Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 187 Bilag 6
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 187
Folketinget 2014-15
Betænkning afgivet af Socialudvalget den 21. maj 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. april 2015 og var til 1.
behandling den 24. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold sendte den 14. januar 2015 dette ud-
kast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 87. Den 15. april
2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændrings-
forslag.
Et
mindretal
i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget. Der har været gennemført en helhedsanalyse af det
danske adoptionssystem med særligt fokus på internationale
fremmedadoptioner. Kammeradvokaten har også gennem-
ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-
de organisationer, der har indgået i helhedsanalysen. Kam-
meradvokaten har peget på en række tiltag, som efter hans
opfattelse netop skulle overvejes i forhold til et nyt adopti-
onssystem, bl.a. anbefalinger om præciseringer i grundlaget
for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggørelse
af indholdet af tilsyn, og hvem der fører tilsyn med adopti-
onsbureauerne.
Dansk Folkeparti har indgået en aftale med størsteparten
af folketingets partier. Det overordnede formål med aftalen
er at skabe et nyt adoptionssystem, at fremtidssikre den in-
ternationale adoptionsformidling til Danmark og at under-
støtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet, samti-
dig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der gen-
nemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at
understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-
mark.
Dansk Folkeparti vil følge området og anmode om at få
en status over, om loven lever op til intentionerne.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de
seneste års skandaler på adoptionsområdet har vist et stort
behov for en grundlæggende oprydning. Fejl i sagerne, rod i
økonomien og mistanker om såkaldte børnehøstere kalder
på ansvarlige politiske beslutninger. Men de øvrige partier
har ikke vist sig villige til at gøre det, der skal til, så vi kan
være sikre på, at børn, der kommer til Danmark, altid gør
det på et etisk og juridisk korrekt grundlag.
Enhedslisten er bekymrede for, at systemet heller ikke
fremover vil være gearet til at sikre, at adoptioner til Dan-
mark sker, uden at biologiske forældre er direkte eller indi-
rekte presset til at bortadoptere. Tilsynet i afgiverlandene er
ikke tilfredsstillende, og de økonomiske incitamenter er de-
sværre ikke elimineret. Der vil ikke være et egentlig tilsyn i
de lande, hvor børnene kommer fra, og hvor der er fare for,
AX017644