg vil hen. Men det får vi belyst under udvalgsarbejdet, og så er vi alle sammen meget klogere. Det her er ikke på nogen måde religion for mig, for det vigtigste er egentlig, at vi får skabt en lige og fair konkurrence, så vi ikke får lukket flere taxaer på grund af ulige konkurrence. Så det er hovedformålet med det her, og den intention støtter vi.

Tak til hr. Kim Christiansen, DF's ordfører. Så er det hr. Andreas Steenberg som ordfører for Radikale.

I Danmark har vi valgt, at man på taxa-, bus- og godskørselsområdet skal overholde de kollektive overenskomster. Der er kommet en dom fra Højesteret, og den har udfordret den praksis, der har været i Trafikstyrelsen, når de har reguleret det her område. Og det lovforslag, vi behandler i dag, lukker det hul ved at sikre, at den ret og de regler, der er gældende i dag, også fortsat er gældende på trods af det hul, som den her dom har åbnet.

Radikale Venstre støtter, at regeringen med det her lovforslag opretholder de gældende regler. Det sikrer, at kørsel inden for bus-, gods- og taxaområdet sker på ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte og på ordentlige lønvilkår for de ansatte ligesom i dag. Hvis ikke vi gennemfører det her lovforslag, frygter vi, at hele det her arbejdsmarked bliver fuldt liberaliseret til ugunst for de mennesker, der arbejder i branchen. Det er vi ikke interesseret i, og derfor kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget. Og jeg skal hilse fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraternes ordfører, som ikke kan være til stede i dag, og sige, at Socialdemokraterne også støtter lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det Anne Baastrup som ordfører for SF.

Da mit partis ordfører, hr. Eigil Andersen, desværre ikke kan være til stede i dag, læser jeg i stedet hans tale op.

I SF mener vi, det er fantastisk godt, at lovgivningen om godskørsel, buskørsel og taxakørsel indeholder en regel om, at i de danske køretøjer skal der aflønnes efter gældende kollektive overenskomster. Set med SF's øjne var det derfor en katastrofal dom, der kom fra Højesteret i februar. Dommen underminerer princippet om dansk løn og arbejdstid, fordi den også godkender en lokalaftale som grundlag for løn og arbejdstid mellem en arbejdsgiver og hans ansatte. Herved åbnes en enorm glidebane for at undergrave overenskomsterne.

Derfor er vi i SF meget glade for, at det i dagens lovforslag præciseres, at der skal aflønnes efter landsdækkende overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.

På taxaområdet har transportministeren været lidt usikker på situationen, men vi hilser med tilfredshed, at ministeren nu har fulgt bl.a. SF's kritik og har lavet et ændringsforslag til sit eget forslag, der sikrer, at princippet om at følge landsdækkende overenskomst også kommer til at omfatte taxaområdet.

SF stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren for SF. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Henning Hyllested. Vi når det nok.

Der er strengt taget ingen grund til, at jeg står og gentager mig selv fra dengang, vi behandlede Enhedslistens beslutningsforslag nr. B 92 for ikke så længe siden. Det her handler jo om det samme, og jeg bebudede også ved den lejlighed, at det da ikke var usandsynligt, at Enhedslisten ville trække sit beslutningsforslag, hvis vi ellers kunne se, at transportministeren kom op med noget, der duede. Det sagde vi allerede dengang at det så det bestemt ud til, da lovforslaget allerede på det tidspunkt var sendt i høring, så vidt jeg husker.

Så der er ingen grund til at stå og gentage mig selv, bortset fra at jeg vil sige, at baggrunden jo var den her højesteretsdom, som pludselig bombede forholdene på taxiområdet tilbage til før...hvad siger man i sådan en sådan situation? Nu kan jeg pludselig ikke huske det ... (Tredje næstformand (Lone Loklindt): stenalderen) .. . ja, tilbage til stenalderen! Lad os bare sige det. Selv om der vel ikke kørte taxaer dengang.

Det, jeg vil frem til, er selvfølgelig, at vi dengang sagde, at vi ville opretholde vores beslutningsforslag, fordi vi mente, at der var et lille hjørne af lovforslaget, som efter vores mening ikke var på plads, fordi man netop på taxiområdet opretholdt den gamle formulering og ikke den nye formulering, man ville bruge på buskørselsloven og godskørselsloven. Nu er der så i forbindelse med lovforslaget kommet et ændringsforslag, som er sendt i høring, og som i virkeligheden langt, langt hen ad vejen imødekommer lige nøjagtig det ønske om at gå hele vejen og få hele taxilovgivningen lagt ind under de nye formuleringer, som efter vores mening er gode og skudsikre.

