L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 187 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

(Modernisering af adopti-

onsloven – et nyt adoptionssystem)

Indhold

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

............................................. 2

2. Modtagne høringssvar

..................................................................................... 3

3. Bemærkninger til lovforslaget

....................................................................... 4

3.1. Generelle bemærkninger.........................................................................

3.1.1. Høringssvar

......................................................................................... 4

3.1.2. Bemærkninger

.................................................................................... 5

3.2. Tilladelse til at yde international adoptionshjælp

........................... 6

3.2.1. Høringssvar

......................................................................................... 6

3.2.2. Bemærkninger

.................................................................................... 7

3.3. Tilladelse til at et adoptionsforløb kan fortsætte – godkendelse

af matchningsforslag

........................................................................................ 9

3.3.1. Høringssvar

......................................................................................... 9

3.3.2. Bemærkninger

.................................................................................. 10

3.4. Tilsynet med adoptionsformidlende organisationer

.................... 13

3.4.1. Høringssvar

....................................................................................... 13

3.4.2. Bemærkninger

.................................................................................. 14

3.5. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien

.......................................... 16

3.5.1. Høringsvar

......................................................................................... 16

3.5.2. Bemærkninger

.................................................................................. 17

Side 1 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Et udkast til forslag til lov om ændring af adoptionsloven (Modernisering af

adoptionsloven – et nyt adoptionssystem) blev den 14. januar 2015 sendt i hø-

ring.

Det overordnede formål med lovforslaget, der udmønter den politiske aftale af 2.

oktober 2014 om et nyt adoptionssystem, er at fremtidssikre den internationale

adoptionsformidling til Danmark og understøtte den nødvendige stabilitet i

adoptionssystemet, samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der

gennemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til at understøtte go-

de vilkår for de børn, der kommer til Danmark.

Der sker således en nytænkning af systemet med fokus på at udnytte de kompe-

tencer, der allerede findes på området for international adoption, bedst muligt

og sådan, at placeringen af opgaver hos henholdsvis centralmyndighed og en

adoptionsformidlende organisation afspejler den ekspertise, der findes de re-

spektive steder. Derved styrkes varetagelsen af det enkelte adoptionsforløb og af

området som sådan.

Lovforslaget præciserer betingelserne for at få tilladelse til at yde international

adoptionshjælp. Samtidig begrænser forslaget adgangen for en adoptionsformid-

lende organisation til at yde hjælpearbejde, sådan at der alene kan ydes hjælpe-

arbejde med tilknytning til adoptionshjælp.

Lovforslaget flytter kompetencen til at tage stilling til, om et adoptionsforløb kan

fortsætte, når der er anvist et barn til adoption til adoptionsansøgere, fra adop-

tionsformidlende organisationer til Ankestyrelsen, sådan at det i alle tilfælde er

staten, der tager stilling.

Samtidig samles tilsynet med adoptionsformidlende organisationer hos én myn-

dighed, Ankestyrelsen. Endvidere skaber lovforslaget tydelig hjemmel til at sikre

informationer til brug for tilsynet, ligesom der opstilles nogle minimumskrav til

måden, hvorpå tilsynet udføres, i form af krav om uanmeldte tilsynsbesøg hos

en adoptionsformidlende organisation og sagsgennemgange. Lovforslaget op-

regner endvidere de reaktionsmuligheder, der er knyttet til tilsynet. Ankestyrel-

sens tilsynsvirksomhed og indholdet heraf gøres tilgængelig for offentligheden

gennem offentliggørelse af en årsberetning.

Med lovforslaget gøres adoptionsrådgivning til en adoptivfamilie umiddelbart før

og efter, at et barn tager ophold hos en adoptant, obligatorisk, og adgangen til

adoptionsrådgivning i øvrigt fastsættes ved lov.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Side 2 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet,

Adoptionspolitisk Forum, Advokatrådet, Amnesty International, Børne- og Kultur-

chefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt,

Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Psykolog Forening, Dansk

Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Foreningen Adopteret, Foreningen af Advo-

kater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen

af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Kom-

munernes Landsforening, Koreaklubben, 121 Adoption, Red Barnet, Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Statsforvaltningen,

Tænketanken Adoption og Unicef Danmark.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold (herefter ministe-

riet) har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten, Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk

Forum, Advokatrådet, Børnerådet, Dansk Psykolog Forening, Datatilsynet, Kom-

munernes Landsforening, Koreaklubben og Tænketanken Adoption.

Det bemærkes, at AC Børnehjælp og Danadopt den 27. januar 2015 blev sam-

menlagt til den nye organisation Danish International Adoption, der har afgivet

høringssvar.

Børnesagens Fællesråd har oplyst, at organisationen ikke afgiver høringssvar

vedrørende international adoption.

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker, at det ikke har været muligt med

en politisk behandling af høringssvaret inden høringsfristens udløb. KL har der-

for fremsendt et foreløbigt høringssvar og vil fremsende eventuelle supplerende

bemærkninger, når sagen har været behandlet politisk.

Ministeriet har i det følgende uddraget essensen af de modtagne høringssvar.

Ministeriets bemærkninger fremgår løbende i forhold til de høringssvar, som

giver anledning til bemærkninger.

Det bemærkes, at en række af høringssvarene indeholder forslag og elementer,

som ligger uden for lovforslagets ramme. Essensen heraf er ligeledes gengivet.

Ministeriet har også modtaget høringssvar fra andre end høringsparterne. Mini-

steriet henviser til, at dette høringssvar ligesom høringssvar fra høringsparter er

vedlagt dette notat i deres helhed.

Side 3 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

anfører, at lovforslaget indeholder nogle centrale forbed-

ringer af det danske adoptionssystem, som ifølge organisationen vil være med til

at sikre rammerne for, at Danmark fortsat vil være blandt de lande, som påtager

sig et globalt ansvar for at finde familier til børn, som har brug for en ny familie.

