Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 19
Offentligt
1418530_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
11. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 19 stillet af udvalget den 31. oktober
2014 efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for lovforslagets konsekvenser for udviklingen
i landdistrikter og på øer.
Svar:
Jeg har anmodet om bidrag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
til besvarelse af spørgsmålet, der har oplyst følgende:
”Det er regeringens målsætning, at den danske turismeindsats styrkes med
det mål, at dansk turisme frem mod 2020 skal opnå vækstrater på mindst
samme niveau som de øvrige europæiske lande.
Kyst- og naturturismen står i dag for den største del af omsætningen i
dansk turisme og giver arbejde til rigtig mange danskere, som bor i tyndt
befolkede områder.
Dermed udgør denne del af dansk turisme et afgørende indkomst- og be-
skæftigelsesgrundlag for mange lokalsamfund i de danske landdistrikter
og især langs den jyske vestkyst samt på øerne, da disse områder i meget
høj grad lægger arealer til kyst- og naturturismen.
De danske kyster tilbyder noget unikt, og selv med meget små stigninger i
væksten, vil det betyde store forbedringer for landdistrikterne. Potentialet
i stigende vækstrater er derfor særligt stort for netop landdistrikter og øer.
Med lovforslaget målrettes arbejdet med turismen med etableringen af
Det Nationale Turismeforum, Dansk Turismes Advisory Board og de tre
regionale udviklingsselskaber for turisme. Dermed reorganiseres den of-
fentlige turismefremmeindsats på tværs af stat, regioner og kommuner,
med henblik på at opnå en større effekt af de midler, der hvert år fra of-
fentlig side investeres i at fremme dansk turisme.
Anerkendelsen af det store potentiale i udviklingen af kyst- og naturtu-
rismen understreges med lovforslaget og de øvrige regeringsinitiativer på
området. Lovforslaget ventes derfor at bidrage til at skabe udvikling og
vækst i landdistrikterne samt på øerne.”
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk