Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 189:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat. (Fritagelse for grundskyld for ejendomme ramt af kystnedbrydning).

Af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 22.04.2015).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Jacob Jensen.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort, som jeg også hørte formanden var inde på at vi skulle gøre det. Der er jo ikke nogen grund til at trække tingene mere i langdrag end som så, men forslaget her er jo sådan set vigtigt nok for de om end få, som er blevet ramt af den situation, at deres grund helt eller delvist er blevet skyllet i vandet som følge af kystnedbrydning.

Vi så bl.a. her tilbage for ikke længe siden, at der var store skader rundt omkring i landet, og derfor er det sådan set, synes jeg og Venstre, rimeligt, at man i kommunerne får mulighed for at fritage en borger for at betale grundskyld, hvis vedkommendes grund er forsvundet som følge af netop kystnedbrydning.

Så med de få, men i al beskedenhed velvalgte ord kan Venstre støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Og i mangel af en socialdemokratisk ordfører i salen giver jeg nu ordet til Dansk Folkepartis ordfører, fru Susanne Eilersen, og så kan den socialdemokratiske ordfører jo komme på senere. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Jamen jeg skal på vegne af vores ordfører, som ikke kunne være til stede i dag, fremlægge den her ordførertale for Dansk Folkeparti.

Som det står i ministerens fremsættelse, skabes der med dette forslag hjemmel til, at kommuner kan fritage en ejendom helt eller delvis for grundskyld i det omfang, grunden eller dele af grunden er forsvundet som følge af kystnedbrydning på grund af f.eks. storm. I dag er det sådan, at grundejeren risikerer at skulle betale fuld grundskyld for en grund, i og indtil ca. 2 år efter grunden er forsvundet eller væsentlig formindsket som følge af kystnedbrydning.

I Dansk Folkeparti har vi aldrig syntes, at det er rimeligt, at grundejere, der er ramt af kystnedbrydning, skal betale fuld grundskyld i og op til 2 år efter en ændring af grundens størrelse på grund af f.eks. storm, inden der kommer en ny vurdering af grunden. Vi mener, at hvis grunden er skyllet i havet, bør man med det samme få fjernet sin værdi på grunden. Det giver ikke mening, at grundejeren indtil i dag skal betale grundskyld for en grund, som helt eller delvis er skyllet i havet.

Forslaget skal virke med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015 – det manglede da bare – så grundejere i f.eks. Nordjylland, der blev ramt af storme og grundreducering først på året, også får mulighed for at blive fritaget for at betale grundskyld. Dansk Folkeparti mener dog, at dette forslag kun er det mindste af alt det, som regeringen kan gøre for de ramte grundejere. Vi er forundrede over, at det kun skal være en af mulighederne for, at kommunalbestyrelsen kan fritage disse grunde for grundskyld. Vi mener, at der burde være en selvfølgelighed i at blive fritaget for grundskyld, hvis en grund, som tilfældet var det i Nordjylland ved Nørlev Strand, er skyllet i havet, og derfor vil vi også komme med et ændringsforslag, der beskriver dette ønske, således at man som en selvfølge bliver fritaget for grundskyld for en hel eller delvis nedstyrtning af grunden. Selv om grunden måske kun er delvis forsvundet, anser vi, at resten af grunden har en elendig værdi, da denne jo også vil fare i havet under en kommende storm, og man bør derfor fritages for al grundskyld med det samme.

Forslaget er, som Dansk Folkeparti ser det, det allermindste, man overhovedet kan komme med af tiltag. Vi er i Dansk Folkeparti meget skuffede over, at Kystdirektoratet og regeringen med miljøministeren i spidsen gang på gang har afvist de former for kystsikring, som grundejerne rundtom i landet har bedt om i årevis – og i nogle tilfælde oven i købet selv tilbudt at betale. Uanset om det har drejet sig om en hård kystsikring, eller om det har været med Poul Jakobsens drænrørsløsning for at sikre kysterne, har svaret fra Kystdirektoratet og ministeriet kun været mere sandfodring. Sandfodringsløsningen er som at tisse i bukserne og kun en meget kort løsning. Man smider altså pengene direkte i havet.

Dansk Folkeparti vil hermed gerne opfordre regeringen til endnu en gang at tage fat om problemet med kystsikring og ikke have berøringsangst for hård kystsikring ud for særligt berørte boligområder eller sikring med utraditionelle virkemidler som f.eks. Poul Jakobsens rørdæmning, som har vist sig at virke nogle steder. Men Kystdirektoratet har desværre sagt nej til det hollandske firma BAMs tilbud om at kystsikre store dele af den jyske vestkyst med disse. Dette er sket, til trods for at prisen kun vil være cirka halvdelen af, hvad traditionel sikring koster, samt at firmaet havde lov til at holde øje med kysten; må man kun gribe ind, hvis kysten rykker tilbage, hvis dæmninger ikke skulle virke efter hensigten, på trods af at to uafhængige eksperter tilbage i 2008 har konkluderet, at denne sikring virker.