Den politiske opbakning til at sikre den nødvendige faglige og økonomiske bæ-

redygtighed hos adoptionsformidlende organisationer har kombineret med et

styrket statsligt tilsyn ifølge organisationen potentialet til sikre Danmark som

foregangsland for legale og etisk forsvarlige adoptioner. Adoption & Samfund

anfører videre, at forbedringerne sætter barnet i centrum for adoptionsformid-

lingen.

billiger ikke udkastet til lovforslag, da forslaget efter orga-

nisationens opfattelse ikke kan sikre, at adoptioner foregår på et etisk og juri-

disk korrekt grundlage til barnets bedste. Organisationen anfører videre, at der i

mindre grad lægges vægt på de adopteredes perspektiv og slet ikke på den bio-

logiske slægts perspektiv.

tilkendegiver i sit høringssvar, at lovforslaget ikke

formår at adressere grundlæggende problemer og mangler, som i dag findes i

adoptionssystemet, ligesom der ifølge organisationen er et manglende fokus på

adopteredes rettigheder. Adoptionspolitisk Forum anfører endvidere, at lov-

forslaget ikke forholder sig til den konflikt, der ifølge organisationen er mellem

FNs Børnekonvention og Haagerkonventionen om international adoption.

ser mange gode initiativer i forslaget og ser frem til, at de struktu-

relle ændringer i behandlingen af og tilsynet med adoptioner vil medvirke til en

øget kvalitet i og tilfredshed med adoptionen, som den opleves af den adoptere-

de.

anerkender og støtter den udvikling, der har

været på adoptionsområdet som helhed de seneste år, og det fokus der fra poli-

tisk side og myndighedsniveau er anlagt på at udvikle og forny adoptionssyste-

met. Organisationen anerkender og billiger også udviklingen på PAS-området,

som helhedsanalysen og lovgivningen fremadrettet er med til at udvikle og ce-

mentere. Det betyder ifølge organisationen, at Danmark vil ligge langt fremme i

forhold til at understøtte de parter, der er involveret i adoption både før, under

og efter adoptionen. Organisationen anfører videre, at dette utvivlsomt har en

betydning fremover, da flere og flere afgiverlande i stigende grad ser på modta-

gerlandets evne og kapacitet til at modtage et barn gennem adoption.

Side 4 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

tilkendegiver i sit høringssvar, at udkastet til lovforslag desværre

ser ud til primært at have fokus på de strukturelle rammer og tilsyn. Samtidig

giver Koreaklubben udtryk for, at den tilpassede organisering af adoptionsfor-

midlingen og et skærpet tilsyn fra myndighedernes side kan være et skridt i den

rigtige retning, aktualiseret af det ændrede formidlingsbillede og de kritiske

sager, der har været rejst i medierne de senere år.

anfører i forlængelse af tidligere bidrag til helhedsana-

lysen af adoptionsområdet, at lovforslaget efter tænketankens opfattelse ikke

indebærer en nytænkning af området. En nytænkning forudsætter ifølge tænke-

tanken, at myndigheder og politikere indser betydningen af, hvordan det trans-

nationale adoptionssystem siden dets institutionalisering i1965 har involveret

ulovlige metoder. Endvidere forudsætter det en principiel diskussion af den poli-

tiske prioritering, der understøtter transnational adoption. Det er tænketankens

vurdering, at de foreslåede ændringer i adoptionsloven ikke imødekommer de

krav, der gennem de senere år er fremsat fra de adopteredes og de oprindelige

familiers side.

Ministeriet bemærker generelt, at lovforslaget har som overordnet formål at

fremtidssikre den internationale adoptionsformidling, og at afsættet for dette er

børnene. Det er således hensigten at tilpasse formidlingssystemet i Danmark

både til de børn, der globalt set har behov for hjælp gennem adoption, og til de

krav til proces, myndighedsinddragelse m.v. som følger af formidlingssituatio-

nen. En sådan fremtidssikring vil også skabe tryggere rammer for de kommende

adoptanter.

Varetagelsen af barnets bedste i internationale adoptioner vil – som hidtil – skul-

le ske i overensstemmelse med de internationale konventioner på området, som

Danmark har tiltrådt, herunder FNs Børnekonvention. I den forbindelse bemær-

kes det også, at det af den politiske aftale fremgår, at en adoptionsformidlende

organisation skal have indgående kendskab til bl.a. FNs Børnekonvention. Dette

vil således være et krav for at få tilladelse til at yde adoptionshjælp og vil fremgå

af akkrediteringskravene til en organisation.

Ministeriet bemærker i øvrigt, at der ved anvendelsen og forståelsen af Haager-

konventionen om adoption skal tages hensyn til bestemmelserne i FNs Børne-

konvention. Børnekonventionens krav om at tage hensyn til barnets bedste og

grundlæggende rettigheder bliver dermed også vigtige hensyn i alle internationa-

le adoptioner. I en erklæring fra 2007 har UNICEF fastslået, at FNs Børnekonven-

tion klart tilkendegiver, at ethvert barn så vidt muligt har ret til at blive passet af

sine egne forældre, og at andre former for pleje kun bør overvejes, hvis barnets

egen familie trods tilbudt hjælp ikke kan eller vil tage sig af barnet. I den situati-

on bør der finde en egnet familie i barnets eget hjemland, og hvis det ikke er

muligt, er international adoption ifølge Børnekonventionen en af flere mulighe-

Side 5 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

der for barnet, mens institutionsanbringelse af barnet altid kun bør anvendelse

som sidste udvej og i så fald kun midlertidigt. I alle tilfælde skal hensynet til

barnets bedste være det overordnede synspunkt, når der træffes beslutning om

adoption.

I lovforslagets afsnit 3.1.3. er det angivet, at en del af den viden, der skal være

til stede i en organisation, skal oparbejdes eller vedligeholdes gennem undervis-

ning, som Ankestyrelsen vil tilbyde, og at undervisningen bl.a. vil kunne omfatte

relevante internationale konventioner.

Et andet centralt formål med lovforslaget er, inden for rammerne af den politiske

aftale, at øge støtten til adoptivfamilien. I den forbindelse er der også fokus på i

stigende grad at rette støtten direkte mod den adopterede i det omfang, det er

relevant. Det bemærkes, at støtten til adoptivfamilien og den adopterede ikke

kun gennemføres ved lovforslaget, men i høj grad også vil blive implementeret

administrativt bl.a. ved iværksættelse af forsøgsprojekt med adoptionsrådgiv-

ning til voksne adopterede, krav til organisationers håndtering af forpligtelsen til

at have Post Adoption Service som en del af virksomheden og iværksættelse af

forskning i betydningen af åbenhed i adoptioner.

