Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og selskabsskatteloven. (Ændring af rentetillæg for afregning af selskabsskat og begrænsning af indestående på skattekontoen m.v.).

Af skatteministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 22.04.2015).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Venstre, og det er hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for det. Det foreslås med forslaget her, at virksomheder ikke længere skal kunne bruge SKAT som en slags bank i den forstand, at man med vilje fra virksomhedernes side overfører for meget acontoskat for at få en mere attraktiv forrentning, end hvad man kan få i et almindeligt pengeinstitut i øjeblikket. Rentesatserne for acontoskat hos SKAT skal tilpasses, så de afspejler den aktuelle virkelighed, hvor indlånsrenten i mange banker er ganske lav eller endda i nogle tilfælde negativ. Med forslaget her indføres der et loft på indeståender på 200.000 kr., og forrentning af indestående på skattekontoen op til 5.000 kr. ophæves.

Om det lige skal være de specifikke beløb eller netop den model, som der her bliver præsenteret, vil jeg så ikke på nuværende tidspunkt lægge mig fast på. Det kan vi jo diskutere nærmere under udvalgsarbejdet, men jeg er sikker på, at vi også under udvalgsarbejdet kan finde netop det rigtige snit.

Man kan jo selvfølgelig sige, at virksomhederne har forskellige størrelser, arbejder på forskellig måde, deres likviditetsstrømme er forskellige, og hvordan definerer man, at man med vilje overfører for meget acontoskat osv. Der er selvfølgelig nogle spørgsmål der, som man lige skal have afklaret og vendt, men vi støtter fra Venstres side hensigten med forslaget, da vi ikke synes, at det er rimeligt, at SKAT skal give en væsentlig mere attraktiv rente i forhold til det, som man kan opnå i pengeinstitutterne.

Der er brug for, at virksomhederne enten direkte eller indirekte investerer deres likvide midler gennem bankerne eller pengeinstitutterne i al almindelighed. Når midlerne placeres netop i pengeinstitutterne frem for hos SKAT, vil det også føre til mere finansiel stabilitet, og det er der så sandelig brug for.

Så på vegne af Venstre skal jeg erklære, at vi er positive over for forslaget med de spørgsmål, vi måtte rejse under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste taler er ordfører fru Astrid Krag, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Vi har i længere tid set meget lave renter på penge- og finansmarkederne. Det har gjort, at nogle virksomheder har indbetalt store beløb til SKAT, og på den måde er vores skattesystem helt uforvarende kommet til at være en slags bank med gode renter på virksomhedernes indeståender. Det er uhensigtsmæssigt. Det har aldrig været hensigten, og derfor er det også helt sund fornuft, at vi laver det om nu.

I sin enkelhed handler det her lovforslag om, at reglerne bliver justeret, sådan at SKAT ikke fremover bliver brugt som bank under lange perioder med negativ rente på penge- og kapitalmarkederne. Vi foreslår med andre ord at minimere virksomhedernes incitament til at indbetale for meget acontoskat i de her omtalte perioder. Derfor ønsker vi at indføre et loft på 200.000 kr. over, hvor store indeståender virksomhederne kan have på deres skattekonto, og man vil ikke kunne få rente af de første 5.000 kr. på skattekontoen. Vi ønsker at justere rentesatserne, så de bliver mere aktuelle, og så de i højere grad afspejler virksomhedernes alternative låne- og placeringsrenter, og vi ønsker at give virksomhederne mulighed for at indbetale yderligere frivillig acontoskat frem til 1. februar året efter indkomståret.