Så må jeg føje til: Og så alligevel ikke. Ja, det bliver jeg nødt til, vil jeg sige til fru Anne Baastrup. Ministeren har lige lidt tid til at tænke over det, og ellers må vi lige prøve at tage den under udvalgsbehandlingen. Man siger i bemærkningerne til ændringsforslaget, vil jeg godt sige, at der efter Transportministeriets opfattelse findes kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område, på området for sygetransport og offentlig servicetrafik. Så skriver man videre: det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om der også på området for taxitilladelser – jeg går ud fra, at man med taxitilladelser mener almindelig taxikørsel på taxameter – og på området for limousinekørsel findes sådanne kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og bla bla.

Det forstår jeg ikke. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Jeg henviste selv under behandlingen af vores beslutningsforslag til, at der jo findes en landsdækkende overenskomst mellem ATAX og 3F, og jeg holdt den op. Der står i § 1:

»Gyldighedsområde. Nærværende overenskomst dækker erhvervsmæssig persontransport i Danmark med tilladelse til taxi, limousine, sygetransport og offentlig servicetrafik.«

Hvis man går videre i overenskomsten, ser man f.eks., at § 5 omhandler hele spørgsmålet om provisionsløn, altså det, man aflønner taxichauffører med, når de kører på almindeligt taxameter, og i § 6 er alle forholdene om timeløn. Der står:

»Beskæftigelse i vogn med tilladelse til offentlig servicetrafik, i limousine og vogn med sygetransport tilladelse kan alene udføres på timeløn.«

Den her formulering fra ATAX-overenskomsten går igen i TA-overenskomsten, som 3F har med Dansk Erhverv, som stort set dækker hele landet minus Storkøbenhavn. Den går igen i den, der hedder ATD-overenskomsten, som 3F har med DI, som dækker en række store byer ud over hele landet og også dele af Storkøbenhavn. Og så findes der i Storkøbenhavn en eller nogle overenskomster, hvor man også kan genfinde den her formulering. Så jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor ministeren ikke tager skridtet fuldt ud og nøjes med den der nye formulering:

»...kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.«

Færdig, slut for hele taxiområdet. Så er vi på plads. Så står der den samme formulering uden tvivl osv. i buskørselsloven, i godskørselsloven og så også i taxiloven. Men bortset fra det, og det er selvfølgelig en indvending, vi gør, og som jeg håber vi kan komme på plads med, så er det her et rigtig godt lovforslag, og ændringsforslaget er også rigtig godt. Det forbedrer det endnu mere, så der skal ikke herske nogen tvivl om, at Enhedslisten selvfølgelig støtter det. Det ville bare være rart, når vi nu er i gang, at vi så kommer hele vejen. Så det skal være min opfordring til ministeren.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Så er det hr. Leif Mikkelsen for Liberal Alliance.

Det er det, og tak for det. Altså, alene det, at hr. Henning Hyllested er så begejstret, kalder på mine betænkeligheder. Det her ligner mere lidt overflødig lovgivning, som gør, at Folketinget begynder at blande sig i noget, som gør, at man næsten ikke kan se en ende på, hvad vi så kunne blande os i, og derfor vil jeg bare sige, at jeg kan indskrænke mig til at sige, at vi sådan set har de samme betænkeligheder, som Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, gav udtryk for, nemlig at man her er inde at lovgive for noget, der egentlig ikke skulle lovgives for i Folketinget, og derfor er vores indgangsreplik til det, at vi som udgangspunkt siger nej, men er selvfølgelig klar til at se på det i udvalgsarbejdet.

Men nej fra Liberal Alliance.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Så er det hr. Mike Legarth for Konservative.