Det bemærkes, at høringssvarene ikke har givet anledning til at ændre lovforsla-

get, men at der i bemærkningerne til lovforslaget er taget højde for en række af

de kommentarer, som høringssvarene indeholder. Det gælder bl.a. bemærknin-

gerne fra Datatilsynet om forslagets forhold til persondatalovens regler. Ministe-

riet vil således indarbejde disse i bemærkningerne til lovforslaget, jf. også afsnit

3.3.2. og 3.4.2. i dette notat. Endvidere vil de modtagne høringssvar vedrørende

den foreslåede matchningsprocedure også betyde en vis tilretning af forslaget,

jf. herved afsnit 3.3.2. i notatet.

mener ikke, at der bør sættes tidsbegrænsning for god-

kendelse af adoptionsformidlende organisationer i Danmark eller for godkendel-

se af samarbejdsrelationer i udlandet. Lovforslagets bestemmelser og intentioner

i forhold til et styrket løbende tilsyn bør ifølge organisationen overflødiggøre

sådanne tidsbegrænsninger.

mener, at en adoptionsformidlende organisation bør

være forpligtet til at efterleve FNs Børnekonventionen og ikke blot den danske

adoptionslovgivning. Endvidere peger organisationen på, at det bør præciseres,

hvad der i lovforslagets § 30 menes med ”utilbørlig” og ”misforhold” i relation til

en adoptionsformidlende organisations økonomiske forhold, ligesom der efter-

Side 6 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

spørges en præcision af, hvad der i samme bestemmelse menes med, at en or-

ganisation skal være i besiddelse af ”kompetencer af betydning for adoptions-

hjælpen”. Adoptionspolitisk Forum mener, at der skal ske en fuldstændig adskil-

lelse af international adoption og økonomisk hjælp til samarbejdslandene.

anfører i sit høringssvar, at der ikke i dag gælder et krav om, at

man som kommende adoptant ved internationale adoptioner skal være tilmeldt

en adoptionsformidlende organisation, hvilket fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger. Endvidere finder Advokatrådet det uhensigtsmæssigt, at der kun er én

organisation, da der således ifølge Advokatrådet er tale om, at myndighederne

kræver medlemskab af én bestemt organisation.

bemærker i forhold til forslaget om at begrænse

en adoptionsformidlende organisations adgang til at udføre hjælpearbejde, at

organisationen i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet fortsat ønsker

at tage et medansvar for udviklingen af børnevelfærd i samarbejdslandene, og at

dette kan ske på forskellig vis, eksempelvis gennem donationer til enkelte bør-

nehjem og projekter, men i høj grad også gennem deltagelse i og udvikling af

projekter med forskellige formål fra generelle forbedring af børnenes vilkår til

konkrete programmer eksempelvis rettet mod at eftersøge biologisk familie.

Organisationen anfører, at det er i den forbindelse er væsentligt, at det fortsat er

muligt at videreformidle donationer til bestemte modtagere fra individuelle give-

re. Det er organisationens opfattelse, at den foreslåede begrænsning og yderli-

gere kontrol fra Ankestyrelsen, der skal godkende projektorienteret hjælpear-

bejde, sikrer, at også videreformidling af donationer lever op til kravene om, at

hjælpearbejde på den ene side skal være relateret til adoption, mens det på den

anden side ikke må være egnet til at påvirke omfanget af formidlingen.

Et centralt formål med forslaget er at styrke tilsynet med adoptionsformidlingen.

En tydeliggørelse af, hvad der føres tilsyn med, er også en tydeliggørelse af de

grundlæggende krav, en adoptionsformidlende organisation skal leve op til.

Det fremgår af lovforslagets afsnit 3.3.2. om en styrkelse af informationsstrøm-

men til brug for tilsynet, at anvendelsen af periodiske redegørelser fra en akkre-

diteret organisation om formidlingssituationen og om organisationens samar-

bejdsparter i udlandet vil betyde en systematisering af afrapporteringen om en

række grundlæggende forhold, hvorved situationer, hvor informationer ikke vi-

deregives med den fornødne hurtighed, eller hvor videregivelsen får et præg af

tilfældighed, undgås. Dette er et blandt flere tiltag, der skal styrke det løbende

tilsyn. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at en tilladelse til at yde adop-

tionshjælp fortsat bør være tidsbegrænset som en yderligere styrkelse af tilsy-

net. Som det fremgår af afsnit 3.1.2. i lovforslaget er det vigtigt med denne mu-

lighed for løbende at følge op på, om samarbejdsaftaler lever op til myndighe-

dernes krav. Det skal i den forbindelse fremhæves, at forslaget er i overens-

stemmelse med den praksis for udstedelse af tilladelser, der har udviklet sig

Side 7 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

over de senere år. Det fremgår videre af forslaget, at i tilfælde hvor det ikke vur-

deres at være nødvendigt at have en på forhånd fastlagt mulighed for at revurde-

re samarbejdet, vil en tilladelse til at iværksætte et samarbejde med en uden-

landsk samarbejdspart kunne gives uden tidsbegrænsning.

Efter lovforslaget vil det ikke længere være muligt for en adoptionsformidlende

organisation at udføre humanitært hjælpearbejde. Det fremgår, at afsnit 3.1.2. i

bemærkningerne til forslaget, at international adoption ikke er løsningen på

fattigdom. Samtidig er forslaget udformet med afsæt i en erkendelse af, at der til

international adoption også er knyttet et behov i samarbejdslandene for økono-

misk støtte eller anden hjælp. Det vil derfor fremover være muligt at udføre

hjælpearbejde med tilknytning til adoption, dog sådan at der vil blive udformet

nærmere regler herfor samt for godkendelse heraf. I forhold til muligheden for

at udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden be-

mærkes det, at dette også vil omfatte muligheden for at videreformidle donatio-

ner fra eksempelvis adoptanter, når et adoptionsforløb er afsluttet, til bestemte

modtagere i et samarbejdsland. Opretholdelsen af denne mulighed skaber efter

ministeriets opfattelse ikke risiko for afhængighedsskabende støtte men afspej-

ler tværtimod en legitim måde at yde en (efterfølgende) støtte ved et konstateret

behov.