Vi mener i Dansk Folkeparti, at vi gang på gang ser, at Kystdirektoratets egne løsninger i hvert fald ikke virker. Så ud over denne lille håndsrækning, som dette forslag er som mulighed for en fritagelse for grundskyld, ønsker vi i Dansk Folkeparti, at vi sikrer vores kyster bedre, så vi ikke kommer ud for så mange grunde, der styrter i havet, som vi for tiden ser. Vi håber på, at mange andre partier her i Folketinget vil være med til at se på disse ting snarest igen, og Dansk Folkeparti vil som sagt gerne have et ændringsforslag til dette lovforslag, således at grundejerne kan være sikre på at blive fritaget for grundskyld, så det ikke kun er en kommunal mulighed at give fritagelse. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så vil jeg give ordet til Socialdemokraternes ordfører hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Med det her forslag giver vi kommunerne lov til helt eller delvist at fritage for grundskyld, hvis grunden er forsvundet eller væsentligt formindsket på grund af kystnedbrydning. I dag risikerer grundejerne at skulle betale fuld grundskyld i op til 2 år, efter at deres ejendomme er ramt af kystnedbrydning. Det skyldes, at der er en forsinkelse fra grundværdiens nedsættelse, til den får virkning for grundskylden. Med forslaget lægger vi op til, at kommunalbestyrelsen umiddelbart efter kystnedbrydningen kan fritage ejendommen for grundskylden. Kommunalbestyrelsens beslutning vil så gælde, indtil der foreligger en ny ejendomsvurdering.

Fra socialdemokratisk side finder vi det kun rimeligt, at grundejere med det samme kan fritages for grundskyld, hvis deres grund har været ramt af kystnedbrydning. Der er i det hele taget noget mærkeligt i, at man kan miste en grund til havet og så stadig væk betale grundskyld. Vi mener heller ikke, det er rimeligt, at man skal betale fuld grundskyld i op til 2 år af en grund, som ikke længere eksisterer.

Stormen Egon, der rasede tilbage i januar, medførte, at flere sommerhuse er skredet ned eller hænger ud over kanten, ligesom vi ved, at der er flere sommerhuse og grunde, der er i farezonen for at styrte ned under kommende storme. Det er derfor helt på sin plads, at vi nu retter lovgivningen til, så vi kan gøre noget ved problemet. Socialdemokraterne støtter derfor lovforslaget, og da De Radikales ordfører desværre ikke har mulighed for at være til stede her i aften, har jeg lovet at meddele på deres vegne, at Det Radikale Venstre også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren for Socialdemokraterne og De Radikale. Og så er det SF's ordfører fru Pernille Vigsø Bagge.

Det er en god idé at lade være med at opkræve grundskyld af grunde, der slet ikke eksisterer eller næsten slet ikke eksisterer. SF støtter forslaget.

Tak. Så kort kan det gøres. Så er det hr. Frank Aaen for Enhedslisten.

De kan jo betale for at rydde op efter sig. Nej. Nej, det mener vi ikke.

Vi støtter forslaget. Vi synes, det er en god idé, at man ikke betaler skat af en grund, man ikke har.

Tak for Enhedslistens overraskende melding. Så skulle det have været hr. Ole Birk Olesen, men i mangel af hans tilstedeværelse vil jeg nu give ordet til hr. Lars Barfoed for Det Konservative Folkeparti. Nej, nu kom hr. Ole Birk Olesen, så hvis hr. Lars Barfoed tillader? Værsgo. Det gik lidt hurtigt.

Folk er meget hurtige i dag. Men det her er også et indlysende rigtigt lovforslag. Det er så indlysende, at selv regeringen kan finde ud af at fremsætte det, og det er ikke hver dag, det sker.

Jeg har dog et spørgsmål til ministeren. Forslaget siger, at kommuner kan fritage borgere fra at betale grundskyld, hvis deres grund er styrtet i havet. Det vil jo så omvendt sige, at kommuner fortsat kan opkræve grundskyld af en grund, som er styrtet i havet. Jeg vil da gerne, når ministeren kommer herop, høre, hvorfor regeringen mener, at det kun skal være en mulighed for kommunerne at holde op med at beskatte grunde, der ikke eksisterer længere. Hvorfor skal det ikke være en pligt for kommunerne at sørge for at holde op med at beskatte grunde, som ikke eksisterer længere?

Men i mangel af bedre støtter vi selvfølgelig lovforslaget, men vi vil gerne vide, hvorfor det ikke går længere, end det gør.

Tak. Og så er det den konservative ordfører, hr. Lars Barfoed.