Tak for det. Lovforslaget her tager jo sit udspring i den dom, der kaldes NORTRA, der blev afsagt. Der var et hul, som dommen forklarede, og nu er der så skabt et hul i overenskomsten, og det prøver man så at finde en løsning på. Jeg har det på samme måde, som jeg hørte hr. Kim Christiansen og hr. Leif Mikkelsen har det. Jeg er nemlig betænkelig ved omfanget af de tiltag, der tages i forbindelse med det her lovforslag. Med det forsøger man jo godt nok og har til hensigt at skabe klarhed, men jeg synes, at man går lige lovlig langt, med hensyn til hvad en overenskomst skal leve op til. Selvfølgelig skal der være klare linjer. Det er jeg så til gengæld også enig i, så derfor er det en grundig bearbejdning, vi må have i udvalget, hvis vi skal nå til enighed. Der er jo tale om et indgreb i den danske model. Det kommer man ikke uden om, og så må vi se, om det kan balanceres, så vi kan støtte det. Det er vi umiddelbart ikke særlig sikre på man kan. Men på den anden side anerkender vi også, at der jo skal være nogle faste regler at støtte sig til.

Der henvises i lovforslaget til det repræsentative, og det synes jeg også er rimeligt at tage stilling til. Hvem er det, og hvordan defineres det, og er det et tilfredsstillende begreb? Det må vi se på.

Så er der i høringssvarene en henvendelse fra taxaområdet, der gør opmærksom på, at i mange af lokalområderne er der allerede problemer, og der vil være nogle steder, hvor overenskomsterne ikke længere kan gælde, og hvorfor skal man afskaffe dem på baggrund af det her? Det forstår de ikke, og det forstår jeg heller ikke. Samtidig vil jeg sige, at vi har fået de høringssvar alt for sent, mandag aften i denne uge. Vi har ikke haft tid til detaljeret, grundigt at gå til bunds og få fundet ud af, hvad der er op og ned i de høringssvar. Det har vi talt om flere gange i Folketinget og under udførelsen af det parlamentariske arbejde, men det ville være hensigtsmæssigt, om vi kunne få dem noget tidligere, så vi mere grundigt kunne forholde os til dem.

Så er der dem, der tilbyder limousinekørsel, som vi jo ved fra branchen aflønnes med bonus og provisionsløn, og der er masser af tilkendegivelser om, at hvis man ikke kan det, kan det simpelt hen ikke lade sig gøre at bibeholde det erhverv. Derfor synes vi måske, at det er en god idé at hive det ud af lovforslaget.

Med de tilkendegivelser, jeg har givet her, har jeg forsøgt efter bedste evne at være positiv, men jeg synes egentlig, der er alt for mange ting at være negativ over for, og derfor siger jeg, at på det grundlag, der er nu, ser det ikke ud til, at vi kan støtte det, men det kan være, at vi i udvalgsarbejdet kan få defineret og udredt tingene, så det ender med, at vi alligevel kan tilslutte os, men det kræver, at der er en hel del ting, der bliver modificeret.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Hr. Mike Legarth udtrykte tvivl om, hvem der er de repræsentative parter, og det må vi lige se på i udvalgsarbejdet. Sådan tror jeg formuleringen faldt. Jeg går ikke ud fra, at hr. Mike Legarth er i tvivl om, at arbejdsgiverforeningen for taxibranchen og Dansk Erhverv og DI er repræsentative parter på arbejdsmarkedet, og det er dem, der har indgået landsdækkende overenskomst med f.eks. 3F.

Ordføreren.

Jo, men jeg vil egentlig gerne i dialog med dem alle og også med de forskellige fagforeninger for at se, om alle fagforeninger er enige. Det er jo ikke sikkert.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, de her overenskomster har 3F indgået med de pågældende store erhvervsorganisationer, som ordførerens parti da normalt nok plejer tæt omgang med. Der er vel ingen tvivl om, at 3F trods alt repræsenterer den anden del af arbejdsmarkedet på det her område, som organiserer langt, langt hovedparten af de taxichauffører, der er organiseret.

Ordføreren.

Det kan ordføreren jo påstå. Jeg synes, det er værd at efterprøve, at vi ikke her tilslutter os noget, vi ikke har haft tid til at kontrollere, haft tid til at tale med de involverede parter om. Jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at man lige gennemgår hver enkelt part for at sikre, at alle er blevet hørt og er enige i det her, inden vi her i Folketinget gør os til herre over en ny overenskomst.

Tak. Tak til den konservative ordfører. Så er det transportministeren.

Tak for det. Tak for kommentarerne. Jeg vil starte med at sige, at jeg i dag var inviteret ud til Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre og hilste på nogle af de unge mænd og unge kvinder, som netop nu er startet på en chaufføruddannelse. Den gode nyhed er, at sidste år var der kun 30, mens de i år faktisk er 130, og de har alle sammen aftaler om lærepladser ude i virksomhederne, så der er virkelig efterspørgsel efter de unge mennesker, som ser frem til et godt langt liv og en god uddannelse, faglig uddannelse til at blive chauffører inden for alle mulige forskellige typer erhverv. Den stolthed, jeg mødte derude, og de forventninger, de var fulde af, var virkelig alle tiders.

Jeg har ikke nogen som helst forventning om, at nogle af dem sidder og ser Folketingets fjernsyn lige nu og her. Det tror jeg faktisk ikke de unge mennesker bruger deres tid på. Men ikke desto mindre må vi jo have deres bekymringer med os. De havde nemlig ud over deres stolthed over det fag, de skulle træde ind i, og deres forventninger også bekymringer, ikke mindst over præcis det spørgsmål, vi er ved at behandle nu og her. Præcis det her spørgsmål var noget af det, vi faktisk talte om, for de var fuldkommen opdateret på den domsafsigelse, der er kommet, og som er baggrunden for, at vi nu er her. Jeg synes, det er vigtigt, at det altså ikke kun handler om tørre taler og andet; det handler faktisk om nogle unge mennesker lige nu, der er på vej ind i en branche, som i den grad er udfordret. Hvis ikke vi som politikere er vores ansvar bevidst her, så er der jo ikke nogen fremtid i den branche, så derfor er der faktisk mere på spil end som så.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at alle chauffører, der sidder bag et rat i en dansk lastbil, bus, limousine, sygetransportbil eller offentlig servicetrafikbil, har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er jo sådan set bare det, vi arbejder for. Derfor foreslås det, at vognmanden skal følge de kollektive overenskomster, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder i hele Danmark. Til de partier, som er skeptiske, vil jeg bare sige, at sådan har det hele tiden været praktiseret, indtil den her nævnte højesteretsdom fra februar i år ændrede på situationen, og det er også derfor, at det har hastet for mig og for en stor del af Folketingets partier med at få rettet op på den situation, så man nu går tilbage til, hvordan det var før, og hvordan det blev praktiseret før højesteretsdommen. Dommen fastslog nemlig, at enhver kollektiv overenskomst for chauffører levede op til kravene i de tre love på bus-, gods- og taxiområdet, og det er altså nødvendigt at ændre lovene for at sikre den retstilstand, som var før dommen.

Som I måske bemærkede, nævnte jeg ikke taxikørslen i min indledning, og det er, fordi det rent juridisk på nuværende tidspunkt er usikkert, om der findes en branchestandard for løn- og arbejdsvilkår på taxiområdet. Jeg var også til stede her i salen, naturligvis, til første behandling af forslaget, som Enhedslisten nævnte, B 92, hvor det jo netop blev fremhævet, at der findes en, og det var også det, Enhedslistens ordfører sagde i dag.

Lad mig sige med det samme: Jeg vil meget gerne sikre, at vi er helt sikre på, om der findes en eller ej, der lever op til de standarder. Derfor har jeg tilladt mig at sende et ændringsforslag om præcis det emne til Transportudvalget. Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil det medføre, at hvis der er kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, så skal taxivognmændene følge disse. Hvis det ikke måtte være tilfældet og dem, der har sagt det, tager fejl, så er det sådan, at vognmændene skal følge de eksisterende overenskomster.

Der er konkret to ændringer, vi diskuterer i dag. Den ene er at fastslå, at en vognmand skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som findes i kollektive overenskomster. Det skal være overenskomster, som vel at mærke er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder i hele Danmark. Den anden er at foreslå at styrke muligheden for at føre tilsyn med overholdelse af løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der er omfattet af taxiloven, dvs. taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport og offentlig servicetrafik. Det sker ved at udvide Overenskomstnævnets virksomhed til også at omfatte kørsel i medfør af taxiloven.