Med lovforslaget stilles der krav om, at en organisation ikke må opnå utilbørlig

økonomisk eller anden vinding ved at yde adoptionshjælp, ligesom adoptionsge-

byrer ikke må stå i misforhold til det udførte arbejde. Den foreslåede bestem-

melse er en lovfæstelse af et allerede gældende krav til en adoptionsformidlende

organisation, der også følger af Haagerkonventionen på området. Der ligger heri,

at en organisation kan afkræve kommende adoptanter adoptionsgebyrer, som

ikke kun dække de omkostninger, som er forbundet med selve adoptionen, men

også dækker en ikke urimelig høj løn til de ansatte i organisationen. Det er end-

videre tilladt for en organisation at oparbejde tilstrækkelige midler med henblik

på at sikre en levedygtig organisation.

Forslaget skal endvidere skærpe kravene til de kompetencer en organisation skal

råde over. De kompetencer, der efter forslaget skal være til rådighed, er juridiske

og økonomiske kompetencer, samt børnefaglige kompetencer af betydning for

adoptionshjælpen. De børnefaglige kompetencer skal således vedrøre aspekter

og problemstillinger med tilknytning til adoption. Endvidere skal organisationen

råde over medarbejdere med indsigt i og erfaring med international adoptions-

hjælp. Samlet set skal dette ifølge bemærkningerne til bestemmelsen sikre, at

organisationen har de nødvendige forudsætninger for at håndtere hensynet til

den såkaldte ”adoptionstrekant” – den adopterede, den biologiske slægt og

adoptanterne.

Endelig skal ministeriet bemærke, at det allerede af den akkrediteringsaftale, der

er indgået med Danish International Adoption bl.a. fremgår, at organisationen –

udover at have et indgående kendskab til og indrette sig efter lovgivning og

grundlæggende principper (”policy”) på adoptionsområdet i såvel Danmark som i

Side 8 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

de lande, som organisationen samarbejder med – også skal have et indgående

kendskab til og følge de internationale konventioner m.v. på området, navnlig

Haagerkonventionen, FN's Børnekonvention og Europarådskonventionen om

adoption.

Ministeriet bemærker videre, at forslaget om et nyt adoptionssystem rummer

mulighed for flere adoptionsformidlende organisationer i Danmark. Akkredite-

ringen skal således ifølge bemærkningerne til forslaget ske efter en konkret vur-

dering og afspejle de til enhver tid aktuelle formidlingsbillede i de lande, børne-

ne kommer fra. Den aktuelle formidlingssituation med få hjemtagne børn inden

for de seneste år er med til at sætte systemet under pres, og der er således et

behov for at skabe robusthed i systemet - både af hensyn til børnene og de

kommende adoptanter.

Det kan endelig oplyses, at hensynet bag kravet om tilmelding til en organisation

er at understøtte en etisk forsvarlig adoptionsformidling og skabe kontrol med

den måde, hvorpå adoptioner til Danmark foregår. Det følger i dag af § 30, stk.

4, i den gældende adoptionslov, at ministeren for børn, ligestilling, integration

og sociale forhold kan fastsætte regler, hvorefter personer, der ønsker at adop-

tere pålægges at søge bistand hos en akkrediteret adoptionsformidlende organi-

sation. Af adoptionsbekendtgørelsens § 55 fremgår, at en ansøger, der er god-

kendt som adoptant, og som ønsker formidlet et barn gennem international

adoption, skal være tilmeldt en formidlende organisation, jf. dog § 56, hvorefter

dette krav kan fraviges, hvis der er tale om en familieadoption, eller der forelig-

ger andre særlige forhold. Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmel-

se med henblik på at kunne fastsætte nærmere regler i forhold til kravet om til-

melding til en organisation, herunder mulighederne for at fravige dette krav.

antager i forhold den fremtidige matchningsprocedure, at de

sager, som Ankestyrelsen vil behandle, er sager, hvor barnet af en adoptions-

formidlende organisation er vurderet inden for ansøgerens godkendelse, og at

sagen samtidig er sendt til orientering til adoptionssamrådet som hidtil. Nævnet

bemærker herved, at det er forudsat i lovforslaget, at nævnet fortsat skal tage

stilling til de indberetninger, som kommer fra adoptionssamrådet. Under hensyn

til sagernes hastende karakter bør håndteringen af disse sager efter nævnets

opfattelse detailreguleres. Nævnet finder det særdeles vigtigt at bevare et tilsyn

med en organisations pædiatriske vurdering af sager, der falder inden for ansø-

gerens godkendelse. I forhold til ændringen af godkendelsesrammen henleder

Side 9 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

nævnet opmærksomheden på, at Adoptionsnævnet også deltog i arbejdsgruppen

vedrørende dette.

er af den opfattelse, at barnet bør have en uvildig

repræsentant i forbindelse med matchningen. Samtidig giver Adoptionspolitisk

Forum udtryk for betænkelighed i forhold til, at der med ændringen af godken-

delsesrammen åbnes for matchning af ældre adopterede.

peger på, at forslaget om at flytte kompetencen

til at godkende et matchningsforslag er forbundet med en række uklarheder.

Organisationen anfører således, at det ikke fremgår af lovforslaget, om Ankesty-

relsen skal råde over de samme kompetencer som adoptionssamrådet, der be-

står af et medlem med en social uddannelse, en jurist og en læge, i forbindelse

med behandlingen af disse sager. Dernæst savner organisationen en stillingta-

gen i forslaget til, hvem der skal præsentere barnet for ansøgerne, og – hvis

opgaven er tiltænkt en adoptionsformidlende organisation – at den foreslåede

kompetenceændring vil forringe organisations mulighed for at vejlede ansøger-

ne, da det vil være vanskeligt for organisationen at redegøre for Ankestyrelsens

vurdering af, om barnet er inden for ansøgernes godkendelse. I forlængelse af

disse bemærkninger peges der på, at det ikke er klart, om det forudsættes, at en

organisation fortsat skal råde over sagkyndig pædiatrisk bistand til vurdering af

de børn, der bringes i forslag. I forhold til kontrollen af dokumentationen for

frigivelsen af et barn til adoption bør dette efter Danish International Adoptions

opfattelse ske med den fornødne respekt for, at den legale prøvelse af frigivel-

sen af barnet til adoption i en række samarbejdslande først sker efter matchnin-

gen. Den foreslåede procedure bør således ikke foregribe denne proces, som er

tilrettelagt i samarbejdslandet.