Det er jo et forslag, som næsten giver sig selv. Man kan stille spørgsmålet, om det er rimeligt at betale skat af en grund, som ikke eksisterer. Nej, det er det naturligvis ikke. Så det er da på tide, at det her forslag bliver fremsat, så vi kan fjerne den uretfærdighed, der ligger i, at folk betaler skat af grunde, som ikke er der.

Tak til hr. Lars Barfoed og alle ordførerne. Så er det økonomi- og indenrigsministeren, der kan slutte af.

Da jeg i januar var i Nordjylland og mødtes med borgmestrene fra Hjørring og Frederikshavn, gjorde de opmærksom på den her problemstilling, fordi de jo, som der har været meget berettiget fokus på, har haft en del borgere, som er kommet i problemer i forbindelse med efterårets store uvejr. De gjorde opmærksom på den her problemstilling, og som flere af ordførerne har været inde på i dag, forekommer det jo urimeligt, at kommunen ikke har mulighed for at fritage borgere for at betale grundskyld, hvis deres grund er styrtet helt eller delvis i havet som følge af kystnedbrydning. Og derfor var det min opfattelse, at det burde vi med det samme kigge på.

Jeg kan jo sådan fornemme på diskussionen her i salen i dag, at de fleste måske synes, at det alligevel er mystisk, at det er sådan. Men det er altså, indtil vi får vedtaget det her lovforslag. Der får vi gjort op med den her indlysende urimelighed, at fordi der går en vis periode mellem de offentlige vurderinger, kan man risikere at skulle betale fuld grundskyld af en ejendom, i op til cirka 2 år efter at ejendommen er forsvundet helt eller delvis som følge af kystnedbydning. Det var jo min – som det var borgmestrenes og i dag alle partiers – opfattelse, at det alligevel er besynderligt at skulle betale grundskyld af en grund, der ikke findes. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld over for, at kommunerne, da de selv har rejst den her problemstilling, vil kunne administrere den til fulde.

Jeg har været på besøg i kommunerne og ved selvsyn set de udfordringer, som en hård storm kan medføre, og jeg har talt med nogle af de berørte borgere. Derfor synes jeg, at det, der er vigtigt, er, at når vi oplever, at der er en uhensigtsmæssighed i lovgivningen, så skrider vi hurtigt til handling og sikrer, at borgerne får en mere fair behandling.

Jeg glæder mig over, at så mange bakker op, og vil for fuldstændighedens skyld sige til Dansk Folkepartis ordfører, at miljøministeren jo har et større udredningsarbejde i gang i regi af Kystdirektoratet, som vil give mulighed for, at man kan diskutere præcis de spørgsmål, som er blevet rejst i dag. Jeg kan sige, selv om det er lidt uden for mit ressort, nu efter at have været på de kanter og hørt lidt til problemstillingerne, at det jo er meget komplekst, fordi alle former for kystsikring har konsekvenser. Laver man hård kystsikring et sted, har det tilsyneladende konsekvenser et andet sted, og derfor skal man tænke sig rigtig godt om. Men der er altså et udvalgsarbejde i gang.

Til Ole Birk Olesen skal jeg bare sige, at det som sagt er kommunerne, der har gjort opmærksom på det. Vi er helt trygge ved, at de vil administrere de frihedsgrader og behandle deres borgere ordentligt. Det er et kommunalt anliggende at udskrive grundskyld.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Birk Olesen.

Jeg tror da også, vi kan regne med, at de her kommuner vil friholde grundene helt af sig selv, når de får muligheden for det. Det tilsiger forventningen. Men når ministeren siger, at det er kommunernes opgave at opkræve grundskyld, så bliver jeg nødt til at påpege, at kommunerne jo gør det i henhold til en lovgivning, som er givet af Folketinget. Folketinget har givet kommunerne lov til at opkræve grundskyld hos borgerne. Og så er det, jeg ikke helt forstår, hvorfor Folketinget ikke laver loven om, sådan at der står, at kommunerne ikke længere kan opkræve grundskyld, hvis grunden er styrtet i havet.

Hvorfor skal der være den mulighed for at opkræve grundskyld, hvis der lige så godt i lovgivningen kunne stå, at det selvfølgelig ikke gælder for grunde, der er styrtet i havet?

Ministeren.

Det skyldes i al sin enkelhed, at den her sag er rejst af kommunerne, fordi de ønskede at kunne komme borgerne i møde på den måde, når nu vores system med vurderinger og andet er indrettet sådan, at de risikerer at skulle vente i op til 2 år. Men det drejer sig om helt eller delvis fritagelse for grundskyld, og derfor synes vi, det rigtige er, at det er en kommunal vurdering, hvornår det finder sted. For det afgørende er, om det er hele eller dele af grunden, der er forsvundet. Og det er jo i sidste ende en kommunal sagsbehandling, der afgør, hvornår det er tilstrækkeligt til, at der finder en fritagelse sted.

Tak til økonomi- og indenrigsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.