En situation, hvor virksomheder bruger skattesystemet som bank, er selvfølgelig ikke en holdbar situation. Derfor er det godt, det nu bliver lavet om. Det er sådan lidt snusfornuftigt at gøre det, og derfor hilser vi forslaget velkommen og støtter det fra Socialdemokraternes side, og jeg skulle hilse fra De Radikales ordfører, der desværre ikke kan være til stede, og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, hvor det så bliver hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget, vi behandler her, har til hensigt at ændre på reglerne for den rente, som selskaberne får af deres indbetalinger til SKAT. Formålet med lovforslaget er at gøre reglerne mere robuste over for længere perioder med negativ rente på penge- og kapitalmarkederne. Sagt med andre ord prøver man at tage højde for den meget specielle situation, der er lige nu på kapitalmarkedet, hvor renterne er meget lave og i nogle tilfælde direkte negative.

For at nå det mål indeholder lovforslaget en række initiativer, hvoraf jeg blot vil nævne nogle. For det første ændres rentesatserne i acontoskattesystemet vedrørende selskabsskat, så de bliver mere aktuelle, ved at fremrykke tidspunktet for opgørelsen af niveauet for rentesatserne fra det foregående indkomstår til det aktuelle indkomstår.

For det andet omlægges rentesatserne også, så de kommer til at afspejle virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente. Det ændres for at reducere selskabernes incitament til at indbetale for meget i acontoskat i perioder med negativ rente i pengeinstitutterne.

For det tredje indføres der adgang for indbetaling af yderligere acontoskat frem til 1. februar i året efter indkomståret mod betaling af et tillæg.

Det fjerde og sidste, jeg vil nævne, er, at der indføres et loft på 200.000 kr. over, hvor stort et indestående virksomheder kan have stående på skattekontoen.

Det er alt sammen udmærkede ændringer, som er med til at sikre, at der ikke spekuleres mod staten, så den ikke anvendes som et alternativ til at sætte penge i banken. Rent provenumæssigt er der ikke de store forskydninger med lovforslaget, da det vurderes at give et marginalt mindre provenu på kort sigt.

Med de ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at vi lige hopper lidt i ordførerrækken, fordi nogle er til forhandlinger. Så næste taler er hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Der er argumenteret godt og grundigt for det her forslag, og Enhedslisten kan bare støtte det, og jeg kan meddele fra SF's ordfører, der desværre ikke kunne være her, at SF også støtter.

Tak for det. Den næste ordfører er så hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Liberal Alliance mener ikke, at skatteyderne skal give et tilskud til, at virksomheder kan få en højere rente end markedsrenten ved at have et stort beløb stående på deres skattekonto hos SKAT. Derfor bakker vi også op om princippet i det her. Men jeg vil også tilslutte mig Venstres ordfører, som siger, at det er muligt, at man ikke skal være så strikse med de her beløb, som man er. Der er trods alt forskel på, hvor meget 200.000 kr. udgør for en meget stor international virksomhed, og hvad det udgør for f.eks. en mindre håndværkervirksomhed. Så måske skulle det i stedet være en procent af den årlige skattebetaling eller lignende. Men det må vi se på i udvalgsarbejdet om vi kan komme nærmere ind på og eventuelt overtale andre partier til at mene det samme om.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det Konservative Folkeparti er positiv over for forslaget. Vi har en forståelse for, at rentesatserne bliver justeret. Det er ikke rimeligt, at man anvender staten som et alternativ til at sætte penge i banken, for så får man jo her en slags konkurrence. Derfor er det o.k., at man får justeret rentesatsen. Vi synes også, det er rimeligt, som f.eks. Liberal Alliances ordfører her var inde på, at man kigger på satserne, og vi skal også have en præcisering af, at rentesatserne også ligesom bliver mere eksplicitte i god tid, så man som virksomhed ved, hvad man har at holde sig til. Det er lidt diffust med hensyn til skæringsdatoerne. Så både beløbsgrænse og rentesatser skal vi lige have en snak om under udvalgsbehandlingen. Men Det Konservative Folkeparti er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler er så skatteministeren. Værsgo.

Tak for den positive modtagelse af forslaget fra partierne her i Folketinget. Forslaget skal sikre, at reglerne også tager højde for perioder med negativ rente. Jeg tror ikke, at der vel er nogen af os, der havde forestillet os, at vi overhovedet skulle stå i den her situation for bare et par år siden, altså at vi helt alvorlig talt skulle diskutere, hvordan vi også i en skattemæssig sammenhæng håndterer negative renter. Men det gør vi altså nu.