er positiv over for de foreslåede ændringer af god-

kendelsesforløbet. Foreningen peger på, at det er uklart, hvornår der skal ske en

individuel vurdering af en ansøger allerede i fase 1 af undersøgelses- og god-

kendelsesforløbet, og anfører samtidig, at en sådan tidlig individuel vurdering

ikke alene bør kunne ske på baggrund af objektivt konstaterbare sociale forhold,

men også på baggrund af indikationer hos ansøgeren, som giver anledning til

bekymring i forhold til, om den pågældende har den fornødne ressourcer til at

adoptere. Foreningen mener derfor, at det er afgørende, at der konsekvent ind-

drages psykologfaglige kompetencer med henblik på at gennemføre en obligato-

risk psykologfaglig screening af alle ansøgere i fase 1.

har bedt ministeriet overveje, om behandling og videregivelse af

oplysninger i forbindelse godkendelse af et matchningsforslag kan ske i over-

ensstemmelse med persondatalovens krav.

Det fremgår af afsnit 3.2.2. i lovforslaget, at Ankestyrelsen skal tage stilling til

de matchningsforslag, hvor det foreslåede barn er indenfor ansøgerens godken-

Side 10 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

delse. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den foreslåede nye bestem-

melse i § 31 a, at en formidlende organisations børnelæge, når der modtages et

matchningsforslag fra en samarbejdspart, skal udarbejde en vurdering af barnets

helbredsmæssige og psyko-sociale, hvoraf det fremgår, om barnets vurderes at

falde inden for ansøgerens godkendelse. På baggrund af denne vurdering sendes

sagen enten til Ankestyrelsen eller adoptionssamrådet. Det forudsættes således,

at en organisation fortsat råder over sagkyndig pædiatrisk bistand, og det vil

være organisationen, der på baggrund af denne bistand vurderer, om et barn er

inden for eller uden for ansøgerens godkendelse. Derved bevares organisatio-

nens forudsætninger for at omtale barnet for ansøgeren også.

Vurderingen af, om der i den konkrete adoptionssag på tidspunktet for match-

ningsforslaget foreligger de dokumenter, som skal og kan være til stede på dette

tidspunkt, foretages af Ankestyrelsen. Vurderingen sker under hensyntagen til

processen i det konkrete samarbejdsland og vil således afspejle de forskellige

måder, processen er tilrettelagt på i de forskellige samarbejdslande. Der vil der-

med også blive taget højde for, at den legale prøvelse af frigivelsen til adoption i

afgiverlandet – som efter Haagerkonventionen har ansvaret for dette led i adop-

tionsforløbet – i en række samarbejdslande først sker efter matchningen. Som

hidtil forudsættes en kvalificeret vurdering af det foreliggende grundlag fra or-

ganisationen, før et matchningsforslag videresendes til godkendelse i Ankesty-

relsen eller adoptionssamrådet

Organisationen foretager således ikke en god-

kendelse.

Det er endvidere i udkastet til forslaget forudsat, at Adoptionsnævnet bl.a. via

indberetninger fra adoptionssamrådet fortsat skal inddrages i vurderingen af en

formidlende organisations behandling af matchningsforslag. Det er dog Ankesty-

relsen, der fører tilsynet. Ministeriet er enig med nævnet i, at inddragelsen af

nævnet er relevant i forbindelse med den kommende ændring af godkendelsen

som adoptant. Samtidig bemærker ministeriet, at der vil blive taget højde for

høringssvarene for så vidt angår den nye matchningsprocedure i den endelige

udformning af lovforslaget, sådan at den nødvendige inddragelse af relevante

faglige kompetencer sikres, samtidig med at tilsynet samles hos Ankestyrelsen.

Lovforslaget vil i lyset af ovenstående blive tilrettet, så der ikke kan opstå tvivl,

om tilsynets placering, og sådan at den rette adskillelse fra nævnets opgavevare-

tagelse på adoptionsområdet fremgår.

I forhold til den ændring af godkendelsen af kommende adoptanter, som også

ligger i den politiske aftale, bemærkes det, at denne gennemføres administrativt.

Det skal dog videre bemærkes, som det også fremgår af afsnit 3.2.3., at ændrin-

gen betyder, at begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og erstattes

af én godkendelse, som rummer mere end den almene godkendelse i dag, og

hvor aldersrammen for søskende udvides fra de nuværende 0-36 måneder til 0-

72 måneder. Herudover udvides den almindelige aldersramme fra 0-36 måneder

til 0-48 måneder, idet der ikke er udviklingsmæssige forhold, der i væsentlig

grad tilsiger at fastholde rammen på 0-36 måneder.

Side 11 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Om muligheden for at foretage en vurdering af en adoptionsansøgers individuel-

le ressourcer i undersøgelses- og godkendelsesforløbets fase 1, bemærkes det,

at antagelsen om, at en ansøger næppe har den nødvendige ressourcer skal væ-

re klar og velbegrundet. Dette vil ikke alene kunne ske på baggrund af objektivt

konstaterbare sociale forhold, men også på baggrund af andre forhold, der gør

det relevant på dette tidlige tidspunkt i forløbet at foretage en individuel vurde-

ring af ansøgeren og, om nødvendigt, at iværksætte en psykologfaglig undersø-

gelse af vedkommende. Muligheden vil således kunne anvendes i de situationer,

hvor man i dag varsler at ville gennemføre en psykologisk undersøgelse i fase 3

under samtalerne i fase 1 for at forberede ansøgeren på tvivlen om dennes res-

sourcer.

I forhold til spørgsmålet om vurdering af adoptionsansøgeres ressourcer gene-

relt set bemærker ministeriet, at Adoptionsnævnet i sit arbejde generelt har op-

mærksomhed på de faglige metoder, der anvendes ved vurderingen af ansøgeres

ressourcer, og at det er ministeriets opfattelse, at den mulighed, der allerede i

dag findes for at iværksætte psykologundersøgelse af en ansøger, gør det muligt

at afdække i, hvilket omfang en ansøger måtte mangle de nødvendige individuel-

le ressourcer til at gennemføre en adoption. Hertil kommer, at det med den fore-

slåede ændring af undersøgelses- og godkendelsesforløbet, der er beskrevet

ovenfor, vil kunne ske på et tidligere tidspunkt end i dag. Det bemærkes videre,

at eventuelle tidligere sygdom, som kan have betydning for en ansøgers res-

sourcer, vil fremgå af den helbredsattest, som indgår i fase 1-vurderingen.

