Folketingets Kommunaludvalg
Sagsnr.
2015 - 880
Doknr.
230099
Dato
12-05-2015
Folketingets Kommunaludvalg har d. 05.05.2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til
økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre nærmere for de overvejelser, der ligger til grund for, at forsla-
get lægger op til, at kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, hvor grunden er
forsvundet som følge af kystnedbrydning, i stedet for at den skal fritage ejendomme
for grundskyld, herunder hvorfor det ikke skal være en pligt for kommunerne?”
Svar:
Efter den gældende ejendomsskattelov kan grundejere risikere at skulle betale fuld
grundskyld for en grund i op til ca. 2 år, efter at grunden er forsvundet eller væsentligt
formindsket som følge af kystnedbrydning. Dette skyldes, at de ændringer i vurderin-
gen af grundens værdi, som kystnedbrydning kan give anledning til, først får virkning
for beregningen af grundskylden, op til ca. 2 år efter at der er sket ændringer på grun-
den.
Denne forsinkelse mellem en ændring på grunden og denne ændrings indvirkning på
grundskylden skyldes den tekniske udformning af regelgrundlaget, herunder samspil-
let mellem vurderingsloven og ejendomsskatteloven. Rent teknisk fungerer samspillet
mellem de to regelsæt efter hensigten, men i dette tilfælde, dvs. hvor en grund for-
svinder helt eller delvist som følge af kystnedbrydning, kan anvendelsen af reglerne
føre til et resultat, der forekommer urimeligt i praksis.
Det er netop denne urimelighed, som en kommune har gjort opmærksom på. Hermed
gøres der også opmærksom på behovet for at have mulighed for at fritage disse grun-
de for grundskyld, når det kan konstateres, at grundene er forsvundet helt eller delvist
som følge af kystnedbrydning.
Når tekniske regler giver urimelige resultater i praksis, må der skabes hjemmel til, at
disse regler kan fraviges. I dette tilfælde er det primære hensyn, at en borger, der har
mistet sin grund til havet, ikke skal vente urimeligt længe på, at dette slår igennem på
grundskylden. Dette hensyn varetages bedst ved, at der skabes hjemmel til, at kom-
munen kan foretage en skønsmæssig vurdering af kystnedbrydningen. Det er netop
denne fleksibilitet, der efterspørges.
Hvis man ønskede en lovændring, der sikrede borgerne grundskyldsfritagelse, uden at
kommunerne havde rum til at foretage skønsmæssige afgørelser herom, ville dette
skulle gøres ved indsættelse af en skal-bestemmelse med klart definerede, objektive
betingelser for en sådan fritagelse. Fx i form af ”firkantede” regler om, hvor meget af
grunden, der skal være forsvundet, før der kan blive tale om fritagelse, og deraf føl-
gende krav om præcis opmåling. Der ville således blive tale om en uhensigtsmæssig