Så lad mig allerede her indledningsvis bemærke, at der også i forbindelse med høringen over forslaget, ud over de positive kommentarer, der er givet her i salen, fra høringsparternes side er udvist forståelse for, at det er nødvendigt at justere reglerne på dette område. Det har jeg selvfølgelig også noteret mig med tilfredshed.

Baggrunden for forslaget, hvilket flere ordførere også har været inde på, er, at de gældende regler for fastsættelse af rentesatser på selskabers acontoskatter og muligheden for at have eneståender på skattekontoen ikke er robuste over for perioder med negativ rente. Det kan bl.a. modvirke Nationalbankens muligheder for via rentenedsættelser at påvirke kronekursen, fordi virksomhederne kan placere deres likviditet hos SKAT i stedet for i pengeinstitutter m.v. Derfor foreslår regeringen, at reglerne justeres, så det sikres, at SKAT ikke benyttes som bank.

Forslaget indeholder to elementer, der begge har dette sigte. For det første indføres et loft på 200.000 kr. over, hvor store indeståender virksomhederne kan have indestående på deres skattekonto. Loftet skal sikre, at virksomhederne ikke placerer store beløb hos SKAT i perioder med negative indlånsrenter i pengeinstitutterne. Det skal i den forbindelse siges, og det har været nævnt i debatten undervejs, at en mulighed kunne være at indrette dette loft på anden vis end som et fast beløb. Jeg har selvfølgelig noteret mig synspunkterne, og vi vender også tilbage til det undervejs i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil dog allerede nu lufte den lille bekymring set fra min side, som vi naturligvis skal udbore nærmere, at der kan være relativt store administrative udfordringer forbundet med det, hvis man skal have et fleksibelt loft, som tager højde for forskellige omsætningsgrænser m.v. Jeg kan heller ikke på nuværende tidspunkt udbore, hvad det måtte give af administrative udfordringer i forhold til de enkelte virksomheder. Det er blot for lige at nævne, at den udfordring kan der være. Men det vender vi som sagt tilbage til i udvalgsarbejdet.

Derudover lettes selskabernes betaling af frivillig acontoskat over skattekontoen. I dag vil et selskab, selv om det har angivet, at det ønsker at indbetale frivillig acontoskat, skulle holde øje med, om der er fuld dækning på skattekontoen på sidste rettidige betalingsdag. Det vil med forslaget ikke længere være tilfældet. Dermed bliver betalingen af frivillig acontoskat over skattekontoen mere fleksibel.

For det andet er der et element i lovforslaget, som vedrører rentesatserne i acontoskattesystemet. Med forslaget justeres rentesatserne, så de bliver mere aktuelle, ved at tidspunktet for opgørelsen af niveauet for rentesatserne rykkes fra det foregående indkomstår til det aktuelle indkomstår. Desuden omlægges rentesatserne, så de i højere grad afspejler virksomhedernes alternative låne- og placeringsrente. Dermed fjernes incitamentet til at placere pengene hos SKAT i perioder med negative indlånsrenter i pengeinstitutterne. Herudover indføres der adgang til at indbetale yderligere frivillig acontoskat frem til den 1. februar i året efter indkomståret. Det vil gøre det lettere for selskaberne at tilpasse deres forskudsskat til årets endelige skat. Da selskaberne allerede har påbegyndt indbetalingen af acontoskat, foreslås endeligt en række overgangsregler for at sikre, at indbetalinger før forslagets fremsættelse ikke bliver ramt af stramningerne.

Jeg besvarer selvfølgelig meget gerne de spørgsmål, der måtte være i forbindelse med forslaget og virkningerne heraf, under udvalgsbehandlingen, og jeg ser i øvrigt frem til den videre behandling af lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen indtegnet.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.