Særligt om forholdet til persondatalovens behandlingsregler bemærkes, at efter

persondatalovens § 6 kan ikke-fortrolige oplysninger samt almindeligt fortrolige

oplysninger bl.a. behandles og videregives, hvis det er nødvendigt som led i

myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1, nr. 6. Herudover kan ikke-fortrolige og al-

mindeligt fortrolige oplysninger bl.a. videregives, hvis det er nødvendigt for at

varetage en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede, jf.

§ 6, stk. 1, nr. 7. Efter lovens § 7 er der adgang til at behandle og videregive

oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, hvis videregivelsen eksempelvis

er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Endvidere følger det af lovens § 8, at bl.a. oplysninger om væsentlige sociale

problemer og andre rent private forhold vil kunne behandles og videregives, når

dette eksempelvis sker til varetagelse af private interesser, der klart overstiger

hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse. De oplysninger, der

indgår i Ankestyrelsens behandling af et matchningsforslag, er omfattet af de

ovennævnte bestemmelser, og behandlingen sker med henblik på at fastlægge

om den registrerede har et retskrav og er dermed i overensstemmelse med per-

sondatalovens krav.

Side 12 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

har ikke bemærkninger til, at ansvaret for tilsynet med den

del af en organisations virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale

og helbredsmæssige forhold, og tilsynet med en organisations behandling af

matchningsforslag flyttes til Ankestyrelsen. Nævnet peger på vigtigheden af, at

Ankestyrelsen ved varetagelsen af opgaven inddrager nævnets sagkundskab og

erfaring for at sikre anvendelsen af relevante fagperspektiver i denne del af tilsy-

net. Denne inddragelse kan ifølge nævnet ske ved høring efter lovforslagets § 31

h, ligesom inddragelse af nævnet bør tænkes ind ved udførelsen af tilsynsrejeser

og i den generelle udøvelse af tilsynet.

peger på, at Ankestyrelsen bør føre tilsyn med, at en

adoptionsformidlende organisation overholder FNs Børnekonvention for at sikre,

at Danmark overholder subsidiaritetsprincippet. Endvidere anfører organisatio-

nen, at en adopteret skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsen over en

organisation, hvis den adopterede senere i et forløb finder urigtigheder og ulov-

ligheder i sin adoption. Endelig peger Adoptionspolitisk Forum på, at Ankestyrel-

sens tilsynsvirksomhed bør gennemgås af en uvildig part.

bemærker, at den løbende, systematiserede

gennemgang af de enkelte sager, som ligger i forslaget, må forudsætte en klar

afgrænsning i forhold til, hvad det generelle tilsyn kan omfatte. Organisationen

anerkender ønsket om øget kontrol med formidlingsarbejdet fra myndigheder-

nes side. Det påpeges samtidig, at omfanget af kontrol og tilsyn vil medføre, at

en væsentlig større andel af organisationens ressourcer fremadrettet vil skulle

anvendes på dette i form af udarbejdelse af redegørelser, afrapporteringer, vide-

regivelse af oplysninger m.m. Organisationen bemærker i den forbindelse, at der

er tale om en relativt lille organisation, og at der, som normeringen er i dag, er

1�½ årsværk til at håndtere myndighedshenvendelser m.v., og at det også er for-

udsat, at samarbejdet og dialogen med parter i udlandet intensiveres. Danish

International Adoption kan derfor være bekymret for, om en forskellig allokering

af ressourcer til tilsynsopgaven i henholdsvis Ankestyrelsen og organisationen vil

kunne skabe situationer, hvor organisationen ikke kan ”følge med tilsynet”.

I forhold til forslaget om, at en organisation skal orientere Ankestyrelsen som

alle ændringer i formidlingssituationen, medmindre den er uvæsentligt, ser Da-

nish International Adoption frem til en nærmere afklaring af, hvad Ankestyrelsen

vurderer som omfattet heraf. I forhold til periodiserede redegørelser bemærker

organisationen, at årlige rapporter som udgangspunkt vil være tilstrækkelige

men anerkender samtidig, at der efter en konkret vurdering kan være behov for

hyppigere afrapporteringer. Endvidere bemærker Danish International Adoption,

at der i forhold til frekvensen i øvrigt bør tages hensyn til de øvrige måder, hvor-

på der fra myndighedernes side indsamles information til brug for tilsynet.

Side 13 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

For så vidt angår brugen af uanmeldte tilsynsbesøg bemærker organisationen, at

det vil kunne betyde, at det relevante personale ikke er til stede. Endvidere finder

organisationen det uklart, hvad der menes med forslagets krav om tilsynsbesøg

hos organisationen i udlandet, herunder om dette også skal være uanmeldt.

har i forhold til videregivelse af oplysninger fra en adoptionsfor-

midlende organisation anført, at der bør være størst mulig overensstemmelse

mellem de relevante bestemmelser i persondataloven og lovforslagets ordlyd.

Samtidig opfordrer Datatilsynet til, at det overvejes, om der vil kunne ske videre-

givelse af helbredsoplysninger om barnet på et tidspunkt, hvor dette ikke er

omfattet af et gyldigt samtykke, og om videregivelse i så fald vil kunne ske i

overensstemmelse med persondataloven. Datatilsynet finder i øvrigt, at det må

bero på en politisk vurdering, om de samfundsmæssige hensyn, som forslaget

tilsigter at varetage, har en karakter, der taler for at skabe adgang til videregivel-

se, der rækker videre end persondataloven. De angivne formål med videregivel-

sen af oplysningerne er dog efter tilsynets umiddelbare opfattelse anerkendel-

sesværdige og saglige. Datatilsynet bemærker videre, at ikke kun videregivelse

af oplysninger om helbredsmæssige forhold og andre rent private forhold end de

i persondatalovens § 7, stk. 1, nævnte men også videregivelse af andre oplys-

ningstyper skal have hjemmel i behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel

4. Endelig henleder Datatilsynet opmærksomheden på at overveje om en æn-

dring af adoptionsloven giver anledning til at foretage yderligere anmeldelser af

behandling af personoplysninger til Datatilsynet.

Ministeriet er enig i og opmærksom på vigtigheden af, at der sker inddragelse af

Adoptionsnævnets særlige kompetencer i Ankestyrelsens tilsyn med adoptions-

området. Dette er også hensynet bag forslagets bestemmelse om, at Ankestyrel-

sen kan bede nævnet om konkrete og generelle forhold af betydning for tilsynet

med en organisation, og at nævnet skal underrette styrelsen om alle forhold, der

efter nævnets opfattelse har eller kan have betydning for dette tilsyn.

Ankestyrelsens tilsyn med adoptionsområdet vil som hidtil skulle varetage en

række overordnede hensyn, nemlig at adoptionsformidlingen er bestemt af hen-

synet til barnets bedste, at det sker på et etisk og fagligt forsvarligt niveau uden

økonomisk vinding for øje, og at det sker i overensstemmelse med internationale

konventioner, dansk adoptionslovgivning, akkrediteringsvilkår samt adoptions-

lovgivningen i de lande, hvorfra børnene adopteres.

Måden, hvorpå tilsynet føres, vil som hidtil med de skærpelser og minimums-

krav, der følger af lovforslaget, være afstemt efter den konkrete situation og

dermed også det konkrete behov. Den information, som Ankestyrelsen vil mod-

tage til brug for tilsynet, vil således tilgå styrelsen på forskellig vis. Med forsla-

get vil der som noget nyt ske en systematisk gennemgang af alle adoptionssager

Side 14 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

i forbindelse med den foreslåede procedure for godkendelse af matchningsfor-

slag, hvilket vil få betydning for måden, hvorpå tilsynet i øvrigt tilrettelægges.

Der skal således sikres en relevant, indre sammenhæng i tilsynsførelsen, hvor

der også konkret skal tages højde for, hvilke tiltag der sættes i værk. I den for-

bindelse bemærker ministeriet videre, at forslaget vil betyde, at tilsynet ikke

længere alene foregår bagudrettet men også fremadrettet i forbindelse med An-

kestyrelsens behandling af matchningsforslag.

Den brede tilgang til tilsynsførelsen betyder, at det som i dag vil være muligt for

privatpersoner at rette henvendelse til Ankestyrelsen med oplysninger om kon-

krete hændelser, som vurderes at være relevante for styrelsen at få kendskab til i

relation til tilsynet med en formidlende organisation.

Ministeriet skal særligt i forhold til omfanget af det skærpede tilsyn set i forhold

til de i organisationens afsatte ressourcer hertil bemærke, at det af afsnit 3.1.3. i

forslaget fremgår, at partierne bag den politiske aftale har besluttet, at der skal

ydes et tilskud til driften i en organisation, sådan at der er den nødvendige ro-

busthed i forhold til at varetage opgaven i overensstemmelse med intentionerne

bag forslagets skærpede krav.

I forhold til den foreslåede nye bestemmelse i § 31 f, hvorefter en organisation

skal underrette Ankestyrelsen om alle organisatoriske ændringer og om alle æn-

dringer i relation til de lande, som organisationen samarbejder med, og samar-

bejdsparter, medmindre oplysningerne er uvæsentlige bemærkes det, at det som

i dag er den adoptionsformidlende organisation, der tager stilling til, hvornår

Ankestyrelsen skal underrettes om en ændring, men at det vil være udgangs-

punktet, at der skal ske underretning, medmindre ændringerne er uvæsentlige.

Efter de gældende krav skal en organisation underrette, hvis ændringerne vurde-

res at være væsentlige. Den foreslåede ændring vil betyde, at Ankestyrelsen i

højere grad end i dag skal underrettes om ændringer.

I forhold til anvendelsen af tilsyn hos organisationen i udlandet, dvs. hos ansatte

eller repræsentanter, bemærkes det, at sådanne tilsyn skal anvendes, hvor der er

grund til det, men at der ikke vil tale om uanmeldte besøg.

Det fremgår af afsnit 3.3.2. i lovforslaget, at den debat, der har udspillet sig i

løbet af de seneste år med afsæt i konkrete sager, har skabt et behov for åben-

hed om tilsynet, herunder både tilrettelæggelsen af tilsynet og resultaterne her-

af. En sådan åbenhed og gennemsigtighed skabes efter forslaget ved at indsætte

en bestemmelse i loven, hvorefter Ankestyrelsen skal offentliggøre en årsberet-

ning. Af afsnit 3.3.3. i lovforslaget fremgår det, at denne årsberetning skal be-

skrive Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed som et hele. Beretningen skal afspejle

den tilrettelæggelse af tilsynet, som sker løbende på baggrund af bl.a. behand-

ling af matchningsforslag, klagesager fra borgere, indberetninger fra organisati-

onerne om ændringer i formidlingssituationen, informationer fra adoptanter,

samarbejdsrelationer, iværksatte sagsgennemgange og stikprøver, indberetnin-

ger fra Adoptionsnævnet eller statsforvaltningen m.v. Beretningen skal også på

Side 15 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

et overordnet plan indeholde oplysninger om, hvilke konsekvenser det gennem-

førte tilsyn har haft.

Om forholdet til persondatalovens behandlingsregler henviser ministeriet til be-

mærkningerne i afsnit 3.3.2. i dette notat samt til ministeriets generelle be-

mærkninger til høringssvarene i afsnit 3.1.2.

Tilsynet vil i visse tilfælde omfatte helbredsoplysninger, som oftest oplysninger

om barnets helbredsforhold, men der vil i udgangspunktet være tale om oplys-

ninger, som er indgået i behandlingen af matchningsforslaget, og som Ankesty-

relsen derfor allerede er i besiddelse af. Behandlingen af oplysningerne i den

forbindelse sker i overensstemmelse med behandlingsreglerne i persondatalo-

vens kapitel 4. Der vil i disse situationer ikke være tale om videregivelse. I det

omfang der er behov for yderligere og nyere oplysninger, vil der skulle indhentes

samtykke til videregivelse af disse. Dette vil kunne ske ved, at adoptionsansøge-

ren i forbindelse med tilmeldingen til organisationen giver et udtrykkeligt, frivil-

ligt, specifikt og informeret samtykke til, at oplysningerne kan videregives til

brug for tilsynet. Dette samtykke kan i forbindelse med afslutningen af adopti-

onssagen i organisationen udvides til at omfatte barnet.

forslår, at de to rådgivningsforløb, som tilbuddet om PAS-

rådgivning rummer, begge bør kunne udnyttes frem til barnet fylder 18 år for

herved bedre at kunne rumme de tilfælde, hvor adoptionsrelaterede vanske-

ligheder først opstår senere i barndommen.