For de bus-, gods, limousine-, sygetransport- eller offentlig servicetrafikvognmænd, som ved lovens ikrafttræden måtte følge overenskomster, der ikke opfylder de her krav – det kan man jo ikke vide, det kan jo godt være, men for en sikkerheds skyld – vil der være en overgangsbestemmelse. Reglerne her vil først gælde, når den pågældende overenskomst udløber eller kan opsiges, eller når deres tilladelse tilbagekaldes eller udløber. Baggrunden for den foreslåede overgangsbestemmelse er at undgå ekspropriative indgreb.

Hvad er konsekvenserne af lovforslaget? Det er sundere og fair konkurrencevilkår, bedre færdselssikkerhed, samtidig med at chauffører i branchen sikres ordnede vilkår.

Tak for de positive bemærkninger og også tak til de partier, som var skeptiske og havde nogle spørgsmål. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan under udvalgsarbejdet, for at sikre så bredt et flertal som overhovedet muligt. Det skylder vi hinanden, men vi skylder det ikke mindst de mange mennesker, som arbejder i transportbranchen, og ikke mindst de unge mennesker, som lige nu er på vej ind i den branche, som virkelig har brug for en hjælpende hånd i den her sag.

Der er et par korte bemærkninger. Den første kommer fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Den tidligere regering tog med støtte fra Dansk Folkeparti et opgør med det, der på det tidspunkt hed EP-tilladelse, fordi det havde nået et omfang, så man kunne få bustilladelse til en firepersoners bil og så bare smække gule nummerplader på. Det fik vi jo sådan set lukket for. Det rullede den nye regering så tilbage, og den lavede det her lidt underlige begreb, OST-tilladelse, som sådan set bare gjorde, at man stadig væk kan køre videre med biler, som bliver købt ind på nogle andre, lidt sjove vilkår.

Grunden til, at man rullede lovgivningen tilbage, var jo, at der var blevet rejst et DUT-krav fra regionernes side om, at vi afskaffede EP-tilladelserne, altså et krav om økonomisk kompensation på, jeg tror, det var 300 mio. kr. Kan ministeren ikke frygte, at der vil komme et DUT-krav nu, når man gør det her? For det her betyder jo højere priser for regionerne?

Det har jeg det godt med, fordi der så er mange flere, der kan byde ind på det. Så bliver der fair konkurrence, og det er vi glade for. Men frygter ministeren slet ikke det DUT-krav lige nu – hvor er det blevet af?

Ministeren.

Den rent historiske baggrund for det her og de forskellige lovændringer tror jeg lige vi måske må tage skriftligt, for jeg skal være helt sikker på, at vi lægger det rigtige til grund her. Men i forhold til det konkrete spørgsmål vil jeg sige: Nej, vi frygter ikke nogen som helst konsekvenser i den retning, fordi det her jo er en tilbageførsel til den praksis, som var før den overraskende højesteretsdom; før den overraskende højesteretsdom var der den praksis, der så ændrede dommen, vilkårene.

Der må man sige, at hvis man som parti synes, at den her lov er forkert, så burde man jo for længst have lavet et ændringsforslag, der ændrede den tidligere praksis. Det kom bag på mig og også rigtig mange andre, at der kom den dom, og derfor er det så, at vi tilbagefører til, hvordan det har været hidtil. Derfor er jeg ikke nervøs for præcis den del af det, selv om det selvfølgelig er interessant at bore ned i.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg er bare nødt til at forstå hvorfor, når det affødte et krav om økonomisk kompensation, dengang man afskaffede de her tilladelser og lagde det ind under taxaerhvervet. Der blev regionerne kompenseret, fordi de mente, at det nu blev alt for dyrt at ligge og køre den her sygetransport og offentlig trafik. Hvordan kan ministeren forklare, at det krav har regionerne pludselig ikke mere, fordi det ikke bliver dyrere nu, hvor vi tvinger dem til netop at køre på ordentlige løn- og arbejdsvilkår? Det er vel sådan set bare det samme; nu er det bare lavet på en lidt anden måde.

Men hvordan kunne det koste 300 mio. kr. dengang, og nu koster det ikke noget? Det er bare det, jeg skal forstå.

Ministeren.

Jeg synes også, at det er et relevant spørgsmål. Jeg må blankt erkende, at spørgsmålet om DUT ved nogle lovgivninger på nogle områder med nogle tidligere ordninger, som blev stoppet tilbage for 4-5 år siden eller måske mere, er jeg simpelt hen ikke briefet nok om, så det vil jeg rigtig gerne undersøge. Vi kan måske gøre det skriftligt, så vi lynhurtigt kan levere et svar på det. Jeg kender ikke det der gamle DUT-krav. Det var lang tid før, jeg blev minister i hvert fald, og det er ikke noget, jeg lige sådan har læst præcist op på, altså DUT-kravet her.

Men det, jeg kan sige her, er i hvert fald, at jeg noterer mig med stor, stor tilfredshed, at også Dansk Folkeparti så entydigt bakker op om formålet her. Man er desværre lidt ene hane i kurven i forhold til de andre borgerlige partier med hensyn til at kæmpe for ordentlige arbejdsvilkår og imod muligheder for social dumping, men det er i hvert fald godt, at man bakker op om regeringens politik på det her område. Det sætter jeg pris på.

Det konkrete spørgsmål omkring DUT og den tidligere lovgivning tror jeg vi må klare skriftligt.

Så er der en kort bemærkning, også fra hr. Henning Hyllested.

Det er vigtigt for mig at få sagt, at ministeren skal roses til skyerne for det her lovforslag. Det er ikke på nogen måde sagt for sjov, for det mener jeg virkelig. Ministeren skal roses for hurtig handling på baggrund af en katastrofal højesteretsdom, for en meget klar præcisering med hensyn til en ny formulering, som efter Enhedslistens vurdering er skudsikker, i forhold til det, som jo i høj grad er formålet, nemlig at bekæmpe social dumping på det her område. Guderne skal vide, at det er et område, hvor det florerer. Området for taxakørsel er et ret ukontrollabelt område.

Tilbage står så, som jeg også var inde på i min ordførertale – og ministeren rejser det igen i sin tale nu her – om der er kollektive overenskomster. Jeg har jo i min ordførertale fremhævet, at det er der jo. Der er en række kollektive overenskomster indgået mellem repræsentative parter, og som er landsdækkende: ATAX, Dansk Erhvervs TA, DI's ATD-overenskomst. Alene ATAX-overenskomsten omfatter 1.500 bevillinger og 500-600 OST-bevillinger. Så jeg kan ikke forstå, hvorfor man bliver ved med ligesom at sætte spørgsmålstegn ved, at der er landsdækkende overenskomster, fordi området i virkeligheden er gennemreguleret på den måde.

Tak, så er det ministeren.

Jeg har jo også set ordføreren for Enhedslisten stå og præsentere mig for præcis den pjece, han havde med på talerstolen, og som han læste op fra i sin tale. Det er jo sådan, at selv om der står i en overenskomst, at den er landsdækkende, er det ikke givet, at den også er repræsentativ. Og hvis vi skal lægge det her til grund som en sandhed, skal vi jo stå på en grund, som er fuldstændig juridisk sikker. Den seneste juridiske undersøgelse, der blev lavet af det her område, er, så vidt jeg er orienteret, kammeradvokatens undersøgelse fra 2007, som konkluderede, at det var der altså ikke på daværende tidspunkt.

Det, jeg nu foreslår med ændringsforslaget, er, at vi beder kammeradvokaten om at lave en fornyet undersøgelse af det her. Hvis man da når til en ny konklusion, lægger vi det ind, og så når vi også det her mål, som Enhedslisten argumenterer for. Men det er klart, at vi jo er nødt til at have fuldkommen juridisk klarhed for, at det, vi så rent faktisk kræver, også er noget, man kan leve op til.

Hr. Henning Hyllested.

Må jeg ikke foreslå at spare pengene til kammeradvokaten og så tage et møde med de repræsentative overenskomstparter. Det er immer væk store erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv, og de vil jo lynhurtigt kunne oplyse om, hvor mange bevillinger der er givet. Og Trafikstyrelsen ligger vel også inde med antallet af tilladelser, som er givet osv. Så jeg synes da, at man måske skulle spare pengene.