ønsker, at der med lovforslaget også sikres adgang til

adoptionsrådgivning for adopterede og for de oprindelige familier. Endvidere bør

støtten efter Adoptionspolitisk Forums opfattelse også omfatte støtte til bl.a.

ejerskab af adoptionssagens dokumenter, sikringen af berigtigelse af disse og

støtte til hjemlandsrejser.

anfører, at en ikke uvæsentlig del af PAS i dag

varetages i regi af en formidlende organisation, herunder rådgivning af adopti-

onsansøgere i processen. Rådgivningen retter sig især mod de kommende for-

ældres tilgang til den konkrete hjemtagelse af barnet, men også mod tiden

umiddelbart efter hjemtagelsen hvor der i højere grad er fokus på opfølgnings-

rapporter, ønske om genforening med den oprindelige slægt, rådgivning vedrø-

rende rejser til oprindelseslandet m.v. Organisationen fremhæver vigtigheden af,

at det samlede PAS-arbejde, og i særlig grad rådgivningsarbejdet inden adoptio-

nen, koordineres med Ankestyrelsen, sådan at der bliver sammenhæng i rådgiv-

ningen for de kommende adoptanter. Danish International Adoption mener end-

videre, at det kunne overvejes at samle forberedelsen af godkendte adoptanter

Side 16 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

på adoptionen i organisationen, samtidig med at det fuldt ud anerkendes, at en

række opgaver, herunder de adoptionsforberedende kurser, er fint placeret ved

den centrale myndighed. Endvidere vil mere specialiserede former for rådgivning

og eksempelvis summer camps for adopterede m.v. ifølge organisationen kunne

placeres der. En placering af en række PAS-opgaver hos organisationen ville iføl-

ge denne betyde en mere enkelt, men også kvalitativt funderet støtte til alle in-

volverede parter forstået som adoptionstrekanten.

er positiv over for de foreslåede tiltag med henblik

på at støtte adoptivfamilien, herunder at tilrettelæggelsen af tilbuddet om PAS-

rådgivning ændres, sådan at der er mulighed for at få rådgivning frem til barnet

fylder 18 år.

anbefaler i sit høringssvar, at tilbuddet om PAS-rådgivning, med afsæt i den

tidlige indsats, gøres tilgængeligt for barnet eller den unge selv, sådan at det er

muligt for de adopterede selv at bede om rådgivning i tilfælde, hvor forældrene

ikke vurderer, at der er behov for rådgivning.

ser frem til, at der vil blive iværksat et forsøgsprojekt med adop-

tionsrådgivning til voksne adopterede og finder det positivt, at det vil eksiste-

rende tilbud om PAS-rådgivning tilrettelægges sådan, at der kan gives rådgivning

frem til den adopterende er 18 år. Koreaklubben anfører samtidig, at disse initia-

tiver ikke er tilstrækkelige. De adopterede har således ifølge organisationen også

behov for at få styrket sin etniske og kulturelle baggrund. Organisationen be-

mærker, at spørgsmålet om åbne adoptioner kun berøres kort, og at løsningen

ifølge forslaget er at iværksætte forskning. Det er organisationens overbevisning,

at en højere grad af åbenhed i adoptioner vil gavne adoptionsforløbene generelt.

Med den politiske aftale om et nyt adoptionssystem og dermed også med lov-

forslaget, der skal implementere aftalen, er der sat øget fokus på rådgivning af

adoptivfamilien og den adopterede. Ministeriet er enig i, at den udbygning af

adoptionsrådgivningen, der kommer til at ske, og som udtrykker en generel ud-

vikling, skal koordineres med den rådgivning, der tilbydes i regi af en adoptions-

formidlende organisation. Dette vil ske i forbindelse med implementeringen af

forslaget og i øvrigt i forbindelse med det løbende samarbejde mellem Ankesty-

relsen og organisation. Samtidig bemærkes det, at de nu opstillede rammer ikke

er til hinder for, at en organisation udvikler nye tilbud om rådgivning til adoptiv-

familien.

Der sker med forslaget en styrkelse af det forebyggende element i adoptions-

rådgivningen ved at gøre rådgivning umiddelbart før og efter, at barnet kommer

til sin nye familie, obligatorisk. Det forebyggende element i adoptionsrådgivnin-

gen er central, og dette er baggrunden for, at det med forslaget fastholdes, at et

af de to rådgivningsforløb, en adoptivfamilie kan bede om, når et barn er kom-

Side 17 af 18

L 187 - 2014-15 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

met til sin nye familie, fortsat i udgangspunktet skal placeres inden for de første

5 år herefter.

Det fremgår af afsnit 3.4.2. i forslaget, at det er forældrene, der som forældre-

myndighedsindehavere skal varetage omsorgen for barnet, og initiativet til råd-

givning skal derfor fortsat gå gennem forældrene. Det er dog samtidig en del af

forslaget, at der fremover i højere grad skal være fokus på, om dele af rådgiv-

ningen skal rettes direkte mod barnet/den unge under hensyn til den adoptere-

des alder og de problemstillinger, rådgivningen vedrører. Det bemærkes endvi-

dere, at der med den politiske aftale også er sat fokus på at styrke den viden,

der er hos andre fagprofessionelle om international adoption.

Rådgivningen vil også kunne omfatte temaer som betydningen af åbenhed og

kontakt til oprindelig slægt. I sammenhæng hermed stiller den politiske aftale

krav til organisationer og myndigheder om løbende fokus på at sikre tilgænge-

lighed af oplysninger om den adopteredes baggrund, børnehjem m.v., sådan at

den adopteredes muligheder for at få disse oplysninger understøttes yderligere.

Der er tale om tiltag, som vil blive gennemført administrativt.

Side 18 af 18