Det kunne jo være en relevant indvending, men når jeg nu fremhæver ikke mindre end tre landsdækkende overenskomster, skal man også huske, at så skal man jo lægge dem sammen. Det kan godt være, at den ene måske ikke er helt så omfattende, som man gerne vil have den til at være, nej, men hvis man lægger dem alle tre sammen – og der er humlen jo, at det er den samme formulering, der går igen omkring de her spørgsmål, som vi diskuterer; det er den samme formulering, der går igen i alle tre overenskomster – så er man vel så tæt på, at noget kan være landsdækkende, som det overhovedet er muligt. Og det behøver man som sagt dælme ikke – det må man ikke sige – kammeradvokatens ord for.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Jeg må sige, at jeg jo ikke på den måde er ekspert i overenskomstmæssige forhold. På transportområdet har vi utrolig meget arbejde med at bekæmpe social dumping, så vi lærer noget om det. Men vurderingen af, hvorvidt tre forskellige overenskomster kan lægges sammen på den måde, som der bliver sagt fra hr. Henning Hyllesteds side, kan jeg ikke vurdere. Der bliver jeg nødt til at have fuldkommen klarhed juridisk set, for det er jo nogle krav, som vi skal stille derefter, hvis det viser sig at kunne lade sig gøre, f.eks. det forslag, som kommer her. Det krav ville vi bagefter skulle stille til private virksomheder, og der skal vi selvfølgelig være helt klar på, at det også holder i retten. Derfor foreslår jeg, at vi gør det på den her måde. Hvis hr. Henning Hyllested har ret, kan han jo sove roligt om natten, for så bliver det jo sådan, og så får vi kammeradvokatens ord for, at det er sådan, det bliver fremover, og det er i hvert fald endnu et skridt fremad udover alt det andet, der er i den her lov.

Der er endnu kort bemærkning. Den er fra hr. Mike Legarth.

Jeg vil bare lige her til afslutning som et lille kuriosum spørge ministeren, om også han ligesom jeg får nervøse trækninger, når hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, hylder ministeren og roser ham for en fantastisk hurtig indsats og meget dækkende indsats i forhold til de regler, der nu skal gælde for arbejdsgivere og arbejdstagere.

Hr. Henning Hyllested er en god kollega, men han står jo på et kommunistisk grundlag eller i hvert fald noget, der er meget tæt på et kommunistisk grundlag, så jeg får nervøse trækninger, når jeg hører så meget ros fra Enhedslisten til ministeren. Jeg vil bare sådan som en afsluttende bemærkning med et blink i øjet spørge ministeren, om ikke også han bliver en lille smule bekymret.

Ministeren.

Jeg takker jo dybt for omsorgen fra den konservative ordfører. Den kommer uventet, men det er ikke desto mindre altid meget velkomment med omsorg. Men ordføreren kan være fuldstændig rolig. Jeg bliver ikke det mindste nervøs. Jeg er kun tilfreds med at kunne konstatere, at både partier, der befinder sig midt i dansk politik, på den yderste venstrefløj, men faktisk også på højrefløjen, støtter op om det, at vi får lavet ordnede forhold her.

Det er altså en tilbagevenden til den praksis, der har været i årevis, og faktisk også til den praksis, som var der, dengang Konservative og partiet Venstre sammen havde regeringsansvaret i Danmark. Den praksis blev så brudt af Højesterets dom, og vi vender tilbage til den praksis, som man altså selv havde, da man var i regering, og som egentlig fungerede ret fint, uden at vi havde nogen som helst form for kommunisme i vores samfund under VK-regeringen.

Hr. Mike Legarth.

Jeg havde ellers lovet, at det skulle være afsluttende, men så vil jeg bare til allersidst sige, at jeg jo håber, at vi kan finde en passende løsning på tingene, at det ikke bliver en overimplementering, og at vi ikke bliver en slags dukse, som imødekommer hr. Henning Hyllested mere, end nødvendigt er.

Ministeren.

Det synes jeg at vi skal gøre konstruktivt. Det vil jeg virkelig godt give mit ord på. Det vil jeg godt arbejde på at gøre meget konstruktivt. Der synes jeg måske, også efter debatten i dag, at det er værd at sige, at det jo ikke er et spørgsmål om at tegne en overenskomst, men om at følge en overenskomst. Og de overenskomster, man indtil nu har kunnet følge, som det har været indtil nu, er jo ikke kun 3F's. Det er sådan set også nogle af de kristelige, der kan følges. Så de krav, der er, har intet at gøre med, hvilke fagforeninger det er – om de røde eller gule, eller hvad de er. Det har at gøre med, om der er en kvalitet i dem, som gør, at de er landsdækkende og repræsentative. Det er præcis den praksis, der var før højesteretsdommen, som vi går tilbage til.

Tak til transportministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.